Spænd sikkerhedsbæltet og tag på rumrejse med Andreas Mogensen, når han rejser ud i rummet. Du kan lave dit eget patch til din rummission, hjælpe Andreas Mogensen af med sin rumsyge og meget mere! Download rumaktiviteten her.
Andreas Mogensen er den eneste dansker, der har været i rummet, og nu er han derude igen!
Astronauter, rumrejser og rumstationer har floreret her, der og alle vegne, og måske har dit barn eller din skoleklasse fået øjnene op for det store univers. For at komme det i møde har vi lavet et sjovt og læringsrigt aktivitetsark, som kan tage børn (og voksne) på deres helt egen rummission!
I aktivitetsarkene kan man dekorere sit eget rumskib, vinde rumkapløbet og tage rumquizzen og finde ud af, hvor meget man egentlig ved om rummet.
Tag med ud i rummet
Som den eneste dansker, der har været i rummet, har Andreas Mogensen et helt særligt indblik i, hvordan det er at være ude i det uendelige univers. Dette deler han med børn og andre interesserede i den aktuelle bog Andreas Mogensen fortæller om astronauttræning, vægtløshed og kæmpelyn.
I bogen fortæller Andreas Mogensen om, hvordan man bliver astronaut, hvordan forberedelsen til rumrejser er med til at udvikle nye teknologier, der også kan bruges på Jorden, og hvilke ting der sker med kroppen, når tyngdekraften ikke virker længere, og kroppen bliver vægtløs.
Rumaktiviteten kommer allermest til live, hvis du printer den i farve. Nedenfor finder du en kort beskrivelse af de forskellige aktiviteter.
1. Rumsyge i labyrinten
I denne aktivitet skal børnene, med blyant, finde vej gennem labyrinten og ind til øret for at få rumsygen til at forsvinde.
2. Rumquiz
I Rumquizzen kan man svare på ni spørgsmål, der handler om, hvordan mennesket rejser i rummet. Børnene kan krydste af i felter ud fra de forskellige svarmuligheder og herefter kan man sammen med en voksen snakke om de forskellige svar. På den måde kan man quizze sig til viden om menneskets historie i rummet. Svarene på spørgsmålene finder du her sammen med en lille forklaring:
1: Hunden Lajka. I november 1957 sendte Rusland (Sovjetunionen) en satellit – Sputnik 2 – ud i rummet, hunden Laika var ombord. Desværre døde Lajka efter få timer i rummet.
2: Rusland (Sovjetunionen). Efter 2. Verdenskrig ville både Rusland (som dengang hed Sovjetunionen) og USA gerne være de første i rummet. Man kaldte kappestriden for rumkapløbet. Russerne vandt første runde, for i 1957 sendte de Sputnik-satellitten ud i rummet som den første satellit nogensinde.
3: På grund af tyngdekraften. Uanset hvor højt du kan hoppe, kan du være helt sikker på, at du nok skal lande på jorden igen. Ligesom du kan være sikker på, at hvis du taber noget, så rammer det jorden og flyver ikke bare væk (medmindre det er en ballon, selvfølgelig). Det skyldes Jordens tyngdekraft, der trækker alt imod sig. Det er faktisk også Jordens tyngdekraft, der får Månen til at rotere om Jorden.
4: Andreas Mogensen. I 2015 var Andreas Mogensen ude i rummet i ni dage.
5: 2015. Efter Andreas Mogensen havde trænet og øvet og uddannet sig til astronaut – i cirka fire år, skulle han første gang ud i rummet i 2015. Han var afsted med to andre astronauter en fra Rusland og en fra Kasakhstan.
6: Europæisk Rumagentur. Fem rumagenturer arbejder sammen om den internationele rumstation ISS; ESA i Europa, NASA i USA, CSA i Canada, JAXA i Japan og Roscosmos i Rusland.
7: Man genbruger det vand, man har. Måske undrer du dig over, hvordan man går på toilettet i rummet. Man kan ikke bruge et almindeligt toilet, der skyller med vand. Derfor bruger man lufttryk til at suge affaldet væk. Så det første, man gør, når man sætter sig på toilettet, er at tænde for en luftpumpe. Det er lidt som at tisse i en støvsuger. Man adskiller urinen fra resten, den bliver renset og omdannet til drikkevand sammen med sved og luftfugtighed fra rumstationens luft.
8: Niel Armstrong. Niel Armstrong var en amerikansk astronaut. I 1969 var han det første menneske til at gå på Månen.
9: 26. august 2023. Andreas Mogensens rumrejse har haft mange forskellige opsendelsesdatoer. Da mange ting kan påvirke opsendelsen af et rumskib, blev datoen rykket mange gange, men den 26. august 2023 blev rumskibet endelig sendt afsted.
3. Lav patchet til din egen rummission
Her har børnene mulighed for at designe og lave deres eget patch, som er et slags skilt eller mærke til deres egen rummission. Andreas Mogensen fortæller om, hvad et patch er, og hvad symbolerne på Mission Huginn patch betyder. Børnene kan på side fire tegne deres eget patch, og skrive hvad de forskellige symboler betyder. Herefter kan patchene hænges op i klassen, så man kan snakke om dem.
4. Det store rumkapløb
I den sidste aktivitet i aktivitetsarkene kan børnene på side seks folde deres egne rumraketter. I hjørnet kan de tegne deres eget patch fra opgave fire ind. Herefter kan børnene klippe landingsbanen på rumstationen ISS ud og flyve med deres rumraketter for at se, hvem der kan lande tættest på landingsbanen.
God rumtur!
Andreas Mogensen fortæller…
Den første dansker i rummet – Andreas Mogensen – fortæller om, hvordan han blev astronaut, og hvordan det er at bo på en rumstation. Han fortæller også om, hvor fantastisk det er at være vægtløs og se Jorden fra rummet for første gang.
Han giver også et indblik i, hvor nervepirrende det er at træne med den robotarm, som skal fange forsyninger i rummet, så de ikke flyver væk. Og hvordan det føles at se jorden fra rummet og forstå, hvor værdifuld vores planet er.
Når bogen bliver udgivet, er han på vej på sin anden mission i rummet, hvor han skal være afsted i seks måneder.
Spænd sikkerhedsbæltet og tag på rumrejse med Andreas Mogensen, når han rejser ud i rummet. Du kan lave dit eget patch til din rummission, hjælpe Andreas Mogensen af med sin rumsyge og meget mere! Download rumaktiviteten her.
Andreas Mogensen er den eneste dansker, der har været i rummet, og nu er han derude igen!
Astronauter, rumrejser og rumstationer har floreret her, der og alle vegne, og måske har dit barn eller din skoleklasse fået øjnene op for det store univers. For at komme det i møde har vi lavet et sjovt og læringsrigt aktivitetsark, som kan tage børn (og voksne) på deres helt egen rummission!
LÆS OGSÅ: Astronaut Andreas Mogensen i eksklusivt interview: Det allersjoveste er at være vægtløs
I aktivitetsarkene kan man dekorere sit eget rumskib, vinde rumkapløbet og tage rumquizzen og finde ud af, hvor meget man egentlig ved om rummet.
Tag med ud i rummet
Som den eneste dansker, der har været i rummet, har Andreas Mogensen et helt særligt indblik i, hvordan det er at være ude i det uendelige univers. Dette deler han med børn og andre interesserede i den aktuelle bog Andreas Mogensen fortæller om astronauttræning, vægtløshed og kæmpelyn.
I bogen fortæller Andreas Mogensen om, hvordan man bliver astronaut, hvordan forberedelsen til rumrejser er med til at udvikle nye teknologier, der også kan bruges på Jorden, og hvilke ting der sker med kroppen, når tyngdekraften ikke virker længere, og kroppen bliver vægtløs.
LÆS OGSÅ: Astronaut Andreas Mogensen: 5 flyvende facts om hverdagen på en rumstation
Download rumaktiviteten
Hvordan kommer jeg i gang?
Det skal du bruge:
Print rumaktiviteten
Rumaktiviteten kommer allermest til live, hvis du printer den i farve. Nedenfor finder du en kort beskrivelse af de forskellige aktiviteter.
1. Rumsyge i labyrinten
I denne aktivitet skal børnene, med blyant, finde vej gennem labyrinten og ind til øret for at få rumsygen til at forsvinde.
2. Rumquiz
I Rumquizzen kan man svare på ni spørgsmål, der handler om, hvordan mennesket rejser i rummet. Børnene kan krydste af i felter ud fra de forskellige svarmuligheder og herefter kan man sammen med en voksen snakke om de forskellige svar. På den måde kan man quizze sig til viden om menneskets historie i rummet. Svarene på spørgsmålene finder du her sammen med en lille forklaring:
1: Hunden Lajka. I november 1957 sendte Rusland (Sovjetunionen) en satellit – Sputnik 2 – ud i rummet, hunden Laika var ombord. Desværre døde Lajka efter få timer i rummet.
2: Rusland (Sovjetunionen). Efter 2. Verdenskrig ville både Rusland (som dengang hed Sovjetunionen) og USA gerne være de første i rummet. Man kaldte kappestriden for rumkapløbet. Russerne vandt første runde, for i 1957 sendte de Sputnik-satellitten ud i rummet som den første satellit nogensinde.
3: På grund af tyngdekraften. Uanset hvor højt du kan hoppe, kan du være helt sikker på, at du nok skal lande på jorden igen. Ligesom du kan være sikker på, at hvis du taber noget, så rammer det jorden og flyver ikke bare væk (medmindre
det er en ballon, selvfølgelig). Det skyldes Jordens tyngdekraft, der trækker alt imod sig. Det er faktisk også Jordens tyngdekraft, der får Månen til at rotere om Jorden.
4: Andreas Mogensen. I 2015 var Andreas Mogensen ude i rummet
i ni dage.
5: 2015. Efter Andreas Mogensen havde trænet og øvet og uddannet
sig til astronaut – i cirka fire år, skulle han første gang ud i rummet i 2015. Han var afsted med to andre astronauter en fra Rusland og en fra Kasakhstan.
6: Europæisk Rumagentur. Fem rumagenturer arbejder sammen om den internationele rumstation ISS; ESA i Europa, NASA i USA, CSA i Canada, JAXA i Japan og Roscosmos i Rusland.
7: Man genbruger det vand, man har. Måske undrer du dig over, hvordan man går på toilettet i rummet. Man kan ikke bruge et almindeligt toilet, der skyller med vand. Derfor bruger man lufttryk til at suge affaldet væk. Så det første, man gør, når man sætter sig på toilettet, er at tænde for en luftpumpe. Det er lidt som at tisse
i en støvsuger. Man adskiller urinen fra resten, den bliver renset og omdannet til drikkevand sammen med sved og luftfugtighed fra rumstationens luft.
8: Niel Armstrong. Niel Armstrong var en amerikansk astronaut. I 1969 var han det første menneske til at gå på Månen.
9: 26. august 2023. Andreas Mogensens rumrejse har haft mange forskellige opsendelsesdatoer. Da mange ting kan påvirke opsendelsen af et rumskib, blev datoen rykket mange gange, men den 26. august 2023 blev rumskibet endelig sendt afsted.
3. Lav patchet til din egen rummission
Her har børnene mulighed for at designe og lave deres eget patch, som er et slags skilt eller mærke til deres egen rummission. Andreas Mogensen fortæller om, hvad et patch er, og hvad symbolerne på Mission Huginn patch betyder. Børnene kan på side fire tegne deres eget patch, og skrive hvad de forskellige symboler betyder. Herefter kan patchene hænges op i klassen, så man kan snakke om dem.
4. Det store rumkapløb
I den sidste aktivitet i aktivitetsarkene kan børnene på side seks folde deres egne rumraketter. I hjørnet kan de tegne deres eget patch fra opgave fire ind. Herefter kan børnene klippe landingsbanen på rumstationen ISS ud og flyve med deres rumraketter for at se, hvem der kan lande tættest på landingsbanen.
God rumtur!
Andreas Mogensen fortæller…
Den første dansker i rummet – Andreas Mogensen – fortæller om, hvordan han blev astronaut, og hvordan det er at bo på en rumstation. Han fortæller også om, hvor fantastisk det er at være vægtløs og se Jorden fra rummet for første gang.
Han giver også et indblik i, hvor nervepirrende det er at træne med den robotarm, som skal fange forsyninger i rummet, så de ikke flyver væk. Og hvordan det føles at se jorden fra rummet og forstå, hvor værdifuld vores planet er.
Når bogen bliver udgivet, er han på vej på sin anden mission i rummet, hvor han skal være afsted i seks måneder.
Du kan købe Andreas Mogensen fortæller om astronauttræning, vægtløshed og kæmpelyn online eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: