Fire forfattere har læst Christina Englunds roman Den sidste sol – og de kan ikke få armene ned! Læs hvad de siger om Den sidste sol her.
I Den sidste sol af Christina Englund lurer ukendte kræfter bag Virums velplejede hække. En familie trues med opløsning, da faderen, som er astrofysiker, pludselig forsvinder på vej til en konference om sorte huller i USA. Midt i det pæne, tilklippede forstadsliv rumsterer en dirrende mystik, og familiehemmeligheder kommer langsomt op til overfladen.
Fire forfattere har læst Christina Englunds Den sidste sol. Læs hvad Lone Hørslev, Charlotte Weitze, Stine Askov og Jesper Stein siger om romanen her.
LÆS OGSÅ: 24 forslag til gode romaner du kan læse
Lone Hørslev: “Christina Englund har skrevet en smertefuld, dirrende roman”
For Lone Hørslev var det romanens poetiske kvaliteter og portræt af familielivets svære størrelse, der stod frem:
“Christina Englund har skrevet en smertefuld, dirrende roman om fortrængning og længsel efter forløsning og flugt. En skarpskåren og poetisk fortælling om at finde sin plads i den svære størrelse, familien, hvor medlemmerne svæver rundt om hinanden som planeter i hver deres private, ensomme bane.”
I romanen skal faderen Michael til en konference i USA, og hans hustru, Sara, forsøger at køre familielivet videre, mens han er væk. Men efter en tid, hvor Michael ikke svarer på Saras beskeder, bliver hun urolig. Nåede Michael nogensinde til konferencen? Hvor er han nu?
“Ensomheden og fortvivlelsen ligger som en nerve under teksten sammen med en gåde – for faren er tilsyneladende pludselig taget ud af familiens ligning som en stjerne, der har slukket sig på himlen, og ingen andre end Sara ser ud til at tage hans forsvinden alvorligt.”
Charlotte Weitze: “Den sidste sol er en pageturner”
Det er også beskrivelsen af familielivet og dets opløsning, som Charlotte Weitze fremhæver ved Den sidste sol:
“Den sidste sol er en pageturner om en næsten helt almindelig familie i et næsten helt almindeligt villakvarter, hvor faren (måske) forsvinder til et andet kontinent eller ind i sin egen altopslugende interesse for rummet og sorte huller. Romanen er dirrende og samtidig præcist skrevet. Den handler om en familie, hvor medlemmerne går i opløsning, hver på deres måde. Den er foruroligende, uhyggelig og mystisk, på den fede måde.”
Og særligt mystikken er gennemgående i romanen – ligesom den er i livet:
“Man får ikke opklaret alt, men sådan er det også, når man ser ud i det store rum. Hvad ved vi overhovedet om verden, hvad ved vi om os selv og hvad ved vi om dem, der tilsyneladende skulle stå os nærmest?”
Stine Askov: “Christina Englund skriver subtilt og sublimt”
Den sidste sol giver ikke umiddelbart alle svarene til sin læser. Dramaet ligger subtilt under overfladen, og netop dette elsker Stine Askov:
“Jeg elsker et værk, hvori alt ikke umiddelbart er synligt for læseren, men hvor man forsigtigt skal børste lag for lag af fortællingen, for at nå ned til de store dramaer. I Den sidste sol syner alt normalt, folk sidder i haver og griller, øver sig på klaver, tegner, og så falder der en skygge over de tilsyneladende almindelige hverdagshandlinger og virkeligheden skrider en lille smule.”
Da Michael forsvinder, bliver de aftryk, han har sat på sin familie, tydelig. Fundamentet er giftigt, og idyllen krakelerer langsomt.
“Den sidste sol beskriver det mareridt, det er at tro, man kender nogen, at tro man kender sig selv og den hverdag man tager for givet, for så at få revet tæppet væk under sig og tvivle på alt det man kender.”
Michael, der altid har været videnskabsmand med stort V, har i kælderen under den pæne villavej et rum med vand, batterier og dåsemad. Han beder sønnen Malte at holde øje med rummet i kælderen, men hvorfor sætter Michael sådan en frygt i sin søn? Og hvorfor hævder en nabo, at hun har set Michael gå ind i den nærliggende skov?
“Christina Englund skriver subtilt og sublimt og om det vi kender, familielivet, hverdagen, teenageforelskelsen i naboen, men kun for at vise os alt det mystiske og forskruede, der gemmer sig lige under overfladen.”
Jesper Stein: “Velskrevet, præcis og elegant!”
Jesper Stein kalder Den sidste sol for “en smuk og foruroligende pageturner”, der er “velskrevet, præcis og elegant!” Eller kort sagt: “En roman om teenagesex, prepping, solstorme og psykisk vold.”
Den sidste sol forener det nære og det allerfjerneste. Den bevæger sig på kanten mellem det overnaturlige og hverdagen, og får os til at se vores verden med nye øjne. Som Jesper Stein siger:
“Der er mere mellem himmel og jord, men få der skriver så overlegent, som Christina Englund!”
Den sidste sol
En villavej i Virum. En nationalpark i Utah. En forsvinden. Hemmeligheder og trusler fra det ydre rum.
Sara vågner til lyden af hoveddøren, der smækker. Hendes mand Michael er på vej til USA for at deltage i en konference om sorte huller. Aftenen inden har de skændtes. Nu er Sara alene tilbage med børnene Malte og Lærke på 17 og 10 år. Michael er astrofysiker og har holdt familien i et stramt greb baseret på videnskab, selvdisciplin og praktiske rutiner. I hans fravær begynder de varme, tørre julidage at blive mere og mere underlige – en svimmel fornemmelse af, at noget er lidt ved siden af, eller at noget er på vej.
Den sidste sol er en roman om den lille kernefamilie under det store kosmos, om det ganske nære og det allerfjerneste. Og om de dragende, destruktive kræfter, der kan styre begge dele
Er du også besat af Den sidste sol?
Frygt ej! Vi har mange flere artikler om Christina Englund og Den sidste sol her på bog.dk:
Du kan læse et uddrag af Den sidste sol her.
Kom bag skriveprocessen og hør Christina Englunds magiske playliste her.
Læs et stort interview med Christina Englund her.
Fire forfattere har læst Christina Englunds roman Den sidste sol – og de kan ikke få armene ned! Læs hvad de siger om Den sidste sol her.
I Den sidste sol af Christina Englund lurer ukendte kræfter bag Virums velplejede hække. En familie trues med opløsning, da faderen, som er astrofysiker, pludselig forsvinder på vej til en konference om sorte huller i USA. Midt i det pæne, tilklippede forstadsliv rumsterer en dirrende mystik, og familiehemmeligheder kommer langsomt op til overfladen.
Fire forfattere har læst Christina Englunds Den sidste sol. Læs hvad Lone Hørslev, Charlotte Weitze, Stine Askov og Jesper Stein siger om romanen her.
LÆS OGSÅ: 24 forslag til gode romaner du kan læse
Lone Hørslev: “Christina Englund har skrevet en smertefuld, dirrende roman”
For Lone Hørslev var det romanens poetiske kvaliteter og portræt af familielivets svære størrelse, der stod frem:
“Christina Englund har skrevet en smertefuld, dirrende roman om fortrængning og længsel efter forløsning og flugt. En skarpskåren og poetisk fortælling om at finde sin plads i den svære størrelse, familien, hvor medlemmerne svæver rundt om hinanden som planeter i hver deres private, ensomme bane.”
I romanen skal faderen Michael til en konference i USA, og hans hustru, Sara, forsøger at køre familielivet videre, mens han er væk. Men efter en tid, hvor Michael ikke svarer på Saras beskeder, bliver hun urolig. Nåede Michael nogensinde til konferencen? Hvor er han nu?
“Ensomheden og fortvivlelsen ligger som en nerve under teksten sammen med en gåde – for faren er tilsyneladende pludselig taget ud af familiens ligning som en stjerne, der har slukket sig på himlen, og ingen andre end Sara ser ud til at tage hans forsvinden alvorligt.”
Charlotte Weitze: “Den sidste sol er en pageturner”
Det er også beskrivelsen af familielivet og dets opløsning, som Charlotte Weitze fremhæver ved Den sidste sol:
“Den sidste sol er en pageturner om en næsten helt almindelig familie i et næsten helt almindeligt villakvarter, hvor faren (måske) forsvinder til et andet kontinent eller ind i sin egen altopslugende interesse for rummet og sorte huller. Romanen er dirrende og samtidig præcist skrevet. Den handler om en familie, hvor medlemmerne går i opløsning, hver på deres måde. Den er foruroligende, uhyggelig og mystisk, på den fede måde.”
Og særligt mystikken er gennemgående i romanen – ligesom den er i livet:
“Man får ikke opklaret alt, men sådan er det også, når man ser ud i det store rum. Hvad ved vi overhovedet om verden, hvad ved vi om os selv og hvad ved vi om dem, der tilsyneladende skulle stå os nærmest?”
Stine Askov: “Christina Englund skriver subtilt og sublimt”
Den sidste sol giver ikke umiddelbart alle svarene til sin læser. Dramaet ligger subtilt under overfladen, og netop dette elsker Stine Askov:
“Jeg elsker et værk, hvori alt ikke umiddelbart er synligt for læseren, men hvor man forsigtigt skal børste lag for lag af fortællingen, for at nå ned til de store dramaer. I Den sidste sol syner alt normalt, folk sidder i haver og griller, øver sig på klaver, tegner, og så falder der en skygge over de tilsyneladende almindelige hverdagshandlinger og virkeligheden skrider en lille smule.”
Da Michael forsvinder, bliver de aftryk, han har sat på sin familie, tydelig. Fundamentet er giftigt, og idyllen krakelerer langsomt.
“Den sidste sol beskriver det mareridt, det er at tro, man kender nogen, at tro man kender sig selv og den hverdag man tager for givet, for så at få revet tæppet væk under sig og tvivle på alt det man kender.”
Michael, der altid har været videnskabsmand med stort V, har i kælderen under den pæne villavej et rum med vand, batterier og dåsemad. Han beder sønnen Malte at holde øje med rummet i kælderen, men hvorfor sætter Michael sådan en frygt i sin søn? Og hvorfor hævder en nabo, at hun har set Michael gå ind i den nærliggende skov?
“Christina Englund skriver subtilt og sublimt og om det vi kender, familielivet, hverdagen, teenageforelskelsen i naboen, men kun for at vise os alt det mystiske og forskruede, der gemmer sig lige under overfladen.”
Jesper Stein: “Velskrevet, præcis og elegant!”
Jesper Stein kalder Den sidste sol for “en smuk og foruroligende pageturner”, der er “velskrevet, præcis og elegant!” Eller kort sagt: “En roman om teenagesex, prepping, solstorme og psykisk vold.”
Den sidste sol forener det nære og det allerfjerneste. Den bevæger sig på kanten mellem det overnaturlige og hverdagen, og får os til at se vores verden med nye øjne. Som Jesper Stein siger:
“Der er mere mellem himmel og jord, men få der skriver så overlegent, som Christina Englund!”
Den sidste sol
En villavej i Virum. En nationalpark i Utah. En forsvinden. Hemmeligheder og trusler fra det ydre rum.
Sara vågner til lyden af hoveddøren, der smækker. Hendes mand Michael er på vej til USA for at deltage i en konference om sorte huller. Aftenen inden har de skændtes. Nu er Sara alene tilbage med børnene Malte og Lærke på 17 og 10 år. Michael er astrofysiker og har holdt familien i et stramt greb baseret på videnskab, selvdisciplin og praktiske rutiner. I hans fravær begynder de varme, tørre julidage at blive mere og mere underlige – en svimmel fornemmelse af, at noget er lidt ved siden af, eller at noget er på vej.
Den sidste sol er en roman om den lille kernefamilie under det store kosmos, om det ganske nære og det allerfjerneste. Og om de dragende, destruktive kræfter, der kan styre begge dele
Du kan købe Den sidste sol online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.
Er du også besat af Den sidste sol?
Frygt ej! Vi har mange flere artikler om Christina Englund og Den sidste sol her på bog.dk:
Du kan læse et uddrag af Den sidste sol her.
Kom bag skriveprocessen og hør Christina Englunds magiske playliste her.
Læs et stort interview med Christina Englund her.
Andre læste også: