Hvad er en novelle?

En novelle står ofte i modsætning til sin storebror romanen. Noveller er korte prosatekster, som beskriver en verden, der er begrænset i tid, rum og omfang, men det betyder ikke, at novellens karakterer ikke kan blive nuancerede, møde modstand og udvikle sig i løbet af det korte tidsforløb. Noveller kan altså sagtens indeholde psykologiske udfordringer og dramatiske begivenheder. Derudover har noveller tit åbne og muligvis uforløste slutninger, som giver plads til, at læseren selv kan gisne om afslutningen på handlingen. 

Noveller kan se ud på flere måder. De kan eksempelvis være fantastiske, realistiske, sarkastiske og meget mere. Dog er en novelle altid en kortere, fiktiv prosatekst, som folder sin fortælling ud på relativt lidt plads. Miljøet er ligeledes begrænset, og så er fokus som oftest på én hovedperson med få bipersoner. 

Denne korte fortælling beskæftiger sig ofte med én begivenhed, som er novellens omdrejningspunkt. Denne begivenhed bringer ofte noget nyt med sig, og faktisk kommer ordet novelle af det franske nouvelle, som betyder ‘nyt’. Denne begivenhed er afgørende og bliver en vigtig del for hele fortællingens struktur. Begivenheden kan både optræde direkte i plottet, men den kan også bare antydes mellem linjerne. Det kan endda give novellen et særligt gådefuldt aspekt. Når dette er tilfældet kan læseren være med til at forestille sig begivenheden og give fortællingen sin egen individuelle mening. 

Hvordan adskiller novellen og romanen sig fra hinanden?

Romanen og novellen er begge episke tekster, som fortæller en historie. Læseren kan dykke ned i en verden med hoved- og bipersoner, miljø, handling, en fortæller og temaer. I romanen er der dog rum til et bredere tidsspænd, en mere kompliceret handling samt et større persongalleri. Romaner kan sagtens have et koncentreret og lige handlingsforløb, men plottet kan lige så vel springe i tid og skifte synsvinkler og fortæller. Der er også god plads til, at hovedpersonen kan udvikle sig i løbet af fortællingen. 

Spring i tid ses typisk ikke i noveller, da de har et mere simpelt omfang. Novellen har et lineært handlingsforløb med en begyndelse, midte og en slutning – nogle gange er slutningen dog åben, og novellen kan også åbne direkte i en situation eller handling. 

Læseren introduceres for et mindre antal af karakterer og få miljøer i en novelle. Hovedpersonen befinder sig i en situation lige nu, og læseren får kun en smule viden om personens fortid – og dette er kun tilfældet, hvis det er en nødvendighed for novellens videre handling. Novellen byder ikke på sidehistorier, hvis de er overflødige, og læseren tages kun igennem de begivenheder, der giver mening, for at fortælle historien til ende. 

Læs også Noveller: Nu hitter det korte format – også i litteraturen

Tendenser i novellen 

Bag novellens handling findes ofte noget dybere, selvom den umiddelbart fremstår simpel. På trods af, at fortællingen er kort og komprimeret, så kan novellen altså sagtens tage fat på store og vigtige spørgsmål. Typisk står hovedpersonen for eksempel med et problem eller en udfordring. Der findes dog to forskellige retninger af noveller, som griber udfordringen forskelligt an:

Den moderne novelle 

Den moderne novelle beskriver en handling, men det skrevne er kun en del af den fulde historie. I denne type novelle er udfordringen nemlig ofte implicit, og læseren skal derfor gerne læse mellem linjerne for at lære mere om det, der påvirker hovedpersonen. Fortællingen kan umiddelbart virke simpel, men læseren ser kun toppen af isbjerget, da hovedpersonens konflikt kommer indefra. 

Den klassiske novelle

I den klassiske novelle beskrives naturligvis også en handling, men her vil der typisk opstå en hændelse, som hovedpersonen ikke har indflydelse på eller kontrol. Her opstår konflikten altså på grund af påvirkninger udefra. 

Læs også Derfor læser jeg noveller – og hvorfor du også bør gøre det 

Fantastiske fortællinger der har præget novellen 

Du behøver ikke altid at vælge en roman, når du ønsker en god læseoplevelse. Der findes nemlig flere novellesamlinger, som har en særlig plads i den danske litteratur på trods af, at de lange beskrivende passager udebliver. Novellen kan noget helt særligt, og fortællingen vil stadig åbne en hel verden for dig som læser. 

Syv fantastiske fortællinger af Karen Blixen 

Karen Blixen (f. 1885) er en af de mest ikoniske danske forfattere, som også er internationalt kendt. Hun er især kendt for Den afrikanske farm (1937), som i høj grad cementerede hende status som international forfatter. 

Blixens første værk hedder Seven Gothic Tales (1934), som hun udgav under pseudonymet Isak Dinesen. Blixen oversatte senere novellerne til dansk og kaldte dem Syv fantastiske fortællinger. Disse noveller byder på fortællinger, der udspiller sig i det 19. århundredes adelmiljø, og her leger Blixen med normalitet, seksualitet og identitet. 

Mogens og andre noveller af J. P. Jacobsen 

1. P. Jacobsen (f. 1847) var én af Det Moderne Gennembruds mænd, som tog del i den nye, naturalistiske og realistiske bevægelse, som fulgte efter en litterær periode med mere romantiske idealer. Jacobsen skrev både noveller, digte og romaner. Derudover oversatte han også Charles Darwins On the Origin of Species til dansk. 

Jacobsens Mogens og andre noveller (1882) giver dig et tidsbillede fra Det Moderne Gennembrud, som er både naturalistisk, kunstnerisk og fyldt med yndefulde sproglige virkemidler. Samlingen indeholder seks noveller, der tager fat på temaer, som kærlighed og sorg. Åbningsnovellen ‘Mogens’ er Jacobsens første skønlitterære værk.

En landsbydegns dagbog af Steen Steensen Blicher 

Steen Steensen Blicher (f. 1782) skrev digte og noveller, og han anses endda som en litterær fornyer, da hans noveller altid har en særlig fortæller. Alle Blichers noveller har en mere eller mindre upålidelig fortæller, som altid optræder som øjenvidne i historien. 

En landsbydegns dagbog (1824) opfattes som et vigtigt værk i dansk litteratur. Novellen er skrevet som en dagbog, hvor læseren følger en præstemedhjælper ved navn Morten Vinge. Sproget er fortroligt og personligt, og så får fortællingen et ekstra personligt præg, fordi Blicher har tilføjet en note, som lyder “Fundet, gennemset og udgivet af S. S. Blicher”.