Strik fra den arktiske skærgård af Weichien Chaner er en coffee table-bog med 15 jordnære strikkeropskrifter i mønstre inspireret af polarcirklens natur. Bogen er en kærlighedserklæring til strik, til naturen og til et liv i langsomt tempo. Begynd din læsning her.
Strik fra den arktiske skærgård er skabt af designer og strikker Weichien Chan, der står bag bloggen The petite knitter og instragramprofilen @thepetiteknitter med 135.000 følgere. Hun bor i Iqaluit, ved 60 nordlig bredde, lige neden for polarcirklen. De isklædte bjerge, tundradalene og de kolde vintre inspirerer både farvepaletten og strikkeopskrifterne i Strik fra den arktiske skærgård.
Strik fra den arktiske skærgård indeholder strikkeopskrifter på sweatre, sokker, huer og vanter til alle køn, aldre og størrelse. Samtidig er det en strikkebog med langt mere end strikkeopskrifter. Det er en hyldest til livet i Arktis i pagt med naturen, hvor Chans kærlighed til strik og til den unikke natur kombineres igennem de afdæmpede farver og smukke mønstre. Læs et uddrag af bogen her.
Strik fra den arktiske skærgård
FORORD:
Hej! Jeg hedder Weichien og er forfatter til denne bog. I det digitale strikkeunivers er jeg mest kendt som thepetiteknitter.
Jeg bor i en afsidesliggende by på øen Baffin Island i det arktiske canadiske ishav, byen hedder Iqaluit. I mit lille hjørne af verden, hvor vinteren varer mere end halvdelen af året, er det rart at kunne strikke sit eget uldne tøj.
I vinterens mørkeste tid står jeg op før solopgang om morgenen og kommer hjem, efter at solen er gået ned. Efter at have viklet mig ud af min uldne strikhue, sælskindslufferne, de store termostøvler og det ekstra halvandet kilo tøj, som jeg har på, tumler jeg ind ad døren, siger hej til Saskie, min kanin, og tænder op i brændeovnen.
Dette ritual er et sikkert tegn på, at vi er midt i den dybe, mørke arktiske vinter. Snart hører jeg lyden af træpillernes knitren i ilden, langsomt bliver der lunere inden døre, og min hjerne fortæller mig, at det er tid til at strikke. Jeg sætter mig til rette i et hyggeligt hjørne, griber garnet og går i gang.
Det er ikke alle, der ved, at jeg blev født i troperne og flyttede til Canada som stor teenager. Jeg lærte at strikke af en kær ven, Alex, som jeg mødte som udvekslingsstuderende i Norge. Jeg oplevede strikke kulturen som meget levende og aktiv i Norden. Til ethvert middagsselskab, som jeg deltog i, havde mindst en af gæsterne taget strikketøj med. Selvom jeg aldrig kom i gang med at strikke, mens jeg boede i Skandinavien, har mit ophold der alligevel skubbet mig lidt i den retning.
Jeg husker julen det år, hvor jeg lærte at strikke. Jeg afsluttede min anden udvekslingsperiode i Belgien. Vi var på Alex’ hjemmebane i Nice. Det var en mild 20 grader varm vinterdag ved Middelhavet. Mens vi var på stranden, besluttede jeg efter en pludselig indskydelse, at jeg ville lære at strikke. Alex gik gladeligt med på ideen, og vi tog straks afsted for at opspore noget garn. Vi endte med at købe fransk merinould.
Det første, jeg strikkede, var et halstørklæde i retstrik med brede striber. Jeg holdt mig vågen med mit strikketøj til langt ud på natten, i overbevisning om at jeg kunne beherske teknikken ved daggry. Det var, som om det at kunne strikke skulle opsummere og fuldende min tid i Europa.
Få dage efter at jeg for første gang havde haft strikkepinde i hænderne, gik jeg ombord på et fly og rejste tilbage til Canada. Tre år senere oprettede jeg thepetiteknitter og har ikke set mig tilbage siden. Mit første strikketøj lignede knap nok et rigtigt tørklæde, men det førte mig ud på en rejse, som jeg aldrig havde forestillet mig, jeg skulle tage.
Strik tager tid, det er nok den langsomste form for ”slow fashion”. Hver maske i strikkekunsten skabes ud fra en tanke – fra idé og strikkeprøver til selve strikningen, hvert trin i processen rummer bevidste valg. Når man bor på en arktisk ø, hvor ingen nogensinde har travlt, tager man én ting for givet, som andre folk rundtomkring i verden ønsker sig mere af – tid!
STRIK FRA DEN ARKTISKE SKÆRGÅRD er min første bog, og jeg er meget spændt på – og lidt nervøs for – at præsentere den. Jeg vil gerne tage jer med på en tur gennem den arktiske tundra, som jeg finder uendelig inspirerende. Det sted, jeg er så heldig at kunne kalde mit hjem. Jeg håber også med denne bog, at vi sammen kan sætte farten ned, nyde de små ting omkring os og sætte pris på, hvad vi har.
Af hjertet tak for, at du vil deltage i min strikkerejse. Det glæder mig meget.
OM DENNE BOG:
Denne bog indeholder et særligt udvalg af mine strikdesign: seks forskellige sweatre og tre slags vanter, huer og sokker. Hvert design er skabt i et tidløst og klassisk look. Kollektionen henvender sig især til øvede og let øvede strikkere, der elsker farvestrik og mønstre strikket efter diagram, og som vil strikke tøj med lang holdbarhed.
Uanset om du er ny eller erfaren udi farvestrik, vil du kunne prøve noget nyt. Denne bog giver dig mulighed for at udtrykke dit mest farveglade jeg og eksperimentere med kulører og kontraster. Hvis du er en mere afdæmpet person, ligesom mig, kan du glæde dig over alle de neutrale toner og jordfarver, som jeg har valgt at strikke med.
Farvestrik (også kaldet jacquard eller fair isle, opkaldt efter den skotske ø Fair Isle) er egentlig en ret enkel strikketeknik. Især fordi alle modeller i bogen strikkes rundt, og man næsten altid kun strikker retmasker. Til gengæld er der så lige flotteringerne – de løse tråde på bagsiden – der indimellem kan være irriterende.
Selvom mønsterteknikken virker simpel, er der ingen grænser for, hvilke mønstre og motiver man kan skabe. Jeg elsker at se, hvor forskelligt farverne præsenterer sig i forskellige kombinationer, når man strikker fair isle. Mønsterstrik med motiver og farver kan være de rene kunstværker.
Frem for en præcis manual betragter jeg mine opskrifter som en vejledning. Hver krop er unik. Jeg opfordrer til ændringer af enhver slags for at få strikketøjet til at passe bedst muligt. Det skønne ved at strikke selv er jo netop, at man kan sætte sit personlige præg på arbejdet. Herunder er nogle nyttige punkter at overveje, inden du slår masker op til dit næste projekt.
STØRRELSER
Mine sweatre og tilbehøret er tiltænkt mennesker af alle køn og faconer, og sweateropskrifterne rummer 10 forskellige størrelser fra teenager til voksen. Størrelserne dækker brystvidde 71160 cm. Sokkerne er i 9 eller 11 størrelser, fra småbørn til voksne. Vanterne er i 3 størrelser. Også huerne er i 3 størrelser, der passer de fleste hoved
PASFORM
Jeg foretrækker en bred, lige og kønsneutral facon til mine sweateropskrifter, som tilbyder to forskellige ærme og kropslængder og flere valgmuligheder undervejs. Med vendestrik kan du forme halsudskæringen, eller du kan lade halsen være ens for og bag. Du kan vælge mere eller mindre bevægelsesvidde, og du kan tilpasse sweatrene til ønsket volumen over bryst og mave – opskrifterne foreslår hvordan. Sokker, huer og vanter har 10 % negativ vidde, så de sidder tæt.
DIAGRAMMER
Mønsterdiagrammer læses fra højre mod venstre og nedefra og op. Alle modeller strikkes rundt i glatstrik, så alle masker i mønsteret strikkes ret.
MÅL
Alle mål angivet i begyndelsen af opskriften gælder det færdige arbejde og inkluderer den tilsigtede positive eller negative bevægelsesvidde til den specifikke opskrift.
STRIKKEFASTHED
Det er meget vigtigt at give sig tid til at lave en strikkeprøve, inden man begynder på selve strikketøjet. Strik prøven rundt og i mønster efter diagram for at opnå den største præcision. Så kan du vælge den størrelse i opskriften, der passer bedst. Juster om nødvendigt pindestørrelsen. Blok prøven for at kunne måle den rigtige strikkefasthed.
MÅLTAGNING
Her er en vejledning til at tage mål og aflæse målskitserne i bogen. Få en anden til at måle din krop, og noter tallene.
A: BRYSTVIDDE – løft armene op, og mål omkredsen det bredeste sted over brystet.
B1: SIDELÆNGDE, KORT (”CROPPED”) – begynd under armen, og mål til den naturlige taljelinje.
B2: SIDELÆNGDE, STANDARD – begynd under armen, og mål til øverst på hoften.
C1: ÆRMELÆNGDE, STUMPET – hold armen let bøjet, og mål fra under armen til 5 cm over håndleddet (= lidt længere end trekvartærme).
C2: ÆRMELÆNGDE, HEL – hold armen let bøjet, og mål fra under armen til håndleddet.
D: OVERARM – mål omkring det bredeste sted på overarmen (biceps).
E: HÅNDLEDSVIDDE – mål omkredsen ved håndledsknoglen.
F: BÆRESTYKKETS DYBDE – mål fra kravebenet til lige neden for brystet.
Det skønne ved håndstrik er muligheden for at tilpasse strikketøjet til personlige mål, så det bliver helt unikt og passer til den, der skal bruge det.
STRIK I ARKTIS:
STRIK FRA DEN ARKTISKE SKÆRGÅRD er en hyldest til mit liv i Arktis.
Jeg bor i Iqaluit, ved 60 grader nordlig bredde og lige neden for polarcirklen. Iqaluit (udtales iikaluit) betyder ”stedet med mange fisk” på inuktitut. Iqaluit er hovedstad i Canadas største territorium, vi befinder os ved Ishavet og er velsignet med polarklima.
I modsætning til hvad mange måske tror, oplever vi fire tydeligt definerede årstider: Den arktiske vinter er lang og mørk, foråret friskt og snefyldt, vores sommer intens og frodig, mens efteråret er dunkelt og indbyder til hygge.
Det begynder typisk at sne i september, og Ishavet fryser til nytår. Ved midvinter bliver der lyst klokken 9 og mørkt fra midt på dagen. Selvom solen kun lige bliver hængende over horisonten på de korteste dage, er jeg taknemlig for dog at få et glimt af den hver dag.
Jeg døjer med det manglende dagslys om vinteren, men strikning hjælper mig til at glemme det. Et lyspunkt, og noget, jeg virkelig glæder mig til om vinteren, er at se nordlys, der danser på den mørke og iskolde arktiske himmel.
Mens regn i april og blomster i maj er almindelige forårskendetegn over det meste af den nordlige halvkugle, byder vores forår på snestorme i maj og tøvejr i juni. Det meterhøje snelag, der har hobet sig op i løbet af vinteren, kræver frisk forårssne til at fremme tundraens optøning.
Hvis jeg skulle vælge en yndlingsårstid, ville det blive det arktiske forår. Lyset vender langsomt tilbage, og dage med blød, let sne minder mig om, hvorfor jeg har valgt at leve i Arktis. Årstiden er perfekt til ture over den frosne tundra og Ishavet. Det er sjovt at køre på snescooter, og hvis jeg er rigtig eventyrlysten, kører jeg med hundeslæde over den frosne bugt. Nogle gange er jeg heldig at se polarharer hoppe omkring på tundraen.
Iqaluit kan kun nås med fly. Der er tre og en halv times flyvetur til den nærmeste storby i Canada og to timer til Nuuk i Grønland. Dagligvarer, nødvendigt udstyr og post bliver sendt til os med fragtfly. Tre gange om året får vi forsyninger med skib, når Ishavet i nogle få måneder er sejlbart. De fleste af byens indbyggere får leveret møbler, byggematerialer, køretøjer, husholdningsmaskiner og andet inventar med disse forsyningsskibe.
Den forventningsfulde spænding blandt folk, når sejlsæsonen nærmer sig, er noget, som kun en nordboer vil forstå. I skrivende stund forventes sæsonens første skib at ankomme om en måneds tid. Jeg kan allerede fornemme, hvilken aktivitet det giver. I 2023 var sejlsæsonen helt særlig, da Iqaluit kunne indvie en helt ny havn.
Jeg har lært meget om tålmodighed ved at bo så langt mod nord. Hvis man går glip af sommerens forsyningsskibe, må man vente mindst et år med at få sine varer leveret. Ting, som mange tager for givet – at kunne gå ind i en butik og købe præcis, hvad man skal bruge – er en luksus, vi ikke kender her. En gang imellem er varehylderne i vores to købmandsbutikker tomme, fordi flyet ikke kunne lande på grund af vejret.
Det er også nogle gange sket, at vores hovedvandforsyning har været forurenet, og vi er løbet tør for rent drikkevand, som så må flyves ind sydfra. Der findes heller ikke nogen garnforretning i området, men heldigvis mange muligheder for onlinehandel. Dog synes jeg, at det er udfordrende at vælge farver ud fra et skærmbillede. Mit strikkegarn krydser landegrænser og oceaner for at nå frem, og jeg værdsætter hvert enkelt nøgle og fed, jeg modtager.
Ikke at have adgang til indkøbscentre og butikker har også lært mig at kræve mindre, at have behov for færre ting. Det har lært mig noget om minimalisme: Jo færre ting jeg ejer, jo mindre har jeg egentlig brug for. Der er ingen modebutikker på min vej, ingen fristelser eller impulskøb. Hver en handel, jeg gør, er velovervejet. Derfor sætter jeg pris på de ting, jeg har. Jeg værdsætter det hjemmelavede kunsthåndværk.
Mange tænker om tundraen, at den er gold, snedækket og hvid. Men om sommeren springer den ud og myldrer af liv. Tundraen forsyner os med blomstrende gederams til syltetøj, blåbær til tærter og kæruld til pynt i vaser. Vandløbene giver os fjeldørreder og det friskeste drikkevand.
I de lange sommerdage, hvor solen aldrig går ned, plukker jeg kæruld, som jeg hænger til tørre i små buketter rundtomkring i huset. Vi samler bær og svampe og små minder fra naturen. Om sommeren går strikningen lidt langsommere, roligere og lettere. Dagene er lange, og der er masser af lys.
Tundraen er habitat for dyr, der trives i polarklimaet. Den er legeplads for isbjørne, moskusokser, polarræve og harer, hvidhvaler, narhvaler, rensdyr og hvalrosser. Iqaluit lever virkelig op til sit navn som stedet med mange fisk. Hvert år spiser vi en overflod af fjeldørred – på ægte tundra til tallerkenvis. Jeg elsker rå fjeldørred på et leje af dampkogt ris.
Jeg plejer at sige, at det er sweatervejr hele året i Arktis. Det er der en vis sandhed i, men jeg har også indset, at det er en selvopfunden undskyldning for at bruge tid på at strikke. Der er noget meget tilfredsstillende ved at strikke sit eget tøj, maske for maske. Strik er langsomt, meditativt og meningsfyldt. I en verden med fokus på effektivitet er det skønt at skabe noget med sine egne hænder. Strik har lært mig at sætte farten ned og nyde at lave håndarbejde.
Tundraen er min farvepalet. Mit strikdesign er en fortolkning af livet nord for den 60. breddegrad. Det indeholder mine oplevelser, mine indtryk, mine landskaber og min kærlighed til det Arktis, jeg er så heldig at kunne kalde mit hjem. Jeg håber, at du, mens du strikker efter mine opskrifter, vil nyde et udsnit af den arktiske tundra set med mine øjne.
Weichien Chan: Strik fra den arktiske skærgård
Strik fra den arktiske skærgård er en hyldest til mønsterstrik og rare jordfarver.
Weichien Chan bor ved polarcirklen i et landskab præget af isklædte bjerge, vidtstrakte tundradale og kolde vintre.
I denne bog bliver hendes kærlighed til strik og til den smukke natur kombineret i 15 opskrifter på sweatre, sokker, huer og vanter, der holder dig varm, uanset hvor langt nordpå du rejser.
Opskrifterne dyrker enkle pasformer, iøjnefaldende mønstre og afstemte farver. Størrelserne spænder fra teenage- til voksenstørrelser, og de mange diagrammer og gode råd om teknik, farve og garn, gør det nemt at komme i mål med selv mere komplicerede projekter.
Sammen med de stemningsfulde fotos giver bogen et indblik i det langsomme og nøjsomme liv i den arktiske skærgård, hvor naturen sætter dagsordenen og leverer enestående inspiration til smukt strik.
Strik fra den arktiske skærgård af Weichien Chaner er en coffee table-bog med 15 jordnære strikkeropskrifter i mønstre inspireret af polarcirklens natur. Bogen er en kærlighedserklæring til strik, til naturen og til et liv i langsomt tempo. Begynd din læsning her.
Strik fra den arktiske skærgård er skabt af designer og strikker Weichien Chan, der står bag bloggen The petite knitter og instragramprofilen @thepetiteknitter med 135.000 følgere. Hun bor i Iqaluit, ved 60 nordlig bredde, lige neden for polarcirklen. De isklædte bjerge, tundradalene og de kolde vintre inspirerer både farvepaletten og strikkeopskrifterne i Strik fra den arktiske skærgård.
LÆS OGSÅ: Strik med fluff og farver: De bedste strikketips fra Julie Embrå
Strik fra den arktiske skærgård indeholder strikkeopskrifter på sweatre, sokker, huer og vanter til alle køn, aldre og størrelse. Samtidig er det en strikkebog med langt mere end strikkeopskrifter. Det er en hyldest til livet i Arktis i pagt med naturen, hvor Chans kærlighed til strik og til den unikke natur kombineres igennem de afdæmpede farver og smukke mønstre. Læs et uddrag af bogen her.
Strik fra den arktiske skærgård
FORORD:
Hej! Jeg hedder Weichien og er forfatter til denne bog. I det digitale strikkeunivers er jeg mest kendt som thepetiteknitter.
Jeg bor i en afsidesliggende by på øen Baffin Island i det arktiske canadiske ishav, byen hedder Iqaluit. I mit lille hjørne af verden, hvor vinteren varer mere end halvdelen af året, er det rart at kunne strikke sit eget uldne tøj.
I vinterens mørkeste tid står jeg op før solopgang om morgenen og kommer hjem, efter at solen er gået ned. Efter at have viklet mig ud af min uldne strikhue, sælskindslufferne, de store termostøvler og det ekstra halvandet kilo tøj, som jeg har på, tumler jeg ind ad døren, siger hej til Saskie, min kanin, og tænder op i brændeovnen.
Dette ritual er et sikkert tegn på, at vi er midt i den dybe, mørke arktiske vinter. Snart hører jeg lyden af træpillernes knitren i ilden, langsomt bliver der lunere inden døre, og min hjerne fortæller mig, at det er tid til at strikke. Jeg sætter mig til rette i et hyggeligt hjørne, griber garnet og går i gang.
Det er ikke alle, der ved, at jeg blev født i troperne og flyttede til Canada som stor teenager. Jeg lærte at strikke af en kær ven, Alex, som jeg mødte som udvekslingsstuderende i Norge. Jeg oplevede strikke kulturen som meget levende og aktiv i Norden. Til ethvert middagsselskab, som jeg deltog i, havde mindst en af gæsterne taget strikketøj med. Selvom jeg aldrig kom i gang med at strikke, mens jeg boede i Skandinavien, har mit ophold der alligevel skubbet mig lidt i den retning.
Jeg husker julen det år, hvor jeg lærte at strikke. Jeg afsluttede min anden udvekslingsperiode i Belgien. Vi var på Alex’ hjemmebane i Nice. Det var en mild 20 grader varm vinterdag ved Middelhavet. Mens vi var på stranden, besluttede jeg efter en pludselig indskydelse, at jeg ville lære at strikke. Alex gik gladeligt med på ideen, og vi tog straks afsted for at opspore noget garn. Vi endte med at købe fransk merinould.
Det første, jeg strikkede, var et halstørklæde i retstrik med brede striber. Jeg holdt mig vågen med mit strikketøj til langt ud på natten, i overbevisning om at jeg kunne beherske teknikken ved daggry. Det var, som om det at kunne strikke skulle opsummere og fuldende min tid i Europa.
Få dage efter at jeg for første gang havde haft strikkepinde i hænderne, gik jeg ombord på et fly og rejste tilbage til Canada. Tre år senere oprettede jeg thepetiteknitter og har ikke set mig tilbage siden. Mit første strikketøj lignede knap nok et rigtigt tørklæde, men det førte mig ud på en rejse, som jeg aldrig havde forestillet mig, jeg skulle tage.
Strik tager tid, det er nok den langsomste form for ”slow fashion”. Hver maske i strikkekunsten skabes ud fra en tanke – fra idé og strikkeprøver til selve strikningen, hvert trin i processen rummer bevidste valg. Når man bor på en arktisk ø, hvor ingen nogensinde har travlt, tager man én ting for givet, som andre folk rundtomkring i verden ønsker sig mere af – tid!
STRIK FRA DEN ARKTISKE SKÆRGÅRD er min første bog, og jeg er meget spændt på – og lidt nervøs for – at præsentere den. Jeg vil gerne tage jer med på en tur gennem den arktiske tundra, som jeg finder uendelig inspirerende. Det sted, jeg er så heldig at kunne kalde mit hjem. Jeg håber også med denne bog, at vi sammen kan sætte farten ned, nyde de små ting omkring os og sætte pris på, hvad vi har.
Af hjertet tak for, at du vil deltage i min strikkerejse. Det glæder mig meget.
OM DENNE BOG:
Denne bog indeholder et særligt udvalg af mine strikdesign: seks forskellige sweatre og tre slags vanter, huer og sokker. Hvert design er skabt i et tidløst og klassisk look. Kollektionen henvender sig især til øvede og let øvede strikkere, der elsker farvestrik og mønstre strikket efter diagram, og som vil strikke tøj med lang holdbarhed.
Uanset om du er ny eller erfaren udi farvestrik, vil du kunne prøve noget nyt. Denne bog giver dig mulighed for at udtrykke dit mest farveglade jeg og eksperimentere med kulører og kontraster. Hvis du er en mere afdæmpet person, ligesom mig, kan du glæde dig over alle de neutrale toner og jordfarver, som jeg har valgt at strikke med.
Farvestrik (også kaldet jacquard eller fair isle, opkaldt efter den skotske ø Fair Isle) er egentlig en ret enkel strikketeknik. Især fordi alle modeller i bogen strikkes rundt, og man næsten altid kun strikker retmasker. Til gengæld er der så lige flotteringerne – de løse tråde på bagsiden – der indimellem kan være irriterende.
Selvom mønsterteknikken virker simpel, er der ingen grænser for, hvilke mønstre og motiver man kan skabe. Jeg elsker at se, hvor forskelligt farverne præsenterer sig i forskellige kombinationer, når man strikker fair isle. Mønsterstrik med motiver og farver kan være de rene kunstværker.
Frem for en præcis manual betragter jeg mine opskrifter som en vejledning. Hver krop er unik. Jeg opfordrer til ændringer af enhver slags for at få strikketøjet til at passe bedst muligt. Det skønne ved at strikke selv er jo netop, at man kan sætte sit personlige præg på arbejdet. Herunder er nogle nyttige punkter at overveje, inden du slår masker op til dit næste projekt.
STØRRELSER
Mine sweatre og tilbehøret er tiltænkt mennesker af alle køn og faconer, og sweateropskrifterne rummer 10 forskellige størrelser fra teenager til voksen. Størrelserne dækker brystvidde 71160 cm. Sokkerne er i 9 eller 11 størrelser, fra småbørn til voksne. Vanterne er i 3 størrelser. Også huerne er i 3 størrelser, der passer de fleste hoved
PASFORM
Jeg foretrækker en bred, lige og kønsneutral facon til mine sweateropskrifter, som tilbyder to forskellige ærme og kropslængder og flere valgmuligheder undervejs. Med vendestrik kan du forme halsudskæringen, eller du kan lade halsen være ens for og bag. Du kan vælge mere eller mindre bevægelsesvidde, og du kan tilpasse sweatrene til ønsket volumen over bryst og mave – opskrifterne foreslår hvordan. Sokker, huer og vanter har 10 % negativ vidde, så de sidder tæt.
DIAGRAMMER
Mønsterdiagrammer læses fra højre mod venstre og nedefra og op. Alle modeller strikkes rundt i glatstrik, så alle masker i mønsteret strikkes ret.
MÅL
Alle mål angivet i begyndelsen af opskriften gælder det færdige arbejde og inkluderer den tilsigtede positive eller negative bevægelsesvidde til den specifikke opskrift.
STRIKKEFASTHED
Det er meget vigtigt at give sig tid til at lave en strikkeprøve, inden man begynder på selve strikketøjet. Strik prøven rundt og i mønster efter diagram for at opnå den største præcision. Så kan du vælge den størrelse i opskriften, der passer bedst. Juster om nødvendigt pindestørrelsen. Blok prøven for at kunne måle den rigtige strikkefasthed.
MÅLTAGNING
Her er en vejledning til at tage mål og aflæse målskitserne i bogen. Få en anden til at måle din krop, og noter tallene.
A: BRYSTVIDDE – løft armene op, og mål omkredsen det bredeste sted over brystet.
B1: SIDELÆNGDE, KORT (”CROPPED”) – begynd under armen, og mål til den naturlige taljelinje.
B2: SIDELÆNGDE, STANDARD – begynd under armen, og mål til øverst på hoften.
C1: ÆRMELÆNGDE, STUMPET – hold armen let bøjet, og mål fra under armen til 5 cm over håndleddet (= lidt længere end trekvartærme).
C2: ÆRMELÆNGDE, HEL – hold armen let bøjet, og mål fra under armen til håndleddet.
D: OVERARM – mål omkring det bredeste sted på overarmen (biceps).
E: HÅNDLEDSVIDDE – mål omkredsen ved håndledsknoglen.
F: BÆRESTYKKETS DYBDE – mål fra kravebenet til lige neden for brystet.
Det skønne ved håndstrik er muligheden for at tilpasse strikketøjet til personlige mål, så det bliver helt unikt og passer til den, der skal bruge det.
STRIK I ARKTIS:
STRIK FRA DEN ARKTISKE SKÆRGÅRD er en hyldest til mit liv i Arktis.
Jeg bor i Iqaluit, ved 60 grader nordlig bredde og lige neden for polarcirklen. Iqaluit (udtales iikaluit) betyder ”stedet med mange fisk” på inuktitut. Iqaluit er hovedstad i Canadas største territorium, vi befinder os ved Ishavet og er velsignet med polarklima.
I modsætning til hvad mange måske tror, oplever vi fire tydeligt definerede årstider: Den arktiske vinter er lang og mørk, foråret friskt og snefyldt, vores sommer intens og frodig, mens efteråret er dunkelt og indbyder til hygge.
Det begynder typisk at sne i september, og Ishavet fryser til nytår. Ved midvinter bliver der lyst klokken 9 og mørkt fra midt på dagen. Selvom solen kun lige bliver hængende over horisonten på de korteste dage, er jeg taknemlig for dog at få et glimt af den hver dag.
Jeg døjer med det manglende dagslys om vinteren, men strikning hjælper mig til at glemme det. Et lyspunkt, og noget, jeg virkelig glæder mig til om vinteren, er at se nordlys, der danser på den mørke og iskolde arktiske himmel.
Mens regn i april og blomster i maj er almindelige forårskendetegn over det meste af den nordlige halvkugle, byder vores forår på snestorme i maj og tøvejr i juni. Det meterhøje snelag, der har hobet sig op i løbet af vinteren, kræver frisk forårssne til at fremme tundraens optøning.
Hvis jeg skulle vælge en yndlingsårstid, ville det blive det arktiske forår. Lyset vender langsomt tilbage, og dage med blød, let sne minder mig om, hvorfor jeg har valgt at leve i Arktis. Årstiden er perfekt til ture over den frosne tundra og Ishavet. Det er sjovt at køre på snescooter, og hvis jeg er rigtig eventyrlysten, kører jeg med hundeslæde over den frosne bugt. Nogle gange er jeg heldig at se polarharer hoppe omkring på tundraen.
Iqaluit kan kun nås med fly. Der er tre og en halv times flyvetur til den nærmeste storby i Canada og to timer til Nuuk i Grønland. Dagligvarer, nødvendigt udstyr og post bliver sendt til os med fragtfly. Tre gange om året får vi forsyninger med skib, når Ishavet i nogle få måneder er sejlbart. De fleste af byens indbyggere får leveret møbler, byggematerialer, køretøjer, husholdningsmaskiner og andet inventar med disse forsyningsskibe.
Den forventningsfulde spænding blandt folk, når sejlsæsonen nærmer sig, er noget, som kun en nordboer vil forstå. I skrivende stund forventes sæsonens første skib at ankomme om en måneds tid. Jeg kan allerede fornemme, hvilken aktivitet det giver. I 2023 var sejlsæsonen helt særlig, da Iqaluit kunne indvie en helt ny havn.
Jeg har lært meget om tålmodighed ved at bo så langt mod nord. Hvis man går glip af sommerens forsyningsskibe, må man vente mindst et år med at få sine varer leveret. Ting, som mange tager for givet – at kunne gå ind i en butik og købe præcis, hvad man skal bruge – er en luksus, vi ikke kender her. En gang imellem er varehylderne i vores to købmandsbutikker tomme, fordi flyet ikke kunne lande på grund af vejret.
Det er også nogle gange sket, at vores hovedvandforsyning har været forurenet, og vi er løbet tør for rent drikkevand, som så må flyves ind sydfra. Der findes heller ikke nogen garnforretning i området, men heldigvis mange muligheder for onlinehandel. Dog synes jeg, at det er udfordrende at vælge farver ud fra et skærmbillede. Mit strikkegarn krydser landegrænser og oceaner for at nå frem, og jeg værdsætter hvert enkelt nøgle og fed, jeg modtager.
Ikke at have adgang til indkøbscentre og butikker har også lært mig at kræve mindre, at have behov for færre ting. Det har lært mig noget om minimalisme: Jo færre ting jeg ejer, jo mindre har jeg egentlig brug for. Der er ingen modebutikker på min vej, ingen fristelser eller impulskøb. Hver en handel, jeg gør, er velovervejet. Derfor sætter jeg pris på de ting, jeg har. Jeg værdsætter det hjemmelavede kunsthåndværk.
Mange tænker om tundraen, at den er gold, snedækket og hvid. Men om sommeren springer den ud og myldrer af liv. Tundraen forsyner os med blomstrende gederams til syltetøj, blåbær til tærter og kæruld til pynt i vaser. Vandløbene giver os fjeldørreder og det friskeste drikkevand.
I de lange sommerdage, hvor solen aldrig går ned, plukker jeg kæruld, som jeg hænger til tørre i små buketter rundtomkring i huset. Vi samler bær og svampe og små minder fra naturen. Om sommeren går strikningen lidt langsommere, roligere og lettere. Dagene er lange, og der er masser af lys.
Tundraen er habitat for dyr, der trives i polarklimaet. Den er legeplads for isbjørne, moskusokser, polarræve og harer, hvidhvaler, narhvaler, rensdyr og hvalrosser. Iqaluit lever virkelig op til sit navn som stedet med mange fisk. Hvert år spiser vi en overflod af fjeldørred – på ægte tundra til tallerkenvis. Jeg elsker rå fjeldørred på et leje af dampkogt ris.
Jeg plejer at sige, at det er sweatervejr hele året i Arktis. Det er der en vis sandhed i, men jeg har også indset, at det er en selvopfunden undskyldning for at bruge tid på at strikke. Der er noget meget tilfredsstillende ved at strikke sit eget tøj, maske for maske. Strik er langsomt, meditativt og meningsfyldt. I en verden med fokus på effektivitet er det skønt at skabe noget med sine egne hænder. Strik har lært mig at sætte farten ned og nyde at lave håndarbejde.
Tundraen er min farvepalet. Mit strikdesign er en fortolkning af livet nord for den 60. breddegrad. Det indeholder mine oplevelser, mine indtryk, mine landskaber og min kærlighed til det Arktis, jeg er så heldig at kunne kalde mit hjem. Jeg håber, at du, mens du strikker efter mine opskrifter, vil nyde et udsnit af den arktiske tundra set med mine øjne.
Weichien Chan: Strik fra den arktiske skærgård
Strik fra den arktiske skærgård er en hyldest til mønsterstrik og rare jordfarver.
Weichien Chan bor ved polarcirklen i et landskab præget af isklædte bjerge, vidtstrakte tundradale og kolde vintre.
I denne bog bliver hendes kærlighed til strik og til den smukke natur kombineret i 15 opskrifter på sweatre, sokker, huer og vanter, der holder dig varm, uanset hvor langt nordpå du rejser.
Opskrifterne dyrker enkle pasformer, iøjnefaldende mønstre og afstemte farver. Størrelserne spænder fra teenage- til voksenstørrelser, og de mange diagrammer og gode råd om teknik, farve og garn, gør det nemt at komme i mål med selv mere komplicerede projekter.
Sammen med de stemningsfulde fotos giver bogen et indblik i det langsomme og nøjsomme liv i den arktiske skærgård, hvor naturen sætter dagsordenen og leverer enestående inspiration til smukt strik.
Du kan købe Strik fra den arktiske skærgård online fx på Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 10. september.
Andre læste også: