CarlsenPuls Young Adult-romaner

Fyld din sommerferie med masser af young adult-bøger

ya, young adult, sommer, læseliste, ungdomsbog, ungdomsbøger, ungdomslitteratur

Du skal måske ikke ud at rejse denne sommer, men det er der heldigvis råd for. For hvad end du planlægger en tur i sommerhus, på stranden eller dase på altanen, er bøger en fantastisk måde at rejse på. Her finder du den ultimative liste med young adult-bøger til hele sommerferien.


Husk du også kan finde flere young adult-anbefalinger vores Facebook og Instagram!



Det øjeblik du tvivler af Sarah Engell

Det øjeblik du tvivler Sarah Engell

Vigga er skater, en rigtig dygtig skater, og som ung kvinde i en mandesport skal man være hårdfør. Så Vigga har droppet dating og træner intensivt for at bevise, at kvinder er lige så gode til at skate som mænd. Lige indtil hun uventet forelsker sig.

Han er lækker, han er cool, han er skarp. Han ser ind under Viggas hårde ydre og vil gøre alt for at passe på hende. Også da hun pludselig begynder at modtage ubehagelige trusler.

Men truslerne og de ækle beskeder fortsætter. Og de bliver værre og værre. Nu skal Vigga for alvor til at passe på, for den, der  står bag, har ikke tænkt sig at lade hende slippe.

Du kan købe Det øjeblik du tvivler online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren



Og så drukner jeg … af Ditte Wiese

all the feels, Og så drukner jeg, ditte wiese, provinspis, forventningspres, prestige, perfektionisme, angst, eksamen,

Hvis ikke du præsterer perfekt, er du en taber! Sådan tænker den 18-årige Josephine, der forsøger at være lige så perfekt og dygtig som sine venner. Hun har lagt en plan for sit liv. Hun har valgt en fornuftig uddannelse, den rigtige kæreste og den korrekte diæt. Det er godt, og det er perfekt.

Men der er noget, der sitrer i hende. Små bølger af noget forkert, der presser på og holder hende vågen. Det borer sig ind i hendes hjerne og larmer. Får hende til at glemme ting. Glemme at trække vejret. Hun kan slet ikke få luft, men hun tør ikke råbe om hjælp. For hvis ikke hun kan alting, er hun jo ingenting.

Du kan købe Og så drukner jeg … online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren



Izzy + Tristan af Shannon Dunlap

Izzy + Tristan, YA, young adult, Shannon Dunlap

En moderne Romeo og Julie!

Tristan er 16 år, genial til skak og bor hos sin tante i Brooklyn sammen med sin fætter Marcus. Marcus er pusher og styrer nabolaget med hård hånd. Han udnytter også Tristans skaktalent til at vinde penge.

Da Izzy flytter med sin hvide familie til den sorte bydel, forelsker hun og Tristan sig hovedkulds i hinanden.

Men deres kærlighed giver dem store problemer – ikke kun fordi de kommer fra to helt forskellige miljøer, men også fordi Marcus er interesseret i Izzy og slet ikke kan acceptere at Tristan ser Izzy.

Du kan købe Izzy + Tristan online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel. 



Mindre end en kilometer væk af Sarah Engell

mindre end en kilometer æk, sarah engell, noveller, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, læsning, bog, bøger, ya-bøger

Mindre end en kilometer væk handler blandt andet om Tobias, der er fanget i sin egen krop; om et søskendepar på en dødsensfarlig flugt over Middelhavet; om pigen, der aldrig har set hverken himmel eller hav, og om Lukas og de rotter, der følger efter ham hvor end han færdes.

Fælles for de otte noveller, der er skrevet af en af de stærkeste stemmer inden for YA-litteraturen er afsøgningen af nogle af menneskets skyggesider. De kryber ind under huden på læseren med en følelse, der er svær at ryste af sig. Det er historier om at klamre sig til noget, der allerede er mistet, og den smertefulde længsel efter dét, der på samme tid er tæt på og uopnåeligt.

Du kan købe Mindre end en kilometer væk online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Evighedssøn af Adam Silvera

Adam Silvera, evighedssøn, infiinity son, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, fantasy

Brødrene Emil og Brighton er vokset op i New York og har altid set op til en gruppe magikere, Spell Walkerne, som har svoret at bekæmpe Specterne, som tilegner sig magiske evner på bekostning af andre magiske væsner.

Brighton ville ønske, han selv var en Spell Walker, så han kunne tilslutte sig kampen mod de onde.

Emil ønsker bare, at kampene skal stoppe. En dag viser det sig dog, at han har magiske evner, som placerer ham midt i kampens hede. Det slår revner i forholdet til broren. Broderskab, kærlighed og loyalitet bliver sat på prøve, og ingen slipper uskadt fra kampene.

Du kan købe Evighedssøn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren



Burn af Patrick Ness

Burn, Patrick Ness, YA

Verden ender i flammer, og det begynder med en drage, en profeti og en helt almindelig pige.

Sarah Dewhurst og hendes far lever en fattig tilværelse som outsidere i den lille by Frome. Tilværelsen tvinger dem til at hyre en drage til at hjælpe til på gården, noget som kun de allerfattigste gør.

Da Kazimir lander på gården, vækker hans Sarahs nysgerrighed. Drager bør ikke have en sjæl, men den insisterer på at beskytte hende. Kazimir ved noget, Sarah ikke ved. Han er ankommet til gården med viden om en profeti. En profeti, der involverer en snigmorder, en dragetilbedende kult, to FBI-agenter og Sarah selv.

Du kan købe BURN online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren



Echo Ridge af Karen M. McManus

all the feels, Echo Ridge, Karen M. McManus, YA, young adult, ungdomsbog, en af os lyver

Echo Ridge er en lille by, og Ellery har aldrig været der før, men hun har hørt om den. Det var der, hendes moster forsvandt som 17-årig. Og for blot fem år siden blev byen landskendt, da årets homecoming queen blev myrdet. Nu skal Ellery bo der sammen med sin tvillingebror.

Nogen truer med at gøre årets homecoming lige så farlig, som den var for fem år siden.

Efterhånden som Ellery lærer mere om Echo Ridge, står det klart: Alle skjuler noget. Men hemmeligheder kan være farlige – og de fleste er ikke gode til at holde på dem. I Echo Ridge er det bedst at holde sine hemmeligheder for sig selv …

Du kan købe Echo Ridge online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren



En fa os lyver af Karen M. McManus

all the feels, En af os lyver, karen m. macmanus

Alle har hemmeligheder, ikke? Det, der betyder noget, er hvor langt du vil gå for at beskytte dem.

Fem elever mødes en helt almindeli mandag eftermiddag på Bayview High til eftersidning. Men en af dem kommer ikke ud i live, og de er resterende fire er alle mistænkte for mordet på deres klassekammerat.

Men hvem gjorde det? Var det stræberen Brownyn, den populære Addy, Nate med det dårlige ry eller sportsstjernen Cooper? En ting er sikkert: Simon havde planer om poste noget saftig sladder på sin app om de fire andre.

Du kan købe En af os lyver online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren



Fordelen ved hemmelige forelskelser af Becky Albertalli

Fordelen ved hemmelige forelskelser

En vidunderlig roman af forfatteren til Simon vs verdens forventninger.

Molly Peskin-Suso kender alt til at være forelskelse. Især de hemmelige af slagsen. Hun har nemlig prøvet det hele 26 gange. Hendes tvillingesøster mener bare, at hun skal kaste sig ud i kærligheden, men hvad nu hvis Molly bliver afvist?

Det tør hun ikke risikerer. Hun er forsigtig. For det skal tykke piger altid være. Det er dog svært at være forsigtig, da Will dukker op. Han er alt det, Molly drømmer om og klart kæreste-materiale. Måske kan Molly opleve sit første kys med ham. Men der er også Reid. Mollys nye kollega. Ham kan hun da umuligt falde for. Vel?

Du kan købe Fordelen ved hemmelige forelskelser online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren



Hvis det er os af Backy Albertalli og Adam Silvera

hvis det er os, adam silvera, becky albertalli, ya, young adult

Da to drenge støder sammen på et posthus i New York er det måske skæbnen. Eller måske er det ikke …

Ben er ved at sende sin ekskæreste ejendele retur efter et break up, da han støder ind i Arthur, der kun er i New York sommeren ud for at arbejde. Her kæmper han for at føle sig hjemme. Deres møde er kort, men de finder hinanden igen ved hjælp af Craigslist.

Måske er det skæbnen, men efter en række katastrofale første dates, er de måske nødt til at indse, at det slet ikke var meningen, at de skulle finde sammen. Men hvad nu hvis det er?

Du kan købe Hvis det er os online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren



Kære Evan Hansen af Val Emmich m.fl.

YA, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, kære evan hansen, deaer evan hansen, Steven Levinson, Benj Passek og Justin Paul, Val Elmich.

Evan har altid følt sig alene. Men da hans brev til sig selv havner i de forkerte hænder, bliver han pludselig trukket ind i en families sorg over tabet af deres søn, åbner nye muligheder sig. Pludselig har den angstramte Evan et nyt formål.

Han er selvsikker, og han går viralt. Alle dage er fantastiske. Indtil alt truer med at falde sammen, og han bliver konfronteret med sin værste fjende: Sig selv.

En hvid løgn fører til store sandheder i denne varme coming-of-age-fortælling om sorg, autenticitet og kampen for at høre til i en tid med hurtige forbindelser og dyb isolation.

Du kan købe Kære Evan Hansen online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren



Den besatte konge af Leigh Bardugo

all the feels, den besatte konge, king of scars, nikolai lantsov, grisha, grishaverse, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, bog, bøger, læs, læsning, ungdomsroman, leigh bardugo

Nikolai Lantsov er en hemmelighedsfuld prins. Ingen kender til de rædsler, han gennemgik under borgerkrigen i hans land. Og han har ingen planer om at afsløre dem for nogen.

Hans land er truet af fjender udefra, og Nikolai er tvunget til at søge nye alliancer, da en voksende trussel mod den svækkede Grisha-hær nærmer sig.

Imens kæmper Nikolai selv med en mørk magi, der spreder sig inden i ham dag for dag, og som truer med at tilintetgøre alt det, han har kæmpet for. Men nogle hemmeligheder bør forblive hemmelige, og nogle sår kan aldrig heles.

Du kan købe Den besatte konge online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel. 

Se bogtraileren



On the Come Up af Angie Thomas

YA, Young adult, On the come up, Angie Thomas, ungdomsbog, the hate u give

Bri drømmer om at blive alle tiders store rapper. Som datter af en legendarisk rapper, der døde, inden han slog igennem, har hun et hul at udfylde.

Da Bris mor mister sit job, begynder ubetalte regninger og frygten for at måtte gå fra hus og hjem at fylde alt. Det går op for Bri, at hun ikke bare kan gå og drømme om at slå igennem på hip hop-scenen.

Hun SKAL slå igennem.

On the Come Up er den længe ventede 2’er fra Angie Thomas, hvis stærke debut The Hate U Give blev en international bestseller, som også er blevet filmatiseret. 

Du kan købe On the Come Up online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.

Se bogtraileren



Hvis bare du var min af Jenny Han

Hvis bare du var min, netflix, jenny han, ya, young adult

Lara Jean har aldrig indrømmet det, når hun var forelsket i en dreng.

Det ville jo alligevel ikke blive til noget, vel?

I stedet har hun skrevet et kærlighedsbrev til hver enkelt, hvori hun har fortalt om sine følelser – og derefter har hun lukket brevet og gemt det i sin hatteæske og aldrig gjort mere ved sagen.

Brevet er lukket og forelskelsen ude af verden.

Men en dag opdager Lara Jean, at hendes hemmelige breve på en eller anden måde er sluppet ud i verden …

Du kan købe Hvis bare du var min online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Forfatteren bag Netflix-succesen Lara Jean har skrevet årets sommerhit

Se filmtraileren


Husk du altid kan finde flere young adult-anbefalinger på vores Facebook og Instagram.