Amerikanske romaner Fiktion Romantiske bøger

Bingelæsning? Prøv Losing it-serien!

Bingelæsning? Prøv Losing it-serien!

Elskede du Anna og det franske kys af Stephanie Perkins, og leder du efter en ny kærlighedsserie, der kan smelte dit hjerte? Så skal du læse Losing It-serien!

Tre bøger – tre hovedpersoner

Losing It-serien følger en af de helt store trends i kærlighedslitteraturen. Bøgerne kan nemlig både læses sammenhængende og hver for sig. I hver bog følger man en ny hovedperson fra den samme vennekreds – så en af dem, der tidligere var en biperson nu pludselig bliver en hovedperson. Akkurat som vi kender det fra TV-serien SKAM, som har taget Skandinavien med storm.

screen-shot-2016-10-20-at-13-20-33_burned

Som stjernerne står er den første bog i serien, og i den møder vi Bliss Edwards, som er 22 år og snart er færdig på college i Philadelphia. Hun er glad for sit liv, hun er omgivet af gode venner, og hun har tjek på tingene. Der er bare én lille detalje: Hun har aldrig været i seng med en fyr.

En aften beslutter hun sig derfor for få det overstået med et one-night-stand. Men hun får i sidste øjeblik kolde fødder og efterlader en flot fremmed alene i sin seng. Og som om det ikke var pinligt nok i sig selv, opdager hun dagen efter, at hendes nye dramalærer er manden, hun efterlod nøgen i sin seng for mindre end otte timer siden. Det udvikler sig til en sjov, tåkrummende og vildt romantisk kærlighedshistorie.

Som stjernerne står er nærmest en lidt yngre udgave af Bridget Jones’ dagbog. Du vil grine, græde og sukke dig gennem bogen, og du vil være ude i stand til at lægge den fra dig, når du først har samlet den op. Den er skøn!


screen-shot-2016-10-20-at-13-20-26_burned

I den anden bog i serien er det Bliss’ kammerat Cade, som indtager hovedrollen. Cade er flyttet til Philadelphia for at forfølge sin drøm om at blive skuespiller og ikke mindst for at flygte fra sine problemer hjemme i Texas.

Selvom Cades skuespillerdrøm ikke går helt efter planen, får han hurtigt en stor dosis drama ind i sit liv. For en dag henvender en totalt fremmed pige sig til ham på en café og beder ham om at spille hendes kæreste for en aften. Han beslutter sig for at lege med på legen – men da han spiller rollen lidt for godt, er de nødt til at fortsætte skuespillet. Og jo mere de faker deres forhold, jo mere ægte begynder det langsomt at føles.

Som sendt fra himlen er en fantastisk sød, næsten filmisk, kærlighedshistorie med scener, der vil få dig til at sukke og længes efter din egen Cade. Han er nemlig helt uimodståelig!


screen-shot-2016-10-20-at-13-20-14_burned

Som du ser mig er den sidste bog i serien. I den følger vi Bliss’ bedste veninde Kelsey, som rejser jorden rundt efter at være blevet færdig på universitetet. Hun har en fest … eller det prøver hun i hvert fald at overbevise sig selv om. Men uanset hvor meget Kelsey fester, drikker og danser, kan det ikke holde ensomheden på afstand.

Men så dukker den mystiske Jackson Hunt op. Efter et par tilfældige møder overtaler han hende til at tage med på eventyr. Jackson hjælper hende med at opklare, hvad hun drømmer om, og hvad hun gerne vil med sit liv. Men jo mere hun lærer om sig selv, jo mere indser Kelsey, hvor lidt hun egentlig ved om Jackson.

Som du ser mig er en rørende og sød fortælling om at finde kærlighed der, hvor man allermindst ventede det.

Du kan finde Som stjernerne står og Som du ser mig online her eller i din lokale boghandel. Find også hele serien som e- og lydbog her.

 

About

LOVEBOOKS.dk er stedet for dig, der elsker kærlighedshistorier. Her samles læsere af alle slags kærlighedshistorier for at dele læseoplevelser med hinanden. Følg os på facebook, instagram og bloggen. LOVEBOOKS er en del af Lindhardt og Ringhof Forlag, og vi stræber efter at udgive og digitalisere de bedste bøger inden for romancegenren. Vi guider dig til de bedste læseoplevelser – uanset om du er til historiske dramaer, fantasy, chick-lit eller bare en god kærlighedsroman.