Tekst af: Jakob Nielsen
Hun er blevet kaldt mange ting. Forfatter. Filosof. Eksistentialist. Professor. Kommunist. Fantasifuld. Promiskuøs. Filantrop. Ligestillingsforkæmper. Badmintonspiller. Doven kan i hvert fald ikke siges at være at være et adjektiv, der kan kobles på den irske forfatter Iris Murdoch, som har over 26 romaner og flere filosofiske afhandlinger på samvittigheden. Hendes filosofiske behandling af kærligheden gør hendes skønlitteratur på én gang tankevækkende, humoristisk og hjerteskærende.
Jean Iris Murdoch (1919-1999) kommer til verden i Dublin, men lever det meste af sin ungdom i England. Hun bliver uddannet på højtprofilerede privatskoler, blandt andet den velansete badmintonskole i Bristol. Hun finder imidlertid ud af, at filosofien er den rette vej for hende. Efter sin uddannelse i filosofi fra Oxford i 1946 rejser hun blandt andet til Belgien og Østrig for at lave frivilligt arbejde i flygtningelejre. I 1956, efter udgivelsen af sin første roman ”Under nettet” (1954), gifter Murdoch sig med litteraturkritikeren John Bayley. De lever et 40 år langt og efter sigende romantisk ægteskab, mens hun, efter aftale, har talrige forhold ved siden af med både mænd og kvinder.
Murdochs tænkning er stærkt præget af den eksistentialistiske gren inden for filosofien. Særligt er hun inspireret af filosoffer som Simone Weil og Jean-Paul Sartre. Sidst nævnte skriver hun en bog om. Hun er specielt optaget af hverdagsetiske og moralske problemstillinger omkring kærlighed, kontrol, egoisme og udøvelse af magt. Kort sagt: vores måde at behandle hinanden på. Hvornår er mennesker gode eller onde, og hvorvidt kan vi overhovedet stille krav til vores sociale relationer?
Murdochs filosofiske tankestof smitter af på hendes skønlitterære forfatterskab. Værkerne handler i høj grad om individers liv i en svært gennemskuelig verden, ofte i form af skikkelser, som står over for forskellige moralske dilemmaer. I ”Havet, havet” fra 1978 kæmper den pensionerede teaterinstruktør (og skørtejæger) Charles med sine egne følelser, der blusser op i et nostalgisk møde med en svunden fortid. En dag dukker Charles’ store ungdomskærlighed Hartley op i hans solitære tilværelse på landet. Han forelsker sig på ny i hende, men da Hartley viser tegn på tvivl om deres genvundne romantiske forhold, begynder Charles at kontrollere hende ved blandt andet at spærre hende inde i huset.
Det gør ikke Charles til et ondt menneske, men nok snarere til, hvad han opfatter som en ”mislykket eksistens”. Han fremhæver sin far som eksempel: ”Jeg vidste, at min far var en slags mislykket eksistens, længe før jeg vidste, hvad en ’mislykket’ eksistens’ var, inden jeg vidste noget om penge, status magt, berømmelse …”. ”Havet, havet” er en voldsom fortælling. Men ligesom i mange af hendes andre romaner, formår Murdoch at servere historier med en blanding af skærende ironi og underspillet humor, der får de filosofiske tanker til glide ned som varmt brød med smør.
Iris Murdoch kan varmt anbefales, hvis du er til Jane Austens romantiske universer med den skarpe snært af samtidskritisk ironi, eller hvis du elsker Charlotte Bröntes gotiske skrivestil i bøger som Jane Eyre.
Tekst af: Jakob Nielsen
Hun er blevet kaldt mange ting. Forfatter. Filosof. Eksistentialist. Professor. Kommunist. Fantasifuld. Promiskuøs. Filantrop. Ligestillingsforkæmper. Badmintonspiller. Doven kan i hvert fald ikke siges at være at være et adjektiv, der kan kobles på den irske forfatter Iris Murdoch, som har over 26 romaner og flere filosofiske afhandlinger på samvittigheden. Hendes filosofiske behandling af kærligheden gør hendes skønlitteratur på én gang tankevækkende, humoristisk og hjerteskærende.
Jean Iris Murdoch (1919-1999) kommer til verden i Dublin, men lever det meste af sin ungdom i England. Hun bliver uddannet på højtprofilerede privatskoler, blandt andet den velansete badmintonskole i Bristol. Hun finder imidlertid ud af, at filosofien er den rette vej for hende. Efter sin uddannelse i filosofi fra Oxford i 1946 rejser hun blandt andet til Belgien og Østrig for at lave frivilligt arbejde i flygtningelejre. I 1956, efter udgivelsen af sin første roman ”Under nettet” (1954), gifter Murdoch sig med litteraturkritikeren John Bayley. De lever et 40 år langt og efter sigende romantisk ægteskab, mens hun, efter aftale, har talrige forhold ved siden af med både mænd og kvinder.
Murdochs tænkning er stærkt præget af den eksistentialistiske gren inden for filosofien. Særligt er hun inspireret af filosoffer som Simone Weil og Jean-Paul Sartre. Sidst nævnte skriver hun en bog om. Hun er specielt optaget af hverdagsetiske og moralske problemstillinger omkring kærlighed, kontrol, egoisme og udøvelse af magt. Kort sagt: vores måde at behandle hinanden på. Hvornår er mennesker gode eller onde, og hvorvidt kan vi overhovedet stille krav til vores sociale relationer?
Murdochs filosofiske tankestof smitter af på hendes skønlitterære forfatterskab. Værkerne handler i høj grad om individers liv i en svært gennemskuelig verden, ofte i form af skikkelser, som står over for forskellige moralske dilemmaer. I ”Havet, havet” fra 1978 kæmper den pensionerede teaterinstruktør (og skørtejæger) Charles med sine egne følelser, der blusser op i et nostalgisk møde med en svunden fortid. En dag dukker Charles’ store ungdomskærlighed Hartley op i hans solitære tilværelse på landet. Han forelsker sig på ny i hende, men da Hartley viser tegn på tvivl om deres genvundne romantiske forhold, begynder Charles at kontrollere hende ved blandt andet at spærre hende inde i huset.
Det gør ikke Charles til et ondt menneske, men nok snarere til, hvad han opfatter som en ”mislykket eksistens”. Han fremhæver sin far som eksempel: ”Jeg vidste, at min far var en slags mislykket eksistens, længe før jeg vidste, hvad en ’mislykket’ eksistens’ var, inden jeg vidste noget om penge, status magt, berømmelse …”. ”Havet, havet” er en voldsom fortælling. Men ligesom i mange af hendes andre romaner, formår Murdoch at servere historier med en blanding af skærende ironi og underspillet humor, der får de filosofiske tanker til glide ned som varmt brød med smør.
Iris Murdoch kan varmt anbefales, hvis du er til Jane Austens romantiske universer med den skarpe snært af samtidskritisk ironi, eller hvis du elsker Charlotte Bröntes gotiske skrivestil i bøger som Jane Eyre.
Andre læste også: