Af Sarah Engell
”Det var mørkt i det hvide værelse, da min far slog min farmor ihjel.” Sådan begynder Ane Riels suveræne roman Harpiks, der har været min absolutte yndlingsbog, siden jeg læste den første gang. En startsætning jeg i øvrigt altid har med, når jeg holder skriveworkshops og skal give eksempler på stærke anslag.
Harpiks er en historie om grænseløs kærlighed og det lurende vanvid, der ligger lige nedenunder. På en ø ved navn Hovedet bor en familie, der ganske rigtigt er på hovedet. Den følsomme Jens kæmper med sorgen over at have mistet og udvikler på denne baggrund talrige og komplicerede strategier for at undgå yderligere smerte i livet. Maria griber til en tilsvarende destruktiv strategi, spiser sig så tyk, at hun hverken kan gå eller tale og bliver således fremmed i både sin krop og sit liv. Sammen har Jens og Maria datteren Liv, igennem hvis barnlige og naivt logiske tilgang til verden, vi får beskrevet en familie i forfald.
Det er gribende, skarpt og menneskeklogt beskrevet. Harpiks giver ingen endegyldige svar og konklusioner. Historien handler ikke om kampen mellem det gode og onde, rigtige og forkerte, livet og døden. Det er noget af det allermest fortræffelige. At kontrasterne blandes på svimlende vis, at historien er så åben for fortolkninger, fyldt med nuancer og modsætninger og dermed en anledning til at gentænke normalitet.
Harpiks er fortalt fra skiftende
perspektiver; den 7-årige pige Liv, hvis kapitler er skrevet i jeg-form, en
alvidende fortællerstemme samt breve fra Livs mor, Maria. Det kan måske lyde
forvirrende, men skiftene fungerer så godt, at man nærmest ikke lægger mærke
til dem, men tværtimod efterlades med en følelse af, at historien slet ikke
kunne være fortalt anderledes. Det er enestående komponeret.
I det hele taget emmer romanen af fortællemæssigt overskud: Fletværket af hændelser, hvis iboende sammenhæng åbenbares drypvist. Den underspillede humor og legen med ordene, såsom at Jens, der er hoarder hedder Haarder til efternavn.
Når jeg læser bøger, hvor hovedpersonen er en opklarer, får jeg altid lyst til at flytte POV hen hos gerningsmanden. For mig er det dér, det for alvor bliver interessant. Når handlinger, der objektivt set virker absurde eller onde beskrives indefra på en måde, så man forstår – ikke bare intellektuelt, men også følelsesmæssigt. Dét er Ane Riel en mester til. Hendes imponerende, fintfølende empati for sine karakterer og deres komplekse psykologi får historien til at sidde i kroppen længe efter endt læsning.
Jeg har læst Harpiks seks gange og glæder mig allerede til, at jeg skal læse den igen. De allervarmeste anbefalinger og stående applaus fra en stor fan.
Ane Riel debuterede i 2013 med den prisbelønnede roman Slagteren i Liseleje og udgav i 2019 romanen Bæst. Harpiks er hendes anden roman, den er solgt til flere lande og har modtaget både danske og internationale priser.
Sarah Engell er en af de stærkeste stemmer inden for den realistiske ungdomsroman. Hun er kendt for sin evne til at ramme de mest aktuelle emner og beskrive dem på en måde, som unge læsere kan spejle sig i.
Af Sarah Engell
”Det var mørkt i det hvide værelse, da min far slog min farmor ihjel.” Sådan begynder Ane Riels suveræne roman Harpiks, der har været min absolutte yndlingsbog, siden jeg læste den første gang. En startsætning jeg i øvrigt altid har med, når jeg holder skriveworkshops og skal give eksempler på stærke anslag.
Harpiks er en historie om grænseløs kærlighed og det lurende vanvid, der ligger lige nedenunder. På en ø ved navn Hovedet bor en familie, der ganske rigtigt er på hovedet. Den følsomme Jens kæmper med sorgen over at have mistet og udvikler på denne baggrund talrige og komplicerede strategier for at undgå yderligere smerte i livet. Maria griber til en tilsvarende destruktiv strategi, spiser sig så tyk, at hun hverken kan gå eller tale og bliver således fremmed i både sin krop og sit liv. Sammen har Jens og Maria datteren Liv, igennem hvis barnlige og naivt logiske tilgang til verden, vi får beskrevet en familie i forfald.
Læs også: Smuglæs i Ane Riels prisvindenden Harpiks.
Det er gribende, skarpt og menneskeklogt beskrevet. Harpiks giver ingen endegyldige svar og konklusioner. Historien handler ikke om kampen mellem det gode og onde, rigtige og forkerte, livet og døden. Det er noget af det allermest fortræffelige. At kontrasterne blandes på svimlende vis, at historien er så åben for fortolkninger, fyldt med nuancer og modsætninger og dermed en anledning til at gentænke normalitet.
Harpiks er fortalt fra skiftende perspektiver; den 7-årige pige Liv, hvis kapitler er skrevet i jeg-form, en alvidende fortællerstemme samt breve fra Livs mor, Maria. Det kan måske lyde forvirrende, men skiftene fungerer så godt, at man nærmest ikke lægger mærke til dem, men tværtimod efterlades med en følelse af, at historien slet ikke kunne være fortalt anderledes. Det er enestående komponeret.
I det hele taget emmer romanen af fortællemæssigt overskud: Fletværket af hændelser, hvis iboende sammenhæng åbenbares drypvist. Den underspillede humor og legen med ordene, såsom at Jens, der er hoarder hedder Haarder til efternavn.
Læs også: Her er rækkefølgen på Ane Riels bøger
Når jeg læser bøger, hvor hovedpersonen er en opklarer, får jeg altid lyst til at flytte POV hen hos gerningsmanden. For mig er det dér, det for alvor bliver interessant. Når handlinger, der objektivt set virker absurde eller onde beskrives indefra på en måde, så man forstår – ikke bare intellektuelt, men også følelsesmæssigt. Dét er Ane Riel en mester til. Hendes imponerende, fintfølende empati for sine karakterer og deres komplekse psykologi får historien til at sidde i kroppen længe efter endt læsning.
Jeg har læst Harpiks seks gange og glæder mig allerede til, at jeg skal læse den igen. De allervarmeste anbefalinger og stående applaus fra en stor fan.
Ane Riel debuterede i 2013 med den prisbelønnede roman Slagteren i Liseleje og udgav i 2019 romanen Bæst. Harpiks er hendes anden roman, den er solgt til flere lande og har modtaget både danske og internationale priser.
Find Ane Riels romaner her eller hos din lokale boghandler.
Sarah Engell er en af de stærkeste stemmer inden for den realistiske ungdomsroman. Hun er kendt for sin evne til at ramme de mest aktuelle emner og beskrive dem på en måde, som unge læsere kan spejle sig i.
Læs mere om Sarah og find hendes bøger her – eller hos din lokale boghandler.
Andre læste også: