Ulf Pilgaard afslutter sommeren 2021 efter 40 sæsoner en lang karriere i Cirkusrevyen. Samtidig udkommer den 80-årige skuespiller med Hellere halvgammel end helt død. En humoristisk og ærlig bog om et begivenhedsrigt liv i rampelyset.
Ulf Pilgaard har haft en af de største karrierer inden for dansk skuespil. Heriblandt en række uforglemmelige og hylemorsomme optrædener i Cirkusrevyen.
Se de 5 største øjeblikke herunder og læs skuespillerens egne tanker om dem i disse uddrag fra den morsomme og eftertænksomme erindringsbog Hellere halvgammel end helt død.
Ulf Pilgaards top 5 fra Cirkusrevyen
Lærte vi noget?
Tekst: Vase og Fuglsang
“Jeg tror på de små glimt af lykke, når alt bare falder i hak med en rolle.
Det skete i 2006 i Cirkusrevyen med en satirisk kommentar til Muhammed-tegningerne, der var højaktuelle den sommer. Visen blev skrevet af Jannik Fuglsang og Rene Vase, hed Lærte vi noget? og fik sat nogle ord på situationen, som ingen ellers havde gjort.
Jyllands-Posten havde trykt de omdiskuterede tegninger, vores flag blev brændt rundtomkring i de arabiske lande, og ingen turde rigtig røre ved sagen eller sige noget som helst af frygt for at gøre tingene meget værre. (…)
Da jeg var færdig med visen, gik jeg bare lynhurtigt ud af scenen, som jeg plejer. Men da jeg kom ned i garderoben, opdagede jeg, at revyen ikke var fortsat, at det næste nummer ikke var på endnu. Jeg standsede op og lyttede over medhøret, som sidder i alle garderoberne – og så viste det sig, at folk havde rejst sig op og stod og trampede i gulvet.
Jeg kunne godt høre, at de klappede, selvfølgelig, men at de også stod og trampede, var helt overvældende. Først troede jeg, at der var sket et eller andet, at noget var galt, for jeg kunne slet ikke forestille mig, at det var bifaldet, der bare blev ved og ved.
Det var et meget sjældent øjeblik i revyen, en slags ”endelig bliver det sagt”-reaktion, hvor nogen løste op for noget, der var blevet meget betændt. Nu blev det hele foldet ud i al sin groteskhed, og bifaldet varede i to minutter, før Henrik Lykkegaard kunne fortsætte med sin sketch …”
Tale klart (Perlemor / Hanne Bech Hansen)
Tekst: Vase og Fuglsang
“I 2009 kom Ditte Hansen en dag, nærmest undskyldende, og sagde, at hendes mor havde skrevet en monolog til mig som politidirektør Hanne Bech Hansen, fordi hun mente, at jeg ville kunne komme til at ligne hende godt.
Det var i den periode, hvor der var blevet råbt enten ”perker” eller ”perle” efter en deltager i en Gaza-demonstration i København, og det var oplagt at tage fat i, fordi det både var væsentligt at sætte fokus på politiets sprogbrug og havde en komisk klang og et skær af bortforklaring, når politiet forklarede, at der var blevet råbt perle og ikke perker.
Vi kunne ikke bruge moderens tekst, men ideen var hendes, og derefter fik jeg Vase og Fuglsang til at lave en vrøvletekst om indforstået politisprog, som de kun selv forstod. Det blev en af de oplevelser, hvor jeg kunne surfe på grin efter grin fra publikum. Det er et helt særligt brændstof, som giver flere kræfter og en helt særlig tro på én selv.”
Nok at se til (Dronningen)
Tekst: Carl Erik Sørensen
“For nogle år siden var jeg inviteret til hofbal på Amalienborg og bød dronningen op til dans, og vi kom til at tale om parodierne.
”Det er jo ikke ondskabsfuldt ment, når jeg en gang imellem fremstiller Deres Majestæt. Det er også gjort i kærlighed,” sagde jeg.
Hun nikkede.
”På den måde er jeg glad for, at jeg ikke optræder i Sudan for eksempel,” tilføjede jeg.
”Næ, så havde det bare været sådan her,” konstaterede hun tørt – og lavede en bevægelse med hånden hen over halsen.
Smartphone
Tekst: Vase og Fuglsang
“Humor kan sagtens være dyb, underfundig og mere skjult. Jeg har elsket de revyting, der med latteren som greb har taget fat om et tabu som døden. Jeg havde engang en monolog, Smartphone af Vase og Fuglsang, om en bedemand, der kløjes i den automatiske stavekontrol på sin mobil og kommer uheldigt af sted i dialogen med de pårørende.
Det er i sin bund tragisk og sørgeligt, men fordi det får det groteske drej med mobiltelefonen, som mange kender fra hverdagen, bliver det drejet over mod nogle befriende grin.”
Stjernetegnene (med Dirch Passer som Fisk)
“Tag en mand som Dirch Passer, som jeg havde fornøjelsen af at spille sammen med i flere forestillinger og revyer fra sidst i 60’erne og godt 10 år frem. Dirch løftede dansk humor op fra at være gumpetung og letfattelig til at være luftig og international.
Alene med sin mimik, de der store, forbløffede øjne og det kæmpe gab, kunne han lægge en hel sal ned. Fysikken kunne godt virke overdrevet og gestikulerende, men Dirch mestrede netop også det stille og kunne antydningens kunst, og det overrumplede tit folk.”
Ulf Pilgaard er for sidste gang gået af Cirkusrevyens scene som 81-årig.
I den anledning har Ulf Pilgaard skrevet om det at blive gammel, at vennerne og familien stille begynder at svinde ind og når kroppen begynder at drille.
I sin vante humoristiske og ærlige jargon fortæller Ulf Pilgaard om sin nyforelskelse, sorg, sex, tro, succeser, fortrydelser og sit begivenhedsrige liv.
En biografi der er en optimistisk fortælling om livet!
Ulf Pilgaard afslutter sommeren 2021 efter 40 sæsoner en lang karriere i Cirkusrevyen. Samtidig udkommer den 80-årige skuespiller med Hellere halvgammel end helt død. En humoristisk og ærlig bog om et begivenhedsrigt liv i rampelyset.
Ulf Pilgaard har haft en af de største karrierer inden for dansk skuespil. Heriblandt en række uforglemmelige og hylemorsomme optrædener i Cirkusrevyen.
LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med nye og kommende bøger
Se de 5 største øjeblikke herunder og læs skuespillerens egne tanker om dem i disse uddrag fra den morsomme og eftertænksomme erindringsbog Hellere halvgammel end helt død.
Ulf Pilgaards top 5 fra Cirkusrevyen
Lærte vi noget?
Tekst: Vase og Fuglsang
“Jeg tror på de små glimt af lykke, når alt bare falder i hak med en rolle.
Det skete i 2006 i Cirkusrevyen med en satirisk kommentar til Muhammed-tegningerne, der var højaktuelle den sommer. Visen blev skrevet af Jannik Fuglsang og Rene Vase, hed Lærte vi noget? og fik sat nogle ord på situationen, som ingen ellers havde gjort.
Jyllands-Posten havde trykt de omdiskuterede tegninger, vores flag blev brændt rundtomkring i de arabiske lande, og ingen turde rigtig røre ved sagen eller sige noget som helst af frygt for at gøre tingene meget værre. (…)
Da jeg var færdig med visen, gik jeg bare lynhurtigt ud af scenen, som jeg plejer. Men da jeg kom ned i garderoben, opdagede jeg, at revyen ikke var fortsat, at det næste nummer ikke var på endnu. Jeg standsede op og lyttede over medhøret, som sidder i alle garderoberne – og så viste det sig, at folk havde rejst sig op og stod og trampede i gulvet.
Jeg kunne godt høre, at de klappede, selvfølgelig, men at de også stod og trampede, var helt overvældende. Først troede jeg, at der var sket et eller andet, at noget var galt, for jeg kunne slet ikke forestille mig, at det var bifaldet, der bare blev ved og ved.
Det var et meget sjældent øjeblik i revyen, en slags ”endelig bliver det sagt”-reaktion, hvor nogen løste op for noget, der var blevet meget betændt. Nu blev det hele foldet ud i al sin groteskhed, og bifaldet varede i to minutter, før Henrik Lykkegaard kunne fortsætte med sin sketch …”
Tale klart (Perlemor / Hanne Bech Hansen)
Tekst: Vase og Fuglsang
“I 2009 kom Ditte Hansen en dag, nærmest undskyldende, og sagde, at hendes mor havde skrevet en monolog til mig som politidirektør Hanne Bech Hansen, fordi hun mente, at jeg ville kunne komme til at ligne hende godt.
Det var i den periode, hvor der var blevet råbt enten ”perker” eller ”perle” efter en deltager i en Gaza-demonstration i København, og det var oplagt at tage fat i, fordi det både var væsentligt at sætte fokus på politiets sprogbrug og havde en komisk klang og et skær af bortforklaring, når politiet forklarede, at der var blevet råbt perle og ikke perker.
Vi kunne ikke bruge moderens tekst, men ideen var hendes, og derefter fik jeg Vase og Fuglsang til at lave en vrøvletekst om indforstået politisprog, som de kun selv forstod. Det blev en af de oplevelser, hvor jeg kunne surfe på grin efter grin fra publikum. Det er et helt særligt brændstof, som giver flere kræfter og en helt særlig tro på én selv.”
Nok at se til (Dronningen)
Tekst: Carl Erik Sørensen
“For nogle år siden var jeg inviteret til hofbal på Amalienborg og bød dronningen op til dans, og vi kom til at tale om parodierne.
”Det er jo ikke ondskabsfuldt ment, når jeg en gang imellem fremstiller Deres Majestæt. Det er også gjort i kærlighed,” sagde jeg.
Hun nikkede.
”På den måde er jeg glad for, at jeg ikke optræder i Sudan for eksempel,” tilføjede jeg.
”Næ, så havde det bare været sådan her,” konstaterede hun tørt – og lavede en bevægelse med hånden hen over halsen.
Smartphone
Tekst: Vase og Fuglsang
“Humor kan sagtens være dyb, underfundig og mere skjult. Jeg har elsket de revyting, der med latteren som greb har taget fat om et tabu som døden. Jeg havde engang en monolog, Smartphone af Vase og Fuglsang, om en bedemand, der kløjes i den automatiske stavekontrol på sin mobil og kommer uheldigt af sted i dialogen med de pårørende.
Det er i sin bund tragisk og sørgeligt, men fordi det får det groteske drej med mobiltelefonen, som mange kender fra hverdagen, bliver det drejet over mod nogle befriende grin.”
Stjernetegnene (med Dirch Passer som Fisk)
“Tag en mand som Dirch Passer, som jeg havde fornøjelsen af at spille sammen med i flere forestillinger og revyer fra sidst i 60’erne og godt 10 år frem. Dirch løftede dansk humor op fra at være gumpetung og letfattelig til at være luftig og international.
Alene med sin mimik, de der store, forbløffede øjne og det kæmpe gab, kunne han lægge en hel sal ned. Fysikken kunne godt virke overdrevet og gestikulerende, men Dirch mestrede netop også det stille og kunne antydningens kunst, og det overrumplede tit folk.”
Ulf Pilgaard er for sidste gang gået af Cirkusrevyens scene som 81-årig.
I den anledning har Ulf Pilgaard skrevet om det at blive gammel, at vennerne og familien stille begynder at svinde ind og når kroppen begynder at drille.
I sin vante humoristiske og ærlige jargon fortæller Ulf Pilgaard om sin nyforelskelse, sorg, sex, tro, succeser, fortrydelser og sit begivenhedsrige liv.
En biografi der er en optimistisk fortælling om livet!
Du kan købe Hellere halvgammel end helt død online, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: