Helen Lyng Hansen fra netsundhedsplejerske.dk kommer her med 6 gode råd til at tale med børn om kroppen, så de får et naturligt forhold til den, når de er små og på vej i pubertet.
Mange børn og unge har det skidt med deres kroppe i dag, og det kan være lidt af en udfordring i familien at få snakket om kroppen på en god måde. Så hvordan kan vi som forældre hjælpe, så ens små og store børn får et godt forhold til kroppen og masser af selvtillid? Det kommer sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen fra netsundhedsplejerske.dk med 6 gode råd til her.
Ok at snakke om lort
Mindre børn kan være fascinerede af at snakke om prutter, lort og tis. Skal man bakke op om det, og lade dem sige ordene, som de er?
Helen Lyng Hansen: Ja, bestemt! Det er vigtigt, at vi som forældre taler med vores børn om kroppen, og hvordan den fungerer – fra de er ganske små. Børn fornemmer meget hurtigt, hvis noget tabuiseres, og hvis de føler, at der er ting, som man ikke taler om, vil de tage det med sig videre. Det vil gøre det sværere at tale om kroppen, når de bliver ældre.
Børn vil naturligt også afprøve ord, øve deres ordforråd og teste: Hvordan reagerer mine forældre på det, jeg siger? Hvordan reagerer andre børn? Hvordan reagerer andre voksne?
I børnehavealderen begynder snakke om, hvad der kommer ud af kroppen at være helt vildt sjovt. Det skal der være plads til. Der skal gives plads til at sige alle disse ord, grine sammen og tale om tingene så naturligt som muligt.
Hjælp til børn og unge, der har det skidt med deres krop
En undersøgelse fra VIVE fra 2021 viser, at 62 procent af danske unge mellem 16-20 år er utilfredse med deres krop. Kan vi som forældre hjælpe, så vores børn og teenagere får mere selvtillid, når det gælder kroppen?
Helen Lyng Hansen: Der er i dag et stort fokus på både motion, kost og udseende – og det lægger et stort pres på børn. Presset kommer fra sociale medier, men også fra forældre og andre voksne. Vi skal derfor være meget opmærksomme på, hvordan vi taler med børn og unge om kroppen.
Er man forælder til et barn, der ofte kommenterer negativt på sin krop, vil mange let komme til at sige: ”Sludder, du er smuk, præcis som du er” eller ”Det skal du ikke gå og tænke så meget over”. Men det er ikke nogen god idé. I stedet bør du spørge ind til barnets følelser og prøve at få barnet til at fortælle, hvorfor det har det sådan.
Måske har barnet fået kommentarer fra andre i klassen, måske har barnet oplevet noget ubehageligt, måske er barnet ved at gå i pubertet og er usikker på alle de forandringer, det fører med sig. Der ligger ofte mange ting bag, og det er vigtigt, at vi er nysgerrige, lytter og anerkender vores barn og netop giver plads til at tale om kroppen – også med de større børn.
Vi skal som forældre også huske, at vi er rollemodeller for vores børn. Når vi f.eks. bruger smartwatches og forskellige sundhedsapps, sender vi et signal om, at det er vigtigt at ”overvåge” vores sundhed, og at et vist niveau er nødvendigt. Når vi er på sociale medier, vil der ofte ske en sammenligning med andre, og måden de ser ud på – og det kan være med til at sætte yderligere fokus på netop udseende og dermed også følelsen af ikke at se rigtig ud.
Her kan det være en god idé, at vi taler med vores børn og unge om forskellighed – og værdien af, at vi er forskellige og ser forskellige ud. Ligesom vi skal være opmærksomme på, hvordan vi generelt taler om vores vægt og udseende foran vores børn. Siger vi f.eks: ”Jeg er også for tyk”, ”Jeg skal ikke have kage, jeg er på kur”, ”Jeg vil gerne tabe mig før ferien”, ”Ser jeg tyk ud i de her bukser?”, ”Hvorfor ser jeg altid så grim ud på billeder?” Hvis vi taler grimt om vores kroppe, så gør vores børn det ofte også.
Det er vigtigt, at vi som forældre har fokus på sundhed og gerne vil lære vores børn sunde vaner, men vi bør gøre os lidt overvejelser omkring, hvordan vi gør det. Et stort sundhedsfokus kan give børn stress, og det kan påvirke deres selvværdsfølelse. Vi må gerne støtte vores børn i at dyrke idræt, men nogle gange kan fokus måske være på det kammeratskab, der kan være ved at være på f.eks. et fodbold- eller gymnastikhold, fremfor at have fokus på kroppen eller på udseendet.
Når ens barn går fra at være lille og nuttet til at blive ranglet, med humørsvingninger og andre pubertetstegn, hvordan kan man så hjælpe dem igennem den proces?
Helen Lyng Hansen: Kroppen forandrer sig hele livet, og hvis vi som forældre løbende taler med vores børn om kroppen, og de forandringer, der sker, bliver det naturligt også lettere at tale om kroppen, når barnet bliver ældre – og de første tegn på pubertet viser sig.
Det er individuelt, hvornår puberteten starter. Nogle går i tidlig pubertet, det vil sige allerede i 8-9 årsalderen, andre går i sen pubertet, måske først når de er omkring 15, og derfor kan det være svært at vide, hvornår det rette tidspunkt er. Selvom barnet ikke selv er i puberteten, så vil det dog være sammen med andre børn og unge, og vil derfor selv være opmærksom på, at der sker ændringer.
Det handler ikke så meget om at tale med barnet om de forandringer, som barnet selv mærker lige nu, men i stedet forsøge at tale lidt generelt om krop og pubertet. Så man giver barnet viden, som barnet kan bruge – også når barnet taler med sine kammerater, hvilket mange børn vælger at gøre.
Det er vigtigt ikke at nedgøre barnet og ikke tale nedladende om de forandringer, der naturligt er i gang med at ske. Det gælder både kommentarer til andre som: ”Han/hun er godt nok blevet rigtig teenager” eller: ”Ja, vi har vist rigtig ramt puberteten nu, hold nu op!”.
Det er vigtigt, at vi anerkender barnet og alle de følelser, som puberteten naturligt medfører, ligesom det er vigtigt at huske på, at det er en naturlig og vigtig udvikling, og at barnet nu er i gang med at finde ud af sig selv – hvilket er rigtig svært, og derfor ikke noget, som man skal grine af eller gøre grin med.
Bøger kan hjælpe med at tage hul på snakken om kroppen
Hvordan kan bøger hjælpe til at tag hul på de snakke om kroppen, der ellers kan være lidt svære eller akavede?
Helen Lyng Hansen: For mange er det rigtig svært at tale om kroppen og tale om pubertet. Her kan det være en stor hjælp at læse bøger om emnet. Bøger giver ofte et godt billede af puberteten og af både de fysiske og mentale forandringer, der sker.
På nettet findes der rigtig mange forskellige informationer, og det kan godt give ekstra usikkerhed at læse på nettet. Bøger, der er skrevet til netop børn og unge, kan være med til at give ro, fordi man kan læse om alt det, som er normalt, men som man måske har været usikker på.
Bøger kan også beskrive emner, som man føler, er tabubelagte, de ting, man oplever, som man ikke rigtigt tør spørge nogen om – her findes svaret måske i bogen. Og så giver bøger ofte en følelse af, at man ikke er alene. Der er andre, der oplever det samme som mig – der er ikke noget galt med mig, jeg er ikke forkert, og det, jeg oplever, er helt naturligt.
Do’s and dont’s når du taler om kroppen med dine børn
Som forælder vil du altid gerne gøre det rigtige, men det kan føles som at gå med lukkede øjne ud i et minefelt, når du skal tale om kroppen. Hvordan lærer du f.eks. dit barn sunde vaner, uden at det kan lyde, som om du kritiserer det, de gør?
Helen Lyng Hansen: Hold igen med kommentarer om dit barns udseende. I stedet for at sige: ”Hvor ser du bare godt ud”, så sig i stedet: ”Det var rigtig modigt, da du…”, ”Jeg synes, du var sej, da du sagde fra overfor…”, ”Du var en rigtig god ven overfor x i dag, da du… ”, ”Du har virkelig arbejdet hårdt, det var godt klaret” og lignende.
Nedgør aldrig dit barn og den udvikling, som barnet går igennem både kropsligt og mentalt. Nedgørelse og ydmygelser giver barnet et negativt billede af sig selv, en følelse af ikke at være god nok, at være forkert og en følelse af at ingen har lyst til at være sammen med en. Det er ikke respektfuldt, og det skaber ikke den tillid mellem jer, som vil gøre, at dit barn kommer til dig, hvis det vil spørge om noget eller har det svært.
Hold igen med kommentarer om kost og sundhed. I stedet for at sige: ”Du skal ikke tage mere end et stykke kage, det feder”, eller: ”Det er vigtigt at spise sundt, så vi ikke bliver for tykke”, så tal i stedet om, hvad der er godt for kroppen: ”Grøntsager er godt, fordi det giver stærke knogler og muskler”, ”Det er vigtigt at spise forskellige ting, når man vokser meget”.
Tal med dit barn om brugen af sociale medier – hvad der lægges op af billeder, hvordan billeder bedømmes osv. Og tal f.eks. med dit barn om at lægge billeder op af ting, de laver mere end af deres udseende. Så fokus fjernes fra kroppen og i stedet lægges på aktiviteter, hygge, fællesskab og samværet med andre.
Sådan taler du med din teenager om sex
Den sværeste snak af alle… Den, hvor du skal tale om sex med din teenager. Hvornår skal du tage snakken, og hvordan kan du tage snakken, uden at teenageren løber skrigende bort?
Helen Lyng Hansen: Nogle forældre vælger at sætte sig ned og tage en ‘alvorssnak’, andre svarer på de spørgsmål, som løbende dukker op i takt med, at barnet bliver ældre, udvikler sig, og spørgsmålene kommer naturligt. Generelt tænker jeg, at det er vigtigt, at vi som forældre forsøger at være åbne og svarer på vores børns spørgsmål uden at være fordømmende og også uden at belære eller moralisere. Det er virkelig svært, men det kan godt lade sig gøre.
Derudover er det ofte en god idé, at du taler generelt om tingene – mere end om det konkrete barn/den konkrete situation. Hvis ens datter eller søn f.eks. har fået en kæreste, og du føler, det er vigtigt at tale om sikker sex, så er det en god idé at tale om prævention generelt og ikke tale om, at den unge skal have sex med netop den kæreste. Det kan være rarere for begge parter (forældre og ung) at tale generelt om præventionsformer, end: ”Når du nu går i seng med…”, hvilket ofte vil virke grænseoverskridende.
Som forælder kan du også godt sige: ”Jeg vil gerne tale med dig om præventionsformer”, du kan også spørge: ”Har du styr på det med prævention?”. Eller du kan tilbyde: ”Jeg vil gerne tale med dig om det, hvis du har lyst til at tale med mig”, så du viser sig tilgængelig.
Hvordan den unge tager imod det, og hvorvidt det er muligt at tale om sex, uden at den unge løber skrigende væk, afhænger naturligt af, hvordan du generelt har været til at tale om kroppen, følelser og puberteten i takt med, at barnet er vokset op. Hvis du aldrig har talt om disse emner, så kan du ikke pludselig komme og tale om sex, blot fordi barnet når en alder, hvor du tænker, at det er nødvendigt. Så tænker jeg, at alle unge vil løbe skrigende væk.
Det handler om, at vi som forældre, generelt i vores opdragelse og i vores familier, forsøger at skabe et rum, hvor der er åbenhed, anerkendelse og tillid til, at man kan tale om alle disse ting.
5 bøger der kan sætte gang i snakke om kroppen
Hold nu op!
Stewarts bryster taler til ham hver eneste dag. De gør nar af ham og fortæller ham, at han ikke er god nok. Og selvom de altid er der, føler Stewart sig meget alene. Men alt ændrer sig den dag, han ser Sylvie sidde på en bænk bagved skolen. Sylvie med det røde hår og de mange frejner.
Bogen er en del af serien Carlsens billednoveller for børn – små historier, der skaber store tanker.
Søren Brostrøm fortæller om knogler, organer og vores seje immunforsvar
Søren Brostrøm fortæller om, hvor fantastisk menneskekroppen er og om alle de seje ting vores immunforsvar kan.
Bogen gennemgår de mest fascinerende ting ved kroppen fra top til tå, startende med hjernen og så derudad med de fem sanser, lever, nyrer, hjerte, lunger, blære, hud, knogler og så videre.
Bogen er en del af Carlsens populære serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.
Mira skal på krydstogt med mor, far og katten Lakrids. Hun er meget spændt, for hun har aldrig set så stort et skib før! Det er som et flydende hotel, og Mira skal sove i en ægte kahyt! Ombord på skibet er der både restauranter, butikker, en pool og et diskotek. Dansetruppen “Los Baros Numsos” skal optræde om aftenen, og Mia skal fejre sin fødselsdag ombord. Lyder det ikke som en god tur?
Skøn og underholdende billedbog fyldt med bare numser og nøgne kroppe, der vil sætte samtaler om kroppen i gang mellem barn og voksen. Hvorfor ser vi ud, som vi gør, og hvordan italesætter man det?
Din store bog om kroppen er en flot og sjov bog om kroppen og ALT det, den kan.
Vidste du for eksempel, at op til 20% af alle mennesker (fra babyer til voksne) kan sove med åbne øjne? Eller at mellem 10-20% af befolkningen kan vrikke med ørene (og at nogle af dem, ikke kan holde op igen)?
At du producerer omkring 26.000 liter spyt i løbet af dit liv? At fingernegle vokser tre gange så hurtigt som tånegle?
Dyk ned i den flotte, farverige og sjove bog om alle de fantastiske og mærkelige ting, som vores helt vilde krop er i stand til.
Tag med på eventyr rundtomkring i verden i denne stinkende sjove søg og find-bog for hele familien. Prøv, om du kan finde de seks meget specielle bondegårdspøller på hvert opslag, når de fx giver den gas på campingpladsen, spiller minigolf og går amok i zoo. Glæd dig til at møde Cocktailpølle, general Flæsk og alle de andre pøller, der elsker at gemme sig de underligste steder. På de sidste sider er der løsninger og en masse sjove ekstraopgaver med varierende sværhedsgrader.
Pøllerne er som sædvanlig med på den værste. De er altid klar til at flyde med strømmen for at se, hvor det næste skyl bringer dem hen!
Helen Lyng Hansen fra netsundhedsplejerske.dk kommer her med 6 gode råd til at tale med børn om kroppen, så de får et naturligt forhold til den, når de er små og på vej i pubertet.
Mange børn og unge har det skidt med deres kroppe i dag, og det kan være lidt af en udfordring i familien at få snakket om kroppen på en god måde. Så hvordan kan vi som forældre hjælpe, så ens små og store børn får et godt forhold til kroppen og masser af selvtillid? Det kommer sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen fra netsundhedsplejerske.dk med 6 gode råd til her.
Ok at snakke om lort
Mindre børn kan være fascinerede af at snakke om prutter, lort og tis. Skal man bakke op om det, og lade dem sige ordene, som de er?
Helen Lyng Hansen: Ja, bestemt! Det er vigtigt, at vi som forældre taler med vores børn om kroppen, og hvordan den fungerer – fra de er ganske små. Børn fornemmer meget hurtigt, hvis noget tabuiseres, og hvis de føler, at der er ting, som man ikke taler om, vil de tage det med sig videre. Det vil gøre det sværere at tale om kroppen, når de bliver ældre.
Børn vil naturligt også afprøve ord, øve deres ordforråd og teste: Hvordan reagerer mine forældre på det, jeg siger? Hvordan reagerer andre børn? Hvordan reagerer andre voksne?
I børnehavealderen begynder snakke om, hvad der kommer ud af kroppen at være helt vildt sjovt. Det skal der være plads til. Der skal gives plads til at sige alle disse ord, grine sammen og tale om tingene så naturligt som muligt.
LÆS OGSÅ: Helen Lyng Hansen: Tag dit barn med i køkkenet og undgå konflikter ved middagsbordet
Hjælp til børn og unge, der har det skidt med deres krop
En undersøgelse fra VIVE fra 2021 viser, at 62 procent af danske unge mellem 16-20 år er utilfredse med deres krop. Kan vi som forældre hjælpe, så vores børn og teenagere får mere selvtillid, når det gælder kroppen?
Helen Lyng Hansen: Der er i dag et stort fokus på både motion, kost og udseende – og det lægger et stort pres på børn. Presset kommer fra sociale medier, men også fra forældre og andre voksne. Vi skal derfor være meget opmærksomme på, hvordan vi taler med børn og unge om kroppen.
Er man forælder til et barn, der ofte kommenterer negativt på sin krop, vil mange let komme til at sige: ”Sludder, du er smuk, præcis som du er” eller ”Det skal du ikke gå og tænke så meget over”. Men det er ikke nogen god idé. I stedet bør du spørge ind til barnets følelser og prøve at få barnet til at fortælle, hvorfor det har det sådan.
Måske har barnet fået kommentarer fra andre i klassen, måske har barnet oplevet noget ubehageligt, måske er barnet ved at gå i pubertet og er usikker på alle de forandringer, det fører med sig. Der ligger ofte mange ting bag, og det er vigtigt, at vi er nysgerrige, lytter og anerkender vores barn og netop giver plads til at tale om kroppen – også med de større børn.
Vi skal som forældre også huske, at vi er rollemodeller for vores børn. Når vi f.eks. bruger smartwatches og forskellige sundhedsapps, sender vi et signal om, at det er vigtigt at ”overvåge” vores sundhed, og at et vist niveau er nødvendigt. Når vi er på sociale medier, vil der ofte ske en sammenligning med andre, og måden de ser ud på – og det kan være med til at sætte yderligere fokus på netop udseende og dermed også følelsen af ikke at se rigtig ud.
Her kan det være en god idé, at vi taler med vores børn og unge om forskellighed – og værdien af, at vi er forskellige og ser forskellige ud. Ligesom vi skal være opmærksomme på, hvordan vi generelt taler om vores vægt og udseende foran vores børn. Siger vi f.eks: ”Jeg er også for tyk”, ”Jeg skal ikke have kage, jeg er på kur”, ”Jeg vil gerne tabe mig før ferien”, ”Ser jeg tyk ud i de her bukser?”, ”Hvorfor ser jeg altid så grim ud på billeder?” Hvis vi taler grimt om vores kroppe, så gør vores børn det ofte også.
Det er vigtigt, at vi som forældre har fokus på sundhed og gerne vil lære vores børn sunde vaner, men vi bør gøre os lidt overvejelser omkring, hvordan vi gør det. Et stort sundhedsfokus kan give børn stress, og det kan påvirke deres selvværdsfølelse. Vi må gerne støtte vores børn i at dyrke idræt, men nogle gange kan fokus måske være på det kammeratskab, der kan være ved at være på f.eks. et fodbold- eller gymnastikhold, fremfor at have fokus på kroppen eller på udseendet.
LÆS OGSÅ: De bedste børnebøger til både store og små
Pubertetssnakken
Når ens barn går fra at være lille og nuttet til at blive ranglet, med humørsvingninger og andre pubertetstegn, hvordan kan man så hjælpe dem igennem den proces?
Helen Lyng Hansen: Kroppen forandrer sig hele livet, og hvis vi som forældre løbende taler med vores børn om kroppen, og de forandringer, der sker, bliver det naturligt også lettere at tale om kroppen, når barnet bliver ældre – og de første tegn på pubertet viser sig.
Det er individuelt, hvornår puberteten starter. Nogle går i tidlig pubertet, det vil sige allerede i 8-9 årsalderen, andre går i sen pubertet, måske først når de er omkring 15, og derfor kan det være svært at vide, hvornår det rette tidspunkt er. Selvom barnet ikke selv er i puberteten, så vil det dog være sammen med andre børn og unge, og vil derfor selv være opmærksom på, at der sker ændringer.
Det handler ikke så meget om at tale med barnet om de forandringer, som barnet selv mærker lige nu, men i stedet forsøge at tale lidt generelt om krop og pubertet. Så man giver barnet viden, som barnet kan bruge – også når barnet taler med sine kammerater, hvilket mange børn vælger at gøre.
Det er vigtigt ikke at nedgøre barnet og ikke tale nedladende om de forandringer, der naturligt er i gang med at ske. Det gælder både kommentarer til andre som: ”Han/hun er godt nok blevet rigtig teenager” eller: ”Ja, vi har vist rigtig ramt puberteten nu, hold nu op!”.
Det er vigtigt, at vi anerkender barnet og alle de følelser, som puberteten naturligt medfører, ligesom det er vigtigt at huske på, at det er en naturlig og vigtig udvikling, og at barnet nu er i gang med at finde ud af sig selv – hvilket er rigtig svært, og derfor ikke noget, som man skal grine af eller gøre grin med.
Bøger kan hjælpe med at tage hul på snakken om kroppen
Hvordan kan bøger hjælpe til at tag hul på de snakke om kroppen, der ellers kan være lidt svære eller akavede?
Helen Lyng Hansen: For mange er det rigtig svært at tale om kroppen og tale om pubertet. Her kan det være en stor hjælp at læse bøger om emnet. Bøger giver ofte et godt billede af puberteten og af både de fysiske og mentale forandringer, der sker.
På nettet findes der rigtig mange forskellige informationer, og det kan godt give ekstra usikkerhed at læse på nettet. Bøger, der er skrevet til netop børn og unge, kan være med til at give ro, fordi man kan læse om alt det, som er normalt, men som man måske har været usikker på.
Bøger kan også beskrive emner, som man føler, er tabubelagte, de ting, man oplever, som man ikke rigtigt tør spørge nogen om – her findes svaret måske i bogen. Og så giver bøger ofte en følelse af, at man ikke er alene. Der er andre, der oplever det samme som mig – der er ikke noget galt med mig, jeg er ikke forkert, og det, jeg oplever, er helt naturligt.
Do’s and dont’s når du taler om kroppen med dine børn
Som forælder vil du altid gerne gøre det rigtige, men det kan føles som at gå med lukkede øjne ud i et minefelt, når du skal tale om kroppen. Hvordan lærer du f.eks. dit barn sunde vaner, uden at det kan lyde, som om du kritiserer det, de gør?
Helen Lyng Hansen: Hold igen med kommentarer om dit barns udseende. I stedet for at sige: ”Hvor ser du bare godt ud”, så sig i stedet: ”Det var rigtig modigt, da du…”, ”Jeg synes, du var sej, da du sagde fra overfor…”, ”Du var en rigtig god ven overfor x i dag, da du… ”, ”Du har virkelig arbejdet hårdt, det var godt klaret” og lignende.
Nedgør aldrig dit barn og den udvikling, som barnet går igennem både kropsligt og mentalt. Nedgørelse og ydmygelser giver barnet et negativt billede af sig selv, en følelse af ikke at være god nok, at være forkert og en følelse af at ingen har lyst til at være sammen med en. Det er ikke respektfuldt, og det skaber ikke den tillid mellem jer, som vil gøre, at dit barn kommer til dig, hvis det vil spørge om noget eller har det svært.
Hold igen med kommentarer om kost og sundhed. I stedet for at sige: ”Du skal ikke tage mere end et stykke kage, det feder”, eller: ”Det er vigtigt at spise sundt, så vi ikke bliver for tykke”, så tal i stedet om, hvad der er godt for kroppen: ”Grøntsager er godt, fordi det giver stærke knogler og muskler”, ”Det er vigtigt at spise forskellige ting, når man vokser meget”.
Tal med dit barn om brugen af sociale medier – hvad der lægges op af billeder, hvordan billeder bedømmes osv. Og tal f.eks. med dit barn om at lægge billeder op af ting, de laver mere end af deres udseende. Så fokus fjernes fra kroppen og i stedet lægges på aktiviteter, hygge, fællesskab og samværet med andre.
Sådan taler du med din teenager om sex
Den sværeste snak af alle… Den, hvor du skal tale om sex med din teenager. Hvornår skal du tage snakken, og hvordan kan du tage snakken, uden at teenageren løber skrigende bort?
Helen Lyng Hansen: Nogle forældre vælger at sætte sig ned og tage en ‘alvorssnak’, andre svarer på de spørgsmål, som løbende dukker op i takt med, at barnet bliver ældre, udvikler sig, og spørgsmålene kommer naturligt. Generelt tænker jeg, at det er vigtigt, at vi som forældre forsøger at være åbne og svarer på vores børns spørgsmål uden at være fordømmende og også uden at belære eller moralisere. Det er virkelig svært, men det kan godt lade sig gøre.
Derudover er det ofte en god idé, at du taler generelt om tingene – mere end om det konkrete barn/den konkrete situation. Hvis ens datter eller søn f.eks. har fået en kæreste, og du føler, det er vigtigt at tale om sikker sex, så er det en god idé at tale om prævention generelt og ikke tale om, at den unge skal have sex med netop den kæreste. Det kan være rarere for begge parter (forældre og ung) at tale generelt om præventionsformer, end: ”Når du nu går i seng med…”, hvilket ofte vil virke grænseoverskridende.
Som forælder kan du også godt sige: ”Jeg vil gerne tale med dig om præventionsformer”, du kan også spørge: ”Har du styr på det med prævention?”. Eller du kan tilbyde: ”Jeg vil gerne tale med dig om det, hvis du har lyst til at tale med mig”, så du viser sig tilgængelig.
Hvordan den unge tager imod det, og hvorvidt det er muligt at tale om sex, uden at den unge løber skrigende væk, afhænger naturligt af, hvordan du generelt har været til at tale om kroppen, følelser og puberteten i takt med, at barnet er vokset op. Hvis du aldrig har talt om disse emner, så kan du ikke pludselig komme og tale om sex, blot fordi barnet når en alder, hvor du tænker, at det er nødvendigt. Så tænker jeg, at alle unge vil løbe skrigende væk.
Det handler om, at vi som forældre, generelt i vores opdragelse og i vores familier, forsøger at skabe et rum, hvor der er åbenhed, anerkendelse og tillid til, at man kan tale om alle disse ting.
5 bøger der kan sætte gang i snakke om kroppen
Hold nu op!
Stewarts bryster taler til ham hver eneste dag. De gør nar af ham og fortæller ham, at han ikke er god nok. Og selvom de altid er der, føler Stewart sig meget alene. Men alt ændrer sig den dag, han ser Sylvie sidde på en bænk bagved skolen. Sylvie med det røde hår og de mange frejner.
Bogen er en del af serien Carlsens billednoveller for børn – små historier, der skaber store tanker.
Fra ca. 9 år
Du kan købe Hold nu op! online eller i din nærmeste boghandel.
Søren Brostrøm fortæller om knogler, organer og vores seje immunforsvar
Søren Brostrøm fortæller om, hvor fantastisk menneskekroppen er og om alle de seje ting vores immunforsvar kan.
Bogen gennemgår de mest fascinerende ting ved kroppen fra top til tå, startende med hjernen og så derudad med de fem sanser, lever, nyrer, hjerte, lunger, blære, hud, knogler og så videre.
Bogen er en del af Carlsens populære serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.
Fra ca. 9 år
Du kan købe Søren Brostrøm fortæller om knogler, organer og vores seje immunforsvar – en bog om kroppen for børn online eller i din nærmeste boghandel.
Bare numser
Mira skal på krydstogt med mor, far og katten Lakrids. Hun er meget spændt, for hun har aldrig set så stort et skib før! Det er som et flydende hotel, og Mira skal sove i en ægte kahyt! Ombord på skibet er der både restauranter, butikker, en pool og et diskotek. Dansetruppen “Los Baros Numsos” skal optræde om aftenen, og Mia skal fejre sin fødselsdag ombord. Lyder det ikke som en god tur?
Skøn og underholdende billedbog fyldt med bare numser og nøgne kroppe, der vil sætte samtaler om kroppen i gang mellem barn og voksen. Hvorfor ser vi ud, som vi gør, og hvordan italesætter man det?
Fra ca. 3 år.
Du kan købe Bare numser på krydstogt online eller i din nærmeste boghandel.
Din store bog om kroppen
Din store bog om kroppen er en flot og sjov bog om kroppen og ALT det, den kan.
Vidste du for eksempel, at op til 20% af alle mennesker (fra babyer til voksne) kan sove med åbne øjne? Eller at mellem 10-20% af befolkningen kan vrikke med ørene (og at nogle af dem, ikke kan holde op igen)?
At du producerer omkring 26.000 liter spyt i løbet af dit liv? At fingernegle vokser tre gange så hurtigt som tånegle?
Dyk ned i den flotte, farverige og sjove bog om alle de fantastiske og mærkelige ting, som vores helt vilde krop er i stand til.
Fra ca. 6 år.
Du kan købe Din store bog om kroppen online eller i din nærmeste boghandel.
Tag med på eventyr rundtomkring i verden i denne stinkende sjove søg og find-bog for hele familien. Prøv, om du kan finde de seks meget specielle bondegårdspøller på hvert opslag, når de fx giver den gas på campingpladsen, spiller minigolf og går amok i zoo. Glæd dig til at møde Cocktailpølle, general Flæsk og alle de andre pøller, der elsker at gemme sig de underligste steder. På de sidste sider er der løsninger og en masse sjove ekstraopgaver med varierende sværhedsgrader.
Pøllerne er som sædvanlig med på den værste. De er altid klar til at flyde med strømmen for at se, hvor det næste skyl bringer dem hen!
Fra ca. 4 år.
Du kan købe Hvor er bondegårspøllerne? online eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: