Læs med, når vi ser nærmere på de bøger, som stiller skarpt på modstandsbevægelsens kamp mod nazisterne under 2. Verdenskrig. Et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien. Her møder vi modstandskampens forfattere, der både i den faglitterære og skønlitterære tradition tegner et billede af besættelsestiden. Fælles for forfatterne er, at det er deres personlige erfaringer som modstandsfolk, der danner baggrunden for deres titler.
Skrevet af: Jacob Nielsen
Modstandskampens historiske perspektiv
Blandt de faglitterære forfattere som skriver om emnet, er den danske historiker Aage Trommer en markant skikkelse. I 1971 skaber han stor debat med sin doktorafhandling “Jernbanesabotagen i Danmark under den anden verdenskrig. En krigshistorisk undersøgelse”, Her taler han for, at jernbanesabotagen under 2. Verdenskrig ikke har haft nogen særlig militær betydning. En række medlemmer af modstandsbevægelsen er selvsagt uenige i den påstand, og påstanden skaber stor debat.
For sit efterfølgende historiske arbejde med 2. Verdenskrig bliver Aage Trommer slået til Ridder af Dannebrog i 1979 og modtager også Den Islandske Falkeorden, som er Islands pendant til Dannebrogsordenen. Årsagsgivende er hans ambitiøse værk: “Disse fem år. Tværsnit og indsnit: Danmark 1940-45”, som beskriver, hvordan besættelsesmagten påvirker dansk politik, og hvordan modstandskampen opstår og opererer frem til krigens slutning. Men også den bredt favnende “Den store alliance 1941-45”, der på tværs af landegrænser fortæller om krigens påvirkning i alle samfundets lag, regnes for afgørende.
Skønlitteratur om besættelsestiden
Det er en udbredt opfattelse, at både forfattere og læsere gennem skønlitteraturen kan være med til at bearbejde fortiden. Mange tidligere modstandsfolk bliver da også forfattere og vælger på den måde indirekte at fortælle om deres oplevelser under krigen. En af de forfattere som er aktiv i den danske modstandsbevægelse, er Carl Otto Petersen. Under 2. Verdenskrig er han nødt til at gå under jorden, imens han arbejder for det illegale dagblad Morgenbladet. I hans bøger “De andres krig” og “En tid at leve – en tid at dø: roman om vinteren 1944” lader han os, gennem sine hovedpersoner, forstå, hvilken psykologisk effekt det har altid at leve i frygt. Samtidig giver han os et indblik i, med hvilket formål modstandsfolkene kæmper. I “De sorte tog: lokomotivmænd i krig” beskriver han, hvordan livet som lokomotivfører under krigen hører til et af de allerfarligste, da togene konstant er mål for sabotage fra de danske modstandsfolk. Altså en sjælden roman om de civile, der på deres arbejdsplads dagligt sætter livet på spil.
Samme personlige udgangspunkt har også forfatteren Carlo Andersen, som i sin samtid bliver mest kendt for Jan-bøgerne. Han er med til at stifte modstandsgruppen Gorm, og giver i sin roman “For at andre kunne leve” sit eget indblik i modstandskampen, delvist inspireret af sine egne oplevelser.
Andre skønlitterære fremstillinger af modstandskampen tæller blandt andet “Det korte liv, den lang død” af den danske forfatter, journalist og tidligere politiker for Det Konservative Folkeparti, Hans Jørgen Lembourn. Her følger læseren den unge mand Pelle, der, modsat de andre i modstandsbevægelsen, som altid er sikre i deres sag, kæmper med en fatal, indre tvivl. Endelig udgør besættelsestiden også baggrunden i Henrik Krügers “Blomster til Gilbert”, der foregår ved 2. Verdenskrigs afslutning, og i romanen “Stenen i strømmen” af Hans Lyngby Jepsen, som skildrer hvordan den svagsindede Knud først finder sig selv i modstandskampen.
De biografiske fortællinger
Erindringer der direkte videregiver både de psykiske og fysiske udfordringer, som modstandsmændene kæmper med under krigen, er også afgørende for at forstå netop denne historiske periode. Her giver især Børge Houmanns bog “Kommunist under besættelsen” et skarpt billede af, hvilken fare det indebærer at være en af kommunisternes vigtigste ledere under det tyske nazistyre, og hvor afgørende den illegale presse er for at modstå besættelsesmagtens propaganda.
Hans Edvard Teglers er også modstandsmand under 2. Verdenskrig. En oplevelse som han genkalder sig så direkte som muligt i “Kæmp for alt, hvad du har kært”. I erindringsværket fortæller han, hvordan modstandsmandens dagligdag består af alt fra planlægning af sabotagehandlinger og ophedede diskussioner, til den allestedsnærværende frygt for blive stukket. I de meget personlige minder beskriver han også, hvordan han flere gange bliver anholdt af det danske politi. Til trods for at der er sat en stor dusør på hans hoved, lykkes det ham altid at undgå det frygtede Gestapo.
Endelig giver Teglers os et indblik i den måske mest afgørende del af modstandskampen. I værket “Sabotage: amatørernes oprør” samles en række beretninger om, hvordan almindelige danskere modstår den tyske besættelsesmagt, genfortalt af nogle af modstandsbevægelsens mest aktive sabotører. Her beskriver han, hvordan drivkraften og motivationen til at gøre oprør opstår ud af sorg, skam og bitterhed over nazismens voldsherredømme. Alt sammen fantastisk spændende læsning fra et af danmarkshistoriens mørkeste kapitler.
Fordyb dig i bøger om modstandskampen, hvis du godt kan lide Aksel Heltofts forfatterskab, der ligeledes bærer præg af hans tid som modstandsmand og fange i koncentrationslejren Neuengamme.
Læs med, når vi ser nærmere på de bøger, som stiller skarpt på modstandsbevægelsens kamp mod nazisterne under 2. Verdenskrig. Et af de mørkeste kapitler i danmarkshistorien. Her møder vi modstandskampens forfattere, der både i den faglitterære og skønlitterære tradition tegner et billede af besættelsestiden. Fælles for forfatterne er, at det er deres personlige erfaringer som modstandsfolk, der danner baggrunden for deres titler.
Skrevet af: Jacob Nielsen
Modstandskampens historiske perspektiv
Blandt de faglitterære forfattere som skriver om emnet, er den danske historiker Aage Trommer en markant skikkelse. I 1971 skaber han stor debat med sin doktorafhandling “Jernbanesabotagen i Danmark under den anden verdenskrig. En krigshistorisk undersøgelse”, Her taler han for, at jernbanesabotagen under 2. Verdenskrig ikke har haft nogen særlig militær betydning. En række medlemmer af modstandsbevægelsen er selvsagt uenige i den påstand, og påstanden skaber stor debat.
For sit efterfølgende historiske arbejde med 2. Verdenskrig bliver Aage Trommer slået til Ridder af Dannebrog i 1979 og modtager også Den Islandske Falkeorden, som er Islands pendant til Dannebrogsordenen. Årsagsgivende er hans ambitiøse værk: “Disse fem år. Tværsnit og indsnit: Danmark 1940-45”, som beskriver, hvordan besættelsesmagten påvirker dansk politik, og hvordan modstandskampen opstår og opererer frem til krigens slutning. Men også den bredt favnende “Den store alliance 1941-45”, der på tværs af landegrænser fortæller om krigens påvirkning i alle samfundets lag, regnes for afgørende.
Skønlitteratur om besættelsestiden
Det er en udbredt opfattelse, at både forfattere og læsere gennem skønlitteraturen kan være med til at bearbejde fortiden. Mange tidligere modstandsfolk bliver da også forfattere og vælger på den måde indirekte at fortælle om deres oplevelser under krigen. En af de forfattere som er aktiv i den danske modstandsbevægelse, er Carl Otto Petersen. Under 2. Verdenskrig er han nødt til at gå under jorden, imens han arbejder for det illegale dagblad Morgenbladet. I hans bøger “De andres krig” og “En tid at leve – en tid at dø: roman om vinteren 1944” lader han os, gennem sine hovedpersoner, forstå, hvilken psykologisk effekt det har altid at leve i frygt. Samtidig giver han os et indblik i, med hvilket formål modstandsfolkene kæmper. I “De sorte tog: lokomotivmænd i krig” beskriver han, hvordan livet som lokomotivfører under krigen hører til et af de allerfarligste, da togene konstant er mål for sabotage fra de danske modstandsfolk. Altså en sjælden roman om de civile, der på deres arbejdsplads dagligt sætter livet på spil.
Samme personlige udgangspunkt har også forfatteren Carlo Andersen, som i sin samtid bliver mest kendt for Jan-bøgerne. Han er med til at stifte modstandsgruppen Gorm, og giver i sin roman “For at andre kunne leve” sit eget indblik i modstandskampen, delvist inspireret af sine egne oplevelser.
Andre skønlitterære fremstillinger af modstandskampen tæller blandt andet “Det korte liv, den lang død” af den danske forfatter, journalist og tidligere politiker for Det Konservative Folkeparti, Hans Jørgen Lembourn. Her følger læseren den unge mand Pelle, der, modsat de andre i modstandsbevægelsen, som altid er sikre i deres sag, kæmper med en fatal, indre tvivl. Endelig udgør besættelsestiden også baggrunden i Henrik Krügers “Blomster til Gilbert”, der foregår ved 2. Verdenskrigs afslutning, og i romanen “Stenen i strømmen” af Hans Lyngby Jepsen, som skildrer hvordan den svagsindede Knud først finder sig selv i modstandskampen.
De biografiske fortællinger
Erindringer der direkte videregiver både de psykiske og fysiske udfordringer, som modstandsmændene kæmper med under krigen, er også afgørende for at forstå netop denne historiske periode. Her giver især Børge Houmanns bog “Kommunist under besættelsen” et skarpt billede af, hvilken fare det indebærer at være en af kommunisternes vigtigste ledere under det tyske nazistyre, og hvor afgørende den illegale presse er for at modstå besættelsesmagtens propaganda.
Hans Edvard Teglers er også modstandsmand under 2. Verdenskrig. En oplevelse som han genkalder sig så direkte som muligt i “Kæmp for alt, hvad du har kært”. I erindringsværket fortæller han, hvordan modstandsmandens dagligdag består af alt fra planlægning af sabotagehandlinger og ophedede diskussioner, til den allestedsnærværende frygt for blive stukket. I de meget personlige minder beskriver han også, hvordan han flere gange bliver anholdt af det danske politi. Til trods for at der er sat en stor dusør på hans hoved, lykkes det ham altid at undgå det frygtede Gestapo.
Endelig giver Teglers os et indblik i den måske mest afgørende del af modstandskampen. I værket “Sabotage: amatørernes oprør” samles en række beretninger om, hvordan almindelige danskere modstår den tyske besættelsesmagt, genfortalt af nogle af modstandsbevægelsens mest aktive sabotører. Her beskriver han, hvordan drivkraften og motivationen til at gøre oprør opstår ud af sorg, skam og bitterhed over nazismens voldsherredømme. Alt sammen fantastisk spændende læsning fra et af danmarkshistoriens mørkeste kapitler.
Fordyb dig i bøger om modstandskampen, hvis du godt kan lide Aksel Heltofts forfatterskab, der ligeledes bærer præg af hans tid som modstandsmand og fange i koncentrationslejren Neuengamme.
Andre læste også: