Danmarks største børnebogsforlag får ny chef fra 1. juni 2017, når Christian Bach sætter sig for bordenden hos Carlsen.
”Jeg er glad for at få Christian med på holdet,” siger Lindhardt og Ringhofs adm. direktør Lars Boesgaard: ”I ham har vi fundet en person, som ikke alene brænder for børne- og ungdomslitteraturen, men som også har et indgående kendskab til markedet. Jeg er sikker på, at han kan fortsætte den spændende udvikling Carlsen er i gang med.”
38-årige Christian Bach kommer fra en stilling som markedschef for børne- og ungdomslitteraturen hos Gyldendal. Han er oprindeligt uddannet folkeskolelærer i Aarhus, men har arbejdet i forskellige stillinger hos Gyldendal siden 2010, hvor han bl.a. har udviklet digitale undervisningsmidler om reality-tv og ungdomsromaner.
”Der bliver fortalt virkelig mange gode, underholdende, rørende og vigtige historier for børn og unge, og jeg vil glæde mig til at være med til at videreudvikle og fastholde litteraturen som en fuldstændig uundværlig del af den danske børne- og ungdomskultur,” siger han.
Carlsen er Danmarks største forlag for børne- og ungdomsbøger, som udgiver kvalitetslitteratur til alle børn og unge: føle- og pegebøger, male- og aktivitetsbøger, billedbøger, bøger til dem, der lige er begyndt at læse selv, højtlæsningsbøger, de nyeste ungdomsromaner og fantasyserier. Carlsen har udgivet børne- og ungdomsbøger siden 1942 og har både klassiske fortællinger som Rasmus Klump og Peter Pedal samt nyere forfattere som Sebastian Klein, Jakob Riising, Hr. Skæg, Malene Sølvsten og Sarah Engell på programmet.
Carlsens nuværende forlagschef, Ole Sønnichsen, skal være forlagschef for Lindhardt og Ringhofs nye imprint Storyhouse.
Fotocredit: Thomas A

Andre læste også: