Hvor meget ville du ofre for at hjælpe en fremmed? Valget af Sarah Engell har på kort tid taget mange læsere med storm.
★★★★★ “Få gange læser man en bog, der er så gennem mega fantastisk, at man bare må sige WOW! ” – Siamybooks
★★★★★ “Den satte så mange tanker og følelser i gang hos mig, at jeg sidder tilbage med en god omgang “bookhangover.” – Julie the Book Cat
★★★★★ “Jeg var ikke i tvivl, da jeg havde læst slutningen på bogen. Valget fortjener fem ud af fem hjerter og min anbefaling til læsere i både teenage og voksenalderen.” – Bookish Love Affair
★★★★★ “En medtagende, rørende og utrolig vigtig YA-roman.” –Xenias Bogblog
Vi har stillet Sarah syv spørgsmål om Valget – og hvordan must read-romanen blev til.
(1) Hvornår fik du idéen til Valget?
Det var i 2015, da billedet af den tre-årige Aylan Kurdi, der lå druknet på en strand, gik viralt. Jeg kunne ikke ryste billedet af mig. Det affødte en enorm afmagt hos mig, som kun blev forstærket i takt med, at dødstallet i Syrien steg, flere døde børn dukkede op i mit facebook feed, og nyhedsoverskrifterne fra krigen blev stadigt mere grusomme. Dén følelse af afmagt blev starten på mit arbejde med Valget.
(2) Har der været nogle udfordringer forbundet med at skrive en roman om et så aktuelt emne som flygtningekrise og krigen i Syrien?
En stor udfordring var, at jeg hele tiden blev overhalet af virkeligheden. Da jeg startede på romanen, fandtes der på Hovedbanegården et sted kaldet Tryghedszonen, hvor Røde Kors tog imod de flygtninge, der lige var kommet til Danmark. Tryghedszonen spiller en stor rolle i min historie, men mens jeg skrev, blev stedet lukket.
Derudover ændrede lovgivningen sig, asylpolitikken var under konstant debat, og jeg følte, at jeg sad i en kørende bil og skulle beskrive et landskab, der ustandseligt forandrede sig og gjorde min sidste sætning ugyldig. Derfor måtte jeg på et tidspunkt beslutte mig for at ’fryse’ tiden. Det vil sige, at jeg med en mental knappenål fæstnede historien til primo 2016. Derefter kunne jeg fokusere på at skrive, uden at virkeligheden hele tiden spændte ben.
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=SRymMjlWR1Q[/embedyt]
(3) Hvordan har du forberedt dig på at skriveValget?
Jeg har virkelig ikke gjort det nemt for mig selv med denne bog. Da jeg begyndte på Valget, vidste jeg stort set ingenting om ungdomspolitik, meget lidt om politisk arbejde i det hele taget og praktisk tal nul om Syrien, ud over det jeg havde hørt i nyhederne. Jeg har derfor været nødt til at lave et kæmpe researcharbejde.
Med mine to foregående bøger, ”21 måder at dø” og ”Hjertet er 1 organ” lavede jeg også et stort researcharbejde, men dengang primært på nettet. Med Valget måtte jeg ret hurtigt konstatere, at Google – der jo ellers er forfatterens bedste ven – ikke slog til. Jeg har derfor været meget ude i marken: Folketinget, Center Sandholm, Røde Kors, Socialistisk Ungdomsfront, politiet, udlændingestyrelsen for blot at nævne nogen. Derudover har jeg været så heldig at tale med flere flygtninge fra Syrien, som har delt deres historier med mig.
(4) Hvilke tanker gjorde du dig om at skulle formidle en syvårigs følelser og oplevelser?
Faktisk havde jeg skrevet hele første udkast til Xenias fortælling, før Lilas prikkede mig på skulderen og bad om også at få taletid. Det var jo lidt besværligt, at hun sådan kom og pålagde mig ekstra arbejde, men jeg måtte give hende ret i, at det var en god idé. Lilas havde nemlig en masse at fortælle, som det, på grund af sproglige barrierer, ikke var muligt for hende at fortælle i Xenias kapitler. Jeg vidste, at det ville blive svært; et barn på kun syv år, som oven i købet havde en masse voldsomme oplevelser med sig i bagagen, og mig, der aldrig tidligere havde skrevet noget med så ung en fortæller.
Med hjælp fra flygtninge jeg har talt med, tegnede jeg Lilas’ flugtrute ind på et kort. Dernæst fik jeg, med hjælp fra personalet i Center Sandholm og en tidligere ansat i Tryghedszonen, struktureret Lilas’ møde med det danske asylsystem og modtagecentre.
De første udkast til Lilas’ fortælling havde langt flere fakta og detaljer end de nuværende. I processen med at finde tonen, pillede jeg en masse detaljer ud igen for at gøre det til en troværdig barnestemme. Det var svært, og min tålmodige redaktør har en stor del af æren for, at jeg nåede i mål. For at lære Lilas at kende, skrev jeg flere scener fra hendes liv i Syrien, og det var her, at eventyrtemaet dukkede op. Sindbad Søfareren var altså noget, der voksede frem i takt med, at jeg lærte Lilas at kende og ikke noget, jeg havde planlagt fra start.
(5) Hvad har været det sværeste og letteste ved at skrive Valget?
Ud over researchen, som var følelsesmæssigt hård, var det faktisk det samme element, der var både det sværeste og letteste, nemlig Lilas’ fortælling. Jeg kæmpede meget med at finde den rigtige fortællestemme til hende; en stemme, der skulle være troværdigt barnlig, men som samtidig kunne afspejle hendes kaotiske situation. En stemme, der skulle adskille sig tydeligt fra både Xenias og forfatterens.
Jeg skrev flere forskellige versioner, men ingen af dem fungerede optimalt. Så, pludselig, dukkede Sindbad Søfareren op; en af figurerne fra 1001 nats eventyr, der begyndte at tale med Lilas. I dét øjeblik var det som at få udleveret en gylden nøgle til Lilas’ indre, og derfra var det både nemt, sjovt og virkelig fedt at skrive hendes kapitler.
(6) Hvilken følelse håber du, at læserne sidder tilbage med, efter de har læst din bog?
En læser skrev sådan her på sin Instagram, efter at have læst Valget: ”Den [bogen] sætter fokus på så mange vigtige ting, som jeg aldrig før har tænkt over – men nu, hvor jeg har læst Valget, er min måde at tænke på overhovedet ikke den samme, og det har jeg ALDRIG oplevet før!”
”I’m starting with the man in the mirror,” synger Michael Jackson, hver gang Xenias telefon ringer.
“Mit håb er, at Valget kan være netop dét: Et spejl, læseren kan holde op foran sig selv. En anledning til at spørge: Hvad tror JEG på? Hvilket menneske vil JEG gerne være, og hvordan bliver jeg det? Det er jo ikke kun Xenia, der står overfor valg; det gør vi alle sammen hver eneste dag.”
Det er vigtigt for mig at understrege, at min bog ikke er et politisk manifest. Litteratur skal ikke give svar, litteratur skal stille spørgsmål. Jeg har derfor gjort mig umage med at give alle i bogen en stærk stemme for at skildre de her meget komplekse problemstillinger på en så nuanceret måde som muligt.
Ud over disse mere intellektuelle aspekter, er mit ønske dog først og fremmest, at bogen skal ramme læseren følelsesmæssigt. Én af litteraturens helt store forcer er, at den kan skildre problematikker indefra i modsætning til nyhederne, der altid skildrer udefra. Det er mit håb, at læseren skal blive berørt og få empati – for netop empati er vores stærkeste våben mod had, krig og grøftegravning.
(7) Uden at lave nogle spoilere ville du så selv vælge, som Xenia gør, hvis du var i samme situation?
Det håber jeg! Men det er jo altid nemmere at være idealistisk i tanken end i handlingen. Når der ikke for alvor er noget på spil. Forestiller jeg mig, at prisen var mit job som forfatter, så begynder det at gøre ondt. Det er, når vi er allermest pressede, at vores værdier og moralske kompas for alvor kommer på overarbejde, og måske kender man først svaret, hvis man, ligesom Xenia, får ryggen presset helt op mod muren.
Desuden er jeg mor, hvilket betyder, at mine børn er blevet en vigtig del af alle overvejelser. Hvilke konsekvenser har mine handlinger for dem? Måske ville netop dét hensyn betyde, at jeg valgte anderledes end Xenia. Det er også en af årsagerne til, at jeg elsker at skrive YA. I ungdomsårene kan man tænke stort og idealistisk på en helt anden måde. Man kan nemmere sige ”fuck alt andet” når ’alt andet’ ikke involverer éns egne børn. Ja, så fornuftig og kedelig kan man blive med alderen. Jeg må derfor ende på et ”jeg håber det” og krydse fingre for, at jeg, i situationen, kunne mønstre lige så meget mod som Xenia.
VALGET
VALGET er en intens og rørende beretning om de gange i livet, hvor man bliver konfronteret med nærmest umulige valg. Valg, som kan få konsekvenser for både én selv og for andre mennesker.
> Du kan finde Valget her eller hos din lokale boghandler. Nysgerrig? Du kan læse de første kapitler helt gratis her.
Du kan læse mere om forfatter Sarah Engell her
Hvor meget ville du ofre for at hjælpe en fremmed? Valget af Sarah Engell har på kort tid taget mange læsere med storm.
★★★★★ “Få gange læser man en bog, der er så gennem mega fantastisk, at man bare må sige WOW! ” – Siamybooks
★★★★★ “Den satte så mange tanker og følelser i gang hos mig, at jeg sidder tilbage med en god omgang “bookhangover.” – Julie the Book Cat
★★★★★ “Jeg var ikke i tvivl, da jeg havde læst slutningen på bogen. Valget fortjener fem ud af fem hjerter og min anbefaling til læsere i både teenage og voksenalderen.” – Bookish Love Affair
★★★★★ “En medtagende, rørende og utrolig vigtig YA-roman.” –Xenias Bogblog
Vi har stillet Sarah syv spørgsmål om Valget – og hvordan must read-romanen blev til.
(1) Hvornår fik du idéen til Valget?
Det var i 2015, da billedet af den tre-årige Aylan Kurdi, der lå druknet på en strand, gik viralt. Jeg kunne ikke ryste billedet af mig. Det affødte en enorm afmagt hos mig, som kun blev forstærket i takt med, at dødstallet i Syrien steg, flere døde børn dukkede op i mit facebook feed, og nyhedsoverskrifterne fra krigen blev stadigt mere grusomme. Dén følelse af afmagt blev starten på mit arbejde med Valget.
(2) Har der været nogle udfordringer forbundet med at skrive en roman om et så aktuelt emne som flygtningekrise og krigen i Syrien?
En stor udfordring var, at jeg hele tiden blev overhalet af virkeligheden. Da jeg startede på romanen, fandtes der på Hovedbanegården et sted kaldet Tryghedszonen, hvor Røde Kors tog imod de flygtninge, der lige var kommet til Danmark. Tryghedszonen spiller en stor rolle i min historie, men mens jeg skrev, blev stedet lukket.
Derudover ændrede lovgivningen sig, asylpolitikken var under konstant debat, og jeg følte, at jeg sad i en kørende bil og skulle beskrive et landskab, der ustandseligt forandrede sig og gjorde min sidste sætning ugyldig. Derfor måtte jeg på et tidspunkt beslutte mig for at ’fryse’ tiden. Det vil sige, at jeg med en mental knappenål fæstnede historien til primo 2016. Derefter kunne jeg fokusere på at skrive, uden at virkeligheden hele tiden spændte ben.
[embedyt] https://www.youtube.com/watch?v=SRymMjlWR1Q[/embedyt]
(3) Hvordan har du forberedt dig på at skriveValget?
Jeg har virkelig ikke gjort det nemt for mig selv med denne bog. Da jeg begyndte på Valget, vidste jeg stort set ingenting om ungdomspolitik, meget lidt om politisk arbejde i det hele taget og praktisk tal nul om Syrien, ud over det jeg havde hørt i nyhederne. Jeg har derfor været nødt til at lave et kæmpe researcharbejde.
Med mine to foregående bøger, ”21 måder at dø” og ”Hjertet er 1 organ” lavede jeg også et stort researcharbejde, men dengang primært på nettet. Med Valget måtte jeg ret hurtigt konstatere, at Google – der jo ellers er forfatterens bedste ven – ikke slog til. Jeg har derfor været meget ude i marken: Folketinget, Center Sandholm, Røde Kors, Socialistisk Ungdomsfront, politiet, udlændingestyrelsen for blot at nævne nogen. Derudover har jeg været så heldig at tale med flere flygtninge fra Syrien, som har delt deres historier med mig.
(4) Hvilke tanker gjorde du dig om at skulle formidle en syvårigs følelser og oplevelser?
Faktisk havde jeg skrevet hele første udkast til Xenias fortælling, før Lilas prikkede mig på skulderen og bad om også at få taletid. Det var jo lidt besværligt, at hun sådan kom og pålagde mig ekstra arbejde, men jeg måtte give hende ret i, at det var en god idé. Lilas havde nemlig en masse at fortælle, som det, på grund af sproglige barrierer, ikke var muligt for hende at fortælle i Xenias kapitler. Jeg vidste, at det ville blive svært; et barn på kun syv år, som oven i købet havde en masse voldsomme oplevelser med sig i bagagen, og mig, der aldrig tidligere havde skrevet noget med så ung en fortæller.
Med hjælp fra flygtninge jeg har talt med, tegnede jeg Lilas’ flugtrute ind på et kort. Dernæst fik jeg, med hjælp fra personalet i Center Sandholm og en tidligere ansat i Tryghedszonen, struktureret Lilas’ møde med det danske asylsystem og modtagecentre.
De første udkast til Lilas’ fortælling havde langt flere fakta og detaljer end de nuværende. I processen med at finde tonen, pillede jeg en masse detaljer ud igen for at gøre det til en troværdig barnestemme. Det var svært, og min tålmodige redaktør har en stor del af æren for, at jeg nåede i mål. For at lære Lilas at kende, skrev jeg flere scener fra hendes liv i Syrien, og det var her, at eventyrtemaet dukkede op. Sindbad Søfareren var altså noget, der voksede frem i takt med, at jeg lærte Lilas at kende og ikke noget, jeg havde planlagt fra start.
(5) Hvad har været det sværeste og letteste ved at skrive Valget?
Ud over researchen, som var følelsesmæssigt hård, var det faktisk det samme element, der var både det sværeste og letteste, nemlig Lilas’ fortælling. Jeg kæmpede meget med at finde den rigtige fortællestemme til hende; en stemme, der skulle være troværdigt barnlig, men som samtidig kunne afspejle hendes kaotiske situation. En stemme, der skulle adskille sig tydeligt fra både Xenias og forfatterens.
Jeg skrev flere forskellige versioner, men ingen af dem fungerede optimalt. Så, pludselig, dukkede Sindbad Søfareren op; en af figurerne fra 1001 nats eventyr, der begyndte at tale med Lilas. I dét øjeblik var det som at få udleveret en gylden nøgle til Lilas’ indre, og derfra var det både nemt, sjovt og virkelig fedt at skrive hendes kapitler.
(6) Hvilken følelse håber du, at læserne sidder tilbage med, efter de har læst din bog?
En læser skrev sådan her på sin Instagram, efter at have læst Valget: ”Den [bogen] sætter fokus på så mange vigtige ting, som jeg aldrig før har tænkt over – men nu, hvor jeg har læst Valget, er min måde at tænke på overhovedet ikke den samme, og det har jeg ALDRIG oplevet før!”
”I’m starting with the man in the mirror,” synger Michael Jackson, hver gang Xenias telefon ringer.
Det er vigtigt for mig at understrege, at min bog ikke er et politisk manifest. Litteratur skal ikke give svar, litteratur skal stille spørgsmål. Jeg har derfor gjort mig umage med at give alle i bogen en stærk stemme for at skildre de her meget komplekse problemstillinger på en så nuanceret måde som muligt.
Ud over disse mere intellektuelle aspekter, er mit ønske dog først og fremmest, at bogen skal ramme læseren følelsesmæssigt. Én af litteraturens helt store forcer er, at den kan skildre problematikker indefra i modsætning til nyhederne, der altid skildrer udefra. Det er mit håb, at læseren skal blive berørt og få empati – for netop empati er vores stærkeste våben mod had, krig og grøftegravning.
(7) Uden at lave nogle spoilere ville du så selv vælge, som Xenia gør, hvis du var i samme situation?
Det håber jeg! Men det er jo altid nemmere at være idealistisk i tanken end i handlingen. Når der ikke for alvor er noget på spil. Forestiller jeg mig, at prisen var mit job som forfatter, så begynder det at gøre ondt. Det er, når vi er allermest pressede, at vores værdier og moralske kompas for alvor kommer på overarbejde, og måske kender man først svaret, hvis man, ligesom Xenia, får ryggen presset helt op mod muren.
Desuden er jeg mor, hvilket betyder, at mine børn er blevet en vigtig del af alle overvejelser. Hvilke konsekvenser har mine handlinger for dem? Måske ville netop dét hensyn betyde, at jeg valgte anderledes end Xenia. Det er også en af årsagerne til, at jeg elsker at skrive YA. I ungdomsårene kan man tænke stort og idealistisk på en helt anden måde. Man kan nemmere sige ”fuck alt andet” når ’alt andet’ ikke involverer éns egne børn. Ja, så fornuftig og kedelig kan man blive med alderen. Jeg må derfor ende på et ”jeg håber det” og krydse fingre for, at jeg, i situationen, kunne mønstre lige så meget mod som Xenia.
VALGET
VALGET er en intens og rørende beretning om de gange i livet, hvor man bliver konfronteret med nærmest umulige valg. Valg, som kan få konsekvenser for både én selv og for andre mennesker.
> Du kan finde Valget her eller hos din lokale boghandler. Nysgerrig? Du kan læse de første kapitler helt gratis her.
Du kan læse mere om forfatter Sarah Engell her
Andre læste også: