Fiktion

10 bøger, du skal glæde dig til at læse i efteråret

Efteråret nærmer sig, og det betyder stribevis af nye, spændende romaner til din efterårslæsning. Vi giver dig her 10 dejlige romaner, du kan glæde dig til at læse dette efterår.


Bæst

Bæst af Ane Riel - efterårslæsning

Leon er et gådefuldt barn med al for megen muskelkraft og en haltende intelligens. Og så vil han virkelig gerne kæle. Det er på ingen måder let at være hans mor. Det er heller ikke helt let at være Mirko, den meget unge nabosøn, som forelsker sig brændende i Danica – en kvinde, han ikke burde begære, fordi hun er voksen, fordi hun er Leons mor og ikke mindst, fordi hun er gift med en uovervindelig kæmpe af en mand.

Bæst er en stor og episk roman, der beretter om et usædvanligt venskab. Ane Riel har tidligere skrevet Slagteren i Liseleje og Harpiks, som filmatiseres med Sofie Gråbøl i en af de bærende roller.

Du kan købe Bæst online, fx hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


En lykkelig slutning

En lykkelig slutning af Maren Uthaug - efterårslæsning

Nicholas er bedemand, ligesom sin mor Lone Helle, og sin morfar, Christian den Femte. Nicholas nedstammer i lige linje fra syv generationer af bedemænd. Nu har han fået et problem. Lig er begyndt at tiltale ham på en ny måde. I et forsøg på at forstå sig selv og sine egne skyggesider begynder han at optrevle familiens historie.

En lykkelig slutning er en roman om døden i dens mange afskygninger – om nekrofili og medlidenhedsdrab, om overtro og kremering, om spøgelser og OCD, om teosofi og nazisme.

Maren Uthaug leverer en tour de force gennem dødens kulturhistorie, med rablende fantasi og en stædig logik, der truer med at sprænge virkeligheden, som vi kender den, i luften.

Maren Uthaug debuterede i 2013 med den anmelderroste roman Og sådan blev det, der siden er blevet oversat til flere sprog. Senere udkom Hvor der er fugle, som modtog DR Romanprisen.

LÆS OGSÅ: Maren Uthaug om sin debut: Man skal virkelig heller ikke prøve på at være perfekt

Du kan købe En lykkelig slutning online, såsom hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel fra d. 1. november 2019.


Gileads døtre

Gileads døtre af Margaret Atwood - efterårslæsning

“Kære læsere. Alt, hvad I nogen sinde har spurgt mig om Gilead og dets opbygning, er brugt som inspiration til denne bog. Eller næsten alt. Resten er inspireret af den verden, vi lever i.” – Margaret Atwood

I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling svarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier.

LÆS OGSÅ: Margaret Atwood hitter på skærm og papir

Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid – frihed, fængsel eller død.

Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead.

Du kan købe Gileads døtre online, bl.a. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel fra d. 15. november 2019.


Tyverier

Tyverier af Thomas Korsgaard

15 noveller om hemmeligheder, ensomhed og store forhåbninger.

Tyverier skriver Thomas Korsgaard om betydningsfulde øjeblikke i en række personers liv. Om at blive konfronteret med sin fortid på et posthus. Om at kravle ud ad vinduet til en familiefrokost efter at have fået sandheden at vide. Om at være på jagt efter årets nytårsmiddag i en container. Om at forsøge at sælge en forsikring til en døende og meget mere.

Ikke mindst handler fortællingerne om at stjæle ting og sager – og liste hemmeligheder ud af folk – uden at det nogensinde bliver opdaget.

Thomas Korsgaard debuterede som 21-årig i 2017 med Hvis der skulle komme et menneske forbi, og året efter kom fortsættelsen En dag vil vi grine af det. Begge romaner, som i et vist omfang er inspireret af hans eget opvækst på en gård uden for Skive, fik en overvældende positiv modtagelse, og han er bl.a. blevet kaldt “Et af Danmarks absolut mest opsigtsvækkende og overbevisende litterære talenter”.

LÆS OGSÅ: Jeg vil fortælle om “taberne”. Fordi jeg kender dem. Det er dét, jeg kommer af.

Du kan købe Tyverier online, bl.a. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


Her var en mand

Her var en mand af Jeffrey Archer

Her var en mand er sidste bind i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer afslutter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv.

Den verdensberømte forfatter Harry Clifton er i fuld gang med at skrive sit næste store værk, mens hans hustru, Emma, afslutter sine ti år som bestyrrelsesformand for Bristol Royal Infirmary.

LÆS OGSÅ: Storslået og medrivende familiesaga af Jeffrey Archer

En uventet telefonopringning spænder imidlertid ben for dén plan. Sebastian Clifton og lady Virginia er meget imod deres vilje nødt til at opsøge gamle bekendte i fængslet. Giles Barrington er på vej ud af politik. Nye vinde blæser i England, og Giles må så småt indstille sig på et mere almindeligt familieliv sammen med sin østtyske kone Karin. Lady Virginia er til gengæld helt på vej ud af landet for at undslippe sine kreditorer, men så dør hertuginden af Hertford, og lady Virginia får en lys idé.

Du kan købe Her var en mand online, såsom hos Saxo, eller i din lokale boghandel.


Sku’ det være en anden gang

Sku' det være en anden gang af Sarah Skyt Persson

Sydbank Herning holder sin årlige julefrokost. I banken arbejder Maria som kasserer. Hun er single, barnløs og har et forhold til sin gifte chef, og intet af det stemmer overens med det voksenliv, hun havde forestillet sig.

Hun vil være effektiv og fokuseret på at opnå den succes, som er passende, når man bor i Danmarks mest succesfulde by. Det er tid til at generobre kontrollen, synes Maria.

Sarah Skyt Perssons debutroman Sku’ det være en anden gang? forløber over en uge i december og er en morsom og fed satire på det moderne liv.


Du kan købe Sku’ det være en anden gang online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel


Ulvekrigen

Ulvekrigen af Bernard Cornwell - efterårslæsning

Uhtred af Bebbanburg – en legendarisk kriger, beundret som allieret og frygtet som modstander – har generobret sit fædrene hjem. Det er dog ikke længe, han kan nyde sin sejr, da han bliver truet fra alle sider af både nye og gamle fjender.

LÆS OGSÅ: Bernard Cornwells vikinge-serie fortsætter

I Mercia er der oprør i luften, da kong Edward forsøger at få kontrol. I Wessex prøver rivaliserende parter at finde den næste konge. Og over hele landet fortsætter invasionen af nordboerne. Atter engang er Uhtred splittet. Enten skal han kæmpe på det, han betragter som den forkerte side, eller også skal han stå ansigt til ansigt med en af sine største fjender. 

Igennem årtider har Uhtred stået midt mellem hedninge og kristne, mellem sakserne og vikingerne, mellem den gamle verden, han blev født ind i, og den nye verden, han voksede op i. I takt med at forandringens vinde blæser, vokser presset på Uhred som far, som politiker og som kriger som aldrig før.

Du kan købe Ulvekrigen online, bl.a. på Saxo.com, eller i din lokale boghandel.


Kongernes konge

Kongernes konge af Wilbur Smith - efterårslæsning

Penrod Ballantyne og hans forlovede, Amber Benbrook, går gennem Cairos gader i 1888. De er lykkelige og opfyldt af drømme om deres fælles fremtid, men drømmene knuses, da en jaloux ekskæreste kommer imellem dem.

LÆS OGSÅ: Fra bogholder til bestseller-forfatter. Mød Wilbur Smith

Amber rejser til Abessinien sammen med sin tvillingesøster, Saffron, og hendes eventyrlystne mand, Ryder Courtney, på jagt efter lykken. De begiver sig ud på en farefuld færd til Addis Ababa, hvor de bydes velkommen af den magtfulde hersker Menelik II, Kongernes konge. Men Italien har planer for Abessinien, og der florerer rygter om en invasion. Tilbage i Cairo søger en knust Penrod trøst i byens opiumhuler. Han reddes af sin gamle ven, Lorenzo, som nu er i den italienske hær, og da Lorenzo tilbyder ham at slutte sig til den militære indsats, slår Penrod til.

En storm er på vej, og Penrod og Amber befinder sig på hver deres side af invasionen – kan de nogensinde finde deres vej tilbage til hinanden mod alle disse odds?

Du kan købe Kongernes konge online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


Florida

Florida af Lauren Groff

Lauren Groffs novellesamling, Florida, beskriver skyggesiden af solskinsstaten. Her hersker det farlige, det uperfekte og det mørke – i naturen og ikke mindst: i relationer mellem mennesker.

I elleve fortættede noveller møder vi bl.a. to pigebørn ladt alene på en øde ø, et barnløst par, en ensom dreng – og ikke mindst: en stålsat, men desperat kvinde, fanget i ægte- og moderskabets kærligt snærende bånd.

Groff udfolder sine fortællinger om sorg, ondskab, ensomhed, familie og rendyrket raseri med fintregistrerende præcision, indlevelse, humor og alvor.

På dansk er Lauren Groff tidligere udkommet Skæbne og hævn. Florida var finalist til National Book Award 2018.

LÆS OGSÅ: Skæbne og hævn af Lauren Groff. Hvilke hemmeligheder skjuler du for dine nærmeste?

Du kan købe Florida online, fx hos Saxo, eller i din lokale boghandel.


Med bue og pil

Med bue og pil af Anne-Cathrine Riebnitzsky

Jagt med bue og pil er anderledes end traditionel jagt. Nærheden og stilheden giver en følelse af samhørighed med dyret og med den natur, man jager i. 

Med bue og pil er Anne-Cathrine Riebnitzskys egne beretninger om jagtoplevelser fra hendes første ture ud med buen i 2013 til i dag: de bevægende, de spændende og de virkelig nervepirrende jagtoplevelser i den danske natur. Historier, der kan læses af jægere og af alle med interesse for natur og naturoplevelser.

“At trække buen og levere et godt skud er smukt – næsten som jeg tror en balletdanser føler et vanskeligt spring, når det lykkes,” forklarer forfatter Anne-Cathrine Riebnitzsky.

Anne-Cathrine Riebnitzsky er forfatteren bag adskillige anmelderroste romaner, heriblandt hendes seneste udgivelse Smaragdsliberen fra 2018.

LÆS OGSÅ: Har du læst Anne-Cathrine Riebnitzskys 3 anmelderroste romaner?

Du kan købe Med bue og pil online, fx hos Saxo, eller i din lokale boghandel .