Kategori: Karin Fossum

Karin Fossum
Fotograf: Pia Sønstrød

Karin Fossum (f. 1954) er en af Norges største kvindelige krimiforfattere. Hun har udgivet mange romaner, og hun har vundet flere priser for dem. Heriblandt har hun vundet Glasnøglen, der gives til en forfatter for den bedste nordiske krimi. Ydermere har hun vundet Bokhandlerprisen, der svarer til De Gyldne Laurbær i Danmark.

Lokalsamfund i Norge som lokation

Karin Fossum er Norges krimidronning, og hun har et stort talent for at vise menneskers psyke i hendes krimier. Hendes krimier forgår ofte i et lille lokalsamfund i Norge.

Natteløberen er første roman i ny krimiserie

Natteløberen er den første roman i Feber-krimi, der er en ny serie af Karin Fossum. I Natteløberen får flere ældre personer begået indbrud og bliver truet på livet af en bevæbnet person om natten. Derfor må efterforsker Eddie Feber gå ind og forsøge at opklare sagen. Eddie kæmper dog i en kamp mod tiden, så måske hans evne til at tænke ud af boksen ikke er nok til at afværge truslerne og afsløre natteløberens identitet.