Sundhed og livsstil

Få større overskud med mindfulness

Få større overskud med mindfulness

Mindfulness – bevidst nærvær – er en enkel og effektiv måde at blive opmærksom på sine mest vanskelige følelser og livserfaringer.

Forestil dig et 8-ugers forløb, der kan hjælpe dig til en gang for alle at bryde negative tankemønstre som for eksempel stress, angst og modløshed, så du kan møde livets udfordringer med større overskud. Det kan gøres ganske enkelt ved at lære nye måder at forholde dig til dine egne tanker og følelser.

mindfulness arbejdsbog Mindfulness – en arbejdsbog er skrevet af tre af verdens førende kapaciteter på området, som har udviklet og arbejdet med metoden gennem mange år. Bogen guider dig skridt for skridt igennem et nøje tilrettelagt program med øvelser og refleksionsspørgsmål.

Den giver dig redskaber til at fastholde processen og er krydret med kommentarer og input fra andre, der har gode erfaringer med forløbet.

Har du lyst til at prøve en guidet meditation fra bogen? Her kan du læse eller lytte til den kropscanning, der er en af de daglige øvelser i programmets første uge. Klik her

Mindfulness

Mindfulness-træningen frigør os fra to grundlæggende processer som kan forårsage depression og andre følelsesmæssige problemer:
1. tendensen til at tænke for meget, med et fagudtryk kaldet rumination (drøvtygning), eller til at bekymre sig for meget over noget, sammenholdt med
2. tendensen til at undgå eller undertrykke noget andet.

Hvis du har lidt af langvarige følelsesmæssige problemer, ved du af erfaring at de ikke løser sig ved hverken at fortrænge eller bekymre sig om dem. Men du magter måske ikke at stoppe det.
Når du så bruger ekstra kræfter på at lade være med at gruble, oplever du muligvis en kortvarig lettelse, men samtidig kan det være med til at forværre din tilstand. Din opmærksomhed bliver konstant afledt af det der bekymrer dig. Det er næsten umuligt ikke at beskæftige sig med det du netop ønskede at undgå.
Hvad nu, hvis du kunne lære nye færdigheder og optræne en radikalt anderledes måde at arbejde med sindet på? Mindfulness-øvelserne lærer dig netop sådanne færdigheder: Øvelserne giver dig kontrol over opmærksomheden så du i selve nuet kan opleve dig selv og dine omgivelser uden den selvkritiske stemme der mange gange forfølger dig. Når du dagligt øver mindfulness, er du mindre tilbøjelig til at gruble og bekymre dig.
Du får øjnene op for hverdagens små glæder og skønheden i det nære.
Du lærer at respondere med større visdom og medfølelse over for mennesker og hændelser der påvirker dig.

Forskningsresultater fra hele verden viser at daglig praktisering af mindfulness bedrer evnen til at være fuldt og helt til stede, giver bedre livskvalitet og bedrer vores relationer til andre mennesker.
Når vi er til stede i nuet, kan vi genkende og give slip på automatiske følelsesmæssige reaktioner på hverdagshændelser. Vi får mulighed for gennem en videnskabeligt afprøvet tilgang at opdyrke indsigt og forståelse.
Mindfulness fjerner ikke tilværelsens lidelse eller stress, men hjælper os med at respondere på svære ting med større venlighed og medfølelse over for os selv og andre.

Vi lærer mindfulness ved nænsomt at øve os i at være opmærksomme, i nuet, på det der er og som det nu engang er, uden at dømme. Denne praksis kaldes mindfulness-meditation og er selve kernen i mindfulness-baseret kognitiv terapi (MBKT).

Du kan læse mere om bogen og købe den her -> Mindfulness – en arbejdsbog

Læs også den aktuelle selvhjælpsbog HjerneRo af Mads Vangsgaard Hyldig og Martin Riis Kastrup.

mindfulness - en arbejdsbog

”Bogen tilbyder en radikal og enkel vej ud af denne depressive spiral. Frem for at forsøge at undgå eller ændre disse sindstilstande, er mindfulness en måde at forbinde sig med sin sindstilstand, karakteriseret ved accept og væren. […] Bogens opbygning er en vekslen mellem teori og illustrationer via cases og poesi, og den er eksemplarisk i sin vedkommende formidling og indføring i meditativ opmærksomhed via trinvise og varierede meditationsøvelser. Bogen er tænkt som en selvhjælpsbog, men anbefales på det varmeste også som inspiration til klinikere, der praktiserer mindfulness-baserede interventioner.”
– Eva Gudmand-Høyer i Ugeskrift for Læger

Prøv den guidede meditation med kropsscanning fra bogen – klik her

mindfulness arbejdsbog

Få større overskud med mindfulness

Er lige nu stærkt optaget af boganbefalinger: Hvor får vi dem fra, hvem lytter vi mest til, hvornår får vi den der trang til at få fat i en en bestemt bog straks? Hvor læser vi, hvornår, hvorfor, hvordan? Er dagligt glad for forlagets fantastiske redaktører og ikke mindst forfattere, der udtænker, skriver og redigerer bøger, vi ikke vidste vi ville komme til at elske. Er også født 1977, bor på Amager med mange reoler, en mand og to børn.