Blandede bøger Fagbøger Inspirationslister og guides Skønlitteratur

Fra litteraturklassikere til Netflix-succesbrag: Skakkens utrolige indtræden i populærkulturen

Fra litteraturklassikere til Netflix-succesbrag: Skakkens utrolige indtræden i populærkulturen

Man behøver ikke være stormester for at blive opslugt af skak. Morten Runges nye bog Dronning til h6 stiller skarpt på historierne omkring skak, og hvordan skak er langt mere end et spil. Her kan du læse mere om skaks indtræden i populærkulturen.

Om du har spillet i skakklubben i folkeskolen, er tilmeldt lokale skakforeninger og er utroligt engageret i spillet, eller aldrig nogensinde har berørt de sorte og hvide brikker, så er skak på tværs af brættet noget, der optager os og bevæger os. Skak har en utrolig fortællekraft, der omhandler langt mere end et spil. Det er alt fra snyd, krig, køn og storpolitik, til kunstig intelligens og revolutioner.

Skakkens historie er ikke kun historien om et lukket samfund af spillere og kommentatorer, der er helt nede i materien i hvert enkelt træk. Skak handler om overblik, logik, nerver, snedighed og kløgt – men også om mennesker, magtdynamikker, relationer og fællesskab.

LÆS OGSÅ: Har du set serien (og er bogen bedre)? Romanen bag Netflix-succesen Dronninggambit er tilbage

For at understrege denne pointe, slår vi ned i to måder hvorpå skakken har vundet indpas i kulturen og vist, at skak er omgivet af og indviklet i fortællinger, der fascinerer og forundrer os. Det gælder både på det kanoniserede litterære plan, men også på den bredtrækkende TV-plan.

I skakkommentator Morten Runges nye bog Dronning til H6 er det nemlig ikke blot skaks teknikaliteter og partier, der står i fokus, men de utrolige fortællinger, der ligger i skakkens verden. Derfor slår vi her ned på to eksempler på skakkens fortælleevne.


Stefan Zweigs Skaknovelle (1941)

Hvis du ikke har læst Skaknovelle endnu, bliver dele af historien spoilet nedenfor.

Et godt eksempel på dette er Stefan Zweigs berømte kortroman, Skaknovelle, fra 1941. Stefan Zweig var en østrigsk forfatter, der blev født i 1881 i Wien og døde i 1942 i Brasilien. Stefan Zweigs forfatterskab inkluderer værket som Verden af i går, Brev fra en ukendt kvinde, Utålmodige hjerter og Skaknovelle.

Stefan Zweig måtte som jøde forlade sit hus i Salzburg i 1938 og flygte til New York, hvorefter han tog til Rio de Janeiro. Dybt ødelagt af det politiske klima og den udvikling, som verden havde taget, tog Zweig sit eget liv, sammen med sin kone, i 1942. Det efterladte værk, der først blev udgivet posthumt, Verden af i går, kigger tilbage på tiden før verden nåede sit lavpunkt og viser hvilken idealisme og nostalgi, der prægede Zweig og hans generation.

Zweig skriver utrolige portrætter af mennesker, og hans noveller og fortællinger er blevet verdensberømte og en vigtig del af litteraturhistorien. Hans evne til at portrættere utrolig psykologisk spænding er intet sted klarere, end i Skaknovelle.

Skaknovelle omhandler mødet imellem en verdensmester i skak, Mirko Czentovic, og den tilbageholdende advokat Dr. B fra Wien, på en passagerdamper med rute fra New York til Buenos Aires.

Historien fortælles af en jeg-fortæller, der ser på, da en skakturnering istandsættes på båden. Historien tager et drastisk sving da den arrogante og snu verdenmester bliver overtalt til at spille skak imod bådens amatører. Da Dr. B blander sig, ender et af disse slag i en remis, altså en uafgjort.

Da Czentovic beder om en revanche, taber han til denne besynderlige skikkelse, Dr. B, der ikke har siddet ved et skakbræt i over tyve år.

Skakspillene er dragende og intense, og selve udfoldelsen af konkurrencen og duellen på kløgt er så velskrevet, at man som læser sidder på kanten af sin stol. Men, i denne fortælling fremstilles det mest af alt, hvordan skak er langt mere end et spil.

Da jeg-fortælleren udspørger den nye sejrherre, Dr. B, om skakspillet, vælter en tragisk fortælling om hans fortid frem i lyset. Dr. B blev nemlig fanget af Gestapo under Hitlers hærs indtog i Østrig, og fængslet i isolation i et år. Da han, ved tilfældighed, får fat i en bog under denne fængsling, er det en skakbog, der gennemgår 150 partier.

På trods af den umiddelbare skuffelse, bliver bogen en måde for Dr. B at passere tiden og indøve sig skaks regler og strategier. Bogen og spillet bliver stærkt forbundet med det mentale sammenbrud, han oplever, under sit ophold i isolation.

“Ud over en gældende handling har fortællingen et væld af ekstra lag, og da jeg læste den første gang for længe siden, blev jeg for alvor opmærksom på, at skak kan formidle noget, der er større end det, vi ser på brættet – den kan sætte fokus på det, vi har til fælles som mennesker, og som på ingen måde forudsætter, at man kan spille skak.”

Morten Runge, om Skaknovelle i forordet til Dronning til H6

For Dr. B har skak både været et frirum og en mental udvej af isolationens toneløshed, men samtidig er spillet også forbundet med traumer. I bogens løb fornemmes det, hvordan Dr. B’s sarte sjæl er under massivt pres, og at spillet bliver langt mere end at rykke brikkerne.

Zweig portrætterer mesterligt traume og forfølgelse ved 2. verdenskrig, blandet med spændingen og intensiteten ved skak på et højt niveau, og forbinder på denne måde verdensbegivenheder og individuelle erfaringer, igennem spillets ellers sort-hvide fremtoning.

Helt toneangivende bliver Skaknovelle for de menneskelige historier, der vikles ind i spillet.


Netlix’ The Queen’s Gambit (2020)

Hvis man undersøger hvilke “skakbooms”, der har været igennem tiden, er det særligt markant hvilken nyfødt fascination og interesse i skakspillet, der blev skabt af Netflix hit-serien The Queen’s Gambit.

Serien bygger på romanen af samme navn af Walter Tevis, og tager udgangspunkt i den unge kvinde Beths rejse fra et børnehjem i 50’erne til skakverdenens elite og et liv som stjerne. Serien indsamlede hele 11 Emmy’er, og er vidt rost for dens portrættering af en kvinde i en mandsdomineret verden, der kæmper sig frem til toppen.

Elizabeth Harmond er et vaskeægte vidunderbarn indenfor skak, og efter hun spiller sit første spil, går der ikke lang tid, før hun lærer komplekse åbninger, træk og taktikker. Men samtidig med succesen og karrieren vokser, udvikler hun også et større og større misbrug af stoffer og alkohol.

“Anden gang det slog mig, hvor stærk en fortællekraft der kan vokse ud af de 64 felter, var i sofaen foran Netlix’ og instruktør Scott Franks 2020-superhit The Queen’s Gambit (…)”

Morten Runge, Forordet til Dronning til h6

Især afbilleder serien hvordan Harmonds særlige evne er at visualisere skakspillet for sig, som svævende brikker i loftet, der giver hende overblik og evne til at se langt fremad. Titlen i sig selv, Dronninggambit, er også opkaldt efter en skakåbning.

The Queen’s Gambit trailer:

Serien arbejder hen imod Beths deltagelse i et internationalt skakmesterskab i Moskva. På trods af hendes genialitet og overblik, er der flere personlige dæmoner, der komplicerer vejen til sejr. Serien dykker ned både i hendes fortid og opvækst, og hvordan den stille og ensomme pige på plejehjemmet finder sig selv som et symbol på kvinders indtog i en mandsdomineret verden.

Serien er ikke kun spændende på grund af de udtallige mesterskaber og turneringer, der portrætteres igennem serien. Den er også spændende netop fordi, at Harmond bliver en del af en større fortælling om verden. Om kvinders rettigheder, om misbrug, om berømmelse og om hvilke mennesker, man skal holde tæt, når man kæmper sig mod toppen.

Derudover er seriens skakfaglighed grundigt eftertjekket. Der har været adskillige stormeste indover, der har givet serien sin særlige kærlighedserklæring til skak som spil, ikke bare som dramatisk virkemiddel.

Dronninggambit er en rørende og intens fortælling, der viser, at skak ikke kun er et spil om træk og modtræk. Det handler også om personlige sejr, relationer mennesker imellem og de store magtspil om kønsroller, politik og berømmelse.

Hvis du har set serien, kan du læse bogen. Hvis du omvendt har læst bogen, så kan du se serien. Hvis du ikke har nogle af delene, så er der masser af skakunderholdning at sætte i gang med.

Hvis du er nysgerrig på flere historier fra skakkens verden, og hvilke utrolige både storpolitiske og helt personlige sejre og nederlag, der ligger i skakkens verden, skal du læse Dronning til h6. Det handler nemlig ikke kun om, hvordan skakbrikkerne føres, men også hvordan skakspillere selv til tider er blevet brugt som brikker i et større spil.


Bonus info: Skak hører ikke kun til i bøgerne eller tv’ets verden. Den meget berømte og ikoniske musical Chess fra 1986 tog verden med storm, især grundet musiknumrene, der blev skabt af Benny Andersson og Björn Ulvaeus fra ABBA. Sangenes lyrik blev skrevet af Ulvaeus og Tim Rice.

I Chess dyster to stormestre, den ene amerikaner og den anden fra Sovjetunionen, både på skakbrættet, men også om en kvindes hjerte. Selvom karaktererne ikke er én-til-én portrætter af rigtige personer, er den amerikanske stormester løst baseret på Bobby Fischer. I Dronning til h6 kan du læse mere om Bobby Fischer i kapitel 2.




Walter Tevis: Dronninggambit

Dronninggambit

Bogen bag den ultrapopulære Netflix-serie Queen’s Gambit!

Da otteårige Elizabeth Harmon bliver forældreløs anbringes hun på et børnehjem.

Hun er en intelligent, men stille pige, der holder sig for sig selv. Indtil hun en dag møder børnehjemmets pedel igang med et spil skak.

Med det samme bliver Beth fanget af spillet, hvor hun for første gang i sit liv, føler sig i fuldstændig kontrol.

Beths evner bringer hende hurtigt mod toppen af en mandsdomineret verden, men som succesen vokser, begynder hendes indre dæmoner at tage over.

Du kan købe Dronninggambit online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Læs flere historier som disse:

Morten Runge: Dronning til h6

dronning til h6, morten runge, skak

Seks af de største skakdramaer nogensinde fortalt af DR-journalist Morten Runge. Selvom historierne tager udgangspunkt i de samme 64 felter, handler de om alt fra Den Kolde Krig, kønnenes kamp, storpolitik og konspirationer til bedrag og kunstig intelligens. Uanset om du er historieinteresseret eller skaknørd, er det her en bog, du får svært ved at slippe.

Du kan blandt andet læse om Vera Menchik, kvinden der tog kampen op mod mændene, Bobby Fischer, der fik hele verden til at holde vejret, Garri Kasparov, der blev billedet på mennesket mod maskinen, og Magnus Carlsen, som havde hovedrollen i en af nyere tids største skakskandaler.

Bogen afsluttes med detaljerede beskrivelser af udvalgte skakpartier.

Morten Runge er vært på P1 Morgen og DR’s skakkommentator. Han har selv spillet skak, siden han var otte år, bl.a. i Holbæk Skakklub.

Du kan købe Dronning til h6 online eller i din nærmeste boghandel.




Studentermedhjælper hos Lindhardt & Ringhof