Zakiya Ajmi er 22 og har allerede flere udgivelser bag sig i børne- og ungdomslitteraturen. Helt fra barnsben har hun formet og skabt historier, hun har en forkærlighed for dagdrømmende underdogs, og derfor er det tit dem, hendes historier handler om, fortæller hun. Zakiya Ajmi har tidligere været en del af DR’s talenthold, hvor hun både var vært og manuskriptforfatter på Ramasjang og Ultra-radio. Men efter et år valgte hun at takke af, karriereræset brød hun sig ikke om. Det har givet hende mulighed for at koncentrere sig helhjertet om sit forfatterskab.
Zakiya Ajmi – om at skrive ægte
Et af mine allerbedste minder fra min endnu spæde karriere som børnebogsforfatter, var en oplevelse jeg havde en dag, jeg læste højt af min billedbog Pigen, der var Sky. Da historien var slut, kom en pige fra publikum hen til mig og forærede mig en blomst. “Den skal du have, fordi du har skrevet sådan en god bog,” sagde hun. Hendes forældre fortalte mig, at hun havde siddet og hvisket med, mens jeg læste højt. Hun havde læst min historie så mange gange, at hun kunne den udenad!
Jeg kom i tanke om, at jeg faktisk også selv gjorde det, dengang jeg var lille; lod mig forsvinde i bøgerne på en måde, jeg desværre må konstatere, at jeg ikke længere helt kan finde ud af. Når jeg læser i dag, starter min læseoplevelse på side 1, og den slutter igen når der ikke er mere bog tilbage. “Sikke en fin bog,” siger jeg så til mig selv. Eller: “Der fik jeg sørme noget at tænke over!” Men jeg bliver ikke væk i bøgerne, som jeg engang gjorde. Det er meget, meget længe siden, jeg har læst en bog så mange gange i træk, at jeg til sidst kunne den udenad. Det er længe siden, jeg er blevet så opslugt af en bogs univers, at den har optaget al min tankevirksomhed.
Jeg glemmer aldrig den aften, min mor og jeg satte os til rette i sengen og slog op på allerførste side i Harry Potter og de vises sten. Godnathistorielæsningen blev aldrig den samme igen! Jeg tog bogen med i skole næste dag og genlæste samme kapitel, jeg havde fået læst højt aftenen forinden (min mor ville ikke lade mig læse foran. Hun ville også vide hvad der skete). Jeg tegnede hekse og troldmænd på flyvende koste overalt i mit kladdehæfte, og da jeg var hårdest ramt af Harry-feberen, fandt jeg endda på mine egne små historier, hvor jeg skrev mig selv og mine venner ind på den magiske skole, Hogwarts!
For børn er bøger ikke kun historier. En god børnebog er også en kilde til mange timers leg og dagdrømmerier. Når jeg selv skriver, er mit største ønske at opnå den effekt. Det er jo desværre bare ikke helt til at sige hvordan man lige gør dét. Hvad er det for en kvalitet en bog skal have, for at blive dagdrøms-værdig?
Som barn havde jeg magiske læseoplevelser med alle mulige forskellige bøger; fra J.K. Rowlings murstenstykke fantasyromaner, over Ellie-bøgerne om en akavet, buttet teenagepige, og til Benny Andersens Snøvsen-historier. Der var ikke nogen sammenhæng i genre eller lixtal. Det der havde betydning for, hvilke bøger jeg kastede min kærlighed over, var noget større, mere universelt. Jeg tror, det handlede om stemningen i bogen. Ikke om den føltes uhyggelig, eller sjov, eller alvorlig. Men om den føltes ægte!
På den måde er der nok i virkeligheden ikke så stor forskel på børne- og voksenlitteratur. Det der gør en bog god, uanset hvilken målgruppe den henvender sig til, er efter min mening, om den føles reel: Når man kan mærke, at historien udspringer af noget ægte inde i forfatteren. Ikke at det nødvendigvis behøver være noget, forfatteren selv har oplevet eller ved helt vildt meget om. At noget er ægte er heller ikke det samme, som at det kan lade sig gøre i virkeligheden.
Selv om mine læsere er et par år yngre end mig selv, er det meget vigtigt for mig, at det jeg skriver, kommer ud af noget sandt. At det udspringer af mine egne følelser og tanker, eller endda af mine egne oplevelser. Hvis en tekst er skrevet på noget ægte, tror jeg, at det vil smitte af på læseren, uanset hvor gammel eller ung vedkomne er.
Jeg har haft en anden god højtlæsningsoplevelse med Pigen, der var Sky. Midt i højtlæsningen afbrød en pige mig: “Det dér har jeg faktisk prøvet en gang i virkeligheden,” råbte hun.
“Har du prøvet at dine forældre lænkede dig fast til et tungt anker, så du ikke kunne flyve op i himlen mere?” spurgte jeg.
“Ja,” sagde pigen alvorligt. “Dengang jeg var 3 år gammel.”
Jeg tror godt, jeg forstod hvad hun mente, for sådan havde jeg det nemlig også da jeg skrev bogen. Jeg kender også godt følelsen af at være en sky, der allerhelst bare vil flyve sine egne veje – og måske var det fordi, at historien på en måde var baseret på min egen oplevelse, at pigen også syntes at hun havde oplevet det?
Fotograf til billedet af Zakiya Ajmi: Ida Lehrmann
Du kan købe Pigen, der var sky lige her eller hos din boghandler.
Zakiya Ajmi er 22 og har allerede flere udgivelser bag sig i børne- og ungdomslitteraturen. Helt fra barnsben har hun formet og skabt historier, hun har en forkærlighed for dagdrømmende underdogs, og derfor er det tit dem, hendes historier handler om, fortæller hun. Zakiya Ajmi har tidligere været en del af DR’s talenthold, hvor hun både var vært og manuskriptforfatter på Ramasjang og Ultra-radio. Men efter et år valgte hun at takke af, karriereræset brød hun sig ikke om. Det har givet hende mulighed for at koncentrere sig helhjertet om sit forfatterskab.
Zakiya Ajmi – om at skrive ægte
Et af mine allerbedste minder fra min endnu spæde karriere som børnebogsforfatter, var en oplevelse jeg havde en dag, jeg læste højt af min billedbog Pigen, der var Sky. Da historien var slut, kom en pige fra publikum hen til mig og forærede mig en blomst. “Den skal du have, fordi du har skrevet sådan en god bog,” sagde hun. Hendes forældre fortalte mig, at hun havde siddet og hvisket med, mens jeg læste højt. Hun havde læst min historie så mange gange, at hun kunne den udenad!
Jeg kom i tanke om, at jeg faktisk også selv gjorde det, dengang jeg var lille; lod mig forsvinde i bøgerne på en måde, jeg desværre må konstatere, at jeg ikke længere helt kan finde ud af. Når jeg læser i dag, starter min læseoplevelse på side 1, og den slutter igen når der ikke er mere bog tilbage. “Sikke en fin bog,” siger jeg så til mig selv. Eller: “Der fik jeg sørme noget at tænke over!” Men jeg bliver ikke væk i bøgerne, som jeg engang gjorde. Det er meget, meget længe siden, jeg har læst en bog så mange gange i træk, at jeg til sidst kunne den udenad. Det er længe siden, jeg er blevet så opslugt af en bogs univers, at den har optaget al min tankevirksomhed.
Jeg glemmer aldrig den aften, min mor og jeg satte os til rette i sengen og slog op på allerførste side i Harry Potter og de vises sten. Godnathistorielæsningen blev aldrig den samme igen! Jeg tog bogen med i skole næste dag og genlæste samme kapitel, jeg havde fået læst højt aftenen forinden (min mor ville ikke lade mig læse foran. Hun ville også vide hvad der skete). Jeg tegnede hekse og troldmænd på flyvende koste overalt i mit kladdehæfte, og da jeg var hårdest ramt af Harry-feberen, fandt jeg endda på mine egne små historier, hvor jeg skrev mig selv og mine venner ind på den magiske skole, Hogwarts!
For børn er bøger ikke kun historier. En god børnebog er også en kilde til mange timers leg og dagdrømmerier. Når jeg selv skriver, er mit største ønske at opnå den effekt. Det er jo desværre bare ikke helt til at sige hvordan man lige gør dét. Hvad er det for en kvalitet en bog skal have, for at blive dagdrøms-værdig?
Som barn havde jeg magiske læseoplevelser med alle mulige forskellige bøger; fra J.K. Rowlings murstenstykke fantasyromaner, over Ellie-bøgerne om en akavet, buttet teenagepige, og til Benny Andersens Snøvsen-historier. Der var ikke nogen sammenhæng i genre eller lixtal. Det der havde betydning for, hvilke bøger jeg kastede min kærlighed over, var noget større, mere universelt. Jeg tror, det handlede om stemningen i bogen. Ikke om den føltes uhyggelig, eller sjov, eller alvorlig. Men om den føltes ægte!
På den måde er der nok i virkeligheden ikke så stor forskel på børne- og voksenlitteratur. Det der gør en bog god, uanset hvilken målgruppe den henvender sig til, er efter min mening, om den føles reel: Når man kan mærke, at historien udspringer af noget ægte inde i forfatteren. Ikke at det nødvendigvis behøver være noget, forfatteren selv har oplevet eller ved helt vildt meget om. At noget er ægte er heller ikke det samme, som at det kan lade sig gøre i virkeligheden.
Selv om mine læsere er et par år yngre end mig selv, er det meget vigtigt for mig, at det jeg skriver, kommer ud af noget sandt. At det udspringer af mine egne følelser og tanker, eller endda af mine egne oplevelser. Hvis en tekst er skrevet på noget ægte, tror jeg, at det vil smitte af på læseren, uanset hvor gammel eller ung vedkomne er.
Jeg har haft en anden god højtlæsningsoplevelse med Pigen, der var Sky. Midt i højtlæsningen afbrød en pige mig: “Det dér har jeg faktisk prøvet en gang i virkeligheden,” råbte hun.
“Har du prøvet at dine forældre lænkede dig fast til et tungt anker, så du ikke kunne flyve op i himlen mere?” spurgte jeg.
“Ja,” sagde pigen alvorligt. “Dengang jeg var 3 år gammel.”
Jeg tror godt, jeg forstod hvad hun mente, for sådan havde jeg det nemlig også da jeg skrev bogen. Jeg kender også godt følelsen af at være en sky, der allerhelst bare vil flyve sine egne veje – og måske var det fordi, at historien på en måde var baseret på min egen oplevelse, at pigen også syntes at hun havde oplevet det?
Fotograf til billedet af Zakiya Ajmi: Ida Lehrmann
Du kan købe Pigen, der var sky lige her eller hos din boghandler.
Andre læste også: