Tomas Espedal har skrevet et intenst skuespil om den livfulde kvinde og kunstner Marie Hamsun. Hun levede i et stormombrust ægteskab med forfattergeniet Knut Hamsen, båret af lidenskab og erotik, had og jalousi, og hun endte i fængsel for at være nazist. Knut Hamsun blev Marie Hamsuns skæbne.
Den norske forfatter Tomas Espedal har gennem sit omfattende forfatterskab, der tog sin begyndelse i 1988, fået udgivet både digte, romaner, dagbogsnotater, rejseskildringer og breve, men aldrig før nu et skuespil. Og det er ikke bare genren, der gør udgivelsen særlig, men også at han med den nye udgivelse bevæger sig helt væk fra det personlige stof.
I skuespillet Marie min skriver han om kunstneren Marie Hamsun, der var gift med Norges store forfatterskikkelse, nobelpristageren Knut Hamsun, men derudover selv var kunstner. Hun var skuespillerinde indtil hun som 27-årig på Oslos Nationaltheatret mødte den meget ældre forfatter Knut Hamsun, der var teaterhader, men umådelig glad for kvinder.
Fra Marie min: “Jeg skriver. Jeg skriver digte. Jeg skriver fortællinger. Jeg er forfatter. Jeg er fri. Jeg lever et frit og rigt liv. Jeg udgiver bøger. Jeg spiller teater. Jeg er en vellykket kvinde. Jeg er ensom. Jeg venter. Jeg er en der venter. Hvad venter jeg på? Jeg venter på en mand. Jeg venter på den rette mand. Og en dag træffer jeg ham på teatret. En flot mand. Skøn. Velklædt. Han er veltalende. Tiltrækkende, erotisk: han er den perfekte mand, og han kommer til at ødelægge mig fuldstændigt”.
Marie Hamsun, foto fra Regnbuen, Aschehoug Dansk Forlag 1954
Deres møde slog gnister, de blev forelskede, blev gift og fik fire børn sammen. Marie opgav skuespillerfaget, og parret flyttede jævnligt rundt til forskellige gårde i Norge, hvor Marie passede husholdningen og børnene, mens Knut Hamsun i perioder rejste væk for at skrive. Forholdet var stormombrust og en følelsesmæssig kampplads båret oppe af lidenskab og seksualitet, plaget af jalousi og savn.
“Et kærlighedsforhold er ikke fuldbyrdet før det slårover i had.” Knut
“Han er min mand. Jeg elsker ham ikke: Jeg elsker ham.” Marie (Replikker fra Marie min)
Regnbuen, Aschehoug Dansk Forlag, 1954
Tomas Espedal skriver i sit efterord til den danske udgivelse af Marie min: ”Og kampen knyttede dem tættere sammen, de var uløseligt sammenknyttede i gensidigt had og det, der kun kan kaldes skæbne; de tilhørte hinanden.”
Selvom Marie Hamsun kom til at stå i skyggen af Knut Hamsun, der i 1920 blev tildelt Nobelprisen i litteratur, så var hun også kunstner i egen ret. Hun skrev digte og børnebøger, men især står hendes to erindringsbøger stærkt: Regnbuen og Under guldregnen.
Knut Hamsun som centrum
Regnbuen handler om hendes barndom og ungdom og om mødet med Knut Hamsun og deres samliv sammen. Under guldregnen er skrevet sent i livet. Knut Hamsun er død, Marie Hamsun er 77 år, og hun selv har oplevet at være sendt i kvindefængsel for at være nazisympatisør.
Selvom det er hendes bøger, så fylder Knut Hamsun meget, han er centrum i hendes liv:
”Jeg har gjort mine fejl. Jeg giftede mig, det var en fejl. Og hvis jeg ikke havde giftet mig, så havde det også været en fejl.” (Replik fra Marie min).
Ghita Nørby som Marie Hamsun
I 1995 spillede Ghita Nørby Marie Hamsun i Jan Troells film Hamsun, der havde manus af P.O. Enquist. Hun spillede overfor Max von Sydow, der havde rollen som Knut Hamsun.
Under guldregnen, dansk udgave 1996. Udgivet af Fisker & Schou
Til udgivelsen af Under guldregnen i 1996 skriver Ghita Nørby et forord, hvor hun filosoferer over, hvorfor Marie Hamsun meldte sig ind i NS, det norske nazistparti:
”Marie var klog, var i sin bedste alder, var en stærk kvinde, fuld af hjerte, fuld af sorg, fuld af sødme, fuld af ubrugte evner. Fire børn, og et meget vanskeligt ægteskab. En mand, der skriver verdens skønneste kærlighedsbreve, og i det øjeblik de to var sammen, så – katastrofe; intet kunne fungere. Men på afstand, en varme, en tilbedelse, en forståelse af sig selv og af livet. En forfatter af verdensformat var hendes mand, Knut Hamsun – et geni – et fjeld af dimensioner, og der står Marie ved siden af”.
Hvem var Marie?
I Tomas Espedals efterord skriver han: ”Hvem var Marie? Vi ved det ikke. Vi ved, at hun levede hele sit voksne liv med en vanskelig og krævende mand. Jeg vil ikke kalde det kærlighed. Hvad var det så? Det var kærlighed.”
Marie min kan opleves som teaterstykke 17., 18. og 19. oktober på Beddingen kulturhus i Bodø. Tomas Espedals kæreste, Sara Bruteig Olsen, der er filosof og teaterinstruktør, sætter stykket op. Den danske udgave af Marie min er oversat af Niels Brunse.
Tomas Espedal: Marie min
Stærkt ægteskabsdrama om Marie Hamsun, hustru til den store og kontroversielle norske forfatter Knut Hamsun, samt kunstner i egen ret. I Norge er både Marie og Knut elskede og omdiskuterede skikkelser, der den dag i dag plager den nationale samvittighed, ikke mindst på grund af deres tilknytning til nazismen.
Marie min er Espedals take på kunstnerparret. Et indfølende portræt af kvinden, moren, kunstneren og hustruen Marie, der lider i skyggen af sin berømte mand – hun forbliver for altid ”Marie min”, kvinde set med den store forfatters blik, men er samtidig ”næsten lykkelig”, som det hedder i stykket.
Et skuespil og en fortælling i den lange nordiske tradition for knugende dramaer om familien. Et nuanceret portræt af en stærk kvindeskikkelse. Og en nådesløs, men samtidig indfølt skildring af manden som kunstner og gammel, forfængelig, patriarkalsk satan.
Espedal skriver et forord specielt til den danske udgave. Oversat af den prisbelønnede Shakespeareoversætter Niels Brunse.
Tomas Espedal har skrevet et intenst skuespil om den livfulde kvinde og kunstner Marie Hamsun. Hun levede i et stormombrust ægteskab med forfattergeniet Knut Hamsen, båret af lidenskab og erotik, had og jalousi, og hun endte i fængsel for at være nazist. Knut Hamsun blev Marie Hamsuns skæbne.
Den norske forfatter Tomas Espedal har gennem sit omfattende forfatterskab, der tog sin begyndelse i 1988, fået udgivet både digte, romaner, dagbogsnotater, rejseskildringer og breve, men aldrig før nu et skuespil. Og det er ikke bare genren, der gør udgivelsen særlig, men også at han med den nye udgivelse bevæger sig helt væk fra det personlige stof.
I skuespillet Marie min skriver han om kunstneren Marie Hamsun, der var gift med Norges store forfatterskikkelse, nobelpristageren Knut Hamsun, men derudover selv var kunstner. Hun var skuespillerinde indtil hun som 27-årig på Oslos Nationaltheatret mødte den meget ældre forfatter Knut Hamsun, der var teaterhader, men umådelig glad for kvinder.
Fra Marie min: “Jeg skriver. Jeg skriver digte. Jeg skriver fortællinger. Jeg er forfatter. Jeg er fri. Jeg lever et frit og rigt liv. Jeg udgiver bøger. Jeg spiller teater. Jeg er en vellykket kvinde. Jeg er ensom. Jeg venter. Jeg er en der venter. Hvad venter jeg på? Jeg venter på en mand. Jeg venter på den rette mand. Og en dag træffer jeg ham på teatret. En flot mand. Skøn. Velklædt. Han er veltalende. Tiltrækkende, erotisk: han er den perfekte mand, og han kommer til at ødelægge mig fuldstændigt”.
Deres møde slog gnister, de blev forelskede, blev gift og fik fire børn sammen. Marie opgav skuespillerfaget, og parret flyttede jævnligt rundt til forskellige gårde i Norge, hvor Marie passede husholdningen og børnene, mens Knut Hamsun i perioder rejste væk for at skrive. Forholdet var stormombrust og en følelsesmæssig kampplads båret oppe af lidenskab og seksualitet, plaget
af jalousi og savn.
“Et kærlighedsforhold er ikke fuldbyrdet før det slår over i had.” Knut
“Han er min mand. Jeg elsker ham ikke: Jeg elsker ham.” Marie
(Replikker fra Marie min)
Tomas Espedal skriver i sit efterord til den danske udgivelse af Marie min: ”Og kampen knyttede dem tættere sammen, de var uløseligt sammenknyttede i gensidigt had og det, der kun kan kaldes skæbne; de tilhørte hinanden.”
Selvom Marie Hamsun kom til at stå i skyggen af Knut Hamsun, der i 1920 blev tildelt Nobelprisen i litteratur, så var hun også kunstner i egen ret. Hun skrev digte og børnebøger, men især står hendes to erindringsbøger stærkt: Regnbuen og Under guldregnen.
Knut Hamsun som centrum
Regnbuen handler om hendes barndom og ungdom og om mødet med Knut Hamsun og deres samliv sammen. Under guldregnen er skrevet sent i livet. Knut Hamsun er død, Marie Hamsun er 77 år, og hun selv har oplevet at være sendt i kvindefængsel for at være nazisympatisør.
Selvom det er hendes bøger, så fylder Knut Hamsun meget, han er centrum i hendes liv:
”Jeg har gjort mine fejl. Jeg giftede mig, det var en fejl. Og hvis jeg ikke havde giftet mig, så havde det også været en fejl.” (Replik fra Marie min).
Ghita Nørby som Marie Hamsun
I 1995 spillede Ghita Nørby Marie Hamsun i Jan Troells film Hamsun, der havde manus af P.O. Enquist. Hun spillede overfor Max von Sydow, der havde rollen som Knut Hamsun.
Til udgivelsen af Under guldregnen i 1996 skriver Ghita Nørby et forord, hvor hun filosoferer over, hvorfor Marie Hamsun meldte sig ind i NS, det norske nazistparti:
”Marie var klog, var i sin bedste alder, var en stærk kvinde, fuld af hjerte, fuld af sorg, fuld af sødme, fuld af ubrugte evner. Fire børn, og et meget vanskeligt ægteskab. En mand, der skriver verdens skønneste kærlighedsbreve, og i det øjeblik de to var sammen, så – katastrofe; intet kunne fungere. Men på afstand, en varme, en tilbedelse, en forståelse af sig selv og af livet. En forfatter af verdensformat var hendes mand, Knut Hamsun – et geni – et fjeld af dimensioner, og der står Marie ved siden af”.
Hvem var Marie?
I Tomas Espedals efterord skriver han: ”Hvem var Marie? Vi ved det ikke. Vi ved, at hun levede hele sit voksne liv med en vanskelig og krævende mand. Jeg vil ikke kalde det kærlighed. Hvad var det så? Det var kærlighed.”
Marie min kan opleves som teaterstykke 17., 18. og 19. oktober på Beddingen kulturhus i Bodø. Tomas Espedals kæreste, Sara Bruteig Olsen, der er filosof og teaterinstruktør, sætter stykket op. Den danske udgave af Marie min er oversat af Niels Brunse.
Tomas Espedal: Marie min
Stærkt ægteskabsdrama om Marie Hamsun, hustru til den store og kontroversielle norske forfatter Knut Hamsun, samt kunstner i egen ret. I Norge er både Marie og Knut elskede og omdiskuterede skikkelser, der den dag i dag plager den nationale samvittighed, ikke mindst på grund af deres tilknytning til nazismen.
Marie min er Espedals take på kunstnerparret. Et indfølende portræt af kvinden, moren, kunstneren og hustruen Marie, der lider i skyggen af sin berømte mand – hun forbliver for altid ”Marie min”, kvinde set med den store forfatters blik, men er samtidig ”næsten lykkelig”, som det hedder i stykket.
Et skuespil og en fortælling i den lange nordiske tradition for knugende dramaer om familien. Et nuanceret portræt af en stærk kvindeskikkelse. Og en nådesløs, men samtidig indfølt skildring af manden som kunstner og gammel, forfængelig, patriarkalsk satan.
Espedal skriver et forord specielt til den danske udgave. Oversat af den prisbelønnede Shakespeareoversætter Niels Brunse.
Du kan købe Marie min online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: