I de seneste år har samtalen om krisehåndtering og hjemmeberedskab spredt sig både herhjemme og i udlandet. I den nye bog Kriseklar? giver 14 eksperter deres bud på, hvordan du bliver klar til at et eventuelt hybridangreb. Læs et uddrag her.
Det kan være, at du allerede kender til begrebet prepping og har gjort dig rigeligt overvejelser herom. Det kan også være, at det først er nu, du er begyndt at gøre dig tanker om krisehåndtering. Uanset hvad, kan den nye bog Kriseklar? hjælpe dig med at styrke dit hjemmeberedskab, hvis vores samfund slås ud af kurs.
LÆS OGSÅ: Nye bøger 2024: Her er 25 bøger du skal læse
Kriseklar? giver indsigt i samfundets sårbare punkter, og hvordan du kan forberede dig fornuftigt, så det også nedbringer usikkerheden. Bogen er skrevet af journalisterne Astrid Sejersen og Mette Faaborg Legarth Carlsen i samarbejde med Rasmus Dahlberg, ph.d. i katastrofevidenskab og faglig leder af Center for Samfundssikkerhed.
LÆS OGSÅ: 12 bøger med vilde historier fra virkeligheden
Bogen fungerer også som dit private opslagsværk, hvor du kan notere vigtige telefonnumre, adresser og andre informationer, der er gode at have ved hånden i en eventuel krisesituation. Læs et uddrag af Kriseklar? her.
Kriseklar?
Eksperternes bud på hvordan du bliver klar til at håndtere en krisesituation
af Astrid Sejersen, Mette Faaborg Legarth Carlsen og i samarbejde med Rasmus Dahlberg, Center for Samfundssikkerhed
Indledning:
Den virkelighed, sikkerhed og tryghed, som vi i årtier har taget for givet, er i opbrud. I februar 2022 rykkede en krig inden for Europas grænser, og det har ført stor usikkerhed med sig flere steder.
Rasmus Dahlberg er faglig leder af Center for Samfundssikkerhed ved Forsvarsakademiet. Han ved om nogen, hvad du som borger kan gøre for at være bedre rustet, hvis der pludselig skulle opstå en krise. Og hvad vi kan gøre som samfund.
De fleste dage bruger han på at forske og undervise i lige nøjagtig det. Men oftere sker det, at helt almindelige borgere kontakter ham for at få et konkret råd til, hvordan de bedst kan forberede sig på en krise i netop deres situation. “Der er en følelse af, at fundamentet skrider, og at man er nødt til at gøre et eller andet for at forberede sig på det. Men de ved ikke rigtigt, hvad de skal gøre,” fortæller Dahlberg.
En undersøgelse foretaget af TV 2 og Megafon i februar 2024 viste, at halvdelen af danskerne på det tidspunkt var bekymrede for deres egen sikkerhed som følge af krigen i Ukraine. Som journalister beskæftiger vi os til dagligt med nyheder, og vi har også set, hvordan krigen – og andre katastrofer – på mange måder er rykket tættere på.
Noget, der især blev tydeligt, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen og direktøren fra Beredskabsstyrelsen ved et pressemøde den 15. juni 2024 offentliggjorde en række anbefalinger til befolkningen om, hvordan de skal forholde sig, i tilfælde af at en krisesituation skulle opstå her i Danmark.
Det er ikke sket siden 1983. Men ifølge statsminister Mette Frederiksen er det igen nødvendigt, lød det efterfølgende fra hende i en pressemeddelelse: “Vi lever i et af verdens bedste samfund. Men et moderne samfund som vores er også sårbart. Det gælder ikke mindst med den sikkerhedspolitiske situation i Europa. Et nedbrud ét sted kan få konsekvenser andre steder. For eksempel for adgangen til strøm og vand.”
Vi har med denne bog forsøgt at tage bekymringerne alvorligt. Til det har vi fået hjælp af 14 eksperter, der inden for hvert deres felt har fortalt, hvad de mener, at man bør tænke på, hvis en krisesituation skulle opstå. Som Rasmus Dahlberg siger: ”Brug denne bog til at forstå samfundets sårbarheder, nedbringe din usikkerhed og forberede dig fornuftigt på kommende kriser.”
Det er blevet til omkring 20 timers båndet interview. Eksperternes udsagn bygger på deres viden og erfaringer inden for det givne emne. Men vi har også tilladt os selv at være spekulative i vores spørgsmål og lade eksperterne være spekulative i deres svar. Vi kan nemlig – af gode grunde – ikke vide, hvordan den helt rigtige forberedelse og håndtering af en krisesituation ser ud. Vores erfaring med det – som samfund – i nyere tid er nemlig begrænset.
Af samme årsag trækker vi flere gange i bogen paralleller til konventionel krig, selvom bogens fokus er hybridangreb. Det gør vi ikke for at overdramatisere bogens formål, men fordi erfaringerne fra f.eks. et forsyningssvigt i Ukraine på flere måder vil kunne bruges, skulle vi blive udsat for et hybridangreb herhjemme.
Bogen er tænkt som et opslagsværk, så gentagelser vil forekomme.
Nogle af svarene i bogen vil kunne virke banale og ligefrem indlysende. Men det gør dem bestemt ikke ligegyldige, og derfor er de med. Man vil også kunne opleve, at der er emner, som afføder flere spørgsmål, end hvad vi har besvaret. Det skyldes blandt andet, at mange ting lige nu er i proces. I skrivende stund sker der meget inden for sikkerhedsområdet i EU og Danmark. Den udvikling vil utvivlsomt fortsætte.
Vi håber, at denne bog kan give dig og din familie redskaberne til at håndtere en lang række udfordringer, hvis der skulle opstå en krisesituation. Som Rasmus Dahlberg siger ”Det er ikke raketvidenskab at blive kriseklar – bare sund fornuft.”
Rigtig god læselyst,
Mette Faaborg Legarth Carlsen og Astrid Sejersen
1. Typer af kriser
“Verden forandrer sig. Det samme gør Danmark.” Med disse syv ord har statsminister Mette Frederiksen indkapslet den tid, vi lever i. Ordene faldt i nytårstalen på årets første dag i 2024.
I kapitlet her vil vi forsøge at give dig et billede af, hvilken situation Danmark befinder sig i, og hvorfor vi som samfund er mere sårbare nu end tidligere. For verden er ikke længere den samme, og det er Danmarks sikkerhedsmæssige situation heller ikke.
Der har nu været krig i Europa i mere end to år, og det har naturligt nok medført øget usikkerhed både herhjemme og på resten af det europæiske kontinent.
Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde i februar 2024: “Vi bør ikke overdrive farerne for krig, men vi bør forberede os på dem.” Herhjemme fremlagde Forsvarets Efterretningstjeneste i december 2023 en sikkerhedsvurdering, der tegnede det alvorligste trusselsbillede i 30 år.
Blandt andet på grund af Rusland, men også på grund af Danmarks aktivistiske udenrigspolitik, siger Rasmus Dahlberg. ”Vi vælger klart side. Vi melder ud i skriftlige strategier, at USA er vores vigtigste allierede. Vi står last og brast med Ukraine. Og vi er i front i forhold til donation af våben og kampfly, hvilket jo er udtryk for, at vi står op for vores værdier. Men det er samtidig med til at eksponere os over for eventuelle afstraffelsesaktioner fra fremmede aktører.”
Ifølge Dahlberg har vores holdning til sikkerhedsaspektet i det danske samfund ikke fulgt udviklingen i trusselsbilledet. Tidligere havde man sikkerhed indtænkt i flere aspekter af samfundet. Både i det meste af det, man byggede, og i de systemer, man designede.
Sådan er det ikke i dag. “Det er jo ikke nogen hemmelighed, at alt, hvad vi omgiver os med i dag, stort set er bygget i dyb fred i tiden fra 1990 til 2022, hvor der ikke er lige så mange, der har tænkt over sikkerhedsaspektet,” fortæller han. Vores omgivelser afspejler altså, at vi ikke siden den kolde krig har haft stort behov for at bekymre os om den fælles sikkerhed.
Førhen havde myndighederne tradition for at informere borgerne om deres personlige sikkerhed for at styrke deres kriseparathed. I 1962 valgte Statsministeriet at husstandsomdele pjecen “Hvis krigen kommer”, der informerede danskerne om, hvordan man forholder sig i tilfælde af en atomkrig.
I 1983 udgav Civilforsvaret pjecen “Om at overleve”, der i store træk var en opdatering af Statsministeriets pjece. Nu er der gået 41 år, og ser man bort fra coronakrisen, har myndighederne ikke siden de to pjecer kommunikeret så direkte til borgerne for at forberede dem på en krise.
Men så blev det den 15. juni 2024. I forbindelse med Folkemødet på Bornholm offentliggjorde forsvarsminister Troels Lund Poulsen en ny række anbefalinger til danskerne. Ifølge myndighederne anbefales det nu, at du og din hustand kan klare jer i tre døgn uden adgang til f.eks. mad, vand og strøm, hvis en krise rammer.
Om årsagen til de nye myndighedsanbefalinger sagde Troels Lund Poulsen følgende i en tale på solskinsøen: “Vi står i en alvorlig situation. Der er hybride trusler rettet mod Dan- mark, men vi står ikke foran en krig med soldater i gaderne – og det er vigtigt at understrege. Danmark er fortsat grundlæggende et trygt og sikkert land. Men også et moderne digitaliseret samfund, som vores, er sårbart.”
Det er Beredskabsstyrelsen, der har fået delegeret det koordinerende beredskabsansvar fra forsvarsministeren (jf. beredskabsloven). Hver kommune har nedsat en beredskabskommission, der skal sikre, at det lokale redningsberedskab fungerer.
I en større krise, der rammer forsyningssikkerheden, vil krisestyringsorganiseringen blive aktiveret. Jarl Vagn Hansen er formand for interesseorganisationen Danske Beredskaber, der er en sammenslutning af alle de kommunale beredskabsenheder i landet og arbejder for at udvikle og forbedre beredskabet i Danmark. “Myndighederne vil efter bedste evne – og det vil sige efter de ressourcer, man nu har – forsøge at koordinere en afhjælpning af problemet,” siger han.
Han har svært ved at forestille sig, at Danske Beredskabers medlemmer altså redningsberedskaberne – ikke vil blive involveret i en sådan situation, men der er en ressourcemæssig begrænsing i, hvordan de kan hjælpe. “Vi har de røde brandbiler at gøre godt med. Vi har en veldisciplineret og forholdsvis veluddannet operativ søjle, som er indrettet til de opgavesæt, vi har set de sidste 20 år: ild i et hus, trafikuheld, miljøforurening osv. Men vi kan ikke sørge for varme eller strøm eller andet i den dur til civilbefolkningen, virksomheder eller dyrehold.”
Af den grund mener Jarl Vagn Hansen også, at du som privatperson bør gøre, hvad du kan, for at forberede dig. ”Man er i hvert fald nødt til at sige til sig selv, at det ikke er utænkeligt, at der sker et forsyningssvigt af en eller anden grad. Hvad vil det betyde for os, hvis det rammer internet, varme, vand eller strøm? Hvad vil det betyde for mig i min husstand?”
I vores nabolande har myndighederne for længst udsendt information om krisehåndtering til borgerne. Både Tyskland, Sverige, Norge og Finland har udarbejdet borgerrettet information om emnet. I Sverige kom minister for civilt beredskab Carl-Oskar Bohlin endda med en meget direkte – i nogles ører måske ligefrem ekstrem – opfordring til svenskerne, da han i starten af 2024 udtalte, at den svenske befolkning skal forberede sig på krig. En udtalelse, der også har påvirket debatten herhjemme. For hvor sårbart er Danmark? Og hvad er det for en type kriser, vi potentielt ser ind i?
Hvilke trusler står Danmark over for?
En række myndigheder vurderer løbende truslerne mod Danmark. Beredskabsstyrelsen udgiver med jævne mellemrum Nationalt Risikobillede, der er en grundig, offentligt tilgængelig rapport om en bred vifte af hændelsestyper, som kan indtræffe og forvolde skade i det danske samfund.
Rasmus Dahlberg var med til at skrive den udgave, der udkom i 2017. Den indeholdt bl.a. et kapitel om risikoen for højvirulente pandemiske sygdomme såsom coronavirus, som kunne tænkes at overbelaste sundhedsvæsenet og medføre nedlukning af Danmark i en længere periode.
I den seneste version af Nationalt Risikobillede, som udkom i begyndelsen af 2022 lige inden Ruslands angreb på Ukraine, mangler de sikkerhedspolitiske kriser. Til gengæld er ”Hedebølger og tørke” blevet tilføjet listen over hændelsestyper, hvilket vidner om udviklingen inden for klimaforandringer og de risici, der følger med.
”Terrorhandlinger” og ”Cybertrusler” er med i rapporten, men derudover skal man søge til trusselsvurderingerne fra henholdsvis Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste for at holde sig opdateret.
Når Rasmus Dahlberg beskriver truslerne mod vores samfund, slår han fast, at de groft sagt kan opdeles i to kategorier. De aktørdrevne trusler og de ikke-aktørdrevne trusler.
Om de aktørdrevne forklarer han: “Det er terror, krig og organiseret kriminalitet. Det vil sige alt det, hvor der har siddet en eller anden og udtænkt en ond plan. Og så er der de ikke-aktørdrevne trusler, som jo er alt fra hændelige uheld til strømafbrydelsen, der skyldes et kvaj med en rendegraver, der kører et kabel over, og selvfølgelig naturskabte hændelser – især dem, der bliver vildere og voldsommere på grund af klimaforandringer.”
Alligevel giver det dårligt mening for dig som borger at spekulere i, hvilke konkrete typer af angreb vi potentielt skal ruste os imod. For selvom der ud fra et samfundssynspunkt er stor forskel på, om strømafbrydelsen skyldes et russisk hackerangreb, et terrorangreb eller et overskåret kabel, så mener Dahlberg, at det i denne sammenhæng giver størst mening for dig at fokusere på den effekt, truslen potentielt vil påføre samfundet. For det er konsekvenserne, vi skal forberede os på at kunne håndtere.
Når der pludselig ikke kommer strøm ud af stikkontakten, bliver det den manglende strøm, der er fokus ude hos borgeren. Skal man være klar til krise, så er det også her, forberedelsen ligger, siger han. “Målet er, at borgeren skal give sit bidrag til samfundets samlede generelle modstandsdygtighed og gøre nogle ting, som virker på både aktørdrevne og ikke-aktørdrevne trusler. Altså skal borgeren – lad os kalde hende Jytte – ikke forholde sig til, om det er ISIS eller Putin eller klimaet, der vil hende noget ondt. Hun skal bare gøre sit for at være bedst muligt forberedt på lidt af hvert.”
Det er især det, der kaldes for hybride trusler, der kan ramme Danmark. Rasmus Dahlberg forklarer begrebet således: “Hybrid betyder, at der er tale om sammensatte trusler. Det kan være en hel palet af traditionelle militære virkemidler, økonomisk krigs- førelse, misinformation og sabotage. Næsten alt, hvad man kan forestille sig.” Han betegner det som en udefinerbar størrelse i grænselandet mellem det civile og det militære.
Kort sagt er det en krig, der ikke er en rigtig krig, forklarer han. “Det er jo ikke en russisk invasion i Køge Bugt, vi skal forberede os på. Men der kan foregå rigtig mange ubehagelige ting i den berømte gråzone. I værste fald kan store dele af samfundet eller flere sektorer – dvs. flere kritiske funktioner – rammes samtidig. Og det kan påvirke både vand, strøm, spildevand, afledning, varme og meget mere.”
Truslerne i det digitale domæne vurderes af Center for Cybersikkerhed, CFCS, som er en enhed under Forsvarets Efter- retningtjeneste med særlig fokus på cybertrusler. Det var chefen for CFCS, der den 4. juni 2024 sammen med forsvarsministeren annoncerede, at trusselsniveauet for såkaldt ”destruktive cyber- angreb” blev hævet fra LAV til MIDDEL.
Destruktive cyberangreb omfatter f.eks. hacking af den teknologi, som styrer kritisk infrastruktur (højspændingsnet, kraftværker, vandforsyning mv.). Konsekvensen kan være skade på fysiske enheder eller tab af menneskeliv.
Dermed adskiller de sig fra andre typer af cyberhændelser, hvor f.eks. hjemmesider bliver lagt ned på grund af overbelastning (såkaldt DDoS-angreb), hvilket måske nok kan være irriterende og forstyrrende, men ikke i sig selv medføre fare for menneskeliv eller anden permanent skade.
Vil en fremmed statslig aktør gennemføre et hybridangreb på Danmark, er det ifølge Dahlberg et realistisk scenarie, at kritisk infrastruktur rammes af cyberangreb eller sabotage, hvor f.eks. vand- eller strømledninger på den ene eller anden måde bliver ødelagt.
Det er sprængningerne på gasrørsledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2 i september 2022 et eksempel på. Men ligegyldigt hvilket angreb der er tale om, er konsekvenserne de samme, pointerer Dahlberg. “Konsekvensen er i begge tilfælde, at der er nogle ting, der holder op med at virke. Strømmen går, vandet og varmen forsvinder, internettet holder op med at virke – og vi får de deraf afledte konsekvenser i form af nedbrud i betalingssystemer osv. Det er, hvad de fleste vurderer som de mest realistiske scenarier.”
Formålet med et angreb kan være at skabe mistillid i befolkningen. For eksempel ved at sprede misinformation eller vise, hvordan kritisk infrastruktur kan rammes. “Hvis vi for eksempel er i en sikkerhedspolitisk krise, kan det være, at man vil forsøge at skabe forvirring og mistillid til myndigheder for derigennem at destabilisere samfundet yderligere. Eksempelvis ved at sende falske beskeder og rygter i omløb,” siger Dahlberg.
Derfor skal du som borger være opmærksom på, at ikke alt, hvad du hører eller læser under en krisesituation, behøver at være rigtigt. Som de skriver på Beredskabsstyrelsens hjemmeside: ”Under kriser og katastrofer deles mange forskellige informationer på de sociale medier. De fleste opslag er helt ok, men nogle er forkerte.”
Man skelner mellem misinformation og desinformation. Mis- information er forkerte oplysninger, der spredes på grund af uvidenhed, hvorimod desinformation bevidst spredes fra aktører, der har til hensigt at vildlede.
Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og har speciale i informationskrig og desinformation, på- peger, at manipuleret indhold er særligt farligt under en krisesituation. Normalt vil myndighederne hurtigt kunne gå ud og sige, at der ikke er hold i det manipulerede indhold. ”Men hvis vi er i en situation, hvor der er et øget kriseniveau og problemer med at få adgang til information, kan den slags risikere at have en effekt.”
I værste fald kan man komme til at handle ud fra forkert information. Det kan eksempelvis ske, hvis nogen lægger oplysninger op på sociale medier, der medfører, at der kommer forhindringer i vejen for myndighedernes arbejde, siger Serritzlev: ”Hvis f.eks. myndighederne gerne vil have, at man skal blive hjemme, og folk så får at vide, at de rent faktisk skal gå ud. Eller at alle skal søge mod Jylland, Storebæltsbroen, eller hvad det nu kan være.” Det kan være med til at skabe ustabilitet – og desuden mindske tilliden både til myndighederne og til hinanden. ”Vi har jo et behov for at vide, at noget er mere rigtigt end andet.”
Hvor er Danmark særligt sårbar?
Danmark er særligt sårbar i forhold til den digitale infrastruktur, der i dag trækker tråde til stort set alle afkroge i vores samfund. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, hvilket i mange sammenhænge er en fordel. Men med digitaliseringen følger også en afhængighed af de systemer, der får vores samfund til at fungere – og i mange tilfælde gør vores hverdag nemmere. Det gør os sårbare, siger Rasmus Dahlberg.
Systemerne er afhængige af energi og internet, der er særligt udsat for digitale angreb. Derfor er mange af de funktioner, som vi tager for givet i hverdagen, i risiko for at blive sat ud af drift. Det gælder for eksempel strøm, der er en slags rygrad i vores samfund. Virker strømmen ikke, vil det få en lang række følgevirkninger. Adgangen til internet kan blive begrænset. Vores elektroniske betalingssystemer kan blive sat ud af kraft. Selv vandforsyningen kan blive påvirket.
Det kan du læse mere om under de relevante kapitler.
Ud over det digitale er der en række andre tendenser i vores moderne samfund, der ifølge Rasmus Dahlberg øger samfundets sårbarhed. Han henviser til just in time-princippet, der kort fortalt dækker over, at man først gør ting, når de er nødvendige.
Du går ned og køber ind, når køleskabet er tomt, og du gør det i dit supermarked, som har fået varer leveret om natten, for at de ikke skal stå og fylde på lageret længere tid end højst nødvendigt. Og du er ikke den eneste. I det moderne samfund – særligt i de større byer – er vi vant til supermarkeder og muligheden for at få friske forsyninger leveret til døren.
Mange storbymennesker lever i dag et hverdagsliv, hvor dagligvarebutikker med lang åbningstid ligger lige om hjørnet, og færdiglavet mad kan leveres med et tryk på en mobiltelefon. Det er med til at gøre os sårbare den dag, hvor forsyningskæden svigter, og vores beholdning af mad og vand er i bund.
Ifølge Dahlberg kan vi med fordel lade os inspirere lidt af de gode gamle dage, hvor tilgængeligheden var en anden. Er du vant til, at dagligvarer er mindre tilgængelige – ligesom Dahlbergs svigerfar, der bor på en gård i Jylland – så er du også mindre sårbar i en krisesituation. “Min svigerfar er en del af den i virkeligheden gamle landkultur, hvor det er helt naturligt at have 4-5 kumme- frysere med kød i. Du har en vandtank, og du har måske også en dieselgenerator og den slags, fordi du er vant til at bo langt væk fra andre.”
Skulle en krisesituation opstå herhjemme, står vi som sam-fund ikke helt på bar bund. For få år siden var vi igennem coronapandemien, og netop den erfaring kan vi få gavn af fremadrettet. Det mener Michael Bang Petersen, der er professor i politologi ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han stod i spidsen for Hope-projektet, der undersøgte danskernes adfærd under pandemien.
For 70-80 % af danskerne har coronapandemien givet en styrket tro på, at både de selv og samfundet kan håndtere store kriser, siger han. ”Når det kommer til vores op- levelse af egne evner til at håndtere store kriser, hvor man både skulle ændre adfærd og lide store afsavn, havde mange en oplevelse af, at det kunne man egentlig godt håndtere.”
Coronapandemien ramte os alle med en hammer tilbage i marts 2020. I løbet af et døgn fik vi taget mange af de privilegier og rettigheder fra os, som vi kendte, og i den efterfølgende lange tid måtte vi ikke gå ud, vi måtte ikke mødes med familie og venner, vi skulle bære maske og arbejde hjemmefra, hvis det var muligt.
Det er ifølge Bang Petersen den erfaring, der har påvirket danskernes adfærd. Det viste sig allerede kort efter coronapandemien, da Rusland invaderede Ukraine, og der efterfølgende kom energikrise i Danmark. ”Der var blandt andet snak om, hvorvidt man skulle have strømafbrydelser i løbet af vinteren på grund af energikrisen. Og det virkede ikke, som om det egentlig hidsede folk synderligt op.” Havde vi ikke lige været igennem coronpandemien, havde vi nok reageret anderledes, siger han.
Bang Petersen peger ligesom Dahlberg på, at det trusselsbillede, som vi har nu, er væsentligt anderledes end for 20 år siden. Der er flere risici i form af krige, naturkatastrofer og pandemier. Og der har coronapandemien været en god træning, siger Bang Petersen. ”Vi har nu generationer, som ved, hvad det vil sige at leve igennem en samfundskrise. Det var der ikke mange af os, der voksede op i de glade 90’ere, som havde prøvet før.”
Jonas Skovrup Christensen bor i Ukraines hovedstad, Kyiv, og han er også overbevist om, at ukrainerne lærte meget af coronapandemien – og at det er årsagen til, at de trods alt har klaret sig så godt indtil nu. Det gælder helt lavpraktisk: ”Folk kunne godt finde ud af at arbejde hjemmefra, og de kunne håndtere det faktum, at vi ikke altid kunne mødes fysisk. Også de studerende og eleverne på skolerne. Kunne man forestille sig, hvad der var sket, hvis Ukraine var blevet angrebet af Rusland i 2019?”
Men også mentalt har ukrainerne taget meget med sig fra coronapandemien: ”Man har lært at have begrænsning på sin frihed, for det kunne vi håndtere under covid. Vi vidste jo ikke, hvor længe det ville tage. I starten var der folk, som tænkte, om vi nogensinde kommer tilbage til normalen. Så den der ide om, at kriser opstår, og kriser forsvinder. Det tror jeg helt sikkert er noget, vi har lært af covid. Man tænker altid fremad. Jeg tror, at mennesker, selvom de siger det modsatte, fundamentalt set er optimistiske. Det er jo også en af grundene til, at nogle bliver hængende på frontlinjen i byer, mens de bliver bombarderet, fordi de tror eller håber på, at morgendagen bliver bedre.”
Resulterer et hybridangreb i en krisesituation herhjemme, har Lars Møller et bud på, hvilken betydning det vil få for vores hver- dag. Han er tidligere jægersoldat og har masser af erfaring med at håndtere vanskelige og uforudsigelige krisesituationer.
Kort fortalt skelner han mellem to scenarier: den korte krise og den længerevarende krise. “I den korte krise mister vi strøm, vand, internet og forbindelse til omverdenen i op til 14 dage. Der kan man faktisk ofte klare sig med det, man har.” Og så er der den længerevarende krise, hvor du som individ for alvor bliver sat på prøve, fordi samfundsstrukturen kommer under pres. ”Det er, hvor normaltilstanden ikke umiddelbart kommer tilbage, og man ikke ved, hvornår det sker,” siger Lars Møller.
Han anbefaler, at du allerede nu begynder at overveje, hvad de to forskellige scenarier vil have af konsekvenser for dig og din familie. “Alt afhængig af, om man bor i en toværelses inde midt i København, eller om man bor ude på landet, er der ret store forskelle på de scenarier, man kigger ind i.” Ved at gøre dig nogle tanker på forhånd er du bedre rustet.
For når du pludselig befinder dig i en krisesituation, kan selv de ting, du ikke bekymrer dig om i din hverdag, gå hen og blive meget udfordrende. “At ens datter bor i en anden by. Eller at ens gamle far, der bor på Langeland, ikke tager telefonen. Hvad gør du, når du ikke kan få kontakt? Det er den slags scenarier, der er med til at forberede os bedst muligt.”
Selvom kapitlet her italesætter en række af de sårbarheder, der er forbundet med hybride kriser i Danmark, er der ifølge Rasmus Dahlberg god grund til ikke at bekymre sig for meget. For det at skabe bekymring i et samfund kan være en del af hybridkrigens formål. “Jeg synes, vi skal være opmærksomme på truslerne, men vi skal ikke acceptere at gå rundt og være bekymrede. Man kunne nemt forestille sig, at netop dét kunne være et strategisk mål i en hybridkrig. At et af formålene med at sprede misinformation er at destabilisere et samfund, så der opstår mistillid og bekymring i en befolkning.”
Dahlberg påpeger, at det på samfundsplan er vigtigt, at vi bliver ved med at gøre, som vi gør til hverdag. Præcis som der er blevet opfordret til, når debatten har handlet om risikoen for terror. ”Hvis vi alle sammen bliver hjemme af frygt for at blive ramt af terrorangreb, så har vi ændret vores måde at leve på, og så har terroristerne vundet. Sådan er det også i den her sammenhæng,” siger han.
Astrid Sejersen og Mette Faaborg Legarth Carlsen: Kriseklar?
Er du forberedt, hvis du mister adgang til eksempelvis strøm, vand eller internet? I denne bog giver en række eksperter, med Rasmus Dahlberg fra Center for Samfundssikkerhed i spidsen, deres bud på, hvordan du bliver klar til at kunne håndtere hybridangreb, der på forskellige måder kan slå samfundet ud af kurs.
Det kan være, at du allerede ved en masse om prepping. Det kan også være, at du først nu begynder at gøre dig tanker om kriseforberedelse. Uanset din tilgang og erfaring vil bogen kunne bidrage til dit eget hjemmeberedskab. Bogen fungerer også som dit private opslagsværk, hvor du kan notere vigtige telefonnumre, adresser og andre informationer, der er gode at have i en krisesituation.
I de seneste år har samtalen om krisehåndtering og hjemmeberedskab spredt sig både herhjemme og i udlandet. I den nye bog Kriseklar? giver 14 eksperter deres bud på, hvordan du bliver klar til at et eventuelt hybridangreb. Læs et uddrag her.
Det kan være, at du allerede kender til begrebet prepping og har gjort dig rigeligt overvejelser herom. Det kan også være, at det først er nu, du er begyndt at gøre dig tanker om krisehåndtering. Uanset hvad, kan den nye bog Kriseklar? hjælpe dig med at styrke dit hjemmeberedskab, hvis vores samfund slås ud af kurs.
LÆS OGSÅ: Nye bøger 2024: Her er 25 bøger du skal læse
Kriseklar? giver indsigt i samfundets sårbare punkter, og hvordan du kan forberede dig fornuftigt, så det også nedbringer usikkerheden. Bogen er skrevet af journalisterne Astrid Sejersen og Mette Faaborg Legarth Carlsen i samarbejde med Rasmus Dahlberg, ph.d. i katastrofevidenskab og faglig leder af Center for Samfundssikkerhed.
LÆS OGSÅ: 12 bøger med vilde historier fra virkeligheden
Bogen fungerer også som dit private opslagsværk, hvor du kan notere vigtige telefonnumre, adresser og andre informationer, der er gode at have ved hånden i en eventuel krisesituation. Læs et uddrag af Kriseklar? her.
Kriseklar?
Eksperternes bud på hvordan du bliver klar til at håndtere en krisesituation
af Astrid Sejersen, Mette Faaborg Legarth Carlsen og i samarbejde med Rasmus Dahlberg, Center for Samfundssikkerhed
Indledning:
Den virkelighed, sikkerhed og tryghed, som vi i årtier har taget for givet, er i opbrud. I februar 2022 rykkede en krig inden for Europas grænser, og det har ført stor usikkerhed med sig flere steder.
Rasmus Dahlberg er faglig leder af Center for Samfundssikkerhed ved Forsvarsakademiet. Han ved om nogen, hvad du som borger kan gøre for at være bedre rustet, hvis der pludselig skulle opstå en krise. Og hvad vi kan gøre som samfund.
De fleste dage bruger han på at forske og undervise i lige nøjagtig det. Men oftere sker det, at helt almindelige borgere kontakter ham for at få et konkret råd til, hvordan de bedst kan forberede sig på en krise i netop deres situation. “Der er en følelse af, at fundamentet skrider, og at man er nødt til at gøre et eller andet for at forberede sig på det. Men de ved ikke rigtigt, hvad de skal gøre,” fortæller Dahlberg.
En undersøgelse foretaget af TV 2 og Megafon i februar 2024 viste, at halvdelen af danskerne på det tidspunkt var bekymrede for deres egen sikkerhed som følge af krigen i Ukraine. Som journalister beskæftiger vi os til dagligt med nyheder, og vi har også set, hvordan krigen – og andre katastrofer – på mange måder er rykket tættere på.
Noget, der især blev tydeligt, da forsvarsminister Troels Lund Poulsen og direktøren fra Beredskabsstyrelsen ved et pressemøde den 15. juni 2024 offentliggjorde en række anbefalinger til befolkningen om, hvordan de skal forholde sig, i tilfælde af at en krisesituation skulle opstå her i Danmark.
Det er ikke sket siden 1983. Men ifølge statsminister Mette Frederiksen er det igen nødvendigt, lød det efterfølgende fra hende i en pressemeddelelse: “Vi lever i et af verdens bedste samfund. Men et moderne samfund som vores er også sårbart. Det gælder ikke mindst med den sikkerhedspolitiske situation i Europa. Et nedbrud ét sted kan få konsekvenser andre steder. For eksempel for adgangen til strøm og vand.”
Vi har med denne bog forsøgt at tage bekymringerne alvorligt. Til det har vi fået hjælp af 14 eksperter, der inden for hvert deres felt har fortalt, hvad de mener, at man bør tænke på, hvis en krisesituation skulle opstå. Som Rasmus Dahlberg siger: ”Brug denne bog til at forstå samfundets sårbarheder, nedbringe din usikkerhed og forberede dig fornuftigt på kommende kriser.”
Det er blevet til omkring 20 timers båndet interview. Eksperternes udsagn bygger på deres viden og erfaringer inden for det givne emne. Men vi har også tilladt os selv at være spekulative i vores spørgsmål og lade eksperterne være spekulative i deres svar. Vi kan nemlig – af gode grunde – ikke vide, hvordan den helt rigtige forberedelse og håndtering af en krisesituation ser ud. Vores erfaring med det – som samfund – i nyere tid er nemlig begrænset.
Af samme årsag trækker vi flere gange i bogen paralleller til konventionel krig, selvom bogens fokus er hybridangreb. Det gør vi ikke for at overdramatisere bogens formål, men fordi erfaringerne fra f.eks. et forsyningssvigt i Ukraine på flere måder vil kunne bruges, skulle vi blive udsat for et hybridangreb herhjemme.
Bogen er tænkt som et opslagsværk, så gentagelser vil forekomme.
Nogle af svarene i bogen vil kunne virke banale og ligefrem indlysende. Men det gør dem bestemt ikke ligegyldige, og derfor er de med. Man vil også kunne opleve, at der er emner, som afføder flere spørgsmål, end hvad vi har besvaret. Det skyldes blandt andet, at mange ting lige nu er i proces. I skrivende stund sker der meget inden for sikkerhedsområdet i EU og Danmark. Den udvikling vil utvivlsomt fortsætte.
Vi håber, at denne bog kan give dig og din familie redskaberne til at håndtere en lang række udfordringer, hvis der skulle opstå en krisesituation. Som Rasmus Dahlberg siger ”Det er ikke raketvidenskab at blive kriseklar – bare sund fornuft.”
Rigtig god læselyst,
Mette Faaborg Legarth Carlsen og Astrid Sejersen
1. Typer af kriser
“Verden forandrer sig. Det samme gør Danmark.” Med disse syv ord har statsminister Mette Frederiksen indkapslet den tid, vi lever i. Ordene faldt i nytårstalen på årets første dag i 2024.
I kapitlet her vil vi forsøge at give dig et billede af, hvilken situation Danmark befinder sig i, og hvorfor vi som samfund er mere sårbare nu end tidligere. For verden er ikke længere den samme, og det er Danmarks sikkerhedsmæssige situation heller ikke.
Der har nu været krig i Europa i mere end to år, og det har naturligt nok medført øget usikkerhed både herhjemme og på resten af det europæiske kontinent.
Europa-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, sagde i februar 2024: “Vi bør ikke overdrive farerne for krig, men vi bør forberede os på dem.” Herhjemme fremlagde Forsvarets Efterretningstjeneste i december 2023 en sikkerhedsvurdering, der tegnede det alvorligste trusselsbillede i 30 år.
Blandt andet på grund af Rusland, men også på grund af Danmarks aktivistiske udenrigspolitik, siger Rasmus Dahlberg. ”Vi vælger klart side. Vi melder ud i skriftlige strategier, at USA er vores vigtigste allierede. Vi står last og brast med Ukraine. Og vi er i front i forhold til donation af våben og kampfly, hvilket jo er udtryk for, at vi står op for vores værdier. Men det er samtidig med til at eksponere os over for eventuelle afstraffelsesaktioner fra fremmede aktører.”
Ifølge Dahlberg har vores holdning til sikkerhedsaspektet i det danske samfund ikke fulgt udviklingen i trusselsbilledet. Tidligere havde man sikkerhed indtænkt i flere aspekter af samfundet. Både i det meste af det, man byggede, og i de systemer, man designede.
Sådan er det ikke i dag. “Det er jo ikke nogen hemmelighed, at alt, hvad vi omgiver os med i dag, stort set er bygget i dyb fred i tiden fra 1990 til 2022, hvor der ikke er lige så mange, der har tænkt over sikkerhedsaspektet,” fortæller han. Vores omgivelser afspejler altså, at vi ikke siden den kolde krig har haft stort behov for at bekymre os om den fælles sikkerhed.
Førhen havde myndighederne tradition for at informere borgerne om deres personlige sikkerhed for at styrke deres kriseparathed. I 1962 valgte Statsministeriet at husstandsomdele pjecen “Hvis krigen kommer”, der informerede danskerne om, hvordan man forholder sig i tilfælde af en atomkrig.
I 1983 udgav Civilforsvaret pjecen “Om at overleve”, der i store træk var en opdatering af Statsministeriets pjece. Nu er der gået 41 år, og ser man bort fra coronakrisen, har myndighederne ikke siden de to pjecer kommunikeret så direkte til borgerne for at forberede dem på en krise.
Men så blev det den 15. juni 2024. I forbindelse med Folkemødet på Bornholm offentliggjorde forsvarsminister Troels Lund Poulsen en ny række anbefalinger til danskerne. Ifølge myndighederne anbefales det nu, at du og din hustand kan klare jer i tre døgn uden adgang til f.eks. mad, vand og strøm, hvis en krise rammer.
Om årsagen til de nye myndighedsanbefalinger sagde Troels Lund Poulsen følgende i en tale på solskinsøen: “Vi står i en alvorlig situation. Der er hybride trusler rettet mod Dan- mark, men vi står ikke foran en krig med soldater i gaderne – og det er vigtigt at understrege. Danmark er fortsat grundlæggende et trygt og sikkert land. Men også et moderne digitaliseret samfund, som vores, er sårbart.”
Det er Beredskabsstyrelsen, der har fået delegeret det koordinerende beredskabsansvar fra forsvarsministeren (jf. beredskabsloven). Hver kommune har nedsat en beredskabskommission, der skal sikre, at det lokale redningsberedskab fungerer.
I en større krise, der rammer forsyningssikkerheden, vil krisestyringsorganiseringen blive aktiveret. Jarl Vagn Hansen er formand for interesseorganisationen Danske Beredskaber, der er en sammenslutning af alle de kommunale beredskabsenheder i landet og arbejder for at udvikle og forbedre beredskabet i Danmark. “Myndighederne vil efter bedste evne – og det vil sige efter de ressourcer, man nu har – forsøge at koordinere en afhjælpning af problemet,” siger han.
Han har svært ved at forestille sig, at Danske Beredskabers medlemmer altså redningsberedskaberne – ikke vil blive involveret i en sådan situation, men der er en ressourcemæssig begrænsing i, hvordan de kan hjælpe. “Vi har de røde brandbiler at gøre godt med. Vi har en veldisciplineret og forholdsvis veluddannet operativ søjle, som er indrettet til de opgavesæt, vi har set de sidste 20 år: ild i et hus, trafikuheld, miljøforurening osv. Men vi kan ikke sørge for varme eller strøm eller andet i den dur til civilbefolkningen, virksomheder eller dyrehold.”
Af den grund mener Jarl Vagn Hansen også, at du som privatperson bør gøre, hvad du kan, for at forberede dig. ”Man er i hvert fald nødt til at sige til sig selv, at det ikke er utænkeligt, at der sker et forsyningssvigt af en eller anden grad. Hvad vil det betyde for os, hvis det rammer internet, varme, vand eller strøm? Hvad vil det betyde for mig i min husstand?”
I vores nabolande har myndighederne for længst udsendt information om krisehåndtering til borgerne. Både Tyskland, Sverige, Norge og Finland har udarbejdet borgerrettet information om emnet. I Sverige kom minister for civilt beredskab Carl-Oskar Bohlin endda med en meget direkte – i nogles ører måske ligefrem ekstrem – opfordring til svenskerne, da han i starten af 2024 udtalte, at den svenske befolkning skal forberede sig på krig. En udtalelse, der også har påvirket debatten herhjemme. For hvor sårbart er Danmark? Og hvad er det for en type kriser, vi potentielt ser ind i?
Hvilke trusler står Danmark over for?
En række myndigheder vurderer løbende truslerne mod Danmark. Beredskabsstyrelsen udgiver med jævne mellemrum Nationalt Risikobillede, der er en grundig, offentligt tilgængelig rapport om en bred vifte af hændelsestyper, som kan indtræffe og forvolde skade i det danske samfund.
Rasmus Dahlberg var med til at skrive den udgave, der udkom i 2017. Den indeholdt bl.a. et kapitel om risikoen for højvirulente pandemiske sygdomme såsom coronavirus, som kunne tænkes at overbelaste sundhedsvæsenet og medføre nedlukning af Danmark i en længere periode.
I den seneste version af Nationalt Risikobillede, som udkom i begyndelsen af 2022 lige inden Ruslands angreb på Ukraine, mangler de sikkerhedspolitiske kriser. Til gengæld er ”Hedebølger og tørke” blevet tilføjet listen over hændelsestyper, hvilket vidner om udviklingen inden for klimaforandringer og de risici, der følger med.
”Terrorhandlinger” og ”Cybertrusler” er med i rapporten, men derudover skal man søge til trusselsvurderingerne fra henholdsvis Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste for at holde sig opdateret.
Når Rasmus Dahlberg beskriver truslerne mod vores samfund, slår han fast, at de groft sagt kan opdeles i to kategorier. De aktørdrevne trusler og de ikke-aktørdrevne trusler.
Om de aktørdrevne forklarer han: “Det er terror, krig og organiseret kriminalitet. Det vil sige alt det, hvor der har siddet en eller anden og udtænkt en ond plan. Og så er der de ikke-aktørdrevne trusler, som jo er alt fra hændelige uheld til strømafbrydelsen, der skyldes et kvaj med en rendegraver, der kører et kabel over, og selvfølgelig naturskabte hændelser – især dem, der bliver vildere og voldsommere på grund af klimaforandringer.”
Alligevel giver det dårligt mening for dig som borger at spekulere i, hvilke konkrete typer af angreb vi potentielt skal ruste os imod. For selvom der ud fra et samfundssynspunkt er stor forskel på, om strømafbrydelsen skyldes et russisk hackerangreb, et terrorangreb eller et overskåret kabel, så mener Dahlberg, at det i denne sammenhæng giver størst mening for dig at fokusere på den effekt, truslen potentielt vil påføre samfundet. For det er konsekvenserne, vi skal forberede os på at kunne håndtere.
Når der pludselig ikke kommer strøm ud af stikkontakten, bliver det den manglende strøm, der er fokus ude hos borgeren. Skal man være klar til krise, så er det også her, forberedelsen ligger, siger han. “Målet er, at borgeren skal give sit bidrag til samfundets samlede generelle modstandsdygtighed og gøre nogle ting, som virker på både aktørdrevne og ikke-aktørdrevne trusler. Altså skal borgeren – lad os kalde hende Jytte – ikke forholde sig til, om det er ISIS eller Putin eller klimaet, der vil hende noget ondt. Hun skal bare gøre sit for at være bedst muligt forberedt på lidt af hvert.”
Det er især det, der kaldes for hybride trusler, der kan ramme Danmark. Rasmus Dahlberg forklarer begrebet således: “Hybrid betyder, at der er tale om sammensatte trusler. Det kan være en hel palet af traditionelle militære virkemidler, økonomisk krigs- førelse, misinformation og sabotage. Næsten alt, hvad man kan forestille sig.” Han betegner det som en udefinerbar størrelse i grænselandet mellem det civile og det militære.
Kort sagt er det en krig, der ikke er en rigtig krig, forklarer han. “Det er jo ikke en russisk invasion i Køge Bugt, vi skal forberede os på. Men der kan foregå rigtig mange ubehagelige ting i den berømte gråzone. I værste fald kan store dele af samfundet eller flere sektorer – dvs. flere kritiske funktioner – rammes samtidig. Og det kan påvirke både vand, strøm, spildevand, afledning, varme og meget mere.”
Truslerne i det digitale domæne vurderes af Center for Cybersikkerhed, CFCS, som er en enhed under Forsvarets Efter- retningtjeneste med særlig fokus på cybertrusler. Det var chefen for CFCS, der den 4. juni 2024 sammen med forsvarsministeren annoncerede, at trusselsniveauet for såkaldt ”destruktive cyber- angreb” blev hævet fra LAV til MIDDEL.
Destruktive cyberangreb omfatter f.eks. hacking af den teknologi, som styrer kritisk infrastruktur (højspændingsnet, kraftværker, vandforsyning mv.). Konsekvensen kan være skade på fysiske enheder eller tab af menneskeliv.
Dermed adskiller de sig fra andre typer af cyberhændelser, hvor f.eks. hjemmesider bliver lagt ned på grund af overbelastning (såkaldt DDoS-angreb), hvilket måske nok kan være irriterende og forstyrrende, men ikke i sig selv medføre fare for menneskeliv eller anden permanent skade.
Vil en fremmed statslig aktør gennemføre et hybridangreb på Danmark, er det ifølge Dahlberg et realistisk scenarie, at kritisk infrastruktur rammes af cyberangreb eller sabotage, hvor f.eks. vand- eller strømledninger på den ene eller anden måde bliver ødelagt.
Det er sprængningerne på gasrørsledningerne Nord Stream 1 og Nord Stream 2 i september 2022 et eksempel på. Men ligegyldigt hvilket angreb der er tale om, er konsekvenserne de samme, pointerer Dahlberg. “Konsekvensen er i begge tilfælde, at der er nogle ting, der holder op med at virke. Strømmen går, vandet og varmen forsvinder, internettet holder op med at virke – og vi får de deraf afledte konsekvenser i form af nedbrud i betalingssystemer osv. Det er, hvad de fleste vurderer som de mest realistiske scenarier.”
Formålet med et angreb kan være at skabe mistillid i befolkningen. For eksempel ved at sprede misinformation eller vise, hvordan kritisk infrastruktur kan rammes. “Hvis vi for eksempel er i en sikkerhedspolitisk krise, kan det være, at man vil forsøge at skabe forvirring og mistillid til myndigheder for derigennem at destabilisere samfundet yderligere. Eksempelvis ved at sende falske beskeder og rygter i omløb,” siger Dahlberg.
Derfor skal du som borger være opmærksom på, at ikke alt, hvad du hører eller læser under en krisesituation, behøver at være rigtigt. Som de skriver på Beredskabsstyrelsens hjemmeside: ”Under kriser og katastrofer deles mange forskellige informationer på de sociale medier. De fleste opslag er helt ok, men nogle er forkerte.”
Man skelner mellem misinformation og desinformation. Mis- information er forkerte oplysninger, der spredes på grund af uvidenhed, hvorimod desinformation bevidst spredes fra aktører, der har til hensigt at vildlede.
Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Forsvarsakademiet og har speciale i informationskrig og desinformation, på- peger, at manipuleret indhold er særligt farligt under en krisesituation. Normalt vil myndighederne hurtigt kunne gå ud og sige, at der ikke er hold i det manipulerede indhold. ”Men hvis vi er i en situation, hvor der er et øget kriseniveau og problemer med at få adgang til information, kan den slags risikere at have en effekt.”
I værste fald kan man komme til at handle ud fra forkert information. Det kan eksempelvis ske, hvis nogen lægger oplysninger op på sociale medier, der medfører, at der kommer forhindringer i vejen for myndighedernes arbejde, siger Serritzlev: ”Hvis f.eks. myndighederne gerne vil have, at man skal blive hjemme, og folk så får at vide, at de rent faktisk skal gå ud. Eller at alle skal søge mod Jylland, Storebæltsbroen, eller hvad det nu kan være.” Det kan være med til at skabe ustabilitet – og desuden mindske tilliden både til myndighederne og til hinanden. ”Vi har jo et behov for at vide, at noget er mere rigtigt end andet.”
Hvor er Danmark særligt sårbar?
Danmark er særligt sårbar i forhold til den digitale infrastruktur, der i dag trækker tråde til stort set alle afkroge i vores samfund. Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, hvilket i mange sammenhænge er en fordel. Men med digitaliseringen følger også en afhængighed af de systemer, der får vores samfund til at fungere – og i mange tilfælde gør vores hverdag nemmere. Det gør os sårbare, siger Rasmus Dahlberg.
Systemerne er afhængige af energi og internet, der er særligt udsat for digitale angreb. Derfor er mange af de funktioner, som vi tager for givet i hverdagen, i risiko for at blive sat ud af drift. Det gælder for eksempel strøm, der er en slags rygrad i vores samfund. Virker strømmen ikke, vil det få en lang række følgevirkninger. Adgangen til internet kan blive begrænset. Vores elektroniske betalingssystemer kan blive sat ud af kraft. Selv vandforsyningen kan blive påvirket.
Det kan du læse mere om under de relevante kapitler.
Ud over det digitale er der en række andre tendenser i vores moderne samfund, der ifølge Rasmus Dahlberg øger samfundets sårbarhed. Han henviser til just in time-princippet, der kort fortalt dækker over, at man først gør ting, når de er nødvendige.
Du går ned og køber ind, når køleskabet er tomt, og du gør det i dit supermarked, som har fået varer leveret om natten, for at de ikke skal stå og fylde på lageret længere tid end højst nødvendigt. Og du er ikke den eneste. I det moderne samfund – særligt i de større byer – er vi vant til supermarkeder og muligheden for at få friske forsyninger leveret til døren.
Mange storbymennesker lever i dag et hverdagsliv, hvor dagligvarebutikker med lang åbningstid ligger lige om hjørnet, og færdiglavet mad kan leveres med et tryk på en mobiltelefon. Det er med til at gøre os sårbare den dag, hvor forsyningskæden svigter, og vores beholdning af mad og vand er i bund.
Ifølge Dahlberg kan vi med fordel lade os inspirere lidt af de gode gamle dage, hvor tilgængeligheden var en anden. Er du vant til, at dagligvarer er mindre tilgængelige – ligesom Dahlbergs svigerfar, der bor på en gård i Jylland – så er du også mindre sårbar i en krisesituation. “Min svigerfar er en del af den i virkeligheden gamle landkultur, hvor det er helt naturligt at have 4-5 kumme- frysere med kød i. Du har en vandtank, og du har måske også en dieselgenerator og den slags, fordi du er vant til at bo langt væk fra andre.”
Skulle en krisesituation opstå herhjemme, står vi som sam-fund ikke helt på bar bund. For få år siden var vi igennem coronapandemien, og netop den erfaring kan vi få gavn af fremadrettet. Det mener Michael Bang Petersen, der er professor i politologi ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han stod i spidsen for Hope-projektet, der undersøgte danskernes adfærd under pandemien.
For 70-80 % af danskerne har coronapandemien givet en styrket tro på, at både de selv og samfundet kan håndtere store kriser, siger han. ”Når det kommer til vores op- levelse af egne evner til at håndtere store kriser, hvor man både skulle ændre adfærd og lide store afsavn, havde mange en oplevelse af, at det kunne man egentlig godt håndtere.”
Coronapandemien ramte os alle med en hammer tilbage i marts 2020. I løbet af et døgn fik vi taget mange af de privilegier og rettigheder fra os, som vi kendte, og i den efterfølgende lange tid måtte vi ikke gå ud, vi måtte ikke mødes med familie og venner, vi skulle bære maske og arbejde hjemmefra, hvis det var muligt.
Det er ifølge Bang Petersen den erfaring, der har påvirket danskernes adfærd. Det viste sig allerede kort efter coronapandemien, da Rusland invaderede Ukraine, og der efterfølgende kom energikrise i Danmark. ”Der var blandt andet snak om, hvorvidt man skulle have strømafbrydelser i løbet af vinteren på grund af energikrisen. Og det virkede ikke, som om det egentlig hidsede folk synderligt op.” Havde vi ikke lige været igennem coronpandemien, havde vi nok reageret anderledes, siger han.
Bang Petersen peger ligesom Dahlberg på, at det trusselsbillede, som vi har nu, er væsentligt anderledes end for 20 år siden. Der er flere risici i form af krige, naturkatastrofer og pandemier. Og der har coronapandemien været en god træning, siger Bang Petersen. ”Vi har nu generationer, som ved, hvad det vil sige at leve igennem en samfundskrise. Det var der ikke mange af os, der voksede op i de glade 90’ere, som havde prøvet før.”
Jonas Skovrup Christensen bor i Ukraines hovedstad, Kyiv, og han er også overbevist om, at ukrainerne lærte meget af coronapandemien – og at det er årsagen til, at de trods alt har klaret sig så godt indtil nu. Det gælder helt lavpraktisk: ”Folk kunne godt finde ud af at arbejde hjemmefra, og de kunne håndtere det faktum, at vi ikke altid kunne mødes fysisk. Også de studerende og eleverne på skolerne. Kunne man forestille sig, hvad der var sket, hvis Ukraine var blevet angrebet af Rusland i 2019?”
Men også mentalt har ukrainerne taget meget med sig fra coronapandemien: ”Man har lært at have begrænsning på sin frihed, for det kunne vi håndtere under covid. Vi vidste jo ikke, hvor længe det ville tage. I starten var der folk, som tænkte, om vi nogensinde kommer tilbage til normalen. Så den der ide om, at kriser opstår, og kriser forsvinder. Det tror jeg helt sikkert er noget, vi har lært af covid. Man tænker altid fremad. Jeg tror, at mennesker, selvom de siger det modsatte, fundamentalt set er optimistiske. Det er jo også en af grundene til, at nogle bliver hængende på frontlinjen i byer, mens de bliver bombarderet, fordi de tror eller håber på, at morgendagen bliver bedre.”
Resulterer et hybridangreb i en krisesituation herhjemme, har Lars Møller et bud på, hvilken betydning det vil få for vores hver- dag. Han er tidligere jægersoldat og har masser af erfaring med at håndtere vanskelige og uforudsigelige krisesituationer.
Kort fortalt skelner han mellem to scenarier: den korte krise og den længerevarende krise. “I den korte krise mister vi strøm, vand, internet og forbindelse til omverdenen i op til 14 dage. Der kan man faktisk ofte klare sig med det, man har.” Og så er der den længerevarende krise, hvor du som individ for alvor bliver sat på prøve, fordi samfundsstrukturen kommer under pres. ”Det er, hvor normaltilstanden ikke umiddelbart kommer tilbage, og man ikke ved, hvornår det sker,” siger Lars Møller.
Han anbefaler, at du allerede nu begynder at overveje, hvad de to forskellige scenarier vil have af konsekvenser for dig og din familie. “Alt afhængig af, om man bor i en toværelses inde midt i København, eller om man bor ude på landet, er der ret store forskelle på de scenarier, man kigger ind i.” Ved at gøre dig nogle tanker på forhånd er du bedre rustet.
For når du pludselig befinder dig i en krisesituation, kan selv de ting, du ikke bekymrer dig om i din hverdag, gå hen og blive meget udfordrende. “At ens datter bor i en anden by. Eller at ens gamle far, der bor på Langeland, ikke tager telefonen. Hvad gør du, når du ikke kan få kontakt? Det er den slags scenarier, der er med til at forberede os bedst muligt.”
Selvom kapitlet her italesætter en række af de sårbarheder, der er forbundet med hybride kriser i Danmark, er der ifølge Rasmus Dahlberg god grund til ikke at bekymre sig for meget. For det at skabe bekymring i et samfund kan være en del af hybridkrigens formål. “Jeg synes, vi skal være opmærksomme på truslerne, men vi skal ikke acceptere at gå rundt og være bekymrede. Man kunne nemt forestille sig, at netop dét kunne være et strategisk mål i en hybridkrig. At et af formålene med at sprede misinformation er at destabilisere et samfund, så der opstår mistillid og bekymring i en befolkning.”
Dahlberg påpeger, at det på samfundsplan er vigtigt, at vi bliver ved med at gøre, som vi gør til hverdag. Præcis som der er blevet opfordret til, når debatten har handlet om risikoen for terror. ”Hvis vi alle sammen bliver hjemme af frygt for at blive ramt af terrorangreb, så har vi ændret vores måde at leve på, og så har terroristerne vundet. Sådan er det også i den her sammenhæng,” siger han.
Astrid Sejersen og Mette Faaborg Legarth Carlsen: Kriseklar?
Er du forberedt, hvis du mister adgang til eksempelvis strøm, vand eller internet? I denne bog giver en række eksperter, med Rasmus Dahlberg fra Center for Samfundssikkerhed i spidsen, deres bud på, hvordan du bliver klar til at kunne håndtere hybridangreb, der på forskellige måder kan slå samfundet ud af kurs.
Det kan være, at du allerede ved en masse om prepping. Det kan også være, at du først nu begynder at gøre dig tanker om kriseforberedelse. Uanset din tilgang og erfaring vil bogen kunne bidrage til dit eget hjemmeberedskab. Bogen fungerer også som dit private opslagsværk, hvor du kan notere vigtige telefonnumre, adresser og andre informationer, der er gode at have i en krisesituation.
Du kan købe Kriseklar? Eksperternes bud på hvordan du bliver klar til at håndtere en krisesituation online hos fx Saxo eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: