Fiktion Inspirationslister og guides

15 romanoplevelser, du ikke bør snyde dig selv for

GODE BØGER

Elsker du også at fordybe dig i en virkelig god roman? Så er der masser af inspiration at hente her.


Her er der spænding og romantik, klassikere og psykologiske thrillere, historiske fortællinger og romaner inspireret af virkeligheden. Kort sagt 15 romanoplevelser, du ikke må snyde dig selv for.



11%

★★★★★ – Berlingske
❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken
★★★★★ – Kristeligt Dagblad
★★★★★ – Dagbladenes bureau

Vinder af De Gyldne Laurbær 2022

“Du kan jo overveje, hvorfor der er så mange ord, der aldrig er lavet i feminin form. Som drabsmand og voldtægtsmand. Eller krigsherre.”Citat fra bogen

I den nye tid er der ingen mænd tilbage i samfundet. Ud over en lille flok hanner, man opbevarer på et avlscenter på Lolland.

Fire kvinders liv vikles ufrivilligt ind i hinanden, men de bliver tvunget til at samarbejde, da der pludselig dukker en dreng op ude i det fri.

Spørgsmålet er, hvornår han indeholder så meget testosteron, at han bliver en trussel for dem alle?

Du kan købe 11% online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.






De glemte ords bog

Esme bliver født ind i en verden af ord. Som det moderløse barn hun er, tilbringer hun størstedelen af sin barndom i Skriptoriet: det haveskur i Oxford, hvor hendes far og et dedikeret hold af leksikografer indsamler ord til den allerførste udgave af Oxford English Dictionary.

Men Esme opdager, at det ikke er alle ord, der finder vej ind i det toneangivende storværk, og hun begynder at indsamle dem, der er blevet glemt eller afvist af de lærde mænd – typisk dem, der knytter sig til kvinders oplevelser.

Hun skjuler ordene i en gammel kasse, og langsomt begynder en helt ny ordbog at tage form: De glemte ords bog.

De glemte ords bog er inspireret af virkelige hændelser, og Pip Williams er dykket dybt ned i Oxford English Dictionarys arkiver for at fortælle denne tankevækkende historie om sprogets evne til at forme den verden, vi lever i.

Du kan købe De glemte ords bog i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé.





Ting, vi fortryder

Clover har altid følt sig tættere knyttet til de døende end til de levende. Da hendes elskede bedstefar dør alene, mens Clover er ude at rejse, begynder hun at arbejde som sjælesørger i New York og dedikerer sit liv til at hjælpe folk gennem deres sidste tid.

Clover tilbringer så meget tid med de døende, at hun ikke har meget tid til overs til sig selv – indtil en af hendes klienter en dag sender hende ud for at søge efter en gammel kærlighed. Rejsen tvinger Clover til at tage stilling til, hvad hun ønsker for sit eget liv, alt imens hun kæmper for at finde fodfæste i en helt ny og ukendt verden af venskab og kærlighed.

Ting, vi fortryder er en hjertevarm, klog og humoristisk roman, der tager livtag med et af de mest tabuiserede emner i den vestlige kultur – døden – og forvandler den til en hyldest til livet.

Du kan købe Ting, vi fortryder i din nærmeste boghandel eller online fx hos Bog og idé





Skår

♥️♥️♥️♥️♥️ – Politiken

★★★★★ – Jyllands-Poste

“748 siders fed, moderne prosakunst … fremragende oversat” – Weekendavisen

Stort anlagt fortælling af forfatteren bag mesterværket American Psycho.

En ung gruppe af high school elever vokser op i Los Angeles i 1981. De er privilegerede, 17 år og på vej ind i voksenlivet og en sommer fyldt med sex, jalousi, alkohol, stoffer, store følelser og en farlig leg med hinanden. På samme tid hærger en seriemorder byen, og teenagere begynder at forsvinde.

Skår er den modne, fuldt udfoldede Ellis-roman, læserne har ventet på i mange år. Oversat af Karsten Nielsen.

Du kan købe Skår i din lokale boghandel eller online på Saxo.com





Vølvens vej – Ulvegabet

❤️❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “En vildt brændende nordisk mytefortælling … Det nye bind i Anne-Marie Vedsø Olesens mægtige fembindsserie ”Vølvens vej” er fænomenalt”  – KRISTELIGT DAGBLAD

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Blændende … sprudler af påhitsomhed” – JYLLANDS-POSTEN

⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Dramatisk og stærkt underholdende” – BERLINGSKE

“Som læser har jeg bare lyst til at klappe” – WEEKENDAVISEN

I Ulvegabet har Fenrisulven sprængt sin lænke og udrydder alt på sin vej. Vølven Snehild må drage til dværgenes underjordiske rige og få smedet en ny lænke. Her forelsker Snehild sig i den kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris, men Snehilds ærkefjende, den magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid, er atter på spil.

Anne-Marie Vedsø Olesen lader i hver Vølvens vej-bog en af de mest betydningsfulde nordiske myter være omdrejningspunkt. I Ulvegabet er det myten om Fenrisulven.

Du kan købe Ulvegabet online hos fx Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel.






Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler

♥️♥️♥️♥️♥️ ” En støvsmuk roman” – Politiken

★★★★★ “Én af årets hidtil bedste danske romaner” – Ekstra Bladet
Valborg er tyndslidt af fattigdom og børnepasning. En tidlig morgen driver kælderlejlighedens fugt og børnenes gråd hende til at vandre gennem provinsbyen, hvor hun bor, med sin ene søn på armen og den anden i barnevognen. Hun ender på dørtærsklen til sin velstående svigerindes byhus, og da Johanne lukker op, rækker Valborg hende sit ældste barn og tager hjem igen med sit yngste. Johanne, der længe har kæmpet en forgæves kamp for at blive gravid, tager imod Valborgs etårige søn velvidende, at denne gang handler det om mere end bare et par timers pasning.
Syv år senere møder vi de to kvinder igen – på en enkelt skæbnesvanger decemberdag – og undertrykte følelser og tanker vælder frem.
Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler er et indfølt portræt af to forbundne kvindeskæbner i en tid, som både adskiller sig fra og har formet vores egen. Og det er en fortælling om de store dramaer og umulige drømme, der udspiller sig inden for hjemmets fire vægge – og i hverdagens almindelige bevægelser.

Du kan købe Hver gang du trækker vejret, indånder du støvet fra vores knogler i din nærmeste boghandel eller online fx. hos Bog og idé.





Karthago

★★★★★ “En effektiv spændingshistorie, som selv Ken Follett ville have været stolt af” – Jyllands-Posten

I et glemt pengeskab i kælderen under Gestapos hovedkvarter i Shellhuset ligger uvurderlige tegninger til alle komponenter af en atombombe.

Frihedskæmperen Asta og faldskærmsagenten John er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Hver især vil de gøre alt for at sikre pengeskabets indhold, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden efter krigens afslutning.

Med Karthago har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller Da blev jeg døden fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.

Du kan købe Karthago online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.





Det tredje rige

♥️♥️♥️♥️♥️ “Det er djævelsk godt gjort” – Politiken

Det tredje rige er den selvstændige efterfølger til Morgenstjernen og Ulvene fra evighedens skov.

Nitten år gamle Line forelsker sig i Valdemar, frontfigur i det myteomspundne band Domen, og trækkes ind i en hemmelig, fascinerende og skræmmende verden. Politimanden Geir efterforsker et makabert trippeldrab, men den teori han til sidst danner sig, kan han ikke fortælle nogen om. Kunstneren Tove laver billeder inspireret af eventyrernes understrømme af seksualitet og død. En dag hører hun en stemme, som taler til hende, som vil hende noget. Bedemanden Syvert bliver urolig, da der ikke rapporteres om nye døde. Noget er i bevægelse i verden, det er, som om den er hjemsøgt – men af hvad og hvorfor?

Du kan købe Det tredje rige online fx. hos Bog&idé eller i den nærmeste boghandel.





Tjenester

Eve har en kæreste, der elsker hende, en impulsiv side og en hemmelig frygt for, at hun spilder sin ungdom ved at være sammen med kun én person.
En aften poster hun en række nøgenbilleder af sig selv online. De bringer hende i kontakt med kvinden Olivia, og gennem hende, med den karismatiske Nathan. Trods Eves forbehold indleder de tre et forhold, som udfordrer Eve præcis lige så meget, som det tryllebinder hende.
I takt med at forholdet udvikler sig, tvinges Eve til at tage stilling til en række grundlæggende spørgsmål, hun aldrig før har stillet sig: Hvad bringer vi hver især med ind i begæret? Hvad afslører det om os selv – og om andre? Og hvordan forliger vi det, vi vil have med det, vi burde ønske os?

Tjenester tager livtag med alle vores givne forestillinger om sex og seksualitet. Lillian Fishmans medrivende debut er både modig og skamløs, saftig og tankevækkende – og pligtlæsning i sin allermest indbydende form. På dansk ved Caroline Minor.

Du kan købe Tjenester af Lillian Fishman i din lokale boghandel eller online fx hos Bog&idé






Stuepigen og kranføreren

♥️♥️♥️♥️ ”En rørende ægteskabshistorie og en fængslende danmarksfortælling” – Politiken

Bent Haller forener i denne roman provinshistorie, danmarkshistorie og arbejderklassehistorie i en stærk historie om et parforhold, et ægteskab, og et familieliv på godt og ondt.

Børge tager på kirkegården for at sige farvel til sin afdøde kone Tove, før han for sidste gang klatrer til vejrs i sin elskede kran nede på havnen, hvor skibsværftet engang lå, og han har arbejdet hele sit liv. Her ser han tilbage på sit liv, som han har besluttet sig for at ende i kranen under himlen. Børge er vokset op på en gård langt ude på landet, men flytter under krigen til Frederikshavn, hvor han får arbejde som rigger på værftet. Han flytter ind i kælderen hos grosserer Villadsen, hvor den frimodige Tove arbejder som stuepige. Hun er involveret i modstandskampen, det samme bliver Børge – og stormende forelsket bliver han også. Tove er et uregerligt gemyt, rastløs og frisindet, men hendes sind rummer også mørkere undertoner – måske farvet af en dyster hemmelighed fra krigens år.

Du kan købe Stuepigen og kranføreren i din lokale boghandel eller online hos fx Bog&idé.





Normal opførsel

Anna er midt i trediverne og vil gerne finde en kæreste. Og det ønsker hendes venner og familie også, at hun gør. Så da hun møder Villads, bliver hun hurtigt sikker på, at det er ham, hun vil have. Villads har styr på sit liv, men han er også flyvsk og utilgængelig, og Annas forelskelse bliver forvandlet til usikkerhed.

Da Anna flytter ind hos Villads i hans smukke lejlighed i indre København, kan hun endelig slappe af, og hun begynder straks at finde sig til rette i sin nye tilværelse. Men snart slår forholdet sprækker.

Normal opførsel er en roman, der skildrer et parforholds giftige dynamikker og destruktive spiraler. Og som undersøger, hvor langt vi er villige til at gå for at blive sammen.

Du kan købe Normal opførsel online hos fx Bog og idé eller i din nærmeste boghandel.





Jeg er egentlig ikke sådan

♥️♥️♥️♥️ “Aubert er ret suveræn” – Politiken

★★★★ “En sitrende skildring af de familiære spændinger, der opstår i en gruppe af mennesker, der alle flår i de bånd, der binder dem sammen.” – Berlingske

Det er maj, og Linnea skal konfirmeres. Kjolen hænger klar til den store fest, men Linnea cykler hvileløst omkring efter en afvisning, hun ikke kan håndtere.

Hanne har ikke været hjemme i bygden, siden dengang hun var ‘hende den tykke’. Nu, hvor hun kommer tilbage til niecens konfirmation med en ny kæreste, mærker hun et voksende raseri over, hvor meget flinkere folk pludselig er overfor hende nu, hvor hun har tabt sig.

Jeg er egentlig ikke sådan er en roman om frygten for de andres blik og længslen efter at blive set – og om det risikable i at slippe andre mennesker ind på livet af sig selv.

Oversat fra norsk af Thomas Korsgaard

Du kan købe Jeg er egentlig ikke sådan online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.






Fantastiske Grace Adams

Mød Grace Adams, 45 år og rasende. Hun er lige blevet fyret fra sit job, skilt fra sin mand gennem tyve år, men værst af alt har hun mistet kontakten til sin teenagedatter Lotte.

Men Grace Adams er fast besluttet på at kæmpe sig tilbage til sit liv. På en smeltende varm sommerdag, i en bilkø i kaotisk London-trafik mister hun besindelsen.

Hun vil vise sin datter, at uanset hvor hårde slag livet tildeler en, skal man kæmpe imod og at kærligheden og sammenholdet er det, der får os igennem selv de værste kriser.

Du kan købe Fantastiske Grace Adams online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 15. marts.

Læs mere om Tara Westovers historie på hendes hjemmeside.





Malma station

Alex Schulmans nye roman Malma station udspiller sig på et tog. Fem personer er på rejse gennem Sverige: et ægtepar i krise, en enlig far og hans datter, og en ung kvinde, der søger svaret på den gåde, hendes mor efterlod hende med.

De rejser alle mod Malma station, og hverken de eller læseren ved, hvordan deres skæbner hænger sammen. De ved heller ikke, at det der sker på endestationen vil ændre deres liv for evigt. Malma station er en bevægende fortælling om hemmeligheder og nedarvede familietraumer på tværs af generationer – og om jagten på sandheden, der kan forandre alt.

Du kan købe Malma station af Alex Schulman online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 23. februar.






Hvor skoven møder stjernerne

hvor skoven møder stjernerne, glendy vanderah, gode bøger

“En rørende og hjertevarm kærlighedshistorie” – Litteratursiden

Jo er en ung forsker, der er på feltarbejde i Illinois’ dybe skove, da et slemt tilredt barn dukker op ved den hytte, hun har lejet hen over sommeren.

Den barfodede pige i den lilla pyjamas kalder sig Ursa, og hun fortæller en mystisk historie om sig selv. Sammen med den lokale landmand Gabe tager Jo sig af Ursa, imens de forsøger at finde frem til sandheden om pigens fortid. Jo og Gabe har dog deres egne ar på sjælen, som de må slås med undervejs.

Hvor skoven møder stjernerne er en varm og bjergtagende fortælling om at leve med det svære i livet og alligevel vælge kærligheden til.

Du kan købe Hvor skoven møder stjernerne online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.





Stilhedens hav

Vinder af Goodreads Choice Awards 2022

“En af Mandels bedste romaner og en af hendes hidtil mest tilfredsstillende opdagelsesrejser ind i spekulativ fiktion.” — The New York Times

I 2401 sættes tidsdetektiven Gaspery-Jacques Roberts til at efterforske en anomali – og opdager en serie af forbundne liv: en ung britisk aristokrat drevet til galskab i de canadiske skove; en forfatter fanget i en pandemi langt væk hjemmefra, samt en af Gasperys egne barndomsvenner, som har fået en ekstraordinær mulighed, der har potentiale til at skabe ravage i universets tidslinje.

Stilhedens hav er en universel og aktuel roman om kunst og kærlighed, der strækker sig gennem tid og rum – fra Vancouver Island i 1912 til en koloni på Månen hundredvis af år senere.

Du kan købe Stilhedens hav online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.





På jagt efter flere fantastiske romanoplevelser? Se listen over 20 bøger der vil gavne din bogsamling

Jeg er hende, der sammenfatter inspirationslister her på Bog.dk. Brug for en anbefaling af en god bog? Tag et kig på et af de +100 boglister, som jeg har skruet sammen her på sitet!