I Er jeg (også) psykopat? søger Geo svaret på, om han har en rem af huden fra sin psykopatiske far. Det har været nødvendigt for ham at skrive sig igennem en opvækst og et liv fyldt med groteske og grænseoverskridende oplevelser.
Som femårig havde Geo ét stort ønske: At hans far døde. Som voksen ville Geo ønske, at han kunne sige til sit femårige jeg: “Du kan ikke gøre noget nu, du er kun et lille barn. Men lige så snart, du kan, så gør det!”
Der skulle gå 31 år, før Geo gav sin far polititilhold, men han ville ønske, at han havde gjort det langt tidligere. Også selvom det ikke hjalp, for faren blev ved med at opsøge ham.
LÆS OGSÅ: Er jeg (også) psykopat? Læs et uddrag af komiker og forfatter Geos nye bog her
Et smadret køkken og en hårdt prøvet familie
I Er jeg (også) psykopat? ser Geo tilbage på en opvækst og et liv præget af farens løgne, vold, trusler og groteske handlinger. Selv køkkenet var et offer for farens raseri.
“Vores stakkels køkken (eller nærmere køkkenelementerne) var lige så hårdt prøvede, som vi var. Spisebordet i køkkenet havde et kæmpe mærke, fra da han tog fat i hele det fuldt opdækkede bord med glas, tallerkener, ænder og what not og væltede det i raseri. Køkkenvasken havde gigantiske mærker efter en champagneflaske, han febrilsk havde prøvet at smadre, køkkenkniven var sløv, fordi han savede en dørmåtte over med den, hjørnet af køkkenskabet mindede mig konstant om, at det var der, han flækkede min mors øjenbryn, opvaskemaskinen havde psykiske mén på varmelegemet, efter at han havde brændt julegaver i den,” skriver Geo i Er jeg (også) psykopat?
Barndomsårene har været noget af det sværeste for Geo at skrive om.
“Minderne om at være fuldstændig forsvarsløs – fysisk og mentalt. Når du har en voksen mand, der truer dig. Det var virkelig hårdt at skrive om. Det var ikke så galt at skrive om at slås med min far og for min far, da jeg var 25-30 år. Det har egentlig været meget muntert at skrive om,” fortæller Geo.
Grotesk inspiration til børne-tv
Geo er kendt fra standup-scenen som komiker, og han er skuespiller, foredragsholder og forfatter. I 2013 udgav han bogen Ikk’ for sjov – om kemo og comedy om sit kræftforløb, og i 2017 kom opfølgeren Hva’ så nu? som handler om, hvordan livet ændrer sig efter alvorlig sygdom. I 2019 lavede han den prisvindende podcast Kan man tilgive en psykopat? som tog udgangspunkt i forholdet til faren. I Er jeg (også) psykopat? tager han skridtet videre og undersøger, om han er som sin far.
Humoren er med i bogen, selvom en opvækst og et liv med en psykopatisk far i udgangspunktet ikke er noget af grine af. Men det har været Geos måde at tackle det hele på: tragikomik. At bruge de groteske sider af faren som inspiration til komikken.
“Jeg tog ham med på scenen og på børne-tv som karakterer. Så han har kunnet bidrage med noget materiale, fordi han var så ekstrem.”
“Du går nok ikke nøgen rundt til en fest”
Ellers har Geo ikke meget godt at sige faren. Og hans største angst er at være lige som ham.
“Lige siden min fars pludselige død i 2015 har bekymringen for, hvad jeg måtte have taget med mig af hans fuldkommen 100 procent afvigende DNA, ædt mig op,” forklarer Geo i bogen.
I Er jeg (også) psykopat? prøver Geo ved hjælp af eksperter at finde frem til, om han selv er psykopat. Han kan se, at der er fællestræk. For eksempel det grænsesøgende, for som han siger under interviewet: “Du går nok ikke nøgen rundt til en fest for lige at peppe stemningen op, vel?”
Det dedikerede, særlige drive og at give sig selv 100 procent er noget af det gode, Geo har fra sin far. Men det kan kamme over, og angsten for at have en rem af huden følger Geo gennem hele livet.
Selv i dag, hvor faren er død, kan han være en skygge og tvivl, der forfølger Geo, som aldrig er helt sikker på, om han er en god nok far. Hvis børnene larmer og kaster med mælk, og han irettesætter dem, kommer tvivlen snigende. Var det nu for hårdt, den måde jeg sagde det på? Råbte jeg for højt. Var jeg ligesom min far?
Skrækkelig men nødvendig skriveproces
“Det har været skrækkeligt at skrive denne her bog. Det er så intenst. Alle de oplevelser, jeg har haft. At sidde og sætte ord på det hele, og der er jo nærmest ikke en eneste sætning i bogen, der er happy-go-lucky. Det er lidt træls det hele.”
Når Geo alligevel har skrevet bogen, så er det, fordi han blev nødt til det. Det har virket lidt som en terapeutisk proces, selvom det har været hårdt undervejs. Han havde slet ikke forestillet sig, at nogen skulle læse den.
“Det er en vigtig bog for mig. Men hvis den også er vigtig for andre, så er det da bare fantastisk.”
Geo havde heller ikke troet, der var nogen, der gad at læse om hans kræftforløb, da han skrev Ikk’ for sjov – om kemo og comedy, men det viste sig, at det var der mange, der ville, og mange kunne bruge bogen.
“Hvis der er noget, jeg håber, at folk tager med fra denne her bog, så er det, at de skal lære at råbe op og bede om hjælp. Det gjorde vi ikke.”
På spørgsmålet om, hvad Geo ville sige til sin far, hvis han fik muligheden nu, er svaret:
“Jeg kunne ikke tænke mig at sige noget til ham. Han var umulig at nå ind til. Jeg ville hellere rejse mig og gå – og så ringe efter politiet.”
Mere om bogen:
Det har altid været Geos største frygt at minde om sin far. Og igennem mange år har tanken om hans og farens mulige ligheder opslugt ham: Er jeg også psykopat, ligesom min far var? Og hvilke konsekvenser har det for mig selv og min familie?
I denne bog søger Geo tilbage igennem sit liv for at finde ud af, om han virkelig har en rem af huden. Vi er med på en vild, underholdende og rørende rejse, når han med sin genkendelige direkte og humoristiske stil fortæller om en opvækst præget af farens vold, løgne og trusler, om et utal af farens groteske handlinger og om absurde situationer, hvor Geos af og til grænsesøgende adfærd har overrasket ham selv.
Chefpsykolog Tine Wøbbe bidrager med viden om psykopater, og endelig følger vi Geo hos til psykiateren, hvor han får det endegyldige svar på, om han bærer sin fars gale sind.
I Er jeg (også) psykopat? søger Geo svaret på, om han har en rem af huden fra sin psykopatiske far. Det har været nødvendigt for ham at skrive sig igennem en opvækst og et liv fyldt med groteske og grænseoverskridende oplevelser.
Som femårig havde Geo ét stort ønske: At hans far døde. Som voksen ville Geo ønske, at han kunne sige til sit femårige jeg: “Du kan ikke gøre noget nu, du er kun et lille barn. Men lige så snart, du kan, så gør det!”
Der skulle gå 31 år, før Geo gav sin far polititilhold, men han ville ønske, at han havde gjort det langt tidligere. Også selvom det ikke hjalp, for faren blev ved med at opsøge ham.
LÆS OGSÅ: Er jeg (også) psykopat? Læs et uddrag af komiker og forfatter Geos nye bog her
Et smadret køkken og en hårdt prøvet familie
I Er jeg (også) psykopat? ser Geo tilbage på en opvækst og et liv præget af farens løgne, vold, trusler og groteske handlinger. Selv køkkenet var et offer for farens raseri.
“Vores stakkels køkken (eller nærmere køkkenelementerne) var lige så hårdt prøvede, som vi var. Spisebordet i køkkenet havde et kæmpe mærke, fra da han tog fat i hele det fuldt opdækkede bord med glas, tallerkener, ænder og what not og væltede det i raseri. Køkkenvasken havde gigantiske mærker efter en champagneflaske, han febrilsk havde prøvet at smadre, køkkenkniven var sløv, fordi han savede en dørmåtte over med den, hjørnet af køkkenskabet mindede mig konstant om, at det var der, han flækkede min mors øjenbryn, opvaskemaskinen havde psykiske mén på varmelegemet, efter at han havde brændt julegaver i den,” skriver Geo i Er jeg (også) psykopat?
Barndomsårene har været noget af det sværeste for Geo at skrive om.
“Minderne om at være fuldstændig forsvarsløs – fysisk og mentalt. Når du har en voksen mand, der truer dig. Det var virkelig hårdt at skrive om. Det var ikke så galt at skrive om at slås med min far og for min far, da jeg var 25-30 år. Det har egentlig været meget muntert at skrive om,” fortæller Geo.
Grotesk inspiration til børne-tv
Geo er kendt fra standup-scenen som komiker, og han er skuespiller, foredragsholder og forfatter. I 2013 udgav han bogen Ikk’ for sjov – om kemo og comedy om sit kræftforløb, og i 2017 kom opfølgeren Hva’ så nu? som handler om, hvordan livet ændrer sig efter alvorlig sygdom. I 2019 lavede han den prisvindende podcast Kan man tilgive en psykopat? som tog udgangspunkt i forholdet til faren. I Er jeg (også) psykopat? tager han skridtet videre og undersøger, om han er som sin far.
Humoren er med i bogen, selvom en opvækst og et liv med en psykopatisk far i udgangspunktet ikke er noget af grine af. Men det har været Geos måde at tackle det hele på: tragikomik. At bruge de groteske sider af faren som inspiration til komikken.
“Jeg tog ham med på scenen og på børne-tv som karakterer. Så han har kunnet bidrage med noget materiale, fordi han var så ekstrem.”
“Du går nok ikke nøgen rundt til en fest”
Ellers har Geo ikke meget godt at sige faren. Og hans største angst er at være lige som ham.
“Lige siden min fars pludselige død i 2015 har bekymringen for, hvad jeg måtte have taget med mig af hans fuldkommen 100 procent afvigende DNA, ædt mig op,” forklarer Geo i bogen.
I Er jeg (også) psykopat? prøver Geo ved hjælp af eksperter at finde frem til, om han selv er psykopat. Han kan se, at der er fællestræk. For eksempel det grænsesøgende, for som han siger under interviewet: “Du går nok ikke nøgen rundt til en fest for lige at peppe stemningen op, vel?”
Det dedikerede, særlige drive og at give sig selv 100 procent er noget af det gode, Geo har fra sin far. Men det kan kamme over, og angsten for at have en rem af huden følger Geo gennem hele livet.
Selv i dag, hvor faren er død, kan han være en skygge og tvivl, der forfølger Geo, som aldrig er helt sikker på, om han er en god nok far. Hvis børnene larmer og kaster med mælk, og han irettesætter dem, kommer tvivlen snigende. Var det nu for hårdt, den måde jeg sagde det på? Råbte jeg for højt. Var jeg ligesom min far?
Skrækkelig men nødvendig skriveproces
“Det har været skrækkeligt at skrive denne her bog. Det er så intenst. Alle de oplevelser, jeg har haft. At sidde og sætte ord på det hele, og der er jo nærmest ikke en eneste sætning i bogen, der er happy-go-lucky. Det er lidt træls det hele.”
Når Geo alligevel har skrevet bogen, så er det, fordi han blev nødt til det. Det har virket lidt som en terapeutisk proces, selvom det har været hårdt undervejs. Han havde slet ikke forestillet sig, at nogen skulle læse den.
“Det er en vigtig bog for mig. Men hvis den også er vigtig for andre, så er det da bare fantastisk.”
Geo havde heller ikke troet, der var nogen, der gad at læse om hans kræftforløb, da han skrev Ikk’ for sjov – om kemo og comedy, men det viste sig, at det var der mange, der ville, og mange kunne bruge bogen.
“Hvis der er noget, jeg håber, at folk tager med fra denne her bog, så er det, at de skal lære at råbe op og bede om hjælp. Det gjorde vi ikke.”
På spørgsmålet om, hvad Geo ville sige til sin far, hvis han fik muligheden nu, er svaret:
“Jeg kunne ikke tænke mig at sige noget til ham. Han var umulig at nå ind til. Jeg ville hellere rejse mig og gå – og så ringe efter politiet.”
Mere om bogen:
Det har altid været Geos største frygt at minde om sin far. Og igennem mange år har tanken om hans og farens mulige ligheder opslugt ham: Er jeg også psykopat, ligesom min far var? Og hvilke konsekvenser har det for mig selv og min familie?
I denne bog søger Geo tilbage igennem sit liv for at finde ud af, om han virkelig har en rem af huden. Vi er med på en vild, underholdende og rørende rejse, når han med sin genkendelige direkte og humoristiske stil fortæller om en opvækst præget af farens vold, løgne og trusler, om et utal af farens groteske handlinger og om absurde situationer, hvor Geos af og til grænsesøgende adfærd har overrasket ham selv.
Chefpsykolog Tine Wøbbe bidrager med viden om psykopater, og endelig følger vi Geo hos til psykiateren, hvor han får det endegyldige svar på, om han bærer sin fars gale sind.
Du kan købe Er jeg (også) psykopat? online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: