Jeg har netop fået taget min Danielle Steel-mødom.
Jeg har i hele mit voksne liv haft stærke holdninger til Danielle Steels forfatterskab.
Jeg er læsenørd og har, hvis jeg selv skal sige det, en bred smag.
Jeg slugte hele Audrey Carlans Calendar girl-serie, da jeg lå på barselsgangen med min nyfødte søn, “domestic noir-krimien” Kvinden i vinduet skræmte mig i sådan en grad, at jeg var bange for at være alene hjemme, da jeg læste den. The Graces opslugte mig på vej til og fra arbejde i toget, og jeg tudede som pisket over Stephanie Perkins’ ungdomstrilogi, der starter med Anna og det franske kys.
Jeg elsker at dykke ned i bøger. Men Danielle Steels forfatterskab er jeg gået en stor bue udenom.
Når jeg tænker på Danielle Steel tænker jeg på…
Danielle Steels bøger giver mig stærke associationer til firserfilm.
Jeg kan svagt huske at sidde på gulvtæppet foran fjernsynet med min mor og mormor bag ved mig i sofaen, som havde to par øjne limet til skærmen.
Når jeg tænker Danielle Steel-film, tænker jeg på min mor og min mormor. Jeg tænker på par, der kysser, Hollywood, lyserøde pelse, lyserøde gulvtæpper, gennemsigtige sanddalsutsko med høje hæle og pels, krystalvinglas, pink neglelak og hvide satinbuksedragter. Og en saxofon der spiller som baggrundsmusik.
Så jeg tænkte, at det var rigeligt til, at jeg aldrig behøvede at læse Danielle Steels bøger.
Danielle Steels imponerende forfatterskab
Her på forlaget går vi så småt og varmer op til Danielle Steels fødselsdag i august, og jeg er i stigende grad blevet fascineret af den snart 70-årige dame. Jeg har dykket ned i hendes udgivelser (og den imponerende mængde af bøger, som er tilgængelige) og jeg har (som jeg altid gør) naturligvis googlet hende.
Og jeg må sige, at jeg er imponeret.
Ikke alene har hun i løbet af små 40 år skrevet godt 160 romaner – hun er faktisk verdens bedst sælgende nulevende forfatter. Danielle Steel skriver i gennemsnit seks bøger om året. Hun skriver typisk flere romaner på én gang, hvor hun veksler mellem dem alle, og samtidig fører hun en yderst lang og detaljeret blog om hendes tanker. Hun er meget produktiv.
Så jeg fik lyst til at komme af med min mødom og læse “en Danielle Steel”.
Eller rettere – jeg besluttede mig for at høre “en Danielle Steel”.
Mit valg af en Danielle Steel-roman
Mit valg faldt på Forrådt, der handler om en ung, smuk, blond, tynd, rig, succesfuld Hollywood filminstruktør, der bliver forrådt af en ung, smuk, blond, tynd, rig bedste veninde.
Bogen starter ud med at fortælle om Tallie, der er filminstruktør. Ret hurtigt får vi hele hendes livshistorie ridset op, indtil det punkt, hvor vi møder hende i realtid, som er ude i ørkenen til en filmoptagelse i Palm Springs.
I løbet af ingen tid får vi altså alt at vide om Tallies karrierevej, hendes datter, to forliste ægteskaber, hendes afdøde mor, det nære forhold til faderen, og hvad hun generelt tænker om livet. Vi får så detaljerede beskrivelser af hendes udseende, at hun nærmest står foran os i virkeligheden.
Så kommer den personlige assistent, som også er Tallies bedste veninde. Hun bliver også beskrevet knivskarpt. Særligt får vi en masse at vide om hendes krop og fremtræden. Og hendes falske bryster får særligt meget opmærksomhed, når de beskrives: “De bryster, hun havde investeret i for år tilbage, stod i skarp relief i spotlyset, og den unge skuespiller så anerkendende på hende. Hun havde en fantastisk krop og forstod at udnytte den til det yderste”.
Denne “vi leverer det hele på et sølvfad på 10 sider”-taktik, er ikke noget jeg er vant til, når jeg læser bøger. Tit skal jeg læse personernes historie og baggrund mellem linjerne, udseende betyder ikke så meget, og jeg gætter mig ofte frem – så jeg danner alle billederne i hovedet. Men her får jeg det hele leveret.
Det er som at holde ferie, når man læser en Danielle Steel-roman
Der er mange gentagelser i bogen. Rigtig mange.
Men gentagelserne betød, at jeg ret hurtigt fandt jeg ud af, at Forrådt var en perfekt lydbog til at foretage sig andre ting, imens jeg lyttede.
Hvis jeg ikke lige fangede den sidste sætning, så var det ok, for jeg ville høre det igen senere.
Et eksempel på dette er, at Danielle Steel meget snedigt laver resumeer af handlingen op til det punkt, hvor resumeet bliver genfortalt. Normalt i de bøger, jeg er vant til at læse, og det er nødvendigt for en person at fortælle, hvad der er sket, bliver et potentielt resumé strøget med ordene: “Hun fortalte, hvad der var sket”.
Men ikke i Forrådt.
Således fortæller hovedpersonen Tallie privatdetektiven, hendes far, hendes voksne datter samt den lækre FBI agent, historien om, hvordan hun blev forrådt. Det vil sige, at vi får et detaljeret resumé af handlingen ikke færre end fire gange.
Så Forrådt er decideret egnet til at lytte – eller en bog man læser i som dejlig adspredelse.
Danielle Steels Forrådt er en pæn romance, der fanger læseren
Til trods for de mange gentagelser må jeg sige, at jeg var fanget af handlingen.
Nej det passer ikke. Jeg var fuldkommen opslugt.
Det har været umuligt for folk at komme i kontakt med mig, for jeg skulle lige høre lidt mere Danielle Steel.
Forrådt er et rigtig godt bud på en pæn romantisk bog med lidt spænding, uden at vi skal forstyrres med seksuelle beskrivelser. Vi, der også læser “lummerromaner”, er jo efterhånden blevet lidt immune overfor eksplicit beskrevet intimitet efter Fifty Shades of Grey kom på markedet og mange lignende bøger fulgte.
Og så ville jeg oprigtig gerne høre, hvordan Tallie fik genoprejsning efter, at hun var blevet forrådt, og hvordan hun kom på fode igen.
Ting jeg foretog mig, mens jeg hørte Danielle Steel på lydbog
Sikke meget jeg har fået af hånden, men jeg hørte Forrådt på lydbog.
Jeg har ryddet hele mit bryggers op.
Jeg er kommet til bunds i vasketøjet.
Jeg har løbet ture.
Jeg har lavet mad.
Jeg har gået ture.
Jeg har hørt bogen, mens jeg var i toget (hvilket egentlig var befriende i stedet for at sidde og kigge på min telefon).
Og de sidste dage jeg lyttede, foretog jeg mig i stigende grad flere og flere aktive ting – for jeg skulle jo liiiige høre bogen.
Jeg hørte bogen hele tiden.
Den blev mit fix.
Kulminationen var en morgen, hvor jeg kneb en lille tåre, mens jeg børstede tænder. (Fordi der skete noget sørgeligt i handlingen). (Og selvfølgelig hørte jeg bogen, mens jeg børstede tænder).
Så hun kan noget, hende der Danielle Steel.
At lege prinsesse for en dag
Danielle Steel fanger sine læsere, holder dem i spænd, underholder og følger én trygt i havn, i troen på at verden er fantastisk, og kærligheden overvinder alt.
Og som Rikke Andrup siger: “At læse Danielle Steel er lidt som at lege prinsesse for en dag.”
Har du også lyst til at læse eller lytte “en Danielle Steel”?
Se Danielle Steels mange bøger her
Du kan lytte til hendes bøger på Storytel, Bookmate og Mofibo eller købe lydbogen hos online boghandlere.
Vil du vide mere om Danielle Steels Forrådt?
Har du lyst til at vide mere om Forrådt?
Her kan du læse, hvad bogen handler om:
Allerede som 39-årig er Tallie Jones en Hollywood-legende. Hun er meget passioneret omkring sit job som filminstruktør, og hendes produktioner vinder igen og igen anmeldernes og publikums ros. Hun har bevaret jordforbindelsen i Los Angeles og det gode forhold til både sin teenagedatter og sin aldrende far og har et sundt samarbejde med Hunter Lloyd, sin elsker og medproducer. I kredsen af nære venner er også Brigitte Parker, hendes personlige assistent, som hun har kendt siden filmskolen.
Da Tallie er i gang med at instruere det mest ambitiøse filmprojekt, hun endnu har givet sig i kast med, er der flere små ting, der begynder at forstyrre hendes velorganiserede verden. Hendes økonomi vakler, da det viser sig, at nogen tæt på hende har brugt enorme summer af hendes formue uden hendes vidende. Pludselig bliver Tallie hvirvlet ind i en masse drama, som viser bagsiden af at være rig og berømt, og hun må indgå i et farligt spil for at redde sit gode navn.
Du kan finde Forrådt af Danielle Steel som lydbog her og som e-bog her.
Du kan lytte til eller læse Forrådt på Storytel, Bookmate og Mofibo.

Andre læste også: