Carlsen Bøger til unge

Nanna Foss: 3 grunde til at du skal læse HALF BAD-trilogien

Nanna Foss: 3 grunde til at du skal læse HALF BAD-trilogien

Af Forfatter Nanna Foss 

Half Bad handler om den unge Nathan, der er halvt hvid og halvt sort heks – en såkaldt halvkode. Nathans far er en eftersøgt morder, hans mor er død og de fleste hvide hekse hader eller frygter ham. Bortset fra den smukke Annalise som han indleder et forbudt venskab med. Og så bryder helvede for alvor løs.

Temaet er set før: den unikke hovedperson som er splittet mellem to verdener – og skæbnebestemt til at ændre det hele. Men Half Bad-serien tilføjer alligevel YA-genren nyt blod. Blandt andet på grund af hovedpersonen, sproget og den forfriskende vinkel på kærlighedshistorien.

3 ting der fik mig hooked på serien

1. Den uperfekte hovedperson

Nathan er et interessant bekendtskab. Ikke kun fordi størstedelen af YA-hovedrollerne snuppes af hunkønsvæsner, men også fordi han er befriende uperfekt.

For det første er han ordblind – noget han slås med flere gange undervejs i serien. For det andet er han meget usympatisk ind imellem. Hidsig og uforsonlig – selv over for de mennesker han elsker. Nathan tager dumme beslutninger, og han lider under dem. Men han prøver også at rette op på dem, og han vokser undervejs i serien. Hans had bliver voldsommere, men samtidig bliver hans følelsesregister mere nuanceret.

Half Bad-serien viser, hvordan grænsen mellem kærlighed og had kan være hårfin. Den viser, hvordan krig og hævntørst kan gøre uoprettelig skade på en person. Men den viser også, hvordan man nogle gange kan finde venskab og kærlighed i selv de mest håbløse situationer.

2. Det levende sprog

Jeg læste prologen til Half Bad mere end et år inden jeg læste resten. Og jeg blev totalt hooked på du-fortælleren og den knugende stemning som slås an fra første side. Jeg måtte faktisk holde en læsepause undervejs i bind 1, fordi det var så gennemført deprimerende. Det må da siges at være effektfuldt.

Sally Greens sprog er intenst og eksperimenterende. Du-fortæller i prologerne, lydskrift med kæmpestore bogstaver, dramatisk skiftende sætningsflow alt efter hovedpersonens sindstilstand. Det er dejligt at se en YA-forfatter, som leger lidt med formen. Nanna Foss, Nanna Foss. 

Der også er en del humor i serien, selvom Nathan på mange måder er en alvorlig karakter. For eksempel fik prologen til bind 3 mig til at grine. Den består kun af dialog, så man ved ikke, hvem der taler – bortset fra at man godt kan regne det ud, fordi man kender personerne. Og netop derfor er den sjov. Fordi den siger noget om deres personlighed og deres forhold til hinanden. Nanna Foss, Nanna Foss. 

3. Kærlighedshistorien

Noget af det jeg var allermest vild med i serien var kærlighedsplottet. Det tager nemlig en drejning i løbet af de tre bøger, som jeg virkelig synes tilføjer nogle tiltrængte nuancer til YA-fantasy. Og det fungerer, fordi det bygges så langsomt op. Især bind 3 har nogle ret fine karakterudviklingsscener. Som forfatter er jeg en sucker for bøger, der har styr på sådan noget karakterteknisk gejl.

Halvvejs fortabt Half Bad, Half Bad

Bind 3 hedder Half Lost og er lige udkommet på dansk. Det er på alle måder en hæsblæsende finale for serien. Nathan er ekstremt langt ude – han er så besat af hævn at han snakker med sten og skubber selv sin bedste ven fra sig. Men han er også mere splittet mellem sin sorte og hvide side end nogensinde, og han opdager nye, uvante følelser som er med til at udvikle ham.  

Okay, skal jeg indrømme noget? Bind 3 fik mig til at tude. Ikke bare som i ’kneb en stille tåre’. Men som i ’snothulkede i sofaen klokken halv fire om natten’. Kulminationen på Nathans historie er både smuk og modbydelig og uforudsigelig. Det hele går op til sidst. Undrer du dig over træet på forsiden? Ikke når du har læst den færdig. Åh, suk! Sally Green, Sally Green. Sally Green, Sally Green. 

Nanna Foss er forfatter, skriveunderviser og foredragsholder. Hun gik på Forfatterskolen for Børnelitteratur 2014-16 og ofrer gerne nattesøvn, sjælefred og spandevis af tårer på bøgernes verden. Læs mere om hende på www.nannafoss.dk

Du kan låne  Half Bad-trilogien af Sally Green på biblioteket eller snuppe dem på e- eller lydbøger.

halvkodeforsidehalf-wild-forsidehalf-lost-forside