Peter Lund Madsen har udgivet bogen Frihedens pris. En kort historie om menneskehjernen. Vi har talt med ham om menneskets mest fascinerende organ, hjernen.
Du er uddannet lĂŚge, og som speciale valgte du at beskĂŚftige dig med hjernen og blev psykiater. Hvorfor det?
Psykiatri er et af de specialer, der har den laveste prestige, men südan burde det ikke vÌre. Det har jo at gøre med bevidstheden, og hvad der sker, nür bevidstheden slür knuder pü sig selv.
Personligt synes jeg ikke, der er meget, der er mere fascinerende end at tale med folk, der er sindssyge. Man für et blik ind i en helt anden verden. For eksempel er det fantastisk spÌndende at høre fra tidligere syge mennesker om, hvordan det er at vÌre psykotisk. Eller opleve, at ved nogen former for sindssyge nedbrydes sproget, sü man taler pü en helt anden müde. Det er meget fascinerende.
Din bog hedder Frihedens pris, hvilket er lidt kryptisk. Kan du forklare din titel?
Vores store menneskehjerner har givet os en stor frihed. Vi kan udregne løsninger pü problemer, vi kan samarbejde, vi kan indsamle viden. Vi mennesker opstod for cirka 100.000 ür siden, men mens aberne laver fuldstÌndig det samme som for 100.000 ür siden, sü lever vi en tilvÌrelse i dag som er totalt anderledes fra dengang.
Vi har jo en enorm frihed over vores egen tilvÌrelse, og det har vi, fordi vi har en stor, indviklet hjerne. Men jo mere indviklet noget er, jo større risiko er der for, at der opstür problemer.
Hjernen udfører nogen vanvittigt komplicerede arbejdsopgaver. Hvis man lever en tilvÌrelse med smü mentale udfordringer, sü er man bare heldig, men für man seriøse mentale problemer, er det fordi, hjernen ikke løser sine opgaver perfekt, og sü begynder livet at blive besvÌrligt meget hurtigt.
En pointe i din bog er, at alle bÌrer kimen til mentale problemer i sig. Kan man tale om, at der findes robuste hjerner?
Ja, det kan man. Ligesom nogen fĂĽ mennesker kan ryge â ikke mange â uden at blive syge af det, sĂĽ kan vi ogsĂĽ have forskellige grader af robusthed.
Tag for eksempel ADHD, som mange døjer med i en eller anden grad. Som menneske handler det om at kunne navigere i et mylder af sanseinformation, finde det vigtige og gü i den rigtige retning. Hvis hjernen kan det, slipper man for et vÌld af problemer.
De fleste har lidt problemer med det, nogle mange problemer og for nogen er det sü svÌrt, at det kan retfÌrdiggøre, at de für en diagnose som ADHD.
En af det moderne menneskers store udfordringer er stress. Hvad sker der i hjernen, nĂĽr man bliver stresset?
Stress er ikke pĂĽ nogen mĂĽde en sindslidelse, men en stor rodebunke, som vi ser en del af i vores tid. Det er grundlĂŚggende de symptomer, der opstĂĽr, nĂĽr hjernen overanstrenges, og det er nemt at overanstrenge hjernen.
Hvis din hjerne hele tiden er sat pü arbejde med udefrakommende opgaver, først pü arbejdet og sü igen, nür du kommer hjem, sü bliver hjernen simpelthen trÌt. Ligesom en muskel kan blive det. Nür hjernen bliver trÌt, fungerer den dürligere, og nür den gør det, sü er det nemmere at tÌnke negativt og blive bekymret.
Du für müske svÌrt ved at sove. Man kommer i underskud. Det er en ond cirkel, og man kan blive slüet ud af kurs for en tid. Sü skal hjernen have en pause. Men det er jo kompliceret, for det er jo ofte udløst af en blanding af pres pü arbejdet og noget i privatlivet. Det er sjÌldent kun en ting, der udløser stress.
Du skriver i bogen, at hjernen ikke er fĂŚrdig, nĂĽr vi bliver født, men først fĂŚrdig i midten af 20âerne. Det var sent?!
En pris for vores store hjerner er, at det tager lang tid før den er fÌrdigmodnet. FÌrdigmodnet betyder, at alle nerveceller er dannet, de er lokaliseret de rigtige steder og har forbundet sig grundlÌggende, som de skal og har en fedtskede omkring sig, sü nervestrømmen kan løbe effektivt. Fedtskedemodningen tager sü lang tid, sü det først er i 25-ürs-alderen, at vores hjerne er klar.
Sü teenagere er undskyldt for deres nogle gange umodne og vilkürlige opførsel?
Nej, ikke undskyldt, men forklaret. Den sidste del, der udvikles i hjernen er pandelapperne som â helt forenklet sagt â er dĂŠr, det sociale sidder og evnen til at forudsige konsekvenser af sine handlinger og viljestyrke.
Nogle gange kan man jo undre sig over, hvorfor de ikke bare gør südan og südan, og hvorfor de hele tiden er sü sure. Hvad er der galt, tÌnker man? Det, der er med dem, er, at der simpelthen er funktioner i hjernen, der ikke er faldet pü plads endnu.
Hvad sker der med hjernen efter det 25. ür. Er det en langsom rejse ind i mørket?
Ja og nej. Der dannes hele tiden nye hjernecelleforbindelser, og der sker løbende et tillÌg af erfaring og viden. Men hjernen Ìndrer sig ogsü fysisk hele tiden. Nür du er 17 ür har du Ên opgave i livet, nür du er 37 er det en anden, og nür du er 67 ür, er det noget tredje, der er livsopgaven.
Der er altsĂĽ forskellige opgaver pĂĽ forskellige tidspunkter i livet, men hjernen er programmeret til at udføre disse forskellige opgaver. For eksempel er det ikke tilfĂŚldigt, at det mest er ĂŚldre â isĂŚr mĂŚnd â som interesserer sig for 2. verdenskrig. For nĂĽr man bliver 40-50 ĂĽr, sĂĽ bliver hjernen i stand til at forstĂĽ tid og forstĂĽ, at det der sker nu, sker som en konsekvens af noget der er sket tidligere.
PĂĽ den anden side er der ogsĂĽ nogle ting, der forsvinder. En 17-ĂĽrig har for eksempel nemmere ved at sĂŚtte sig ind i noget nyt og lĂŚrer hurtigere komplekse ting.
Du skriver i bogen, at i ĂĽr 2000 blev menneskehjernens livsbetingelser ĂŚndret radikalt. Da fik vi nemlig adgang til smartphones. Hvad er konsekvensen af det?
Da smartphonen kom, opstod der et konstant tilbud om adspredelse og konstant krav om tilstedevÌrelse. Alle kan nu fü fat pü dig, og du behøver ikke kede dig. Pü den müde kan hjernen vÌre i en konstant tilstand af udefrakommende stimulation.
Der er en masse gode ting ved det. Men som med alt andet, skal vi vÌnne os til det. Og jeg tror, at man bliver nødt til at lave nogle regler for sig selv, hvor man kommer tilbage til den gamle tilstand, hvor man keder sig en gang imellem.
For det der kendetegner kedsomhed er, at hjernen ikke fĂĽr nogen input, og i starten keder man sig jo, men nĂĽr man er fĂŚrdig med at kede sig, gĂĽr man over i en tilstand, hvor man begynder at tĂŚnke pĂĽ noget, der kommer fra en selv. Man fĂĽr ideer.
Peter Lund Madsen har udgivet bogen Frihedens pris. En kort historie om menneskehjernen. Vi har talt med ham om menneskets mest fascinerende organ, hjernen.
Du er uddannet lĂŚge, og som speciale valgte du at beskĂŚftige dig med hjernen og blev psykiater. Hvorfor det?
Psykiatri er et af de specialer, der har den laveste prestige, men südan burde det ikke vÌre. Det har jo at gøre med bevidstheden, og hvad der sker, nür bevidstheden slür knuder pü sig selv.
Personligt synes jeg ikke, der er meget, der er mere fascinerende end at tale med folk, der er sindssyge. Man für et blik ind i en helt anden verden. For eksempel er det fantastisk spÌndende at høre fra tidligere syge mennesker om, hvordan det er at vÌre psykotisk. Eller opleve, at ved nogen former for sindssyge nedbrydes sproget, sü man taler pü en helt anden müde. Det er meget fascinerende.
Din bog hedder Frihedens pris, hvilket er lidt kryptisk. Kan du forklare din titel?
Vores store menneskehjerner har givet os en stor frihed. Vi kan udregne løsninger pü problemer, vi kan samarbejde, vi kan indsamle viden. Vi mennesker opstod for cirka 100.000 ür siden, men mens aberne laver fuldstÌndig det samme som for 100.000 ür siden, sü lever vi en tilvÌrelse i dag som er totalt anderledes fra dengang.
Vi har jo en enorm frihed over vores egen tilvÌrelse, og det har vi, fordi vi har en stor, indviklet hjerne. Men jo mere indviklet noget er, jo større risiko er der for, at der opstür problemer.
Hjernen udfører nogen vanvittigt komplicerede arbejdsopgaver. Hvis man lever en tilvÌrelse med smü mentale udfordringer, sü er man bare heldig, men für man seriøse mentale problemer, er det fordi, hjernen ikke løser sine opgaver perfekt, og sü begynder livet at blive besvÌrligt meget hurtigt.
En pointe i din bog er, at alle bÌrer kimen til mentale problemer i sig. Kan man tale om, at der findes robuste hjerner?
Ja, det kan man. Ligesom nogen fĂĽ mennesker kan ryge â ikke mange â uden at blive syge af det, sĂĽ kan vi ogsĂĽ have forskellige grader af robusthed.
Tag for eksempel ADHD, som mange døjer med i en eller anden grad. Som menneske handler det om at kunne navigere i et mylder af sanseinformation, finde det vigtige og gü i den rigtige retning. Hvis hjernen kan det, slipper man for et vÌld af problemer.
De fleste har lidt problemer med det, nogle mange problemer og for nogen er det sü svÌrt, at det kan retfÌrdiggøre, at de für en diagnose som ADHD.
En af det moderne menneskers store udfordringer er stress. Hvad sker der i hjernen, nĂĽr man bliver stresset?
Stress er ikke pĂĽ nogen mĂĽde en sindslidelse, men en stor rodebunke, som vi ser en del af i vores tid. Det er grundlĂŚggende de symptomer, der opstĂĽr, nĂĽr hjernen overanstrenges, og det er nemt at overanstrenge hjernen.
Hvis din hjerne hele tiden er sat pü arbejde med udefrakommende opgaver, først pü arbejdet og sü igen, nür du kommer hjem, sü bliver hjernen simpelthen trÌt. Ligesom en muskel kan blive det. Nür hjernen bliver trÌt, fungerer den dürligere, og nür den gør det, sü er det nemmere at tÌnke negativt og blive bekymret.
Du für müske svÌrt ved at sove. Man kommer i underskud. Det er en ond cirkel, og man kan blive slüet ud af kurs for en tid. Sü skal hjernen have en pause. Men det er jo kompliceret, for det er jo ofte udløst af en blanding af pres pü arbejdet og noget i privatlivet. Det er sjÌldent kun en ting, der udløser stress.
Du skriver i bogen, at hjernen ikke er fĂŚrdig, nĂĽr vi bliver født, men først fĂŚrdig i midten af 20âerne. Det var sent?!
En pris for vores store hjerner er, at det tager lang tid før den er fÌrdigmodnet. FÌrdigmodnet betyder, at alle nerveceller er dannet, de er lokaliseret de rigtige steder og har forbundet sig grundlÌggende, som de skal og har en fedtskede omkring sig, sü nervestrømmen kan løbe effektivt. Fedtskedemodningen tager sü lang tid, sü det først er i 25-ürs-alderen, at vores hjerne er klar.
Sü teenagere er undskyldt for deres nogle gange umodne og vilkürlige opførsel?
Nej, ikke undskyldt, men forklaret. Den sidste del, der udvikles i hjernen er pandelapperne som â helt forenklet sagt â er dĂŠr, det sociale sidder og evnen til at forudsige konsekvenser af sine handlinger og viljestyrke.
Nogle gange kan man jo undre sig over, hvorfor de ikke bare gør südan og südan, og hvorfor de hele tiden er sü sure. Hvad er der galt, tÌnker man? Det, der er med dem, er, at der simpelthen er funktioner i hjernen, der ikke er faldet pü plads endnu.
Hvad sker der med hjernen efter det 25. ür. Er det en langsom rejse ind i mørket?
Ja og nej. Der dannes hele tiden nye hjernecelleforbindelser, og der sker løbende et tillÌg af erfaring og viden. Men hjernen Ìndrer sig ogsü fysisk hele tiden. Nür du er 17 ür har du Ên opgave i livet, nür du er 37 er det en anden, og nür du er 67 ür, er det noget tredje, der er livsopgaven.
Der er altsĂĽ forskellige opgaver pĂĽ forskellige tidspunkter i livet, men hjernen er programmeret til at udføre disse forskellige opgaver. For eksempel er det ikke tilfĂŚldigt, at det mest er ĂŚldre â isĂŚr mĂŚnd â som interesserer sig for 2. verdenskrig. For nĂĽr man bliver 40-50 ĂĽr, sĂĽ bliver hjernen i stand til at forstĂĽ tid og forstĂĽ, at det der sker nu, sker som en konsekvens af noget der er sket tidligere.
PĂĽ den anden side er der ogsĂĽ nogle ting, der forsvinder. En 17-ĂĽrig har for eksempel nemmere ved at sĂŚtte sig ind i noget nyt og lĂŚrer hurtigere komplekse ting.
Du skriver i bogen, at i ĂĽr 2000 blev menneskehjernens livsbetingelser ĂŚndret radikalt. Da fik vi nemlig adgang til smartphones. Hvad er konsekvensen af det?
Da smartphonen kom, opstod der et konstant tilbud om adspredelse og konstant krav om tilstedevÌrelse. Alle kan nu fü fat pü dig, og du behøver ikke kede dig. Pü den müde kan hjernen vÌre i en konstant tilstand af udefrakommende stimulation.
Der er en masse gode ting ved det. Men som med alt andet, skal vi vÌnne os til det. Og jeg tror, at man bliver nødt til at lave nogle regler for sig selv, hvor man kommer tilbage til den gamle tilstand, hvor man keder sig en gang imellem.
For det der kendetegner kedsomhed er, at hjernen ikke fĂĽr nogen input, og i starten keder man sig jo, men nĂĽr man er fĂŚrdig med at kede sig, gĂĽr man over i en tilstand, hvor man begynder at tĂŚnke pĂĽ noget, der kommer fra en selv. Man fĂĽr ideer.
LÌs et uddrag af bogen fra bogen her Hvorfor gür vi ikke bare amok?
Køb Frihedens pris her, eller i din foretrukne boghandel.
Andre lĂŚste ogsĂĽ: