Indefra

Kulturnat med Anders Lund Madsen

Kulturnat med Anders Lund Madsen

I år slår Egmont dørene op under Kulturnatten. Fra 17-20 er der et forrygende arrangement for børn og forældre. Kl 20 er der underholdning for voksne med charmetrolden Anders Lund Madsen – det foregår på syvende sal i Egmontbygningen med udsigt over byens tage. Kl 21 fortæller Thomas Harder om besættelsen og viser billeder fra “Besættelsen i billeder” – læs mere her.

ANDERS LUND MADSENS ÆØÅ

anderslundKom og oplev Anders Lund Madsen for fuld udblæsning med “Anders Lund Madsens ÆØÅ”. Ordbogen der for længst blevet en klassiker inden for ordbøger, idet den fortæller om alle de ting, der ikke findes ord for, men også om alle de ord, der ikke findes ting for!

Det kan fx være ordet Galafel, der betyder ”De uventede intime bånd, der knyttes, når to mennesker, du netop har præsenteret for hinanden, beslutter, at de bedre kan lide hinanden end dig.”

Eller det lidt mere vovede ord Ibo, som betegner ”En teltformet struktur i pyjamasbenklæderne, med hvilken en mand indikerer, at det er på tide, hun bliver færdig med at lede efter neglesaksen og kommer i seng.”

Det kan også være det måske lidt mindre udbredte Manifamam, der er ”En person som lider af sygelig trang til at knuse emballerede tarteletter i supermarkedet.”

HVOR

Egmonts kantine på 7. sal. med den smukke udsigt ud over Københavns tage.

HVORNÅR

Fredag den 9. oktober 2015 kl 20-20.30 (Varighed: 30 min.)