Romaner

Tro, videnskab og kærlighed forenes i den historiske roman Uhyret i Essex

I Uhyret i Essex forener forfatter Sarah Perry på mesterlig vis slangende uhygge med tro, videnskab og usagt kærlighed. Romanen er blevet sammenlignet med at læse Charles Dickens.

Når man sætter religion og videnskab over for hinanden, vil det ofte skabe gnister, og det er de gnister, der bryder ud i lys lue i romanen Uhyret i Essex.

Læg dertil en gribende fortælling om forbudt og fortiet kærlighed, og så kan man måske begynde at forestille sig, hvorfor netop Uhyret i Essex blev Sarah Perrys store gennembrud, og hvorfor romanen har høstet flere vigtige priser i hjemlandet England.

Fantasi eller sund fornuft

Uhyret i Essex er 1890’ernes londonere vilde med videnskab og i særlig grad palæontologi. Der bliver udgivet artikler om, hvordan uddøde dyr stadig kan eksistere, og enhver fornuftig kvinde har en hajtand eller et flot fossil fastgjort om halsen.

Fortællingens heltinde Cora Seaborne er også dybt optaget af videnskabens verden. Hun er nyligt blevet enke og er åbenlyst lettet over at være sluppet ud af et ægteskab, hvor hun i årevis har været undertrykt.

Dér på tærsklen til en ny tilværelse hører hun om uhyret i Essex. Et gammelt folkeeventyr, der tilsyneladende er blevet vækket til live og som nu terroriserer den lille by Aldwinter.

Sammen med sin autistiske søn Francis, og guvernante og tætte veninde Martha forlader hun London til fordel for det vilde Essex for at jagte fossiler – og den mystiske søslange.

Tro, videnskab og fortiet kærlighed

Fortællingen om uhyret i Essex fascinerer Cora, og i sit iver for at blive klogere på det sagnomspundne væsen møder hun byens sognepræst William Ransome.

De udvikler et venskab, og selvom han udfordrer hendes forhold til tro og videnskab, udvikler deres forhold sig langsomt til en usagt tiltrækning. Men William er gift med Stella – en kvinde som Cora finder både varm og elskelig …

Cora forsøger at opklare mysteriet om uhyret, mens byens frygt for søslangen skærpes yderligere efter fundet af en druknet mand, hvis hoved er blevet vendt 180 grader. Er uhyret vendt tilbage? Hvorfor? Og hvad har landsbyen gjort forkert?

Borgerne tager forskellige metoder i brug i håbet om at slippe for det slangede monster. Selv børnene udfører ritualer ved vandet, det hele eskalerer og ender katastrofalt for Williams datter …

Skræmmende god litteratur

Uhyret i Essex er på den måde en sammensat og fortættet roman, der lukker sin læser ind i et univers med religion, videnskab, en god portion uhygge og en ufornægtelig og dragende romance, der aldrig bliver fortærsket eller kedelig.

Romanen blev kåret som Årets bedste roman i 2016 ved British Book Awards og af boghandlerkæden Waterstones. Blandt de mange fine anmeldelser skrev Sunday Times: “En af årtiets mest uforglemmelige historiske romaner,” mens Daily Express skrev: “Udsøgt og fængslende. Som at læse Dickens.”


 

uhyret i essex, Sarah perry, Lindhardt og ringhof, roman, bestseller, som at læse dickens, hvis du er fan af dickens, fan af dickens,

Uhyret i Essex blev kåret som Årets bedste roman 2016 ved British Book Awards og af boghandlerkæden Waterstones.

Køb romanen i din foretrukne boghandler eller online her fra 28. december 2018

 

Et søuhyre er blevet set langs kysten ved Essex. I den lille by Aldwinter, og folk er på randen af hysteri.

Cora er for nylig flyttet til byen med sin søn. Hun er sikker på, at der findes en naturlig forklaring på rygterne. Hun starter sin egen undersøgelse af uhyret. I mødet med den lokale præst bliver hendes holdninger til videnskab og religion udfordret, og nye følelser vækkes.