Efterårets romaner fra L&R

Dette efterår glæder vi os til både unge og gamle debutanter, store romaner, gamle kendinge, uhyggelige mordgåder og romantiske ballader. Efterårets romaner kan det hele.

Skønne romaner

Allerede i august, hvor læserne er vendt sultne hjem fra sommerlandet, er der nyt til bogreolen og læselisten. Sig goddag til debutant Matthew Thomas – der er den første af efterårets romaner – og glæd dig til at møde den danske debutant Jonas Eika Rasmussen. Der er også nyt fra bl.a. Karl Ove Knausgård, Leif Davidsen, Bernard Cornwell og Patrick Modiano:

Vi er ikke os selv

Matthew Thomas: Vi er ikke os selv
Romanen har været nomineret til The Guardian First Book Award, og er en stærk debutroman om det at være menneske. Det er historien om en familie gennem flere generationer, der drømmer den store amerikanske drøm efter Anden Verdenskrig. Eileen Tumulty er vokset op som irsk immigrant i Woodside i Queens, i et hjem, hvor humøret svinger efter, hvor meget alkohol, der er blevet indtaget. Da Eileen møder Ed Leary, en forsker, som adskiller sig meget fra de mænd, hun normalt omgås, tror hun, at hun har fundet den perfekte partner, en mand, der kan føre hende ind i den verden, hun længes efter at tilhøre.
Udkommer 14. august. 640 sider.

uden personligt ansvarLena Andersson: Uden personligt ansvar
Ester Nilsson falder hovedløst for en mand, der er hende intellektuelt underlegen, men overlegen i kærlighedens magtspil. Da hun møder skuespilleren Olof Sten bliver hun voldsomt forelsket. Olof forsøger ikke at skjule, at han er gift, men det holder ham ikke tilbage fra at se Ester. De indleder et forhold, der ifølge Olof ikke er et forhold. Han lover aldrig noget, men i antiheltinde Esters optik, lover han alt. Om ikke i dag, så i morgen vil han forlade sin hustru for at være hendes. Uden personligt ansvar er en selvstændig efterfølger til En roman om kærlighed.
Udkommer 14. august. 328 sider.

Lageret huset marieJonas Eika Rasmussen: Lageret Huset Marie
Jonas Eika Rasmussen er 24 år og afslutter Forfatterskolen til sommer. Hans debutroman beskriver en del af virkeligheden, der ellers sjældent når litteraturen: Dansk Supermarkeds non-food lager uden for Aarhus. Hovedpersonen Elias pendulerer humoristisk og præcist mellem fortællingen om den surrealistiske tilværelse på lageret, livet i et smadret drengekollektiv i Risskov og forholdet til pigen Marie.
Udkommer 20. august. 160 sider. Det stof som drømme er gjort af

Sarah Engell: Det stof som drømme er gjort af + Du og jeg for evigt
Sarah Engell har skrevet 21 måder at dø, der blev en af de mest anmelderroste ungdomsbøger sidste år. I den anledning genudgiver Lindhardt og Ringhof hendes to bøger for voksne – et intenst psykodrama og en chick lit-noir. Den røde tråd i Sarah Engells forfatterskab er en udforskning af skyggesiden af den menneskelige psyke, sat i tilsyneladende velkendte omgivelser. Bøgerne er blevet gennemredigeret og udkommer med nye titler.
Udkommer 24. august. 218 sider.

udkigstaarnet

Elizabeth Harrower: Udkigstårnet
Lige som John Williams’ Stoner er Udkigstårnet et mesterværk af en ’glemt’ forfatter. Elizabeth Harrower, 88 år og bosiddende i Sydney, stoppede med at skrive i 1971 efter fem romaner. I 2012 blev hun genopdaget i Australien og resten af verden, da hendes romaner begyndte at genudkomme. Hun er blevet rost til skyerne af de internationale anmeldere. Udkigstårnet giver en stærk og bevægende skildring af kvindeskæbner i 1940’ernes Australien og er et psykologisk drama om tyranni og frihed.
Udkommer 28. september. 240 sider.

essaysSiriH

Siri Hustvedt: Essays
Ved siden af sin skønlitterære produktion har Siri Hustvedt gennem årene skrevet en række essays. Nu samles to af værkerne: En bøn for Eros og At leve, at tænke, at se i ét bind. Over 40 essays skrevet mellem 1997 og 2011. I At leve, at tænke, at se samler forfatteren viden og indsigt fra filosofien, neurovidenskaben, psykologien, psykoanalysen og litteraturen. En bøn for Eros består af selvbiografiske og kritiske essays om forfattere og kunsten at skrive. Hustvedt mestrer elegant at kombinere intellekt, følelse og lidenskab i sine vedkommende essays.
Udkommer 25. september. 560 sider.

Lad ulvene komme

Carol Rifka Brunt: Lad ulvene komme
Kåret som årets debutroman i 2012. Den eneste, der nogensinde rigtigt har forstået fjortenårige June, er hendes onkel Finn. June er genert og holder sig for sig selv, men hos Finn kan hun slappe af – han er hendes gudfar, hendes fortrolige og bedste ven. Så da han dør af en mystisk sygdom, bliver Junes verden vendt op og ned. Finns død bringer et nyt bekendtskab ind i Junes liv, og hun finder ud af, at hun ikke er den eneste, der savner Finn. Det er en knuselskelig bog for både unge og voksne om kærlighed, venskab, familiebånd, sorg og hemmeligheder.
Udkommer 11. september. 384 sider.

Det man husker

Bent Haller: Det man husker
Selvportræt af en af Danmarks mest elskede forfattere. Om hvordan arbejderdrengen Bent fra Bangsbostrand blev forfatter og kunstner. Samtidig en knugende beretning om et skæbnesvangert venskab, der går som en rød tråd gennem Hallers liv. Barndomsvennen Uffe åbner Bents verden, men går selv gradvis til bunds, imens Bent spirer som forfatter og familiefar. Som gamle mødes de to tidligere venner igen i et forfaldent hus efter i årevis ikke at have vekslet et ord med hinanden.
Udkommer 4. september. 256 sider.

Den tomme trone

Bernard Cornwell: Den tomme trone
Den tomme trone er ottende bog i vikingeserien om Uthred og sakserne og kampen for at forene England. Både Anne Knudsen og Leif Davidsen priser Bernard Cornwell til skyerne, som en af de bedste inden for sin genre. Mercias konge ligger for døden uden en arving. Englands fremtid hænger i en tynd tråd. Man mangler en helt. En helt, der i sidste ende kan afgøre nationens skæbne. Serien er ved at blive filmatiseret til BBC2.
Udkommer 24. september. 336 sider. 299,95 kr.

10 minutter i vor tid

Leif Davidsen: 10 minutter i vor tid
Leif Davidsen, spændingsgenrens grand old man i Danmark, har altid næret en stor kærlighed til novellegenren. Som novelleforfatter er Davidsen blevet sammenlignet med Graham Greene, og de to samlinger, hvorfra bogens 21 historier er hentet (Forræderen og andre historier samt Utahs bjerge), har modtaget anmelderroser og er blevet solgt i flere oplag. I denne samling kan man nyde Davidsens virtuositet som novellekunstner. Med  forord om genren af forfatteren selv.
Udkommer 24. september. 496 sider.

Hjemme ude

Fredrik Ekelund, Karl Ove Knausgård: Hjemme – Ude
Knausgård sidder i Skåne med kone, hund og fire børn og ser fodbold i tv og falder i søvn foran skærmen. Han kan bedst lide 0–0-kampe, cigaretter, kaffe og Argentina. Ekelund er i Brasilien, spiller fodbold på stranden og ser kampe ude blandt folk. Frederik elsker kampe, der ender 4–3 og hold, der spiller smuk bold. Han kan lide caipirinhaer og Brasilien. Resultatet blev en brevbog. Med fodbolden som udgangspunkt tager bogen en lang række emner op: skrivekunstens gåde, debattens vilkår og fodboldens betydning.
Udkommer 15. oktober. 512 sider.

Hundedage

Einar Már Guðmundsson: Hundedage
I Guðmundssons seneste roman Islandske konger påstås det, at Island aldrig har haft en konge … Det passer ikke helt. Der har været én: den danske eventyrer og fantast Jørgen Jürgensen som regerede i sommeren 1809. På Island kaldes han ”Hundedagekongen”. Herhjemme regnes han for landsforræder. I Hundedage går vulkaner, revolutioner og poesi op i en højere enhed, historien smelter sammen med nutiden, og virkeligheden overgår fantasien.
Udkommer 8. oktober. 272 sider. 249,95 kr.

9788711446911

David Ebershoff: Den danske pige
Romanen er historien om det danske kunstnerægtepar Gerda og Einar Wegener, der levede og virkede i København og Paris i 1920’erne. Einar Wegener fik som en af de første nogensinde foretaget en kønsskifteoperation. Einar skiftede navn til Lili Elbe og blev en kendis i det danske kunstnermiljø. Historien bliver lige nu filmatiseret med Oscarvinderen Eddie Redmayne i hovedrollen (foto fra filmen).
Genudgives 15. oktober. 352 sider.

De dunkle butikkers gade

Patrick Modiano: De dunkle butikkers gade
1965. Guy Roland er privatdetektiv på jagt efter svar. Femten år tidligere mistede han hukommelsen i en mystisk ulykke og blev givet en ny identitet. Endnu engang blander den franske forfatter Modiano erindring og virkelighed. Romanen vandt Goncourtprisen i 1978, og i oktober 2014 tildelte Svenske Akademi Patrick Modiano Nobelprisen i litteratur.
Udkommer 23. oktober. 224 sider. 249,95 kr.

Jeg er her stadig

Clélie Avit: Jeg er her stadig
Elsa har været involveret i en ulykke og ligger nu i koma. Det er måneder siden, og lægerne ser ingen bedring eller livstegn hos hende. En dag kommer Thibault ind på hendes stue. Stilheden føles tung. Han begynder at fortælle hende om sit liv. Mens de nærmeste har givet op, begynder han langsomt at nære følelser for Elsa. Avits debutroman er allerede inden udgivelse i Frankrig solgt til 19 lande. Hun modtog Nouveau Talent Award 2015 og blev fremhævet af Publisher’s Weekly op til bogmessen i London.
Udkommer 30. oktober. 288 sider. 249,95 kr.


EFTERÅRETS BEDSTE KRIMIER

Nogle af de bedste krimier dette efterår kommer fra erfarne forfattere fra både Danmark, Sverige og Frankrig. Læs nye krimier fra Stefan Ahnhem, Pierre Lemaitre, Michael Katz Krefeld og Michael Larsen, der er tilbage med en krimi fra Ærø!

Efterårets romaner fra L&R

Stefan Ahnhem: Den niende grav
Stefan Ahnhems debutkrimi “Offer uden ansigt” har ligget nr. 1 på den danske bestsellerliste i ugevis. Nu kommer den længe ventede to’er: Justitsministeren forlader rigsdagen efter en debat. Han benytter bagudgangen for at undgå pressen, men når aldrig frem til sin bil, der venter på ham et stykke væk. Han synes at være forsvundet ud i den blå luft. Den niende grav er anden krimi i Fabian Rask-serien, og her fortæller Stefan Ahnhem historien bag Fabian Risks beslutning om at forlade Stockholm og flytte tilbage til Helsingborg.
Udkom 7. juli. 496 sider. 99,95 kr.

Rosy & John

Pierre Lemaitre: Rosy & John
Jean Garnier har intet at miste: hans mor er i fængsel, hans kæreste er død, og han har ikke noget job. Han hævder at have placeret adskillige bomber rundt omkring i Paris, og han stiller nu krav. Ellers detonerer han bomberne en efter en. Hele politistyrken med Camille Verhoeven i spidsen er sat på en vanskelig opgave. Er Jean virkelig en trussel eller bare en stakkels taber med storhedsvanvid? ROSY & JOHN er en kort og intens spændingsroman, som oprindelig blev udgivet som føljeton i Frankring og senere samlet i pocketformat.
Udkommer 1. oktober. 160 sider.

Mordet på øen

Michael Larsen: Mordet på øen
Forfatteren til store internationale bestsellere som Uden sikker viden, Slangen i Sydney og Femte sol brænder gør efter flere års stilhed comeback med en ny dramatisk krimi. Kriminalkommissær Jan Folmer bliver under efterforskningen af mordet på en ung, københavnsk modeblogger kaldt til Ærø, hvor der er begået endnu et kvindemord. Med makkeren, Frank Bolbro, forsøger Folmer at trænge ind i den tillukkede ø og dens mærkelige beboere – og undervejs kommer de på sporet af nogle uhyggelige sammenhænge.
Udkommer 21. oktober. 486 sider.

Sekten

Michael Katz Krefeld: Sekten
I Afsporet tog Krefeld os med efterforskeren Thomas Ravn til Stockholm. I Savnet gik jagten gennem Berlin. I Sekten vender Krefeld blikket mod det nære og lokale og sender Ravn til Lolland. En mordbrand viser sig at have forbindelse til både en mystisk sekt og de højeste kredse i det danske erhvervsliv. Den velhavende coaching-guru, Ferdinand Mesmer, vil finde sin søn Jakob, der for ti år siden blev optaget i en fanatisk sekt, Guds udvalgte. Det fører til en dramatisk afdækning af en mørk familiehemmelighed.
Udkommer 6. november. 400 sider.


UNG KÆRLIGHED

LOVEBOOKS er kærlighedshistorier fra Lindhardt og Ringhof. Følg os på Facebook eller Instagram for daglige opdateringer og læsesnak. De nyeste LOVEBOOKS er disse to internationale bestsellere:

¨Lola og naboens søn

Stephanie Perkins: Lola og naboens søn
Lola tror ikke, at hendes liv kan blive mere perfekt. Hun er en spirende modedesigner, hendes kæreste er rockmusiker, og hun bor i San Francisco sammen med sine to fædre. Men så flytter de berygtede Bell-tvillinger Calliope og Cricket tilbage til nabolaget, og en fortid fyldt med smerte og kvaler bliver gravet frem. Cricket er nemlig den fyr, der knuste Lolas hjerte to år tidligere. Stephanie Perkins er en international bestsellerforfatter og Lola og Naboens søn er en selvstændig fortsættelse til bestselleren Anna og det franske kys.
Udkommer 8. juni. 384 sider.

Isla og jagten på lykke

Stephanie Perkins: Isla og jagten på lykke
I tre år har Isla haft et crush på den indadvendte tegner Josh, som hun går i klasse med på School of America i Paris. I sommerferien møder hun ham tilfældigt på Manhattan, og romantikken begynder at blomstre. Med New York, Paris og Barcelona som baggrund byder denne søde og fantastiske historie om ægte kærlighed også på et gensyn med de elskede karakterer Anna, Étienne, Lola og Cricket fra bøgerne Anna og det franske kys og Lola og naboens søn. Bogen blev nummer 2 i kategorien Bedste Ungdomsbog i 2014 på brugersitet Goodreads.
Udkommer 1. oktober. 380 sider. 199,95.

Pas paa mig_ebog

Maya Banks: Pas på mig

Da den rige og magtfulde Caleb Devereauxs elskede lillesøster bliver kidnappet, må han gribe til utraditionelle midler for at finde hende igen. Ude af sig selv opsøger han en smuk og følsom ung kvinde, som er kendt for sin evne til at se de ting, der ellers er usynlige for det blotte øje, Ramie St. Claire. Men hendes enestående evne har en pris: Hver gang hun bruger den, mister hun et stykke af sig selv. Da hun hjælper den desperate og uimodståeligt tiltrækkende Caleb med at finde sin søster, er det derfor nær ved at tilintetgøre hende. Udkommer 14. august 2015.


Læs også om efterårets andre udgivelser:

L&R efterårsudgivelser: Fagbøger og biografier

L&R efterårsudgivelser: Børn og unge

L&R efterårsudgivelser Mad og drikke.