Vi er vilde med gode kærlighedsfortællinger – uanset om der er tale om film- eller bogversioner. Selvfølgelig læser vi altid bogen først, men når den sidste side i en bog er blevet vendt, kan det være dejligt at læne sig tilbage og se fortællingen i et nyt format. Hvis du mangler inspiration til sensommerens gråvejrsdage eller til søndagshyggen, har vi her samlet 7 fantastiske kærlighedsromaner, der alle er blevet filmatiserede.
Emma
Emma af Jane Austen er en bog – og en film – for alle, der elsker gammeldags romantik, velmenende bejlere og en hovedperson, der ikke altid selv ved, hvad der er bedst for hende. Emma handler om en ung kvinde ved navn Emma Woodhouse, som elsker at lege Kirsten Giftekniv. Emma er velmenende nok, når hun forsøger at sammenføre par, men hun overser sommetider vigtige detaljer, der leder til sårede følelser, skuffelse og forvirring. Og hvad sker der, når Emma, der praler af at vide alt om kærlighed, ikke formår at lytte til sit eget hjerte?
Emma er blevet filmatiseret flere gange, og vi anbefaler særligt filmen fra 1996 med den skønne Gwyneth Paltrow i rollen som den yndefulde, forfængelige og bedrevidende Emma Woodhouse.
Stolthed og fordom
Det er over 200 år siden, at Stolthed og fordom af Jane Austen udkom, men bogen fortsætter med at fascinere læsere over hele verden. Historien om Elizabeth Bennet der møder den rige og hovne Mr. Darcy er lige så relevant i dag, som den var for 200 år siden.
Stolthed og fordom handler familien Bennet, der har flere døtre, end de har penge. Mrs. Bennet stræber efter at finde rige ægtemænd til hendes døtre, så de kan gifte sig til økonomisk sikkerhed. Da den velhavende Mr. Bingley kommer til byen sammen med sin ven, den hovne Mr. Darcy, ser Mrs. Bennet hurtigt muligheden for et lovende ægteskab. Den ældste datter Jane forelsker sig også hurtigt i Mr. Bingley, mens den yngre Elizabeth ikke kan udstå synet af Mr. Darcy. Men hvad Elizabeth ikke ved er, at Mr. Darcy bag sin kølige facade skjuler en dyb beundring for hende.
Bogen er blevet filmatiseret et utal af gange, men vores favoritversion er BBC’s mini-serie fra 1995 med Colin Firth i rollen som Mr. Darcy. Mini-serien er over fem timer lang, men det er fem skønne timer tilbragt i selskab med vittige replikker og romantiske øjeblikke. Det er en filmatisering, som alle burde se – og en bog som enhver bogelsker burde læse.
Bridget Jones’ dagbog
Alle burde have bøgerne om Bridget Jones stående på deres bogreol og filmene liggende klar i DVD-afspilleren til en potentiel gråvejrsdag. Ingen historie er så morsom, så håbefuld og så hjertevarm som historien om den klodsede Bridget Jones.
Bridget Jones’ dagbog er den første bog i en trilogi og handler om Bridget, der er omkring de 30 og lever et forvirrende singleliv i London. Bridget kæmper med en gakket mor, de sædvanlige fem overflødige kilo og en upassende forelskelse i sin kollega Daniel Cleaver. Desuden har Bridget en dårlig vane med altid at sige de forkerte ting til de forkerte mennesker – herunder den snobbede menneskeretsadvokat Mark Darcy, som altid dukker op, når Bridget mindst ønsker det.
Helen Fielding har skrevet tre bøger om Bridget Jones, og de to første bøger er filmatiseret med Renée Zellweger i rollen som Bridget, Hugh Grant som Daniel Cleaver og Colin Firth som Mark Darcy. Filmene og bøgerne er den perfekte trøst på en dårlig dag, for det er umuligt ikke at more sig i selskab med den kære Bridget.
Twilight
Stephenie Meyers Twilight-saga behøver næppe en større introduktion. Bogserien på fire bøger tog verden med storm, da den første bog blev filmatiseret i 2008.
Den første bog i Twilight-sagaen hedder Tusmørke og introducerer Bella Swan, som netop er flyttet til Forks i staten Washington. Bella forventer ikke andet end regn og kedsomhed, men da hun møder den gådefulde Edward Cullen, sker der en på samme tid vidunderlig og dybt foruroligende forandring i hendes liv. Blandt Edwards mange hemmeligheder, er der én altafgørende omstændighed, der vil kunne koste Bella livet – og truslen kommer både fra Edward og fra hans slægtninge. Edward er vampyr, en hemmelighed som det hidtil er lykkedes ham at skjule, men hans fascination af Bella, gør det vanskeligt for ham at kontrollere de stærke kræfter både i ham selv og i hans omgivelser. Midt i deres stærke tiltrækning balancerer Edward og Bella på en knivsæg mellem begær og stor fare.
De fire bøger om Edward og Bella er blevet til fem film med Kirsten Stewart og Robert Pattinson i hovedrollerne. Kærligheden mellem Bella og Edward er noget helt særligt, og det er umuligt ikke at blive revet med af både film og bøger.
Vandrende sjæle
Twilight-serien er dog ikke de eneste bøger, Stephenie Meyer har fået filmatiseret. I 2013 blev The Host: Vandrende sjæle filmatiseret med Saoirse Ronan, Jake Abel og Max Irons i hovedrollerne.
I Stephenie Meyers science-fiction roman er jorden blevet invaderet af en skjult fjende. Mennesket er blevet ufrivillige værter for disse indtrængende væsner, som overtager sindet, alt imens kroppene forbliver intakte og fortsætter deres hverdagsliv tilsyneladende uberørte. Størstedelen af menneskeheden er bukket under. Da Melanie, en af de få frie mennesker der er tilbage, bliver fanget, er hun sikker på, at hun skal dø. Vandreren, den indtrængende ”sjæl” som er blevet tildelt Melanies krop, er blevet advaret om udfordringerne ved at bo i et menneske: de overvældende følelser, overfloden af sanser, de alt for levende erindringer. Men der er én ting, som Vandreren ikke havde forberedt sig på: kroppens tidligere beboer nægter at forsvinde. Vandreren trænger dybt ind i Melanies tanker og håber at finde oplysninger om de sidste frie menneskers skjulte tilholdssted. I stedet fylder Melanie Vandrerens tanker med billeder af den mand, som Melanie elsker – Jared, et menneske som lever i skjul. Ude af stand til at adskille sig selv fra sin krops ønsker, begynder Vandreren at længes efter netop den mand, hvis opholdssted hun er blevet pålagt at opspore …
Beautiful creatures
Beautiful Creatures er en smuk fortælling om Ethan, der bor i en lille sydstatsby ved navn Gatlin. Han keder sig i den lille by og længes blot efter at slippe væk. Men da skoleåret starter, og en ny pige dukker op, forandres alting. Da Ethan første gang ser Lena Duchannes, genkender han hende. Han har set hende i sine drømme, og han føler sig øjeblikkeligt draget mod hende. En stærk forbindelse opstår mellem Ethan og Lena, som de hverken kan forstå eller modstå. Men der hviler en forbandelse over Lenas skæbne, som vil blive afgjort på hendes sekstenårsfødselsdag – og den nærmer sig.
Beautiful Creatures blev filmatiseret i 2013, og filmen er fyldt med drama og kærlighed. Når filmen slutter, har man øjeblikkelig lyst til at vide mere – og det kan man heldigvis også, for Beautiful Creatures er første bind i en bogserie på fire bøger.
Sikker havn
Sikker havn af Danielle Steel handler om den 11-årige Pip, der lever alene med sin mor, Ophélie. Ophélie har efter en ulykke vendt verden ryggen, og Pip er ensom og fortvivlet over situationen. Men en dag møder Pip tilfældigt kunstmaleren Matt Bowles på stranden ved det lille beskyttede samfund, Safe Habour. Matt savner sine egne børn, som bor på den anden side af Jorden, og langsomt spirer et venskab frem mellem det umage par. Pips mor er ikke begejstret ved tanken, men efterhånden som hun selv lærer Matt at kende, lukker hun ham ind i deres liv. Og netop som Matt og Ophélie er ved at give efter for deres følelser, dukker en person fra Matts fortid uventet op …
Filmatiseringen fra 2007 har Melissa Gilbert, som er kendt fra sin rolle som Laura fra TV-serien Det lille hus på prærien, i hovedrollen. Det er en rørende film – perfekt til en hyggesøndag i sofaen. Mange af Danielle Steels andre romaner er også blevet filmatiseret, og de kan ofte fanges i fjernsynet.

Andre læste også: