Længere skoledage, børn der mistrives, pressede lærere, kortere tid i fritidstilbud, træthed og stress – det er nogle af de mange ord, der florerer omkring Folkeskolen i medierne lige nu. Men kan man vende en negativ spiral til en positiv – og hvordan?
Mange skoler har succes med at anvende positiv psykologi som tilgang til at skabe et godt læringsmiljø, men hvad er positiv psykologi, og hvordan kan man arbejde med det i teamet, klassen og sammen med forældrene?
Ifølge Seligman findes der 24 styrker. En styrke er en naturlig evne/et aktiv. Styrkerne er de personlige egenskaber, der er mest karakteristiske og genkendelige for os. Styrkerne har mennesker i varieret omfang, de kommer til udtryk i tanker, følelser og handlinger, giver energi, er en drivkraft og kan løfte vores kompetencer. Fem af dem er den enkeltes topstyrker eller karakterstyrker. Styrkerne er skabt i det miks mellem det genetiske samt omgivelsernes påvirkning gennem vores opvækst.
Styrkerne kan alle identificeres og udvikles – og det viser sig faktisk, at det medfører både energi, engagement, trivsel og glæde. Alt sammen noget der sagtens kan bruges i skolen.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at styrkerne også kan kamme over og blive vores værste fjende. For eksempel når humor bliver til sarkasme og sårende, når mod bliver til dumdristighed, og når begejstring og entusiasme bare bliver for pinligt – eller blottet for situationsfornemmelse. Alt dette er noget, man skal arbejde med – sammen med barnet, i klassen og/ eller i hjemmet. Givet er det dog, at det er en fordel af kende sine karakterstyrker og anvende dem. Mennesker som anvender deres styrker mere er bl.a. gladere, mere selvsikre,har et højere niveau af energi og vitalitet(, oplever mindre stress, er mere engageret på arbejde Kilde:CAPP (Center for applied positive psychology)
Her ses de 24 styrker. Kun 1/3 af os kender vores styrker. Kender du dine?
Lad os tage et eksempel på en styrke.
Social intelligens
Sigurd er rigtig god til at fornemme stemninger hos andre mennesker og ved, hvornår han skal trænge sig på, og hvornår han skal holde sig tilbage. Sigurds klassekammerater og venner kommer til ham, når der er problemer, og han er altid klar til at hjælpe. Han er generelt set rigtig god til at hjælpe andre og gør meget for at sætte sig ind i andres situation, men uden at gøre situationen til sin egen.
Social intelligens er:
- At være bevidst om egne og andres følelser og motiver.
- At være lydhør over for atmosfærer og stemninger.
- At lytte til egne følelser og behov.
- At træffe beslutninger, som gavner både en selv om omgivelserne.
Hvornår bliver det for meget af det gode?
Når social intelligens bliver for meget, kan personen næsten komme til at virke terapeutagtig og kan også let miste sig selv i forsøget på at tilgodese og tilpasse sig stemningen i omgivelserne.
Jeg møder indimellem lærere, der har nøglestyrken social intelligens, og de er typisk rigtig gode klasselærere. Men denne styrke kan også blive for meget for nogle af dem. De kan blive for opmærksomme på andres følelser, på atmosfærer og stemninger, og affødt heraf kan de blive stressede.
I bogen Positiv psykologi og styrketræning – skab trivsel, vækst og læring kan du læse om de 23 andre styrker, samt om hvordan du kan arbejde med dem i klassen, og hvordan du hjælper eleverne med at skrue op og ned for styrkerne, og hvordan det kan bruges i skole/hjem arbejdet.
Her er to forslag til hvordan barnet kan få indsigt i egne styrker fra kammeraterne og hvordan de professionelle voksne kan skabe en ny historie om de børn, som er i problemer
- Lav styrkebøger med eleverne
Start med ’Forestil dig at du skal hjælpe dine kammerater med at finde hans/hendes styrker. Hvad kunne du sige?’. Lav en brainstorm og del så papir ud til alle elever. Alle skal skrive tre styrker som de synes hver af de andre børn indeholder. Hvert barn får altså tre styrker fra alle de andre, og kan således få indsigt i egen styrker via klassekammeraternes input.
- Skab en ny historie om de børn, som er i problemer
Det er vigtigt at se muligheder fremfor begrænsninger for at skabe en positiv udvikling. Når man skal skrive en ny historie om et barn, skal der sættes fokus på alt det barnet også er. Her kan styrkerne være stor inspiration og bidrage til at sætte fokus på barnets styrkesider.
Har du lyst til at komme i gang? Du finder bogen Positiv psykologi og styrketræning lige her:
Længere skoledage, børn der mistrives, pressede lærere, kortere tid i fritidstilbud, træthed og stress – det er nogle af de mange ord, der florerer omkring Folkeskolen i medierne lige nu. Men kan man vende en negativ spiral til en positiv – og hvordan?
Mange skoler har succes med at anvende positiv psykologi som tilgang til at skabe et godt læringsmiljø, men hvad er positiv psykologi, og hvordan kan man arbejde med det i teamet, klassen og sammen med forældrene?
Ifølge Seligman findes der 24 styrker. En styrke er en naturlig evne/et aktiv. Styrkerne er de personlige egenskaber, der er mest karakteristiske og genkendelige for os. Styrkerne har mennesker i varieret omfang, de kommer til udtryk i tanker, følelser og handlinger, giver energi, er en drivkraft og kan løfte vores kompetencer. Fem af dem er den enkeltes topstyrker eller karakterstyrker. Styrkerne er skabt i det miks mellem det genetiske samt omgivelsernes påvirkning gennem vores opvækst.
Styrkerne kan alle identificeres og udvikles – og det viser sig faktisk, at det medfører både energi, engagement, trivsel og glæde. Alt sammen noget der sagtens kan bruges i skolen.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at styrkerne også kan kamme over og blive vores værste fjende. For eksempel når humor bliver til sarkasme og sårende, når mod bliver til dumdristighed, og når begejstring og entusiasme bare bliver for pinligt – eller blottet for situationsfornemmelse. Alt dette er noget, man skal arbejde med – sammen med barnet, i klassen og/ eller i hjemmet. Givet er det dog, at det er en fordel af kende sine karakterstyrker og anvende dem. Mennesker som anvender deres styrker mere er bl.a. gladere, mere selvsikre,har et højere niveau af energi og vitalitet(, oplever mindre stress, er mere engageret på arbejde Kilde:CAPP (Center for applied positive psychology)
Her ses de 24 styrker. Kun 1/3 af os kender vores styrker. Kender du dine?
Lad os tage et eksempel på en styrke.
Social intelligens
Sigurd er rigtig god til at fornemme stemninger hos andre mennesker og ved, hvornår han skal trænge sig på, og hvornår han skal holde sig tilbage. Sigurds klassekammerater og venner kommer til ham, når der er problemer, og han er altid klar til at hjælpe. Han er generelt set rigtig god til at hjælpe andre og gør meget for at sætte sig ind i andres situation, men uden at gøre situationen til sin egen.
Social intelligens er:
Hvornår bliver det for meget af det gode?
Når social intelligens bliver for meget, kan personen næsten komme til at virke terapeutagtig og kan også let miste sig selv i forsøget på at tilgodese og tilpasse sig stemningen i omgivelserne.
Jeg møder indimellem lærere, der har nøglestyrken social intelligens, og de er typisk rigtig gode klasselærere. Men denne styrke kan også blive for meget for nogle af dem. De kan blive for opmærksomme på andres følelser, på atmosfærer og stemninger, og affødt heraf kan de blive stressede.
I bogen Positiv psykologi og styrketræning – skab trivsel, vækst og læring kan du læse om de 23 andre styrker, samt om hvordan du kan arbejde med dem i klassen, og hvordan du hjælper eleverne med at skrue op og ned for styrkerne, og hvordan det kan bruges i skole/hjem arbejdet.
Her er to forslag til hvordan barnet kan få indsigt i egne styrker fra kammeraterne og hvordan de professionelle voksne kan skabe en ny historie om de børn, som er i problemer
Start med ’Forestil dig at du skal hjælpe dine kammerater med at finde hans/hendes styrker. Hvad kunne du sige?’. Lav en brainstorm og del så papir ud til alle elever. Alle skal skrive tre styrker som de synes hver af de andre børn indeholder. Hvert barn får altså tre styrker fra alle de andre, og kan således få indsigt i egen styrker via klassekammeraternes input.
Det er vigtigt at se muligheder fremfor begrænsninger for at skabe en positiv udvikling. Når man skal skrive en ny historie om et barn, skal der sættes fokus på alt det barnet også er. Her kan styrkerne være stor inspiration og bidrage til at sætte fokus på barnets styrkesider.
Har du lyst til at komme i gang? Du finder bogen Positiv psykologi og styrketræning lige her:
Andre læste også: