Efteråret nærmer sig, og det betyder stribevis af nye, spændende romaner til din efterårslæsning. Vi giver dig her 10 dejlige bøger, du kan glæde dig til at læse dette efterår.
Christina Englund: Den sidste sol
En villavej i Virum. En nationalpark i Utah. En forsvinden. Hemmeligheder og trusler fra det ydre rum.
Sara vågner til lyden af hoveddøren, der smækker. Hendes mand Michael er på vej til USA for at deltage i en konference om sorte huller. Aftenen inden har de skændtes. Nu er Sara alene tilbage med børnene Malte og Lærke på 17 og 10 år. Michael er astrofysiker og har holdt familien i et stramt greb baseret på videnskab, selvdisciplin og praktiske rutiner. I hans fravær begynder de varme, tørre julidage at blive mere og mere underlige – en svimmel fornemmelse af, at noget er lidt ved siden af, eller at noget er på vej.
Den sidste sol er en roman om den lille kernefamilie under det store kosmos, om det ganske nære og det allerfjerneste. Og om de dragende, destruktive kræfter, der kan styre begge dele
NEXUS ser tilbage på menneskets historie og hvordan informationsstrømme har formet os og verden omkring os. Fra stenalderen til Bibelen, fra heksejagt, stalinisme og nazisme til den genopblussen af populismen, vi ser i dag. Yuval Noah Harari kigger på det komplekse forhold mellem information og sandhed, bureaukrati og mytologi, visdom og magt.
Han udforsker, hvordan forskellige samfund og politiske systemer gennem historien på godt og ondt har brugt information for at nå deres mål. Og han adresserer de presserende valg, vi står over for, når ikke-menneskelig intelligens truer vores eksistens.
Yuval Noah Harari er israelsk historiker, filosof og forfatter til bestsellerne Sapiens: En kort historie om menneskeheden, Homo Deus: En kort historie om i morgen og 21 ting du bør vide om det 21. århundrede.
”Stor romankunst fra den bedste historiefortæller (…) Vrageren rangerer blandt det allerbedste Lars Saabye Christensen har skrevet. Og det siger ikke så lidt.” –Nettavisen
Jørgen Ribe er en anerkendt forfatter, men han har det meste af sit liv holdt på en hemmelighed, som nu truer med at blive afsløret. Den småkriminelle Bendik Ries møder ham ved et tilfælde i Paris, og beslutter sig for, at han vil skrive Ribes biografi. Tilfældigvis kommer han i besiddelse af Jørgen Ribes kuffert, og i den befinder der sig et uudgivet manuskript – et manuskript om Jørgen Ribes opvækst.
Jørgen Ribe er vokset op på Oslos vestkant i en lejlighed med sin far og mor. Moren er hjemmegående, faren er mellemleder på bananmodneriet Banan-Matthiessen. En dag flytter en kvinde og hendes to børn ind i samme opgang. Jørgen bliver hurtigt venner med den jævnaldrende Carl, men det skal senere vise sig at blive et skæbnesvangert venskab. Biografisten forsøger utrætteligt at komme i kontakt med Ribe for at bede om tilladelse til at skrive hans biografi. Jagten bliver næsten til en besættelse, et forsøg på at nå ind til kernen af en forfatter og et liv.
Romanen handler om de valg, vi træffer, og dermed hvordan vi bliver, dem vi er. En roman om grænserne mellem venskab og kærlighed og mellem skyld og forsoning.
Rebecca Makkai: Må jeg stille dig nogle spørgsmål?
Et medrivende mysterium og en dybfølt undersøgelse af en kvindes opgør med sin fortid.
Bodie Kane er filmprofessor, og hun står bag en succesfuld podcast. Hun prøver at lægge sin fortid bag sig: familietragedien der ødelagde hendes ungdom, hendes fire rædsomme år på en kostskole i New Hampshire og mordet på hendes tidligere værelseskammerat Thalia Keith.
Da hun bliver inviteret tilbage til kostskolen som gæsteunderviser, bliver hun konfronteret med alt det, hun har forsøgt at lægge bag sig. For hvad var det, der skete dengang? Hvilken rolle spillede hun selv? Langsomt samler hun brikkerne på ny, og måske er sandheden ilde hørt?
“Makkais triumf af en roman blander indsigtsfuld historiefortælling med en udforskning af samtykke, kontrol og hukommelse […] kombinerer litterær fiktion med spændingen fra en whodunnit, toppet med alle intrigerne fra de bedste kostskole-dramaer.” — Financial Times (London)
Det har altid været Geos største frygt at minde om sin far. Og igennem mange år har tanken om hans og farens mulige ligheder opslugt ham: Er jeg også psykopat, ligesom min far var? Og hvilke konsekvenser har det for mig selv og min familie?
I denne bog søger Geo tilbage igennem sit liv for at finde ud af, om han virkelig har en rem af huden. Vi er med på en vild, underholdende og rørende rejse, når han med sin genkendelige direkte og humoristiske stil fortæller om en opvækst præget af farens vold, løgne og trusler, om et utal af farens groteske handlinger og om absurde situationer, hvor Geos af og til grænsesøgende adfærd har overrasket ham selv.
Chefpsykolog Tine Wøbbe bidrager med viden om psykopater, og endelig følger vi Geo hos til psykiateren, hvor han får det endegyldige svar på, om han bærer sin fars gale sind.
Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted.
Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge?
Ormehavet er fjerde bog i Anne-Marie Vedsø Olesens prisvindende serie, Vølvens vej, som er inspireret af nordisk mytologi og Danmarks jernalder. En stor fortælling om skæbne, ære og handlekraft.
Hvor langt vil et menneske gå for at opnå succes, rigdom, magt?
I 1985 flytter den unge nordmand Kristian Hadeland til London for at studere fotografi. Han er ambitiøs og hensynsløs af natur. Vi følger hans første år i storbyen gennem mange nederlag, men også afgørende møder, ikke mindst med den ti år ældre hollænder Hans, der er besat af teknologi. Samtidig møder Kristian teaterinstruktøren Vivian, der skal opføre Dr. Faustus af Christopher Marlowe, en forestilling, som hun vil have Kristian til at tage billeder til.
I anden del af romanen er det fireogtyve år senere, og Kristian er en succesfuld kunstner med en stor retrospektiv udstilling i New York på vej. Han har nået sine mål, men til hvilken pris?
Natskolen er er fjerde bind i Knausgårds nye romanserie. Natskolen er en roman om, hvordan kunst bliver til, og om hvordan menneskeliv ødelægges. Om de kræfter, der omgiver os, både mørket og lyset, og om et menneskes opstigning og fald.
Meyers Hverdag er til alle, der gerne selv vil lave mad til daglig, også når tiden er knap. Bogen giver en masse inspiration til dagens vigtigste måltid.
I Meyers Hverdag får du 100 opskrifter på enkle og velsmagende hverdagsretter, der passer til et travlt liv. Korte ingredienslister og enkle tilberedningsmetoder sikrer, at aftensmåltidet ikke bliver et stort projekt.
Ud over de mange lækre sæsoninddelte opskrifter, får du gode råd til: * Opbygning af et lager med varer. * Hvad du med fordel kan have i køleskabet, når du kommer sent hjem * Håndtering og tilberedning af klassiske grøntsager. * Temaer der viser, hvordan en råvare kan strækkes til fire forskellige måltider * Madplaner, der sparer tid.
Efter at Morten Kirckhoff kvittede sit direktørjob i reklamebranchen uden andre planer end at følge sine drømme om at være eventyrer på fuld tid, blev han bombarderet med beskeder fra folk, der ville vide, hvor han fandt modet til at skifte retning i livet. Indtil da havde han aldrig set sig selv som modig og havde faktisk ikke skænket begrebet en tanke.
I denne bog deler han nogle af sine mange historier fra sit liv og sine rejser i 120 lande. Det er historier om, hvordan han udforskede barndommens mørke skove alene i natten, trængte ind på forladte steder med hjertet hamrende i brystet og malede graffiti med politiet i hælene. Og om at rejse ud i verden igen og igen, starte virksomheder, skifte retning og gå efter kærligheden.
Samtidig udforsker han modets natur gennem samtaler med Pia Søltoft, Lene Tanggaard, Peter Lund Madsen og Morten Münster, hvor han blandt andet stiller spørgsmålene: Sidder modet i hjernen, i hjertet eller begge steder? Er nogle født mere modige end andre? Svigter modet i dagens Danmark? Kan man øve sig mere modig? Og hvad sker der, hvis man bliver mere bevidst om, hvad det vil sige at være modig?
Efteråret nærmer sig, og det betyder stribevis af nye, spændende romaner til din efterårslæsning. Vi giver dig her 10 dejlige bøger, du kan glæde dig til at læse dette efterår.
Christina Englund: Den sidste sol
En villavej i Virum. En nationalpark i Utah. En forsvinden. Hemmeligheder og trusler fra det ydre rum.
Sara vågner til lyden af hoveddøren, der smækker. Hendes mand Michael er på vej til USA for at deltage i en konference om sorte huller. Aftenen inden har de skændtes. Nu er Sara alene tilbage med børnene Malte og Lærke på 17 og 10 år. Michael er astrofysiker og har holdt familien i et stramt greb baseret på videnskab, selvdisciplin og praktiske rutiner. I hans fravær begynder de varme, tørre julidage at blive mere og mere underlige – en svimmel fornemmelse af, at noget er lidt ved siden af, eller at noget er på vej.
Den sidste sol er en roman om den lille kernefamilie under det store kosmos, om det ganske nære og det allerfjerneste. Og om de dragende, destruktive kræfter, der kan styre begge dele
Du kan købe Den sidste sol online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.
Yuval Noah Harari: Nexus
NEXUS ser tilbage på menneskets historie og hvordan informationsstrømme har formet os og verden omkring os. Fra stenalderen til Bibelen, fra heksejagt, stalinisme og nazisme til den genopblussen af populismen, vi ser i dag. Yuval Noah Harari kigger på det komplekse forhold mellem information og sandhed, bureaukrati og mytologi, visdom og magt.
Han udforsker, hvordan forskellige samfund og politiske systemer gennem historien på godt og ondt har brugt information for at nå deres mål. Og han adresserer de presserende valg, vi står over for, når ikke-menneskelig intelligens truer vores eksistens.
Yuval Noah Harari er israelsk historiker, filosof og forfatter til bestsellerne Sapiens: En kort historie om menneskeheden, Homo Deus: En kort historie om i morgen og 21 ting du bør vide om det 21. århundrede.
Du kan købe Nexus online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.
Lars Saaby Christensen: Vrageren
”Stor romankunst fra den bedste historiefortæller (…) Vrageren rangerer blandt det allerbedste Lars Saabye Christensen har skrevet. Og det siger ikke så lidt.” –Nettavisen
Jørgen Ribe er en anerkendt forfatter, men han har det meste af sit liv holdt på en hemmelighed, som nu truer med at blive afsløret. Den småkriminelle Bendik Ries møder ham ved et tilfælde i Paris, og beslutter sig for, at han vil skrive Ribes biografi. Tilfældigvis kommer han i besiddelse af Jørgen Ribes kuffert, og i den befinder der sig et uudgivet manuskript – et manuskript om Jørgen Ribes opvækst.
Jørgen Ribe er vokset op på Oslos vestkant i en lejlighed med sin far og mor. Moren er hjemmegående, faren er mellemleder på bananmodneriet Banan-Matthiessen. En dag flytter en kvinde og hendes to børn ind i samme opgang. Jørgen bliver hurtigt venner med den jævnaldrende Carl, men det skal senere vise sig at blive et skæbnesvangert venskab. Biografisten forsøger utrætteligt at komme i kontakt med Ribe for at bede om tilladelse til at skrive hans biografi. Jagten bliver næsten til en besættelse, et forsøg på at nå ind til kernen af en forfatter og et liv.
Romanen handler om de valg, vi træffer, og dermed hvordan vi bliver, dem vi er. En roman om grænserne mellem venskab og kærlighed og mellem skyld og forsoning.
Du kan købe Vrageren online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.
Rebecca Makkai: Må jeg stille dig nogle spørgsmål?
Et medrivende mysterium og en dybfølt undersøgelse af en kvindes opgør med sin fortid.
Bodie Kane er filmprofessor, og hun står bag en succesfuld podcast. Hun prøver at lægge sin fortid bag sig: familietragedien der ødelagde hendes ungdom, hendes fire rædsomme år på en kostskole i New Hampshire og mordet på hendes tidligere værelseskammerat Thalia Keith.
Da hun bliver inviteret tilbage til kostskolen som gæsteunderviser, bliver hun konfronteret med alt det, hun har forsøgt at lægge bag sig. For hvad var det, der skete dengang? Hvilken rolle spillede hun selv? Langsomt samler hun brikkerne på ny, og måske er sandheden ilde hørt?
“Makkais triumf af en roman blander indsigtsfuld historiefortælling med en udforskning af samtykke, kontrol og hukommelse […] kombinerer litterær fiktion med spændingen fra en whodunnit, toppet med alle intrigerne fra de bedste kostskole-dramaer.” — Financial Times (London)
Du kan købe Må jeg stille dig nogle spørgsmål online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.
Geo: Er jeg (også) psykopat?
Det har altid været Geos største frygt at minde om sin far. Og igennem mange år har tanken om hans og farens mulige ligheder opslugt ham: Er jeg også psykopat, ligesom min far var? Og hvilke konsekvenser har det for mig selv og min familie?
I denne bog søger Geo tilbage igennem sit liv for at finde ud af, om han virkelig har en rem af huden. Vi er med på en vild, underholdende og rørende rejse, når han med sin genkendelige direkte og humoristiske stil fortæller om en opvækst præget af farens vold, løgne og trusler, om et utal af farens groteske handlinger og om absurde situationer, hvor Geos af og til grænsesøgende adfærd har overrasket ham selv.
Chefpsykolog Tine Wøbbe bidrager med viden om psykopater, og endelig følger vi Geo hos til psykiateren, hvor han får det endegyldige svar på, om han bærer sin fars gale sind.
Du kan købe Er jeg (også) psykopat? online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.
Anne-Marie Vedsø Olesen: Ormehavet
Noget er galt i Yggdrasils ni verdner. Slanger myldrer frem fra deres skjul, oversvømmelser, hedebølger og jordskælv hærger, og i havet pisker Midgårdsormen med halen. Mens stormvejr og skybrud tager til, må Snehild sejle over havet i et forsøg på at genfinde sin mor, som hun har hørt befinder sig i Vanaheim, de vilde naturkræfters ursted.
Samtidig vakler magtbalancen i menneskenes verden, og høvdingedatteren Berghild vokser i styrke. Kan hun udfordre sin tidligere elskede, kong Roald i Himlinge?
Ormehavet er fjerde bog i Anne-Marie Vedsø Olesens prisvindende serie, Vølvens vej, som er inspireret af nordisk mytologi og Danmarks jernalder. En stor fortælling om skæbne, ære og handlekraft.
Du kan købe Ormehavet online på fx Saxo.com eller i din lokale boghandel.
Karl Ove Knausgård: Natskolen
Hvor langt vil et menneske gå for at opnå succes, rigdom, magt?
I 1985 flytter den unge nordmand Kristian Hadeland til London for at studere fotografi. Han er ambitiøs og hensynsløs af natur. Vi følger hans første år i storbyen gennem mange nederlag, men også afgørende møder, ikke mindst med den ti år ældre hollænder Hans, der er besat af teknologi. Samtidig møder Kristian teaterinstruktøren Vivian, der skal opføre Dr. Faustus af Christopher Marlowe, en forestilling, som hun vil have Kristian til at tage billeder til.
I anden del af romanen er det fireogtyve år senere, og Kristian er en succesfuld kunstner med en stor retrospektiv udstilling i New York på vej. Han har nået sine mål, men til hvilken pris?
Natskolen er er fjerde bind i Knausgårds nye romanserie. Natskolen er en roman om, hvordan kunst bliver til, og om hvordan menneskeliv ødelægges. Om de kræfter, der omgiver os, både mørket og lyset, og om et menneskes opstigning og fald.
Du kan købe Natskolen online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.
Maren Uthaug: 88%
88% af alle kvinder forstår, at mænd ikke kan gå frit rundt iblandt os. Resten tager fejl.
88% er en fortsættelse til fremtidsromanen 11%, hvor kvinderne endelig har taget over.
11% vandt De Gyldne Laurbær i 2022 og er siden udgivelsen blevet oversat til flere sprog.
Du kan købe 88% online eller i din nærmeste boghandel.
Find 88 procent hos Bog & idé her
Find 88 procent hos Saxo.com her
Meyers hverdag
Meyers Hverdag er til alle, der gerne selv vil lave mad til daglig, også når tiden er knap. Bogen giver en masse inspiration til dagens vigtigste måltid.
I Meyers Hverdag får du 100 opskrifter på enkle og velsmagende hverdagsretter, der passer til et travlt liv. Korte ingredienslister og enkle tilberedningsmetoder sikrer, at aftensmåltidet ikke bliver et stort projekt.
Ud over de mange lækre sæsoninddelte opskrifter, får du gode råd til:
* Opbygning af et lager med varer.
* Hvad du med fordel kan have i køleskabet, når du kommer sent hjem
* Håndtering og tilberedning af klassiske grøntsager.
* Temaer der viser, hvordan en råvare kan strækkes til fire forskellige måltider
* Madplaner, der sparer tid.
Du kan købe Meyers Hverdag online hos fx Saxo eller i din nærmeste boghandel.
Morten Kirckhoff: Hvad er det bedste der kan ske?
Efter at Morten Kirckhoff kvittede sit direktørjob i reklamebranchen uden andre planer end at følge sine drømme om at være eventyrer på fuld tid, blev han bombarderet med beskeder fra folk, der ville vide, hvor han fandt modet til at skifte retning i livet. Indtil da havde han aldrig set sig selv som modig og havde faktisk ikke skænket begrebet en tanke.
I denne bog deler han nogle af sine mange historier fra sit liv og sine rejser i 120 lande. Det er historier om, hvordan han udforskede barndommens mørke skove alene i natten, trængte ind på forladte steder med hjertet hamrende i brystet og malede graffiti med politiet i hælene. Og om at rejse ud i verden igen og igen, starte virksomheder, skifte retning og gå efter kærligheden.
Samtidig udforsker han modets natur gennem samtaler med Pia Søltoft, Lene Tanggaard, Peter Lund Madsen og Morten Münster, hvor han blandt andet stiller spørgsmålene: Sidder modet i hjernen, i hjertet eller begge steder? Er nogle født mere modige end andre? Svigter modet i dagens Danmark? Kan man øve sig mere modig? Og hvad sker der, hvis man bliver mere bevidst om, hvad det vil sige at være modig?
Du kan købe Hvad er det bedste, der kan ske? online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.
På jagt efter flere bøger til din efterårslæsning? Se også 30 virkelig gode bøger du bør læse
Andre læste også: