Saga Skønlitteratur

Jørgen Thorgaards vidtrækkende forfatterskab

Jørgen Thorgaards vidtrækkende forfatterskab

Foto: Shutterstock

Tekst af: Jacob Nielsen

Jørgen Thorgaards forfatterskab indeholder lige så mange modstridende elementer som hans personlige liv. Alt fra spionromaner til krimi og dannelsesromaner er repræsenteret. Men det der især kendetegner Thorgaards forfatterskab er, at han benytter det til at udforske nogle af livets mørke og mere komplicerede sider. Fra han er helt ung kæmper Thorgaard selv med angst og depression og senere i voksenlivet også alkoholproblemer. Som læser fristes man derfor spørge sig selv, hvilke erfaringer der er opdigtede og hvilke der har baggrund i hans egne problemer.

Et mangesidet liv

Præsten Jørgen Thorgaard bliver født i 1939 på Mors, men flytter senere til Århus for at læse teologi. Fra han afslutter sin afhandling Religion og funktion i 1973 går der kun tre år, før han også kan kalde sig skønlitterær forfatter. I 1976 udkommer han med den første af en lang række krimier: Er der andre bud? som følges op af titlerne Indlagt (1981) og Byttet (1989). Thorgaard er meget produktiv og føjer hele tiden flere bøger til sit forfatterskab. Sideløbende med forfattergerningen er han sognepræst i Osted og undervisningsassistent på Københavns Universitet. I 1969 bliver han ansat på Danmarks Radio, hvor han er tv-vært på det alvorstunge program Eksistens og Bøger.

byttet_ebooker-de-andre-bud_ebookindlagt_ebook

Som præst forbliver han meget populær i sit sogn, på trods af han ofte må tage orlov for at få tid til de mange aktiviteter. På privatfronten vokser hans alkoholforbrug og Thorgaard kæmper med angst og depressioner. Efter flere mislykkede selvmordsforsøg lykkes det ham som 52-årig at tage sit eget liv. Det sker efter, at Thorgaard under dække af at skulle bruge informationerne til en roman, taler med en farmaceut for at finde ud af, hvilke piller der skal til for dø.

piller

Foto: Shutterstock

De selvbiografiske træk

Noget af det mest fascinerende ved Thorgaards bøger er, hvordan de formår at blande fiktion med lettere skjulte selvbiografiske træk. I Døden kom til jul og senere krimier i samme serie, møder vi fx. den alkoholiserede fængselspræst, Jonas Ottesen. Ottesen bliver tvunget ud over præstens normale omgang med døden, da han i fængslet kommer i kontakt med morderiske terrorister.

I 1984 udgiver Thorgaard Klassen, som er første del af romanserien af samme navn. Klassen tæller også titlerne Kollegiet (1985), Kolonien (1986) og Krigen (1987). Her følger vi seks unge mennesker fra forskellige sociale miljøer, deres ungdom og opvækst, hvor de senere – ligesom Thorgaard selv – læser videre i Århus. I romanserien skildrer han på skarp vis de problemer og identitetskriser, der kan opstå, når unge mennesker skifter landsbysamfundet ud med hverdagen i storbyen.

krigen_ebookkollegiet_ebookkolonien_ebook

Thorgaards sidste roman

Romanen En god dag udkommer posthumt i 1993, et år efter Jørgen Thorgaards død. Her trækker han på sin egen barndom og opvækst på landet. Romanen udspiller sig på Mors i 1950’erne og er en meget voldsom fortælling om den 12-årige Poul, som bliver slået af sin brutale far og om de besynderlige måder et udsat barn kæmper på, for at give en mening til sit liv.

Som læsere kan vi aldrig vide præcis, hvad der er fakta, og hvad der er fiktion i forhold til forfatterens eget liv. Men det er måske også noget af det det, der gør bøger som Thorgaards så spændende at læse.

Læs Jørgen Thorgaards værker, hvis du kan lide Leif Davidsens spændingsromaner, eller hvis du  elsker John Williams’ selvbiografiske stil.