Fagbøger Inspirationslister og guides Strikkebog

Strik er in! Her er vores allerbedste strikkebøger med strikkeopskrifter til enhver smag

De allerbedste strikkebøger

Alle elsker strik! Strik har fået et comeback, og vi elsker at se smuk strik både i bybilledet og på Instagram, hvor strikkede farver og former hitter!


Vi har samlet en inspirationsliste med de allerbedste strikkebøger – både for dig, der er øvet, og dig, der skal til at i gang.

LÆS OGSÅ: Strik med fluff og farver: De bedste strikketips fra Julie Embrå

Se alle vores skønne strikkebøger fyldt med inspiration og lækre strikkeopskrifter her.




STRIK. NEMT. NU.

Strik er in! Her er vores allerbedste strikkebøger med strikkeopskrifter til enhver smag

25 begynderopskrifter, der er super nemme at forstå og som giver alle nye strikkere en god start.

Vil du gerne begynde at strikke? Her er nemme opskrifter på både sweatre, halstørklæder, pandebånd, huer, sokker og vanter til voksne – samt halsedisser, jakker, huer og bodyer til de mindste. 

Alle opskrifterne er udarbejdet, så selv den helt nye strikker kan forstå dem. Der er et væld af trin for trin-billeder, en strikkeskole, som guider dig sikkert igennem alt, hvad du skal vide om bl.a. garn, pinde og teknikker, og en fejlfindingsliste, som hjælper med de gængse begynderfejl. 

STRIK. NEMT. NU. er også til mere erfarne strikkere, som ønsker sig et afslap­pende strikkeprojekt, hvor tankerne kan flyve, og sindet kan finde ro.

Du kan købe STRIK. NEMT. NU online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Mønstervanter

Strik er in! Her er vores allerbedste strikkebøger med strikkeopskrifter til enhver smag

Gå vinteren i møde med varme hænder. 

I århundreder er der blevet strikket vanter i Norden. Ikke kun som et værn mod kulden, men også som et levende lærred med symboler og traditioner, der fortæller historier om den tid og det sted, vanter er blevet skabt. 

I Mønstervanter vækker Anne-Grete Lænkholm de gamle mønstre til live.

Find inspiration i 16 opskrifter, der spænder fra simple begyndermodeller til mere avancerede udfordringer. Brug de præcise mønstre eller skab dine egne – slip bare fantasien løs!

Du kan købe Mønstervanter online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 14. oktober.




Strik fra den arktiske skærgård

Strik er in! Her er vores allerbedste strikkebøger med strikkeopskrifter til enhver smag

Strik fra den arktiske skærgård er en hyldest til mønsterstrik og rare jordfarver. 

Weichien Chan bor ved polarcirklen i et landskab præget af isklædte bjerge, vidtstrakte tundradale og kolde vintre.

I denne bog bliver hendes kærlighed til strik og til den smukke natur kombineret i 15 opskrifter på sweatre, sokker, huer og vanter, der holder dig varm, uanset hvor langt nordpå du rejser.

Opskrifterne dyrker enkle pasformer, iøjnefaldende mønstre og afstemte farver. Størrelserne spænder fra teenage- til voksenstørrelser, og de mange diagrammer og gode råd om teknik, farve og garn, gør det nemt at komme i mål med selv mere komplicerede projekter.

Sammen med de stemningsfulde fotos giver bogen et indblik i det langsomme og nøjsomme liv i den arktiske skærgård, hvor naturen sætter dagsordenen og leverer enestående inspiration til smukt strik.

Du kan købe Strik fra den arktiske skærgård online fx på Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.




Strukturstrik

Strik er in! Her er vores allerbedste strikkebøger med strikkeopskrifter til enhver smag

Strukturstrik er en omhyggeligt udvalgt samling af fine opskrifter på sweatre, cardigans, sjaler og sokker, som alle er skabt ud fra ideen om at finde skønheden i det enkle. 

Hvert af de 20 mønstre har et tekstureret element, som giver en 3D-effekt. Nogle gange er det fine detaljer som snoninger, hækling eller broderi, andre gange er det den overordnede tekstur eller blandingen af forskellige garntyper. Alle opskrifterne har fokus på spændende stingmønstre og teknikker, som kan laves af alle. Bogen er derudover rigt illustreret.

Du kan købe Strukturstrik online hos fx Saxo eller i din nærmeste boghandel.




Strik med fluff og farver

Strik er in! Her er vores allerbedste strikkebøger med strikkeopskrifter til enhver smag

”Strik med fluff og farver” er en samling iøjnefaldende strikkeopskrifter med spraglede farvekombinationer, der tager dig tilbage til 80’ernes modebillede. 

Er du træt af den samme gamle farvepalet og svære mønstre uden plads til fejl? Vil du strikke funky og farverigt tøj, som hele familien vil elske? 

Med denne bog kan du kaste dig ud i sjovt mønsterstrik til både store og små. Du kan strikke bredt, kort, smalt og langt i alt fra fluffy mohair til merinould og håndfarvet garn – og der er noget til både begyndere og mere erfarne stikkere.  

Bag de farverige opskrifter står mor og datter – Anne-Grethe og Julie Embrå – som sammen har skabt et strikkeunivers, der ikke ligner noget andet, og som følges af 137.000 på Instagram.

Du kan købe Strik med fluff og farver online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Kit Couture

Strik er in! Her er vores allerbedste strikkebøger med strikkeopskrifter til enhver smag

Mangler du inspiration til dit næste strikkeprojekt?

Kit Coutures strik er elegant, moderne og tidløst. Alle designs er gennemarbejdede og kombinerer et hav af farver med smukke detaljer.
Du får 21 opskrifter på alt fra strikkede sweatre, bluser, t-shirts, huer, vanter og puder – til en håndfuld hæklede og broderede clutches, mobiletuier og tasker.
Bogen er fuld af smukke fotos af teknikker, mønstre og lækkert garn, som vil inspirere dig til at sætte gang i strikkepindene, hvad enten du er en let øvet eller mere erfaren strikker.

Til hver opskrift kan man købe færdige garnpakker i de rigtige farver og mængder i Kit Coutures webshop.

Du kan købe Kit Couture online hos fx Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel.