Saga

Erling Kristensen: ”Bondehaderen” der blev fordrevet fra Vrå

Tekst af: Signe Lebahn

”Bondehaderen” bliver den nordjyske forfatter Erling Kristensen kaldt på grund af sin skarpe socialrealistiske og samfundskritiske pen, som ofte går ud over den herskende bonderomantik. Selvom han bliver vidt anerkendt som forfatter, bliver der ikke set med milde øjne på Kristensens forfatterskab i hans nordjyske lokalmiljø og sidehvervet som cykelsmed bliver han nødt til at opgive, efter at lokalsamfundet boykotter ham.

I lære som cykelsmed og forfatter

Erling Kristensen bliver født i 1893 og kommer ud af en fattig landarbejderfamilie. Bondelivet er på ingen måde ukendt for ham. Tværtimod oplever han det hårde liv fra første parket under opvæksten i Vendsyssel, hvor familien må flytte fra gård til gård, for at faderen kan finde arbejde.

Som 17-årig kommer Erling Kristensen i lære som cykelsmed, og han er ikke den første nordjyske forfatter med et cykelhandlerjob som sidebeskæftigelse. Lærermesteren er nemlig cykelsmed og desuden den anerkendte nordjyske forfatter, Thomas Olesen Løkken. Men selvom Erling Kristensen følger i Olesen Løkkens fodspor et stykke af vejen (og ifølge rygterne ligesom Løkken, trækker på det ene ben), går han i sit i forfatterskab i en helt anden grøft end de folkelige og ofte idylliske hjemstavnsskildringer, som præger lærermesterens bøger.

Forargelse og fordrivelse

Samtidens romantisering og idealisering af bonden og bondelivet giver Erling Kristensen nemlig ikke meget for. Allerede med debutromanen Støtten bliver det tydeligt for alle. I romanen skildrer Erling Kristensen, hvordan en midaldrende ungkarl løgnagtigt og bedragerisk får tilegnet sig både gård og kone, uden hensyntagen til andre end sig selv.

Debuten bliver opfattet som et både indigneret og hårdt angreb på de jordbesiddende bønder. Forargelsen leder ligefrem til, at Erling Kristensen bliver drevet fra både cykelforretningen og lokalsamfundet i Vrå. I stedet må han slå sig ned i Nr. Sundby, hvor han fortsætter med at skrive. Den socialrealistiske og meget kradse tone forbliver intakt, ligesom det pessimistiske menneskesyn, som er den drivende kraft i forfatterskabet.

I dag er Erling Kristensen en overset forfatter. Men han er værd at finde frem igen. Ikke blot for de realistiske menneskeskildringer, men også for forfatterskabets skarpe samfundskritik, som har øje for 1930’ernes brutalisering af samfundet og forråelse af mennesket i en både økonomisk og ideologisk krisetid.