Fagbøger Fiktion Historie Skønlitteratur

Benn Q. Holm: Krudt, kugler og forbudte kys i besættelsestidens København

Benn Q. Holm: Krudt, kugler og forbudte kys i besættelsestidens København

Bestsellerforfatteren Benn Q Holm er kendt for sine realistiske samtidsromaner, der næsten uden undtagelse foregår i København og hvor hovedpersonerne flakker rundt på brokvarterne og i Indre By med et godt brugt sæsonkort til FCK i inderlommen. I forfatterens nye roman De døde og de levende er handlingen flyttet til besættelsestiden og det er ikke partoutkortet til Nedre C i Parken, men derimod stenguns, frihedskæmper-armbind og breve fra omkomne venner og efterladte kærester, der brænder i de dybe lommer.

København spiller fortsat en vigtig rolle i romanen, der begynder i 1943 hvor besættelsen ligger tungt over byen. Bogen følger en gruppe modstandsfolk i København. Deres hemmeligheder, løgne og drømme. Stilheden efter kampen og den svære fred.

Det unge kærestepar Ebbe og Karen er sammen med nogle andre jurastuderende gået ind i modstandsarbejdet. Lederen, faldskærmsagenten “Herbert”, presser dem til stadig farligere aktioner. En aften går det galt: To fra gruppen bliver dræbt, og Ebbe må flygte til Sverige. Da Ebbe og Karen endelig genforenes i maj 1945, er alt forandret. De døde modstandskammerater spøger, og det er ikke alting der tåler dagens lys.

Vi har spurgt Benn Q. Holm, hvorfor han har valgt besættelsestiden som bagtæppe for sin nye roman?

”For det første er den tid fundamentalt spændende, fyldt med politiske og menneskelige dramaer, der er krudt og kugler og forbudte kys, og så er det efter 1945 at fundamentet til vor tids velfærdssamfund langsomt – meget langsomt! – støbes. Det er en af de helt store overgangs-epoker, som har været med til at definere det samfund vi har nu”, siger Benn Q. Holm og fortsætter:

”Det handler også om at udfordre mig selv som forfatter. Jeg har i høj grad skrevet om min egen samtid i mine bøger og ville gerne prøve kræfter med et mere ukendt territorium og gøre horisonten større. Hvis man f.eks. sammenligner med et land som Sydafrika så har de fostret to Nobelprismodtagere i litteratur inden for ret kort tid og det tror jeg hænger sammen med at de virkeligt har haft en ekstremt konfliktfyldt periode i landets historie at skrive op imod. På vores breddegrader skal man faktisk tilbage til Anden Verdenskrig for at finde en tilsvarende dramatisk epoke”, siger forfatteren og fortæller at hele ideen til romanen opstod da han tilfældigt læste om de modstandsfolk der måtte flygte og endte i Den Danske Brigade i Sverige.

”Det er utroligt hvor lidt der skrevet om brigaden og de flere end 5000 danskere som flygtede til Sverige i krigens sidste år. Mange af dem havde jo oplevet rædselsfulde ting som at dræbe tyskere, se deres egne venner blive dræbt eller taget af tyskerne mens de selv slap fri. Alle de traumatiserende oplevelser var der ikke mange der spurgte dem om efter besættelsen, hvor der også hviler et lidt halvblakket eftermæle over brigaden og dens folk”, siger forfatteren, der da også lader romanens Ebbe være en del af Den Danske Brigade fra 1943 og frem til befrielsen.

Når man læser bogen virker det som om freden var svær at håndtere for medlemmerne af sabotagegruppen. Hvordan kan det være?

”Modstandsfolkene levede jo farligt, det var et spørgsmål om liv eller død. Da krigen var slut, og man vendte tilbage til hverdagen, blev mange modstandsfolk og kz-fanger simpelthen glemt. Man talte ikke om alt det, der var sket, hvad de havde været igennem, sådan var det bare. Nu handlede det om at se fremad, komme videre. Mange modstandsfolk havde svært ved at vænne sig til det almindelige liv. Nogle kedede sig halvt ihjel fordi de savnede spændingen, andre led af mareridt og søvnløshed. Stilheden efter stormen var et stort problem for mange”.

Er der nogen paralleller til nutidens hjemvendte soldater? 

”Der er nok den parallel, at man vender hjem fra et brændpunkt, hvor man har risikeret liv og lemmer, måske har set kammerater dø, og selv har fået skader på sjælen. Men man kan ikke forklare hvad man har oplevet, og nogle mener desuden, at man skulle have holdt sig helt væk. Hvis ens indsats ovenikøbet heller ikke værdsættes, så kommer vreden og skuffelsen, og så er det, at livet hjemme bliver endnu sværere end i forvejen”.

DE_DODE_OG_DE_LEVENDE_forsideskitser_x.indd

Hvordan var København i efterkrigstiden?

”Først og fremmest overbefolket, der boede en kvart million flere mennesker end i vor dages København, det store forstadsboom kom først senere. Alene i Ryesgade boede der flere end i hele Vanløse. Den sociale nød var stor, mange boede i mørke, fugtige baggårdslejligheder og kvindernes plads var stadig i køkkenet. Der var også en livlig sortbørshandel og kriminalitet. Men der var også gang i den; det var en levende by med et hav af butikker i selv de mindste sidegader og værksteder og småindustri i baggårdene”.

Hvordan har du researchet til bogen?

”Det er min første ”historiske” roman, så jeg måtte pløje mig gennem en masse fagbøger og erindringer. På et tidspunkt havde jeg læst så meget at det halve kunne være nok. Så er det på tide at slippe fantasien fri, og skrive selve romanen. Det tog mig cirka et år.”


“Fremragende roman om besættelsestiden” – Politiken. Læs hele anmeldelsen her.

Du kan købe De døde og de levende online her.

Benn Q Holm

Benn Q Holm

Benn Q Holm