Carlsen Fagbøger til børn

3 spørgsmål om mysterier til Lars Henrik Aagaard

Lars Henrik Aagaard Verdens vildeste mysterier

Verdens vildeste mysterier byder på 50 vilde, forunderlige og spændende mysterier. Videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaard kommer her med sit bud på det største mysterium af alle, det mest overvurderede mysterium og den mest geniale forklaring på et mysterium.


Historien byder på masser af gådefulde mysterier, som aldrig er blevet opklaret. I Verdens vildeste mysterier kommer 50 af de største, vildeste og mest spændende mysterier under videnskabsjournalist Lars Henrik Aagaards lup, og han giver sine videnskabelige bud på, hvordan tingene hænger sammen.

Selvom du måske bliver klogere på verdens vildeste mysterier, vil Lars Henrik Aagaard dog ikke love, at du får den fulde sandhed om dem. For som han siger i forordet:

“Det specielle ved en ægte mysteriebog er, at du ikke får sandheden at vide. For hvis vi kendte sandheden, ville det ikke være et mysterium. Men du får nogle mulige svar præsenteret, og så er det op til dig at gætte på, hvad du tror, er det mest rigtige.”

LÆS OGSÅ: 7 spørgsmål til Lars Henrik Aagaard: Derfor er det godt at være en nørd

Hvilket mysterium synes du, er det største af dem alle?

De største mysterier er svimlende store, og det allerstørste er selvfølgelig dette: Hvordan blev hele universet til? En anden og næsten lige så stor gåde, som ingen nogensinde har kunnet løse, lyder: Hvordan opstod livet? Det vil sige, at det er videnskabelige mysterier, som man kan finde enkelte af i bogen.

Men ellers har jeg mest fokus på superspændende og mere klassiske mysterier som gåden om Egyptens pyramider og Påskeøens kæmpestatuer eller på, om der kan være noget sandt i myter og gamle sagn om for eksempel Den afskyelige snemand, Loch Ness-uhyret eller om det druknede rige Atlantis.

Min yndlingshistorie på det område er måske mysteriet om “spøgelsesskibet” Mary Celeste. Det var et piratagtigt sejlskib, der i 1872 sejlede ud fra New York på en skæbnesvanger sørejse til Italien. I bogen kan du læse den uhyggelige historie om, hvad der MÅSKE skete om bord.

Hvilket mysterium synes du, er det mest overvurderede?

Det er nok mysteriet om Area 51 i USA. For jeg tror slet ikke, at der er et rigtigt mysterium. Men utallige mennesker er overbevist om, at USA’s regering bag et langt hegn i ørkenen i staten Nevada skjuler et vaskeægte rumskib fra en fremmed planet. Ja, nogle påstår endda, at det amerikanske militær også opbevarer lig på Area 51 af ægte aliens – altså intelligente rumvæsner.

De historier fortæller mere om menneskers grænseløse fantasi end om virkeligheden. Tror jeg. Men det er stadig sandt, at Area 51 er et tophemmeligt sted, hvor det amerikanske militær afprøver supersmarte og lynhurtige spionfly, som kan ligne noget fra en fremmed verden.

Hvilken forklaring på et mysterium synes du, er den mest geniale?

Lad os rejse 40.000 år tilbage i tiden. Dengang var mennesker som du og jeg – Homo sapiens – ikke alene som mennesker på Jorden. Der var mindst to andre arter af kloge og dygtige mennesker, og den ene var neandertalerne.

I tusinder af år levede de to menneskefolk side om side med hinanden i Europa, men for cirka 40.000 år siden forsvandt neandertalerne, hvorefter kun “vi” var tilbage som menneskeart. Hvad i alverden skete der? Slog vores oldgamle forfædre dem ihjel? Omkom neandertalerne af en farlig sygdom, som Homo sapiens kunne overleve?

Ingen kender svaret, men en meget interessant mulig forklaring er et kæmpemæssigt vulkanudbrud i Syditalien for cirka 39.000 år siden. Vi ved, at det enorme udbrud skabte langvarig kulde i Europa. Dyr og mennesker må have kæmpet for at overleve.

Måske var det mere, end neandertalerne kunne klare, mens vores forfædre var bedre til at stå sammen og hjælpe hinanden mod kulden og sulten. Det er en genial forklaring. Vi ved bare ikke, om det er den rigtige forklaring.


Læs mere om Verdens vildeste mysterier

3 spørgsmål om mysterier til Lars Henrik Aagaard

I Verdens vildeste mysterier kan du læste om nogle af de mysterier, som man stadig kan stille spørgsmålstegn ved.

Fandtes Atlantis? Hvad var Area 51, og hvem dræbte egentlig John F. Kennedy? Lars Henrik Aagaard fortæller om de mest gådefulde mysterier i verden, og så giver han sine videnskabelige bud på, hvordan tingene hænger sammen. 

God fra omkring 10 år.

Du kan købe Verdens vildeste mysterier online eller i din nærmeste boghandel. 


3 andre bøger af Lars Henrik Aagaard

Jordens rekordbog

3 spørgsmål om mysterier til Lars Henrik Aagaard

Jordens rekordbog er videnskab til børn på 8+ om de 100 mest fascinerende fænomener på jordkloden. 

Hvad er jordens vildeste kraft? Hvilket sted på jorden er det mest øde? Hvad er det dybeste, et menneske har været nede i jorden? Det er sådan 100 spørgsmål, Lars Henrik Aagaard, som er en af Danmarks bedste formidlere af naturvidenskab til børn, skriver om i Jordens rekordbog

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Jordens rekordbog online eller i din nærmeste boghandel.


Rummets rekordbog

3 spørgsmål om mysterier til Lars Henrik Aagaard

I Rummets rekordbog, som er verdens første rekordbog om rummet, finder du 100 vilde rekorder!

Hvis du er vild med galakser, rumskibe og sorte huller, skal du glæde dig til at tage på en rejse ud til alt det største, vildeste, farligste, hurtigste, varmeste og mærkeligste, der findes – i hele universet.

Hvad er solsystemets højeste bjerg? Hvilken klode er farligst? Hvad er det mærkeligste, man har hørt i universet? Hvad er det skøreste, mennesker har lavet i rummet? Hvad er det tungeste, der findes – overhovedet? Hvad er den største rumløgn?

Fra cirka 9 år.

Du kan købe Rummets rekordbog online eller i din nærmeste boghandel.


Den store stygge katastrofebog

Den store stygge katastrofebog

Den store stygge katastrofebog er en bog fuld af spænding, indsigt og fascination til videbegærlige børn.

Læs om, hvordan Jordens liv tidligere er blevet stort set udryddet hele fem gange, og om hvordan livet alligevel krøb frem igen. Bliv klogere på epidemier før og nu, og læs om den allerstørste fare mod mennesket – os selv. Tag med på en fascinerende rejse hele vejen tilbage til verdens begyndelse og til det mest ødelæggende kæmpebrag i vores historie.

Fra ca. 9 år.

Du kan købe Den store stygge katastrofebog online, eller i din lokale boghandel.


Ser det som min fornemmeste opgave at sprede læseglæde og dele stærke læseoplevelser med andre læseheste. Det gør jeg som en del af presseteamet hos Lindhardt og Ringhof og i min fritid, hvor bogstakken på mit natbord er faretruende høj. Har en fortid som bogopsætter, journalist, kulturredaktør og kommunikations- og pressekonsulent og har altid valgt arbejdspladsen nøje efter, om jeg kunne dele min store kærlighed til bøger og kultur.