Saga Skønlitteratur

Rolf Gjedsted: At sanse med pennen

Rolf Gjedsted: At sanse med pennen

Der er de forfattere, som sætter sig foran et skrivebord og skriver den samme bog igen og igen, til de en dag rejser sig fra stolen og er blevet gamle. Rolf Gjedsted (født 1947) er ikke en af den slags forfattere. Tværtimod er hans forfatterskab kendetegnet ved en sprudlende mangfoldighed af alt fra digte og sange over noveller, skønlitterære fortællinger, psykologiske romaner og kriminalromaner til faglitteratur. Kort sagt sværmer der en energi over Rolf Gjedsted, som gør hans bøger til et enormt rigt bekendtskab.

Tekst af: Jakob Nielsen

1960’ernes ungdom

Forfatteren og billedkunstneren Rolf Gjedsted er en af de mest produktive nulevende danske forfattere. Siden sin debutudgivelse ”Englefronten” fra 1969, som han udgiver i en alder af blot 21 år, har han udgivet over 50 bøger og digtsamlinger. Gjedsted er født i Vanløse i 1947, og hans ungdom er stærkt præget af 1960’ernes store kunstneriske og musikalske bevægelser. Han spiller selv musik og finder en stor inspirationskilde i The Doors, som han møder i 1968 i København– her giver han blandt andre forsangeren Jim Morrison en tur på sin motorcykel.

Nye udtryksformer

Parallelt med dåben af sit digteriske virke i femtenårsalderen, begynder Gjedsted også at udfolde sin kærlighed til malerkunsten. Allerede som barn maler han naivistiske figurer, men får hurtigt smag for den abstrakte ekspressionisme.

Den evindelige passion for kunsten kommer i særdeleshed til udtryk i skriften, særligt i 1960’erne og 1970’erne som er en spændende tid for bogen som kulturobjekt. Her begynder kunstbevægelsen at kigge mod bogen og dens hidtil mere eller mindre fastlåste genrer. Missionen er at opløse de faste genrer for at skabe nye måder at udtrykke sig på. Det ses i store dele af Gjedsteds tidligere forfatterskab, hvor eksempelvis ”Englefronten” og ”Krigen er smuk” (1970) skifter mellem alt fra noveller til sange og digte. Man fornemmer en tydelig kærlighed til at lege med genren, som minder meget om den eksplosive ekspressionisme i malerkunsten.

Rolf Gjedsted: At sanse med pennenRolf Gjedsted: At sanse med pennenRolf Gjedsted: At sanse med pennenRolf Gjedsted: At sanse med pennenRolf Gjedsted: At sanse med pennen

Senere virke

Gjedsted begynder at fokusere mere på sit professionelle virke som maler og skulptør, men slipper aldrig helt pennen. Fra slutfirserne er han mere optaget af at skrive romaner, og i 1989 skriver han kriminalromanen ”Edderkoppens kunst”, der handler om mordet på en alfons i efterkrigstidens københavnske slum. Her bliver vi draget ind i byens helt særlige stemninger, så vi føler dem på egen krop: ”Udenfor var det ved at blive lyst. Man hørte lyden af bilerne, der klæbede til den våde asfalt. Det støvregnede.” I 1990’erne går han over til at skrive mere psykologiske romaner som ”Flagermusvinden” (1994) og ”Den indre gæst” (1995), som kræser om temaer som ensomhed, angst og depression.

Rolf Gjedsted: At sanse med pennenRolf Gjedsted: At sanse med pennenRolf Gjedsted: At sanse med pennenRolf Gjedsted: At sanse med pennenRolf Gjedsted: At sanse med pennen

I ”Den indre gæst” møder vi Retep, som ligger i en parkeringskælder og reflekterer over et mislykket liv, styret af angst. Værket er fyldt med sanselige og foruroligende billeder, som giver et overbevisende indtryk af det angstpåvirkede, paranoide sind: ”Nu blev Jupiter ramt af en meteorregn. Hele universet var lutter galaksehobe, der sad som dugdråber i et kæmpe spindelvæv i det uendelige tomrum. Dette tomrum flygtede alle fra, men det var i virkeligheden her, at lykken og stilheden kunne findes, hvis det overhovedet fandtes …” Det er som om, Gjedsteds opmærksomhed over for vigtigheden af det sanselige i malerkunsten bliver ført over i skrivekunsten, så hver sindsbevægelse føles som et penselstrøg.

Rolf Gjedsted: At sanse med pennenRolf Gjedsted: At sanse med pennenRolf Gjedsted: At sanse med pennenRolf Gjedsted: At sanse med pennenRolf Gjedsted: At sanse med pennen

Rolf Gjedsted modtog i 1986 Emil Aarestrup Medaillen og blev i 1988 nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for digtsamlingen ”Gå om bag spejlet”. Derudover modtog han Holger Drachmann Legatet i 1991 og Morten Nielsens Mindelegat i 2016.

Er man til digte kan hans senere digtsamlinger ”Skrigende mand” (2000) og ”Læbernes polarnat” (2002) varmt anbefales.