Forfatterskoleelev Iben Konradi Brodersen debuterer med en litterær roman om de voldsomme kræfter, der gemmer sig i venskabet imellem to unge kvinder. Vi har stillet Iben en række nærgående spørgsmål om bogen og skriveriet.
Hvad handler ’Piger kan leve længe måske for evigt’ om for dig?
Jeg havde et meget klart billede af en ung pige, der står på hjørnet af Stadion Allé i Aarhus og ser en studentervogn køre forbi. Hun har et eksamensbevis med topkarakterer med sig i tasken og en smuk nederdel på, efter sommerferien skal hun selv starte i gymnasiet. Alligevel får hun det underligt ved synet af de glade studenter. De virker fortryllende på hende, men også underligt truende. Jeg ville gerne prøve at finde ud af, hvad der kunne ske med hende derfra. Hvad ville der ske, hvis hun mødte én, der trak hende i en anden retning?
Hvad referer titlen til?
Når et venskab er virkelig intenst, kan man føle sig usårlig: Piger kan leve længe! Samtidig ligger der en usikkerhed i, at det kun er måske for evigt. Det er kun måske, man er veninder for evigt.
Usikkerheden er karakteristisk for romanens hovedperson, Gro. Hendes tanker er fyldt med måske’er. Hun tvivler enormt på sig selv og sine omgivelser. Titlen er en blanding af venskabets triumf og Gros tvivl.
Din hovedperson hedder Gro, hvad har du lyst til at fortælle om hende?
Gro er 16 år og skal til at starte i gymnasiet. Hun bor med sin mor og lillesøster i et stort hus betalt af hendes fraværende engelske far. Hun er dygtig til mange ting, men plages af en mærkelig utilpashed ved sig selv og de forventninger, der er til hende.
Hvordan vil du beskrive relationen mellem Gro og Faxe?
Gro og Faxe knytter sig tæt til hinanden lynhurtigt. Faxe er fodboldpige, hun er rastløs, men ved, hvad hun har lyst til, og hun tør mere end Gro. Gro idoliserer hende. Hun kan flygte fra sin egen usikkerhed på den måde: Hvis alt Faxe gør er rigtigt, er det let nok, så er det bare om at følge med. Men ingen af dem kan holde til dét i længden.
Bogen handler om piger i gymnasiealderen; er det også dem, der skal læse den?
Jeg håber bogen vil tale til læsere i mange aldre. De konfliktfyldte følelser af beundring og jalousi og irritation og kærlighed, som Gro oplever i sit venskab med Faxe, findes ligeså stærkt i venskaber senere i livet.
Samtidig handler bogen om en diffus smerte, en fornemmelse af fatalitet forbundet med at være ung, som jeg tror bliver ved med at være interessant, også efter man ikke selv er teenager længere.
Kan du beskrive din skriveproces?
Jeg er den kedelige type, der skriver bedst, når jeg har allermest ro omkring mig. I perioder uden for mange pligter, fester og store følelser. Det er godt at være lidt på afstand af sig selv. At være alene i udlandet er ideelt.
Jeg bliver inspireret af altmuligt. Det handler om at falde over den helt rigtige bog, sang, samtale på det rigtige tidspunkt. Fotografiet på forsiden af Piger kan leve længe måske for evigt er et eksempel på noget, der har inspireret mig. Det er taget af fotografen Julia Fullerton-Batten. Jeg så hendes udstilling Teenage Stories i Stockholm det forår, hvor jeg lige var begyndt at skrive på bogen, og jeg har tit taget hendes billeder frem, mens jeg har arbejdet på manuskriptet. For mig beskriver de drømmende og præcist, hvordan det er at være en ung pige.
’Piger kan leve længe måske for evigt’ er din debutroman – hvordan er din fornemmelse i maven?
Nervøs, selvfølgelig. Men allermest er det en kæmpe glæde, at der er nogen, der vil læse det, jeg har skrevet.
Om bogen
Forfatterskoleelev Iben Konradi Brodersen debuterer med en litterær roman om de voldsomme kræfter, der gemmer sig i venskabet imellem to unge kvinder. Piger kan leve længe måske for evigt handler om 12-talspigen Gro. Hun er en mønsterelev, men har alligevel ikke den mindste lyst til at starte i gymnasiet. Da hun møder den gådefulde pige Faxe på sin første dag, kan hun ikke lade være med at se hende som en redning fra sin egen usikkerhed og de forkrampede skoledage. Faxe knytter Gro til sig i et intenst venskab og lærer hende fryden ved at skride fra timerne og gymnasiefesterne og iagttage verden på suveræn afstand. Men langsomt kommer Gro også på afstand af sig selv og mister grebet om den kontrol, der er så vigtig for hende.
I en fintregistrerende, afdæmpet prosa undersøger Iben Konradi Brodersen, hvordan det første dybe venskab kan få afgørende betydning i dannelsen af et menneske.
Du kan købe bogen her.
Forfatterskoleelev Iben Konradi Brodersen debuterer med en litterær roman om de voldsomme kræfter, der gemmer sig i venskabet imellem to unge kvinder. Vi har stillet Iben en række nærgående spørgsmål om bogen og skriveriet.
Hvad handler ’Piger kan leve længe måske for evigt’ om for dig?
Jeg havde et meget klart billede af en ung pige, der står på hjørnet af Stadion Allé i Aarhus og ser en studentervogn køre forbi. Hun har et eksamensbevis med topkarakterer med sig i tasken og en smuk nederdel på, efter sommerferien skal hun selv starte i gymnasiet. Alligevel får hun det underligt ved synet af de glade studenter. De virker fortryllende på hende, men også underligt truende. Jeg ville gerne prøve at finde ud af, hvad der kunne ske med hende derfra. Hvad ville der ske, hvis hun mødte én, der trak hende i en anden retning?
Hvad referer titlen til?
Når et venskab er virkelig intenst, kan man føle sig usårlig: Piger kan leve længe! Samtidig ligger der en usikkerhed i, at det kun er måske for evigt. Det er kun måske, man er veninder for evigt.
Usikkerheden er karakteristisk for romanens hovedperson, Gro. Hendes tanker er fyldt med måske’er. Hun tvivler enormt på sig selv og sine omgivelser. Titlen er en blanding af venskabets triumf og Gros tvivl.
Din hovedperson hedder Gro, hvad har du lyst til at fortælle om hende?
Gro er 16 år og skal til at starte i gymnasiet. Hun bor med sin mor og lillesøster i et stort hus betalt af hendes fraværende engelske far. Hun er dygtig til mange ting, men plages af en mærkelig utilpashed ved sig selv og de forventninger, der er til hende.
Hvordan vil du beskrive relationen mellem Gro og Faxe?
Gro og Faxe knytter sig tæt til hinanden lynhurtigt. Faxe er fodboldpige, hun er rastløs, men ved, hvad hun har lyst til, og hun tør mere end Gro. Gro idoliserer hende. Hun kan flygte fra sin egen usikkerhed på den måde: Hvis alt Faxe gør er rigtigt, er det let nok, så er det bare om at følge med. Men ingen af dem kan holde til dét i længden.
Bogen handler om piger i gymnasiealderen; er det også dem, der skal læse den?
Jeg håber bogen vil tale til læsere i mange aldre. De konfliktfyldte følelser af beundring og jalousi og irritation og kærlighed, som Gro oplever i sit venskab med Faxe, findes ligeså stærkt i venskaber senere i livet.
Samtidig handler bogen om en diffus smerte, en fornemmelse af fatalitet forbundet med at være ung, som jeg tror bliver ved med at være interessant, også efter man ikke selv er teenager længere.
Kan du beskrive din skriveproces?
Jeg er den kedelige type, der skriver bedst, når jeg har allermest ro omkring mig. I perioder uden for mange pligter, fester og store følelser. Det er godt at være lidt på afstand af sig selv. At være alene i udlandet er ideelt.
Jeg bliver inspireret af altmuligt. Det handler om at falde over den helt rigtige bog, sang, samtale på det rigtige tidspunkt. Fotografiet på forsiden af Piger kan leve længe måske for evigt er et eksempel på noget, der har inspireret mig. Det er taget af fotografen Julia Fullerton-Batten. Jeg så hendes udstilling Teenage Stories i Stockholm det forår, hvor jeg lige var begyndt at skrive på bogen, og jeg har tit taget hendes billeder frem, mens jeg har arbejdet på manuskriptet. For mig beskriver de drømmende og præcist, hvordan det er at være en ung pige.
’Piger kan leve længe måske for evigt’ er din debutroman – hvordan er din fornemmelse i maven?
Nervøs, selvfølgelig. Men allermest er det en kæmpe glæde, at der er nogen, der vil læse det, jeg har skrevet.
Om bogen
Forfatterskoleelev Iben Konradi Brodersen debuterer med en litterær roman om de voldsomme kræfter, der gemmer sig i venskabet imellem to unge kvinder. Piger kan leve længe måske for evigt handler om 12-talspigen Gro. Hun er en mønsterelev, men har alligevel ikke den mindste lyst til at starte i gymnasiet. Da hun møder den gådefulde pige Faxe på sin første dag, kan hun ikke lade være med at se hende som en redning fra sin egen usikkerhed og de forkrampede skoledage. Faxe knytter Gro til sig i et intenst venskab og lærer hende fryden ved at skride fra timerne og gymnasiefesterne og iagttage verden på suveræn afstand. Men langsomt kommer Gro også på afstand af sig selv og mister grebet om den kontrol, der er så vigtig for hende.
I en fintregistrerende, afdæmpet prosa undersøger Iben Konradi Brodersen, hvordan det første dybe venskab kan få afgørende betydning i dannelsen af et menneske.
Du kan købe bogen her.
Andre læste også: