I 1900-tallet spirer hjemstavnsforfatterne i Danmark frem. De vokser op på den jyske almue, i den danske hede og ud til det danske hav i en tid, hvor folket ellers flytter til byerne for at finde arbejde på de nye fabrikker. Hjemstavnslitteraturen skriver sig ind som en påmindelse, der trænger sig på og forlanger, at man husker sit hjem og sin historie. Og fra tid til anden besøger det igen – et besøg, der muliggøres i hjemstavnslitteraturen.
Skrevet af: Anne Badsberg-Nielsen
At se sit hjem fra oven: Peder Hoves forfatterskab
“Neden for klitrækken falder Vesterhavets aldrig ophørende bølgeslag mod stranden, hiver og slider i den sandede kyst under tunge suk; men ellers er her stille.”
Sådan skriver forfatter Peder Hove (1939-) i bogen Mørkets vrede: En fortælling i seks afsnit om et allierede bombetogt over Danmark 1944 om natten mellem den 29. og 30. august 1944, da et luftangreb finder sted over den Nordjyske almue, hvor Hove vokser op under 2. Verdenskrig.
Fascineret af flyvning stikker den 18-årige Peder Hove af fra gymnasiet for at blive jagerpilot i det danske flyvevåben i årerne mellem 1957 og 1964. Flyvning fylder meget i Hoves forfatterskab, der i mange henseender kan ses som en kortlægning af den danske natur og dens betydning. Blandt andet i bogen Åbent hav: noveller, hvor det danske hav tematiseres gennem mange forskellige mennesker og synspunkter. Således et eksempel på, hvordan forfatteren Hove danner det store perspektiv i sine bøger som en pilot i sit fly.
Læs mere af Peder Hoves forfatterskab her.
Piloten i sit fly er en god metafor for hjemstavnslitteraturens forfattere. Hjemstavnsforfatterne skriver oftest fra en nostalgisk eller, som det gør sig gældende for de moderne danske hjemstavnsromaner, beklagelig position. En position der er distanceret fra oplevelsen af hjemmet. Hjemstavnslitteratur omfavner derfor en kompleks og unik forfatterposition, der på én gang skriver om hjemmet, som noget intimt og nært, men også i en afstand, der tillader forfatteren at kunne overskue eller gennemskue, hvordan hjemmet har påvirket hans/hendes opvækst – på godt og på ondt.
Sømandens hjem, havet: Erik Bertelsens forfatterskab
Erik Bertelsen (1898-1969) debuterer som forfatter i 1921, efter at han har opgivet sin læreuddannelse og desuden har måtte opgive sin drøm om at blive sømand grundet et dårligt helbred. Ikke desto mindre vender Bertelsen gennem sit forfatterskab tilbage til havet, og hans fascination af havet og dets folk tiltrækker sig inden længe en bred skare af læsere. Især gennem romantrilogien Harboørfolk etablerer Bertelsen sig som en af samtidens største hjemstavnsforfattere med skildringerne af det fiskersamfund, hvor Bertelsen selv er opvokset.
Især havet synes at gå igen hos de danske hjemstavnslitterater, ligesom det gør hos Bertelsen i debutromanen fra 1921 Havets børn. Havet symboliserer den ro, der gennemstrømmer Bertelsens forfatterskab, men havet er også symbol for evig bevægelse og forandring. Det indfanger bogen Hør hvor det stormer på den måde, at havet bliver et udtryk for den unge Jørgen, der ikke vil stå fast på én identitet eller én vej, som det i højere grad var normen at gøre i Aalborg i 1910’erne, hvor romanen foregår. Jørgen tager til havet for at finde flygtighed, men finder måske alligevel en form for ro og et hjem.
Læs mere af Erik Bertelsen forfatterskab her.
Historien om den vestjyske almue: Sigurd Elkjærs forfatterskab
Den allerede debuterede forfatter Sigurd Elkjær (1885-1968) vinder i 1936 førstepladsen i en nordisk romankonkurrence for sin roman Mellem hav og fjord, hvis titel mimer ø-pigen Cilles valg mellem to mænd: en bondedreng og en sømand. Romanen finder sted omkring den østjyske kyst, der danner et centralt omdrejningspunkt for Elkjærs forfatterskab og giver ham titlen i folkemunde som ’Horsensegnens forfatter’
Elkjærs forfatterskab vidner om en solid historisk viden forankret i den østjyske hjemegn. Heriblandt romanen Hans Nielsen Smed: En fortælling om de stærke jyder i Korning, der foregår i begyndelsen af 1800-tallet i en lille isoleret landsby, som snart udvikler deres egne religiøse hierarkier. Elkjær bruger desuden ofte sine egne forfædre som karakterer i sine værker. Eksempelvis i Niels Tambours datter, som følger en slægts hverdag i en tid, hvor en stor del af Europa ligger i krig.
Læs mere af Sigurd Elkærs forfatterskab her.
Hjemstavnslitteraturen er dog ikke kun forbeholdt 1900-tallets forfattere. Den har i høj grad fået en opblomstringen i takt med at populariteten i den danske social realisme-genre er vokset. Til forskel fra de traditionelle hjemstavnsforfattere, har de moderne forfattere en langt mere direkte samfundskritisk tilgang til deres hjemegn som en fortid, hvis hjemsøgelse karaktererne ikke kan undslippe. Du kan læse mere om den moderne hjemstavnslitteratur her.
I 1900-tallet spirer hjemstavnsforfatterne i Danmark frem. De vokser op på den jyske almue, i den danske hede og ud til det danske hav i en tid, hvor folket ellers flytter til byerne for at finde arbejde på de nye fabrikker. Hjemstavnslitteraturen skriver sig ind som en påmindelse, der trænger sig på og forlanger, at man husker sit hjem og sin historie. Og fra tid til anden besøger det igen – et besøg, der muliggøres i hjemstavnslitteraturen.
Skrevet af: Anne Badsberg-Nielsen
At se sit hjem fra oven: Peder Hoves forfatterskab
“Neden for klitrækken falder Vesterhavets aldrig ophørende bølgeslag mod stranden, hiver og slider i den sandede kyst under tunge suk; men ellers er her stille.”
Sådan skriver forfatter Peder Hove (1939-) i bogen Mørkets vrede: En fortælling i seks afsnit om et allierede bombetogt over Danmark 1944 om natten mellem den 29. og 30. august 1944, da et luftangreb finder sted over den Nordjyske almue, hvor Hove vokser op under 2. Verdenskrig.
Fascineret af flyvning stikker den 18-årige Peder Hove af fra gymnasiet for at blive jagerpilot i det danske flyvevåben i årerne mellem 1957 og 1964. Flyvning fylder meget i Hoves forfatterskab, der i mange henseender kan ses som en kortlægning af den danske natur og dens betydning. Blandt andet i bogen Åbent hav: noveller, hvor det danske hav tematiseres gennem mange forskellige mennesker og synspunkter. Således et eksempel på, hvordan forfatteren Hove danner det store perspektiv i sine bøger som en pilot i sit fly.
Læs mere af Peder Hoves forfatterskab her.
Piloten i sit fly er en god metafor for hjemstavnslitteraturens forfattere. Hjemstavnsforfatterne skriver oftest fra en nostalgisk eller, som det gør sig gældende for de moderne danske hjemstavnsromaner, beklagelig position. En position der er distanceret fra oplevelsen af hjemmet. Hjemstavnslitteratur omfavner derfor en kompleks og unik forfatterposition, der på én gang skriver om hjemmet, som noget intimt og nært, men også i en afstand, der tillader forfatteren at kunne overskue eller gennemskue, hvordan hjemmet har påvirket hans/hendes opvækst – på godt og på ondt.
Sømandens hjem, havet: Erik Bertelsens forfatterskab
Erik Bertelsen (1898-1969) debuterer som forfatter i 1921, efter at han har opgivet sin læreuddannelse og desuden har måtte opgive sin drøm om at blive sømand grundet et dårligt helbred. Ikke desto mindre vender Bertelsen gennem sit forfatterskab tilbage til havet, og hans fascination af havet og dets folk tiltrækker sig inden længe en bred skare af læsere. Især gennem romantrilogien Harboørfolk etablerer Bertelsen sig som en af samtidens største hjemstavnsforfattere med skildringerne af det fiskersamfund, hvor Bertelsen selv er opvokset.
Især havet synes at gå igen hos de danske hjemstavnslitterater, ligesom det gør hos Bertelsen i debutromanen fra 1921 Havets børn. Havet symboliserer den ro, der gennemstrømmer Bertelsens forfatterskab, men havet er også symbol for evig bevægelse og forandring. Det indfanger bogen Hør hvor det stormer på den måde, at havet bliver et udtryk for den unge Jørgen, der ikke vil stå fast på én identitet eller én vej, som det i højere grad var normen at gøre i Aalborg i 1910’erne, hvor romanen foregår. Jørgen tager til havet for at finde flygtighed, men finder måske alligevel en form for ro og et hjem.
Læs mere af Erik Bertelsen forfatterskab her.
Historien om den vestjyske almue: Sigurd Elkjærs forfatterskab
Den allerede debuterede forfatter Sigurd Elkjær (1885-1968) vinder i 1936 førstepladsen i en nordisk romankonkurrence for sin roman Mellem hav og fjord, hvis titel mimer ø-pigen Cilles valg mellem to mænd: en bondedreng og en sømand. Romanen finder sted omkring den østjyske kyst, der danner et centralt omdrejningspunkt for Elkjærs forfatterskab og giver ham titlen i folkemunde som ’Horsensegnens forfatter’
Elkjærs forfatterskab vidner om en solid historisk viden forankret i den østjyske hjemegn. Heriblandt romanen Hans Nielsen Smed: En fortælling om de stærke jyder i Korning, der foregår i begyndelsen af 1800-tallet i en lille isoleret landsby, som snart udvikler deres egne religiøse hierarkier. Elkjær bruger desuden ofte sine egne forfædre som karakterer i sine værker. Eksempelvis i Niels Tambours datter, som følger en slægts hverdag i en tid, hvor en stor del af Europa ligger i krig.
Læs mere af Sigurd Elkærs forfatterskab her.
Hjemstavnslitteraturen er dog ikke kun forbeholdt 1900-tallets forfattere. Den har i høj grad fået en opblomstringen i takt med at populariteten i den danske social realisme-genre er vokset. Til forskel fra de traditionelle hjemstavnsforfattere, har de moderne forfattere en langt mere direkte samfundskritisk tilgang til deres hjemegn som en fortid, hvis hjemsøgelse karaktererne ikke kan undslippe. Du kan læse mere om den moderne hjemstavnslitteratur her.
Andre læste også: