Fiktion Aktuelt Danske romaner Slægtsromaner

“Tænk på, vi bliver den eneste lyd i verden.” En brevveksling mellem to have

havbrevene, siri ravn hjelm Jacobsen, dorte naomi

Havbrevene af Siri Ranva Hjelm Jacobsen er en alternativ skabelsesberetning – en tankevækkende og poetisk korrespondance mellem to have, der ser frem til at forenes, når vandstanden stiger.

I en brevudveksling skriver det gamle Atlanterhav med sin noget yngre søster Middelhavet. De taler om sol og vind og menneskekryb. For når menneskene drukner, viser deres erindringer sig for havene.

Jeg har længe følt en dyb ligegyldighed over for livet på land.
Jeg væmmes ved krybene som ved synet af et blottet organ, de giver mig kvalme.
Sådan har jeg det for resten med alle pattedyr, lutter fedtet pels og væskende kirtler, summen af vores fejl.

– Atlanterhavet

havbrevene I Havbrevene søger det unge Middelhav trøst hos det store Atlanterhav. Ensomheden efter landet rev havene fra hinanden er trykkende og altoverskyggende for det lille hav.

I brevudvekslingen diskuterer de verdens tilstand, og græder og ler over de erfaringer, de har gjort sig gennem livet.

Men lille M,
Det er jo, som du før har fået fortalt.
Da landet brød ud, og det første hav blev flået i stykker, sørgede alt vand.
De af vores ældste søstre, der kunne, brølede til hinanden.
Andre blev isoleret af landet, de måtte leve afsondret, døve, og i tidsaldre arbejde på at få de første, simple budskaber frem.

– Atlanterhavet

Havbrevene er skrevet af Siri Ranva Hjelm Jacobsen, der debuterede med romanen Ø og derefter blev udvalgt til at repræsentere Danmark ved den internationale First Novel Festival i Budapest.

Bogen består af tankevækkende breve om en verden, hvor klimakrisen endelig er spidset så meget til, at havene kan begynde at ane enden på deres adskillelse. Vandstanden vil stige, og menneskene, havenes fejlslagne eksperiment, vil forsvinde.

Havbrevene er illustreret med originale grafiske tryk, som er skabt af billedkunstner og illustrator Dorte Naomi.

P.S. Ellers alt som hele tiden –

sveder, føler mig oppustet.

– Middelhavet

havbrevene

Atlanterhavet

180 millioner år. Gammelt og brøsigt, men ikke uden ømhed. Elsker universet. Intet kan længere overraske dette hav.

havbreveneMiddelhavet

5 millioner år. Lillesøster til Atlanterhavet. Elsker at glitre, Ikaros, og når store dyreflokke strømmer af sted.

Kære søster
Snart vil store skove igen vokse frem i os, tykke og sorte af næring.
Tænk på dét.
Tænk på at vi bliver den eneste lyd i verden.

Din, A

havbreveneHavbrevene skriver de to søstre Atlanterhavet og Middelhavet til hinanden om universet, livet på landjorden, klimaforandringerne og verdenshavenes store plan.

Køb Havbrevene online her eller hos din foretrukne boghandler.

Teksten er en alternativ skabelsesberetning, en utopi set fra havenes perspektiv, skrevet i et stærkt poetisk sprog af den anmelderroste forfatter Siri Ranva Hjelm Jacobsen og illustreret med originale grafiske tryk af billedkunstneren Dorte Naomi.