For nogle kan det godt være svært at finde den helt rigtige julegave til ’manden-der-har-alt’. Der er dog ingen grund til bekymring. Vi har kreeret en liste med både fagbøger og romaner, som du trygt kan lægge under juletræet til daddy-o.
Nu er julen ved at være over os. Ud over sang, god mad og glade dage er julen for nogle mennesker også lig med en vis portion stress og jag – især når det gælder gaveindkøb. Og hvad skal man lige give til sin far, manden som ved enhver lejlighed proklamerer, at han intet ønsker sig?
Der er dog ingen grund til at løbe fortvivlet rundt i byen på jagt efter den perfekte gave. Vi har tilladt os at lave en lille liste over bøger, som du trygt kan pakke ind og skrive din fars – eller mands – navn på.
Verdenskort af Thomas Reinertsen Berg
Hvad er et kort? Hvordan har vi mennesker tegnet verden op gennem historien? Hvad fortæller kortene om os selv? Verdenskort handler om kortenes utrolige historie.
Journalist og prisvindende forfatter Thomas Reinertsen Berg tager os hele vejen fra stenaldermenneskenes mystiske symboler frem til Google Earth i en fascinerende beretning om videnskab og verdensbilleder, om kunst og teknologi, om magt og ambitioner, om praktiske behov og fjerne drømme om det fremmede.
Læs også Vis mig dit verdenskort, og jeg skal fortælle dig, hvem du er
Verdenskort af Thomas Reinertsen Berg kan købes her eller hos din lokale boghandler
Flammernes farve af Pierre Lemaitre
Den prisvindende franske forfatter Pierre Lemaitre har med Flammernes farve skrevet en stærk og storslået historisk roman om mellemkrigstidens Frankrig.
Romanen foregår i Paris i 1927, hvor bankarvingen Madeleine Péricourt må bruge al sin list og snilde for at overleve og genopbygge sit liv og sin sociale status efter sin fars død og eksmands fængsling.
En opgave, der viser sig at være svær i en tid, hvor de første spæde flammer truer med at antænde hele Europa og lede frem mod en ny krig.
Læs også Flammernes farve af Pierre Lemaitre. Et gribende portræt af mellemkrigstidens Paris
Du kan finde Flammernes Farve som E-Bog eller på dit nærmeste bibliotek.
Kort over paradis af Knud Romer
12 år efter sin prisbelønnede debut Den som blinker er bange for døden er Knud Romer tilbage med en omvendt dannelsesroman.
Kort over paradis er Knud Romers vej til helvede. En bog om at tage afsked med sin far, om demens og død – og et liv i ruiner.
Den tager os ind i det totale illusionsbrud fra barndomslandet på Falster til halvfemsernes glittede reklameverden med masser af kontanter, kokain og kurs mod katastrofen efter filmfestivalen i Cannes med Lars von Trier.
Læs også Dyk dybt ned i kulturhistorien med viden fra Kort over Paradis
Kort over paradis af Knud Romer kan købes her eller hos din lokale boghandler
Factfulness af Hans Rosling, Anna Rosling og Ola Rosling
Hvis du går rundt og tror, at det går ad helvede til med verden, så stop dig selv! Verden er nemlig bedre i dag end den var i går.
Det er den altoverskyggende pointe for den svenske professor Hans Rosling, der siden 1995 testet menneskers viden om verdens tilstand, og resultatet har på alle måder været nedslående: Alle ser ud til at have et katastrofalt forvrænget verdenssyn, der ingen bund har i fakta.
Hvorfor vi systematisk lever i vildfarelse, og hvordan vi bør tænke med et faktabaseret verdenssyn, forklarer Hans Rosling veloplagt i Factfulness, der bør læses af alle, der kvalificeret vil forstå og agere i verden.
Læs også Factfulness – Verden er meget bedre, end du går og tror
Factfulness af Hans Rosling, Anna Rosling og Ola Rosling kan købes her eller hos din lokale boghandler
Tyll af Daniel Kehlmann
Tyll er en stor, farverig historisk roman fra tyske Daniel Kehlmann, som har taget anmeldere og læsere med storm.
Narren Tyll Ulenspiegel bliver født i 1600-tallet og rejser rundt i Europa i dønningerne fra trediveårskrigen. Her møder han en broget forsamling af mennesker, kunstnere og talende æsler, der fremkalder forskellige syn på den samme verden.
Tyll er en af de bedst anmeldte romaner i 2018 – både i udlandet og herhjemme.
Læs også Kehlmann: Enhver kunstner bør være en slags Tyll – robust, modig og en lille smule ond
Tyll af Daniel Kehlmann kan købes her eller i din lokale boghandler
For nogle kan det godt være svært at finde den helt rigtige julegave til ’manden-der-har-alt’. Der er dog ingen grund til bekymring. Vi har kreeret en liste med både fagbøger og romaner, som du trygt kan lægge under juletræet til daddy-o.
Nu er julen ved at være over os. Ud over sang, god mad og glade dage er julen for nogle mennesker også lig med en vis portion stress og jag – især når det gælder gaveindkøb. Og hvad skal man lige give til sin far, manden som ved enhver lejlighed proklamerer, at han intet ønsker sig?
Der er dog ingen grund til at løbe fortvivlet rundt i byen på jagt efter den perfekte gave. Vi har tilladt os at lave en lille liste over bøger, som du trygt kan pakke ind og skrive din fars – eller mands – navn på.
Verdenskort af Thomas Reinertsen Berg
Hvad er et kort? Hvordan har vi mennesker tegnet verden op gennem historien? Hvad fortæller kortene om os selv? Verdenskort handler om kortenes utrolige historie.
Journalist og prisvindende forfatter Thomas Reinertsen Berg tager os hele vejen fra stenaldermenneskenes mystiske symboler frem til Google Earth i en fascinerende beretning om videnskab og verdensbilleder, om kunst og teknologi, om magt og ambitioner, om praktiske behov og fjerne drømme om det fremmede.
Læs også Vis mig dit verdenskort, og jeg skal fortælle dig, hvem du er
Flammernes farve af Pierre Lemaitre
Den prisvindende franske forfatter Pierre Lemaitre har med Flammernes farve skrevet en stærk og storslået historisk roman om mellemkrigstidens Frankrig.
Romanen foregår i Paris i 1927, hvor bankarvingen Madeleine Péricourt må bruge al sin list og snilde for at overleve og genopbygge sit liv og sin sociale status efter sin fars død og eksmands fængsling.
En opgave, der viser sig at være svær i en tid, hvor de første spæde flammer truer med at antænde hele Europa og lede frem mod en ny krig.
Læs også Flammernes farve af Pierre Lemaitre. Et gribende portræt af mellemkrigstidens Paris
Kort over paradis af Knud Romer
12 år efter sin prisbelønnede debut Den som blinker er bange for døden er Knud Romer tilbage med en omvendt dannelsesroman.
Kort over paradis er Knud Romers vej til helvede. En bog om at tage afsked med sin far, om demens og død – og et liv i ruiner.
Den tager os ind i det totale illusionsbrud fra barndomslandet på Falster til halvfemsernes glittede reklameverden med masser af kontanter, kokain og kurs mod katastrofen efter filmfestivalen i Cannes med Lars von Trier.
Læs også Dyk dybt ned i kulturhistorien med viden fra Kort over Paradis
Factfulness af Hans Rosling, Anna Rosling og Ola Rosling
Hvis du går rundt og tror, at det går ad helvede til med verden, så stop dig selv! Verden er nemlig bedre i dag end den var i går.
Det er den altoverskyggende pointe for den svenske professor Hans Rosling, der siden 1995 testet menneskers viden om verdens tilstand, og resultatet har på alle måder været nedslående: Alle ser ud til at have et katastrofalt forvrænget verdenssyn, der ingen bund har i fakta.
Hvorfor vi systematisk lever i vildfarelse, og hvordan vi bør tænke med et faktabaseret verdenssyn, forklarer Hans Rosling veloplagt i Factfulness, der bør læses af alle, der kvalificeret vil forstå og agere i verden.
Læs også Factfulness – Verden er meget bedre, end du går og tror
Tyll af Daniel Kehlmann
Tyll er en stor, farverig historisk roman fra tyske Daniel Kehlmann, som har taget anmeldere og læsere med storm.
Narren Tyll Ulenspiegel bliver født i 1600-tallet og rejser rundt i Europa i dønningerne fra trediveårskrigen. Her møder han en broget forsamling af mennesker, kunstnere og talende æsler, der fremkalder forskellige syn på den samme verden.
Tyll er en af de bedst anmeldte romaner i 2018 – både i udlandet og herhjemme.
Læs også Kehlmann: Enhver kunstner bør være en slags Tyll – robust, modig og en lille smule ond
Andre læste også: