Nicola Dinans roman Maveskind er en coming-of-age fortælling, der sætter fokus på transkønnethed og kærligt tilgår spørgsmålet om, hvad det vil sige ikke at føle sig hjemme i sin krop. Læs første kapitel af romanen her.
I Maveskind følger vi Tom, der til en dragfest møder Ming. De studerer begge på universitetet, og finder hurtigt en forbindelse. De bliver kærester, forbundet af en stærk kærlighed og intimitet. Langsomt opstår der dog en forskydning i forholdet, da Ming ændrer sig lidt efter lidt.
LÆS OGSÅ: 20 virkelig gode debutromaner
Det bliver tydeligt, at Ming ikke føler sig tilpas i sin egen krop og gerne vil skifte køn. Transitionen lægger et pres på forholdet og åbner op for spørgsmålet: Er det værd at miste en del af sig selv, for at blive den man gerne vil være?
LÆS OGSÅ: 30 virkelig gode bøger du bør læse
Maveskind er en sårbar og kærligt fortalt historie, der giver et tættere og mere autentiske billede af, hvad det vil sige, ikke at føle sig hjemme i sin krop. Det er en fortælling om transkønnethed, venskabscirkler og forandringer, og den første store kærlighed. Læs et uddrag af romanen her.
Maveskind
af Nicola Dinan
1.
Maveskind
Jeg havde kjole på den aften, jeg mødte Ming.
I studiecafeen var der proppet med drenge klædt som piger og piger klædt som drenge, der masede sig forbi mig på vej til og fra baren. Et eller andet klemte om min hjerne, sad stramt som husholdningsfilm om folderne. Jeg kiggede op. Fra det hvælvede loft hang der store papirblomster ned, sølvlamettaen strakte sig i hele den victorianske sals længde, og musikken bragede ud ad dobbeltdørene over for baren.
Den leopardmønstrede flæsekjole strammede om min brystkasse. Alt Sarahs andet tøj havde været for småt. Den gjorde det umuligt at trække vejret helt ind. Rob havde lynet mig ind i den med sine stærke hænder og piftet i mit øre, da han slap lynlåsens metal. Da jeg så mig i spejlet hjemme hos Sarah, sprang en knop af rædsel ud i fuldt flor.
Jeg var ranglet og lignede én, der havde tabt et væddemål. Sarah stillede sig bag mig. Selv med gaffatape om de bare bryster lignede hun Supernanny. Hendes stemme skrattede i mine ører. Det bliver godt for dig at komme ud i aften, Tom! Slap af, ellers kommer du til at ligne en incel blandt alle de dragqueens. Se bare på Rob.
Hun pegede på høje Rob, som snurrede rundt ovre i hjørnet i en hvid hørkjole med blondeborten piskende om skinnebenene. Hans pjuskede, brune pandehår daskede over panden på ham.
Sarah var indehaver af en nyfunden, munkeagtig visdom om alt, hvad der havde med queerhed at gøre, men ejede ikke skyggen af klosterlivets ro. Hun sprang ud efter mig, men på bare nogle få, korte måneder havde hun plysset håret, fået sig en ny kæreste, der hed Lisa, og nu lod hun, som om hun forstod Judith Butler. Man skulle tro, vi aldrig havde været et par. Kan du begribe, at Tom og jeg var kærester engang? Der er vitterligt kun gået et halvt år, Sarah.
Jeg vendte mig og kiggede hen over hovederne på mængden i baren. I den anden ende af rummet stod Sarah og krammede en fyr med en platinblond paryk. Han havde et stramt korset på og blottede brystvorter. Han tårnede sig op over Sarah på hæle så høje som stylter, som stak ud af et par sorte trompetbukser. Han så meget bedre ud end mig. Mere popstjerne i gang med at genopbygge sit image, mindre Liza Minnelli i praktiske, sorte loafers.
Jeg vendte mig mod baren igen og bestilte tre drinks hos den blege, udtryksløse bartender. Én til Sarah, én til mig og én ekstra. Jeg manøvrerede gennem køen med drinksene i begge hænder, løftede de tre plastikglas og tog forsigtigt en tår. Mit hoved føltes lidt lettere. Sarah vinkede ad mig. Jeg stillede glassene på det lave bord foran dem.
”Jeg hedder Tom,” sagde jeg.
”Ming,” sagde fyren.
Jeg lagde an til at give ham hånden. Han lænede sig frem til et kram. Mine fingre mødte korsettets stålstivere, og forstykket pressede mod mit bryst. Hans hæle gjorde os lige høje. Han lod armen feje ned over min ryg på en måde, der føltes underligt intim, og sænkede sig ned i sofapuderne. Sarah satte sig ved siden af ham, og jeg slog mig ned i en lænestol. Mine knæ strejfede Mings.
På nært hold kunne jeg se den klumpede lim, der dækkede hans egne øjenbryn. Der sad foundation i de laminerede hårstrå. I panden svævede to tynde, blæksorte buer og indrammede hans mørke, aflange øjne. Et tykt lag contouring skjulte hans runde næsetip. Over og under makeuppen så jeg et flot ansigt. Et elegant ansigt.
”Ming er en af Lisas venner,” sagde Sarah. ”Vi mødte hinanden, da jeg kom hjem fra Kina.”
Navnet Lisa gjorde mig utilpas. Mindede mig endnu en gang om, at Sarah førte, og jeg var bagud. De havde fundet hinanden, da de underviste på en sommerlejr for rige børn i udkanten af Beijing. For mit indre blik gennemspillede jeg scenerne fra Sarahs og min sidste samtale som par. Det skete af og til.
Tidens ætsende hånd og min egen bevidste glemsomhed havde udvisket de værste detaljer, men jeg krummede alligevel tæer, når jeg tænkte på det. Det var, efter at hun havde fået jobbet som lærer på sommerlejren. Vi sad på sengen, og hun kiggede strengt på mig.
Hvorfor har du ikke booket din billet til Beijing endnu? Jeg kan bare ikke. Jeg taler flydende mandarin, Tom, hvor meget nemmere behøver turen at være for dig? Jeg kan ikke komme og besøge dig, fordi jeg er bøsse. Hvad er det, du siger, Tom? Jeg er bøsse, og jeg synes, at vi skal slå op. Og så sprøjtede tårerne ud af mine øjne og ned i skødet på hende, som om nogen havde tændt for vandet. Du må altså ikke tro, at jeg er et dårligt menneske! Okay, Tom. Jeg kunne stadig mærke hendes kølige fingre, der strøg mig over håret.
”Ming og Lisa skrev et teaterstykke sammen sidste år,” tilføjede Sarah.
”Hvad hed det?” ”Homojomfruer,” sagde Ming. ”Hvad handlede det om?” ”Homojomfruer.”
Ming grinede. Sarah lo med. Hans smil blev bredere og trykkede et lille smilehul ned i hans kind. Jeg forestillede mig, at jeg stak fingeren ind i den kødfulde fordybning. Dut! Hvad fanden laver du? Det gav et sus af panik i mig. Jeg samlede benene lidt, og leopardflæserne hang slapt ned. Jeg tog om kanten på et af krusene, jeg havde stillet på bordet, og rakte Sarah det. Jeg skubbede den ekstra drink hen mod Ming.
”Den var til Rob,” sagde jeg. ”Tag du den. Jeg ved ikke, hvor han er blevet af.”
”Tak.”
Han lod blikket dvæle ved mig, mens jeg hev op i kjolen og gravede lommelærken og min tobak frem fra strømpebukserne. Jeg lænede mig frem. Mit knæ gned lidt tættere ind mod hans. Jeg skruede låget af og hældte vodka i min drink, så i Sarahs, og bagefter rakte jeg lommelærken over mod Ming. Hans røde læber krusedes i et smil, og jeg skænkede op i hans glas. Kjolen føltes naturligere, nu hvor jeg sad ved siden af ham.
”Skål,” sagde Ming.
Vi så hinanden i øjnene, mens vi drak. Er det her en vibe? Måske er det bare høflig øjenkontakt.
”Har I set Lisa?” spurgte Sarah, da vi sænkede glassene. ”Jeg tror, hun er inde i den store sal,” sagde Ming.
”Skal vi gå ind?” spurgte hun.
Jeg viftede med tobakken. Ming fulgte den med blikket. ”Skal jeg rulle en til dig?” tilbød jeg.
Ming smilede. Jeg nikkede til Sarah for at signalere, at hun bare skulle gå i forvejen gennem dobbeltdørene. Hun gik. Ming stavrede med hen mod udgangen. De høje hæle gjorde det sværere for ham at gå, så for hvert skridt, jeg tog, hvilede jeg et sekund ekstra på fodsålerne.
”Undskyld,” sagde han. ”Jeg er så langsom i dem her.”
”Det havde jeg ikke engang lagt mærke til.”
Ming kiggede ned på mine sko.
”Hvad sker der for dem der?” spurgte han. ”De ser jo helt ortopædiske ud.”
Jeg standsede og vred fødderne indad, mens jeg gloede ned på de kedelige, sorte loafers.
”Det var de eneste, jeg havde,” sagde jeg. ”Jeg ville ikke købe et nyt par. Er de så slemme?”
”Til lejligheden, ja. Men bare rolig.” Han holdt hånden for øjnene. ”Jeg lader, som om jeg ikke ser dem.”
Jeg grinede.
”Ih, hvor sødt af dig.”
Vi fortsatte. Inden vi gik ud, kiggede jeg mig over skulderen og så, at Lisa og Sarah allerede stod og snavede foran dobbeltdørene. Jeg tror, jeg er til piger, Tom. Det er så rart at være sammen med en, som ikke er hvid og bare forstår mig.
I Sarahs øjne var Lisa og jeg så forskellige, som vi kunne være, hvis man så bort fra vores hårfarve. Jeg var en ranglet, hvid fyr med sin ekskærestes kjole på. Lisa var veganer og gik med vintagelæder og havde en piercing i øjenbrynet. Og hun var asiatisk. Syd, ikke øst som Sarah, og kun halvt, men alligevel. De var også lige høje. Passede perfekt sammen. Synet af dem gjorde mig ensom.
Ming førte an hen mod rækværket, der slangede sig hele vejen rundt om studenterforeningens hus. Der var mørkt og lidt fredeligere et stykke fra gården, hvor rygerne sad ved bord-bænkesættene og stod i klynger på græsset. Ming så på, mens jeg rullede en cigaret. Kulden smøg sig om mine fingerled, og jeg rystede lidt på hænderne, forfrossent og nervøst. Jeg rullede langsomt. Jeg var ikke ryger, det var bare noget, jeg gjorde, når jeg havde brug for et pusterum.
Jeg forseglede papiret med tungen og gav ham min lighter, men han ventede, til jeg havde rullet en til mig selv. Så tændte han sin og holdt flammen hen foran mig. Jeg sænkede hovedet mod den, og da ilden havde bredt sig til cigaretten, lagde han lighteren i hånden på mig igen. Han holdt den tynde rullesmøg mellem pege- og langfinger, inhalerede dybt og lod en søjle af aske gro frem fra gløden.
”Hvordan ser et stykke om homojomfruer ud?” spurgte jeg.
”Det var sådan en slags interaktivt teater,” sagde han. ”Alle karaktererne var homoseksuelle og troede, at de var jomfruer. En af dem var en ældre mand, som havde knaldet med en hel masse fyre, men aldrig været i seng med en kvinde. En anden var en lesbisk kvinde, som led af endometriose og ikke kunne have sex med penetration. Der var også en mand, som var vokset op i en lille by og var jomfru på alle måder, men især hvad angik homoseksualitet.”
”Det lyder interessant.”
Ming udstødte et langtrukkent mjah.
”Vi syntes selv, det var banebrydende. Men det var det helt sikkert ikke. Det var vist ret populært blandt heteroer. Folk, der selv var homoseksuelle, syntes, det var kedeligt.”
Han tog endnu et sug af cigaretten. Jeg funderede over, hvad han tænkte om min begejstring for Homojomfruer. Vent, tror han, at jeg er en homojomfru?
”Jeg kan godt lide din makeup,” sagde jeg. ”Har du selv lagt den?”
Han gispede.
”Hvor uhøfligt! Jeg har da ikke makeup på,” sagde han og grinede smørret. Han tog en stor slurk af sin drink, og jeg fulgte væsken med blikket ned gennem hans hals. Han så på mig hen over plastikkruset. ”Du ser godt ud i leopardprint.”
”Jeg har lånt den af Sarah.”
”Er det også hende, der har lagt din makeup?”
”Ja, det er.”
Ming rynkede brynene. Han studerede mit ansigt. Mit blik dalede ned mod græsset. Det føltes akavet at blive undersøgt. Jeg tænkte på Sarah, der holdt mig om kæben med den ene hånd. Helt ærligt, sid nu stille, Tom! Den voksagtige læbeblyant gled op over min amorbue, og den lille, flade pensel farvede mellem stregerne og masede mine læber i korte, hidsige strøg.
”Hun har ikke ydet dig retfærdighed,” sagde Ming.
Et smil krøb over mine læber. Kulden bed mig i de rødmende kinder. Jeg så ned på mine fødder. Måske vil han have mig. Måske er det ikke en latterlig tanke.
”Du minder lidt om Liza Minnelli,” sagde han.
”Nå.”
Satans, jeg vidste det. Ming støttede albuen mod rækværket og satte sig på hug i græsset.
”Fryser du?” spurgte jeg.
”Se lige mine brystvorter.” Han pegede på dem, runde som hagl.
”Man kunne prikke et øje ud med dem. Jeg skal bare lige sidde ned lidt. Jeg har ondt i fødderne.”
Jeg grinede og satte mig nær ved ham i græsset. Jeg trak knæene ind til brystet. Han lænede sig frem og lod sin albue hvile på mit lår, så hans håndryg strejfede mit knæ. Jeg tømte mit plastikkrus. Der var en million interessante ting at sige, og jeg kunne ikke komme i tanker om en eneste af dem.
”Mødte du Lisa gennem stykket?” spurgte jeg og stønnede indvendigt.
”Vi var venner i forvejen. Hun var godt nok ikke sprunget ud endnu. Hun var truppens eneste homojomfru.”
Jeg lo igen. Jeg mærkede min krops tyngde i det fugtige græs. Fugten i jorden krøb op gennem Sarahs kjole.
”Du og Sarah har været kærester, ikke?”
”Jo, for længe siden.”
”Så længe siden er det da ikke.”
Et glimt af flovhed sitrede gennem mig. Jeg forsøgte at slå det hen med en latter.
”Nej, det ved jeg godt.”
Ming tværede cigaretgløden ud i gruset.
”Var det svært?” spurgte han. ”Altså at være bøsse og date en pige?”
Det havde været svært. Sarah havde været min første og eneste pigekæreste, men mod slutningen af forholdet var de tanker, jeg længe havde undgået, kommet sivende som madfarve i vand, en grøn væske, der bredte sig, indtil jeg ikke så andet end grønt.
Og så begyndte det at vende sig i mig, når hendes krop nærmede sig min, og jeg faldt først til ro, når jeg vendte ryggen til hende i sengen. Og ubehaget, der altid havde grebet mig, når Sarah og jeg knaldede, fik en ny betydning, og jeg kunne se, at de bånd, der bandt os til hinanden, var spundet af fejhed.
Det var én ting at fornemme min modvilje, men noget helt andet at forstå den eller sætte ord på den eller handle efter den. Jeg fik en knude i maven af at tænke på det igen.
”Jeg tvang ikke ligefrem mig selv til det,” sagde jeg. ”Jeg troede bare, at det var det, jeg ville have, og senere forstod jeg, at det ikke var. Sådan var det også for hende, tror jeg.”
Jeg satte kruset fra mig i græsset ved siden af Mings og skoddede cigaretten. Jeg bød ham af lommelærken. Hans lange fingre snoede sig om låget, mens han skruede det af. Han tog en hurtig tår. Smagen fik ham til at skære ansigt. Han rakte den tilbage, og så kyssede han mig på kinden. Dét fik mig til at vågne. Jeg blev hed i kinderne.
”Tak,” sagde han.
Hans varme ånde flød ind i mit øre. Jeg blev hård. Inden jeg kunne nå at bøje mig frem mod ham, talte han igen.
”Men det var godt, at I fandt ud af det sammen.”
Jeg så på ham og smilede spagt. Jeg følte mig omtåget, og det strammede om hovedet igen.
”Jeg er stadig langsom til det hele,” sagde jeg.
”Hvad mener du?”
”Jeg sprang vel bare sent ud.”
Jeg fortalte ham for meget, men han charmerede ordene ud af mig. Folk spurgte ikke nok til de ting. Ingen vil indrømme, at folk kommer ud af skabet, men ikke ud af rummet.
Jeg kiggede igen til venstre på folkene i gården. På den anden side af plænen var Rob dukket op. Han havde spildt lyserøde stænk af tranebærsaft på sin kjole. Han talte med en pige. Hun var smuk, men radmager på en måde, der stjal ungdommen fra hendes ansigt. Hendes røde latexkjole sad stramt som kirsebærskind. Hun havde albuelange, matchende handsker på. De stod under en gul projektør, som hang på muren.
Rob var i sit es. Han grinede og gestikulerede hen over hovedet på hende. Armene dansede gennem den smalle lysstråle, og hans ansigtstræk var store og udtryksfulde. Jeg vidste, hvad han sagde. Kender du Tom? Han er bøsse! Fuck, hvor er drinksene dyre nede sydpå, hvad? Har du nogensinde haft en trekant? Det er sådan en naturlig måde at knalde på, hvis man tænker over det, ikke? Pigen fnes. Rob behøvede aldrig at gøre sig umage.
”Er det Rob?” spurgte Ming. ”Ja.”
”Det er min sambo, Cass. Hun synes, han er lækker.” ”Det er han også.”
”Men du er lækrere,” sagde Ming.
”Nej, jeg er ej.”
”Jo, du er.”
”Nej.”
”Hold op,” sagde han.
”Med hvad?”
”Der findes ikke noget så kedeligt som at være lækker uden selv at vide det.”
Han gav min arm et klem. Min pik rørte på sig i strømpebukserne. Jeg mimede et lydløst tak.
”Jeg mener det,” sagde han. ”Og for resten er du ikke kommet for sent til noget som helst. Hvis du kan, så lad være med at bekymre dig om det. Lad os gå ind igen.”
Jeg fik pludselig lyst til at forsvare mig, selv om det var mig, der havde bragt emnet på bane. Hvem siger, at jeg er bekymret? Jeg er overhovedet ikke bekymret. Jeg skubbede mig op fra græsset. Han hældte mere af lommelærkens indhold i sig og rakte mig sin frie hånd. Jeg trak ham op at stå.
Indenfor var det tyndet ud rundt om baren, så Ming banede sig vej til disken og bestilte to drinks til os. Sarah og Lisa havde ikke flyttet sig. Sarah stod stadig med ryggen til døren og bøjede let i knæene, så Lisa blev højere end hende.
Mit blik faldt på Sarahs hofter. Bækkenet vippede frem og tilbage. Sarah foran. Mig bagved. De lagde ikke mærke til, at vi gik efter lyden forbi dem og ind i det andet lokale. Jeg så mig om efter vagter og hældte de sidste dråber fra lommelærken i vores drinks.
Oppe på scenen snurrede en dragqueen rundt i et skørt af røde plastikkrus. Ming og jeg dansede i mængden. Mine knoer strejfede hans hofte, og så gled min hånd om til hans ryg, og jeg mærkede den smalleste del af korsettet under fingerspidserne. Vi så på hinanden, mens vi svajede, først til musikken, men så slet ikke.
Mens Ming og jeg stirrede på hinanden, mærkede jeg frygten fra den sommer, der netop var forbi. Den samme frygt, jeg havde følt, da jeg knaldede ham fyren, der boede i nærheden af mine forældre. Han var på besøg hos sin bedstemor og inviterede mig hjem, mens hun var ude. Der hang fotos af familien alle vegne, og de smilede opmuntrende, mens jeg pumpede løs i fløjlssofaen.
Den samme frygt havde jeg forsøgt at tømme ned i halsen på den rødhårede bankier, og mit håb havde været, at han ville sluge den, men den blev, hvor den var. Han hostede, satte hænderne i siden, satte sig på hælene og prustede. Det var mindst to gram protein, min dreng! Jeg gav hans skuldre et forsigtigt puf, for at han skulle flytte sig lidt, og det var lige, før han væltede. Perverse stodder!
Ming og jeg dansede tættere og tættere, indtil hans smil strejfede mine læber. Vores tungespidser gav hånd. Han lænede sig lidt tilbage, og så hviskede han mig i øret.
”Vil du med hjem til mig?”
Ming og jeg gik hjemad hånd i hånd. Hans fingre var kolde i modsætning til hans varme krop. Jeg gned hans håndryg langsomt med tommelfingeren, overførte en smule varme. Vi tog et af hovedstrøgene gennem byen, gik mellem de lukkede butikker.
En flok fulde mænd grinede ad os fra en pub på den anden side af gaden. De lignede nogen, der smadrede stole i ryggen på hinanden for sjov. Jeg havde glemt, hvordan jeg var klædt. En af dem trådte ud på vejen. Hans muskuløse lår svulmede i de stramme jeans. Han havde bruncreme på. Selv i mørket kunne jeg se hans boomerangbryn, skabt med varm voks og en lidt for ivrig pincet.
”De damer, giver I et kys?” råbte han.
Jeg gik videre, men Ming satte farten ned. Han sendte manden et fingerkys. Manden lo, og Ming lo, og mændene på den anden side af gaden lo. Jeg havde det, som om det var mig, de grinede ad. Vi gik videre.
”Det er interessant, ikke?” sagde Ming. ”Han var lige så meget i drag som mig. Det er ligesom hesteskoteorien, bare med køn. De blander garanteret Armani Code i deres drinks.” Han standsede.
”Stop lige. Mine fødder.” Ming lagde hånden på min skulder og hev først den ene, så den anden sko af. ”Jeg går barfodet,” sagde han. ”Og hvis nogen fucker med dig, så –” Han løftede en stiletbevæbnet hånd.
Jeg grinede lidt. Gåturen føltes afslappet igen, og jeg holdt op med at tænke på leopardkjolen og de dumme sko, der ikke passede til. Vi drejede ind på en sidegade og gik op ad trinnene til hans gadedør. Han viste mig op ad en dunkel trappe og ind på sit værelse.
Lyset blev tændt. Hans værelse var enkelt. Et skrivebord ved vinduet, en pæn seng. Et stort spejl, en kommode og et tøjstativ ved væggen. Jeg så en bunke tøj, som stak ud under sengen bagerst i rummet. Jeg kunne ikke fordrage rod, men muligvis var der en god forklaring. En brandalarm, netop som han skulle til at rydde op. En hjernerystelse.
Jeg kiggede på det store, indrammede maleri af et flækket granatæble, der hang over sengen. Kernerne var på størrelse med min håndflade. Flere af de lyserøde kugler havde revet sig løs af den hvide membran og var faldet ud af den rødmende skal.
Han trak parykken af og afslørede sit korte, svedige hår, mørkt og skilt på midten ligesom mit, men glattere. Han åbnede en skuffe og tog en pakke ansigtsservietter ud.
”Jeg løj,” sagde han. ”Jeg har faktisk makeup på.”
Jeg grinede. Jeg grinede temmelig meget. Det strammede i mundvigene og det nederste af kinderne. Lad være med at grine hele tiden. Sig noget interessant. Jeg kunne ikke komme i tanker om noget.
Han hev et par servietter ud og rakte mig dem. Jeg så på, mens han tørrede sin sminke af. Servietten gled hen over huden, der rynkede og blev strakt i takt med hans grimasser. Stregerne i panden forsvandt, og da limen blev opløst, dukkede hans sorte, buskede øjenbryn frem. Han trak i huden omkring øjenlågene og skrubbede den tykke eyeliner af.
Hans firkantede kæbe krøb frem under de forsvindende lag af pigment, hans øjne virkede mindre, og hans næse knap så elegant. Det eneste, der ikke forandrede sig, var hans trutmund. Jeg havde lyst til at kysse ham og mærke ham igen, men jeg rørte mig ikke. Opførte mig som en homojomfru.
”Hvordan ser jeg ud?” spurgte han.
”Smuk,” sagde jeg.
Jeg satte mig på sengen og tørrede mig i ansigtet. Jeg skrubbede, indtil jeg var sikker på, at det fugtige papir havde fjernet al farven fra min hud. Jeg kiggede op på Ming. Han pegede over på gulvspejlet ved skrivebordet. Jeg rejste mig og så mig i spejlet. Den mørke øjenskygge sad tværet ud omkring mine øjne som gamle blå mærker. Den havde bredt sig helt ned til det øverste af mine kindben. Den røde læbestift sad tykt omkring min brede mund. Vi grinede.
”Gør det forsigtigt,” sagde han.
Han gav mig en ny serviet. Jeg gnubbede øjnene med den, indtil den var møgbeskidt. Røde pletter blomstrede på mine kinder, og det øverste hudlag sved.
”Meget bedre,” smilede han.
Han tog mig med ud på badeværelset ude på gangen og pumpede en klat hvid væske i først sin egen håndflade og så min. Han masserede den ind i kinderne og panden. Jeg gjorde det samme. Jeg plaskede vand fra hanen i ansigtet, og de små dråber ramte mig i øjnene. Han tørrede sit ansigt og gav mig håndklædet. Jeg gemte ansigtet i de fugtige pletter, hans ansigt allerede havde rørt ved.
Vi gik ind på værelset igen, og jeg satte mig ved hans hovedpude og tegnede trekanter på det hvide lagen med pegefingeren. Stilheden var tung mellem os. Jeg skulle have kysset ham ude på badeværelset.
”Har du noget at drikke?” spurgte jeg.
Ming sendte mig et overrasket smil, som smeltede til noget venligt og forstående. Jeg følte mig lidt dum. Kys altid på badeværelset!
”Jeg henter nogle øl til os,” sagde han.
Han smuttede ud og kom tilbage med to dåser og to tomme glas, som han skænkede op i. Jeg tog en tår øl, mens han satte sig i den anden ende af sengen, og det eneste, jeg fik i munden, var skummet, som opløste sig til dråber af væske og brus og blev siddende øverst i brystet, da jeg sank. Jeg pegede på maleriet bag mig.
”Er det dig, der har malet det?” spurgte jeg. ”Det er smukt.”
”Ja, i sommer. Da jeg var hjemme hos min far.”
”Hvor er hjemme?” spurgte jeg.
”Kuala Lumpur.”
”Du lyder ikke som en fra Malaysia.”
”Hvordan lyder en fra Malaysia?”
Jeg grinede ned i mit glas. I det øjeblik føltes min verden lille og pinlig.
”Bor dine forældre der stadig?” spurgte jeg.
”Min far gør,” sagde han. ”Min mor døde for seks år siden.” ”Det gør mig ondt.”
Han smilede mildt til mig og nikkede, mens han trak begge ben op på sengen for at komme tættere på. Han hang med skuldrene ind over glasset, som han holdt mellem lårene. Hans blik drev ned til den ravfarvede brønd mellem hans ben.
”Kunne du finde på at flytte tilbage?”
”Nej.”
”Hvorfor ikke?”
”Det er ikke så fedt at være bøsse der,” sagde han. ”Jeg blev skånet for det værste af det, men jeg kunne jo ikke have holdt en mand i hånden, du ved. Det er rart at bo et sted, hvor jeg kan det.” Jeg rakte ud efter Mings hånd med strakte fingre. Den var blød. Min tommelfinger gned hen over hans knoer, huden, der rynkede hen over knoglerne.
Jeg stillede ølglasset på natbordet til højre for mig. Jeg tog hans glas og stillede det på bordet til venstre, og så rykkede jeg nærmere.
Han lå på ryggen, mens vi kyssede med stadig ivrigere tunger.
Han satte sig op og vendte ryggen til. Han løftede armene og bad mig løsne korsettet. Der var så mange knuder. Jeg hev i massen af sorte snore, indtil de flettede snører hang ned. Korsettets paneler skiltes med samme tektoniske langsomhed som kontinenter, der glider fra hinanden. Hans ryg var jordens kappe. Han vendte sig om, og jeg åbnede hægterne foran. Han sukkede dybt, da korsettet gled af. Trak vejret ind, så ribbenene svulmede.
Jeg trak kjolen over hovedet og hev hans fløjlsbukser af. Jeg lod munden glide over hans krop, spidsen af hans brystvorte gled ind i hulrummet mellem mine fortænder. Den landede i min mund. Ming smilede.
Mens vi knaldede, smilede jeg stort set hele tiden. Vi fumlede rundt, men det var mere sjovt end klodset, og da han ved et uheld gav mig en albue i fjæset, tog han mig om kæben og kyssede smerten væk.
Bagefter, mens jeg lå oven på Ming og fik vejret, boblede en følelse op under mit fjollede grin: en fætter til frygten, jeg havde følt hen over sommeren og på dansegulvet med Ming. Den var voldsommere, end den havde været med bankieren og ham den anden, og nu vidste jeg, at det var mere end min ungdomsskams ømme led. Jeg ville ikke have flere bankierer eller fyre i gamle damers sofaer. Hvad nu, hvis det bare er det? Hvad nu, hvis han ikke vil se mig igen?
Vi vaskede os og lagde os sammen under dynen. Han krummede ryg og lod hovedet glide fra mit bryst ned på min mave.
”Hvad laver du?” spurgte jeg.
”Man kan høre alt,” sagde han. ”Ikke på en klam måde, det virker beroligende. Jeg lå altid på min mors mave, da jeg var lille. Prøv selv.”
Han løftede hovedet og satte sig op. Jeg lagde øret til hans maveskind og lyttede til den lave gurglen under huden. Systemet derinde virkede større og kraftigere end nogen drengemave. Ming strøg mig over håret og lagde hånden over mit øre. Jeg lukkede øjnene. Det var en mørk og endeløs kløft. Det dybe, dybe hav. Det ydre, ydre rum.
”Har du lyst til at prøve drag igen, tror du?” spurgte han.
Jeg løftede hovedet og lagde mig ved siden af ham.
”Jeg ved det ikke,” sagde jeg. ”Jeg kunne ikke lide det. Vil du?” Han lukkede øjnene og gabte med den ene hånd i min og den anden på brystet.
”Ja,” sagde han. ”Det giver mig mere selvsikkerhed, hvad angår min krop.”
”Kan du normalt ikke lide din krop?”
”Hvem kan det?”
Jeg mødte spørgsmålet med tavshed. Jeg elskede ikke ligefrem hvordan Sarah altid havde nevet sig i elskovshåndtagene foran spejlet og jamret over sine korte ben. Jeg trøstede hende, som jeg troede, at en kæreste skulle. Du har da flotte, lange ben! Måske de længste ben, jeg nogensinde har set. Du må aldrig forandre dig!
”Hvordan er det så, når du er i drag?” spurgte jeg.
Han gabte igen og gned sin tommelfinger mod min.
”Så føles det ligesom ikke længere som min krop. Altså, jeg føler mig ikke så selvbevidst.”
”Hvor sært.”
Han sagde ingenting. Hans tommelfinger blev slap. Jeg fortrød mit tonefald.
”Du har en smuk krop,” sagde jeg.
Han åbnede øjnene og smilede til mig. Jeg kyssede ham. Vi lå med ansigterne tæt.
”Lad os sove,” sagde han.
Han slukkede lampen og klikkede os ind i mørket. Vi puttede os længere ned under dynen, og jeg faldt i en drømmeløs søvn.
Ming lå uroligt i sengen, da jeg vågnede morgenen efter. Vi rørte ikke ved hinanden. Lyset i værelset borede sig ind under mine øjenlåg. Jeg tvang mig selv til at åbne øjnene. Jeg lå med ansigtet vendt mod træbordet ved siden af sengen. Jeg studerede hakkerne i den hvide maling. Mit ølglas stod der stadig. Langs øllets overflade lå en hårfin, statisk rand af bobler, som hverken bristede eller gik i opløsning. Et vindstød susede ind gennem vinduet og hen over min kind. Det ramte glasset, og boblerne gyngede.
Nicola Dinan: Maveskind
Maveskind er en sårbar coming of age-historie om transkønnethed, venskab og den første store kærlighed.
Tom møder Ming til en dragfest, mens de begge læser på universitetet. De bliver hurtigt kærester, men langsomt starter en forskydning i deres forhold. Ming ændrer sig lidt efter lidt, og det bliver tydeligt, at han ikke føler sig hjemme i sin egen krop og gerne vil skifte køn. Mings transition lægger et stort pres på deres forhold, og åbner op for en række spørgsmål omkring, hvorvidt det er værd at miste en del af sig selv for at blive den man gerne vil være.
Maveskind sætter fokus på transkønnethed og med sin kærlige tilgang til spørgsmålet, giver den et tættere og mere autentisk billede af, hvad det vil sige, ikke at føle sig hjemme i sin krop. Hvad det vil sige at skifte køn, selvom det betyder, at man må miste meget af det, man havde før.
Nicola Dinans roman Maveskind er en coming-of-age fortælling, der sætter fokus på transkønnethed og kærligt tilgår spørgsmålet om, hvad det vil sige ikke at føle sig hjemme i sin krop. Læs første kapitel af romanen her.
I Maveskind følger vi Tom, der til en dragfest møder Ming. De studerer begge på universitetet, og finder hurtigt en forbindelse. De bliver kærester, forbundet af en stærk kærlighed og intimitet. Langsomt opstår der dog en forskydning i forholdet, da Ming ændrer sig lidt efter lidt.
LÆS OGSÅ: 20 virkelig gode debutromaner
Det bliver tydeligt, at Ming ikke føler sig tilpas i sin egen krop og gerne vil skifte køn. Transitionen lægger et pres på forholdet og åbner op for spørgsmålet: Er det værd at miste en del af sig selv, for at blive den man gerne vil være?
LÆS OGSÅ: 30 virkelig gode bøger du bør læse
Maveskind er en sårbar og kærligt fortalt historie, der giver et tættere og mere autentiske billede af, hvad det vil sige, ikke at føle sig hjemme i sin krop. Det er en fortælling om transkønnethed, venskabscirkler og forandringer, og den første store kærlighed. Læs et uddrag af romanen her.
Maveskind
af Nicola Dinan
1.
Maveskind
Jeg havde kjole på den aften, jeg mødte Ming.
I studiecafeen var der proppet med drenge klædt som piger og piger klædt som drenge, der masede sig forbi mig på vej til og fra baren. Et eller andet klemte om min hjerne, sad stramt som husholdningsfilm om folderne. Jeg kiggede op. Fra det hvælvede loft hang der store papirblomster ned, sølvlamettaen strakte sig i hele den victorianske sals længde, og musikken bragede ud ad dobbeltdørene over for baren.
Den leopardmønstrede flæsekjole strammede om min brystkasse. Alt Sarahs andet tøj havde været for småt. Den gjorde det umuligt at trække vejret helt ind. Rob havde lynet mig ind i den med sine stærke hænder og piftet i mit øre, da han slap lynlåsens metal. Da jeg så mig i spejlet hjemme hos Sarah, sprang en knop af rædsel ud i fuldt flor.
Jeg var ranglet og lignede én, der havde tabt et væddemål. Sarah stillede sig bag mig. Selv med gaffatape om de bare bryster lignede hun Supernanny. Hendes stemme skrattede i mine ører. Det bliver godt for dig at komme ud i aften, Tom! Slap af, ellers kommer du til at ligne en incel blandt alle de dragqueens. Se bare på Rob.
Hun pegede på høje Rob, som snurrede rundt ovre i hjørnet i en hvid hørkjole med blondeborten piskende om skinnebenene. Hans pjuskede, brune pandehår daskede over panden på ham.
Sarah var indehaver af en nyfunden, munkeagtig visdom om alt, hvad der havde med queerhed at gøre, men ejede ikke skyggen af klosterlivets ro. Hun sprang ud efter mig, men på bare nogle få, korte måneder havde hun plysset håret, fået sig en ny kæreste, der hed Lisa, og nu lod hun, som om hun forstod Judith Butler. Man skulle tro, vi aldrig havde været et par. Kan du begribe, at Tom og jeg var kærester engang? Der er vitterligt kun gået et halvt år, Sarah.
Jeg vendte mig og kiggede hen over hovederne på mængden i baren. I den anden ende af rummet stod Sarah og krammede en fyr med en platinblond paryk. Han havde et stramt korset på og blottede brystvorter. Han tårnede sig op over Sarah på hæle så høje som stylter, som stak ud af et par sorte trompetbukser. Han så meget bedre ud end mig. Mere popstjerne i gang med at genopbygge sit image, mindre Liza Minnelli i praktiske, sorte loafers.
Jeg vendte mig mod baren igen og bestilte tre drinks hos den blege, udtryksløse bartender. Én til Sarah, én til mig og én ekstra. Jeg manøvrerede gennem køen med drinksene i begge hænder, løftede de tre plastikglas og tog forsigtigt en tår. Mit hoved føltes lidt lettere. Sarah vinkede ad mig. Jeg stillede glassene på det lave bord foran dem.
”Jeg hedder Tom,” sagde jeg.
”Ming,” sagde fyren.
Jeg lagde an til at give ham hånden. Han lænede sig frem til et kram. Mine fingre mødte korsettets stålstivere, og forstykket pressede mod mit bryst. Hans hæle gjorde os lige høje. Han lod armen feje ned over min ryg på en måde, der føltes underligt intim, og sænkede sig ned i sofapuderne. Sarah satte sig ved siden af ham, og jeg slog mig ned i en lænestol. Mine knæ strejfede Mings.
På nært hold kunne jeg se den klumpede lim, der dækkede hans egne øjenbryn. Der sad foundation i de laminerede hårstrå. I panden svævede to tynde, blæksorte buer og indrammede hans mørke, aflange øjne. Et tykt lag contouring skjulte hans runde næsetip. Over og under makeuppen så jeg et flot ansigt. Et elegant ansigt.
”Ming er en af Lisas venner,” sagde Sarah. ”Vi mødte hinanden, da jeg kom hjem fra Kina.”
Navnet Lisa gjorde mig utilpas. Mindede mig endnu en gang om, at Sarah førte, og jeg var bagud. De havde fundet hinanden, da de underviste på en sommerlejr for rige børn i udkanten af Beijing. For mit indre blik gennemspillede jeg scenerne fra Sarahs og min sidste samtale som par. Det skete af og til.
Tidens ætsende hånd og min egen bevidste glemsomhed havde udvisket de værste detaljer, men jeg krummede alligevel tæer, når jeg tænkte på det. Det var, efter at hun havde fået jobbet som lærer på sommerlejren. Vi sad på sengen, og hun kiggede strengt på mig.
Hvorfor har du ikke booket din billet til Beijing endnu? Jeg kan bare ikke. Jeg taler flydende mandarin, Tom, hvor meget nemmere behøver turen at være for dig? Jeg kan ikke komme og besøge dig, fordi jeg er bøsse. Hvad er det, du siger, Tom? Jeg er bøsse, og jeg synes, at vi skal slå op. Og så sprøjtede tårerne ud af mine øjne og ned i skødet på hende, som om nogen havde tændt for vandet. Du må altså ikke tro, at jeg er et dårligt menneske! Okay, Tom. Jeg kunne stadig mærke hendes kølige fingre, der strøg mig over håret.
”Ming og Lisa skrev et teaterstykke sammen sidste år,” tilføjede Sarah.
”Hvad hed det?” ”Homojomfruer,” sagde Ming. ”Hvad handlede det om?” ”Homojomfruer.”
Ming grinede. Sarah lo med. Hans smil blev bredere og trykkede et lille smilehul ned i hans kind. Jeg forestillede mig, at jeg stak fingeren ind i den kødfulde fordybning. Dut! Hvad fanden laver du? Det gav et sus af panik i mig. Jeg samlede benene lidt, og leopardflæserne hang slapt ned. Jeg tog om kanten på et af krusene, jeg havde stillet på bordet, og rakte Sarah det. Jeg skubbede den ekstra drink hen mod Ming.
”Den var til Rob,” sagde jeg. ”Tag du den. Jeg ved ikke, hvor han er blevet af.”
”Tak.”
Han lod blikket dvæle ved mig, mens jeg hev op i kjolen og gravede lommelærken og min tobak frem fra strømpebukserne. Jeg lænede mig frem. Mit knæ gned lidt tættere ind mod hans. Jeg skruede låget af og hældte vodka i min drink, så i Sarahs, og bagefter rakte jeg lommelærken over mod Ming. Hans røde læber krusedes i et smil, og jeg skænkede op i hans glas. Kjolen føltes naturligere, nu hvor jeg sad ved siden af ham.
”Skål,” sagde Ming.
Vi så hinanden i øjnene, mens vi drak. Er det her en vibe? Måske er det bare høflig øjenkontakt.
”Har I set Lisa?” spurgte Sarah, da vi sænkede glassene. ”Jeg tror, hun er inde i den store sal,” sagde Ming.
”Skal vi gå ind?” spurgte hun.
Jeg viftede med tobakken. Ming fulgte den med blikket. ”Skal jeg rulle en til dig?” tilbød jeg.
Ming smilede. Jeg nikkede til Sarah for at signalere, at hun bare skulle gå i forvejen gennem dobbeltdørene. Hun gik. Ming stavrede med hen mod udgangen. De høje hæle gjorde det sværere for ham at gå, så for hvert skridt, jeg tog, hvilede jeg et sekund ekstra på fodsålerne.
”Undskyld,” sagde han. ”Jeg er så langsom i dem her.”
”Det havde jeg ikke engang lagt mærke til.”
Ming kiggede ned på mine sko.
”Hvad sker der for dem der?” spurgte han. ”De ser jo helt ortopædiske ud.”
Jeg standsede og vred fødderne indad, mens jeg gloede ned på de kedelige, sorte loafers.
”Det var de eneste, jeg havde,” sagde jeg. ”Jeg ville ikke købe et nyt par. Er de så slemme?”
”Til lejligheden, ja. Men bare rolig.” Han holdt hånden for øjnene. ”Jeg lader, som om jeg ikke ser dem.”
Jeg grinede.
”Ih, hvor sødt af dig.”
Vi fortsatte. Inden vi gik ud, kiggede jeg mig over skulderen og så, at Lisa og Sarah allerede stod og snavede foran dobbeltdørene. Jeg tror, jeg er til piger, Tom. Det er så rart at være sammen med en, som ikke er hvid og bare forstår mig.
I Sarahs øjne var Lisa og jeg så forskellige, som vi kunne være, hvis man så bort fra vores hårfarve. Jeg var en ranglet, hvid fyr med sin ekskærestes kjole på. Lisa var veganer og gik med vintagelæder og havde en piercing i øjenbrynet. Og hun var asiatisk. Syd, ikke øst som Sarah, og kun halvt, men alligevel. De var også lige høje. Passede perfekt sammen. Synet af dem gjorde mig ensom.
Ming førte an hen mod rækværket, der slangede sig hele vejen rundt om studenterforeningens hus. Der var mørkt og lidt fredeligere et stykke fra gården, hvor rygerne sad ved bord-bænkesættene og stod i klynger på græsset. Ming så på, mens jeg rullede en cigaret. Kulden smøg sig om mine fingerled, og jeg rystede lidt på hænderne, forfrossent og nervøst. Jeg rullede langsomt. Jeg var ikke ryger, det var bare noget, jeg gjorde, når jeg havde brug for et pusterum.
Jeg forseglede papiret med tungen og gav ham min lighter, men han ventede, til jeg havde rullet en til mig selv. Så tændte han sin og holdt flammen hen foran mig. Jeg sænkede hovedet mod den, og da ilden havde bredt sig til cigaretten, lagde han lighteren i hånden på mig igen. Han holdt den tynde rullesmøg mellem pege- og langfinger, inhalerede dybt og lod en søjle af aske gro frem fra gløden.
”Hvordan ser et stykke om homojomfruer ud?” spurgte jeg.
”Det var sådan en slags interaktivt teater,” sagde han. ”Alle karaktererne var homoseksuelle og troede, at de var jomfruer. En af dem var en ældre mand, som havde knaldet med en hel masse fyre, men aldrig været i seng med en kvinde. En anden var en lesbisk kvinde, som led af endometriose og ikke kunne have sex med penetration. Der var også en mand, som var vokset op i en lille by og var jomfru på alle måder, men især hvad angik homoseksualitet.”
”Det lyder interessant.”
Ming udstødte et langtrukkent mjah.
”Vi syntes selv, det var banebrydende. Men det var det helt sikkert ikke. Det var vist ret populært blandt heteroer. Folk, der selv var homoseksuelle, syntes, det var kedeligt.”
Han tog endnu et sug af cigaretten. Jeg funderede over, hvad han tænkte om min begejstring for Homojomfruer. Vent, tror han, at jeg er en homojomfru?
”Jeg kan godt lide din makeup,” sagde jeg. ”Har du selv lagt den?”
Han gispede.
”Hvor uhøfligt! Jeg har da ikke makeup på,” sagde han og grinede smørret. Han tog en stor slurk af sin drink, og jeg fulgte væsken med blikket ned gennem hans hals. Han så på mig hen over plastikkruset. ”Du ser godt ud i leopardprint.”
”Jeg har lånt den af Sarah.”
”Er det også hende, der har lagt din makeup?”
”Ja, det er.”
Ming rynkede brynene. Han studerede mit ansigt. Mit blik dalede ned mod græsset. Det føltes akavet at blive undersøgt. Jeg tænkte på Sarah, der holdt mig om kæben med den ene hånd. Helt ærligt, sid nu stille, Tom! Den voksagtige læbeblyant gled op over min amorbue, og den lille, flade pensel farvede mellem stregerne og masede mine læber i korte, hidsige strøg.
”Hun har ikke ydet dig retfærdighed,” sagde Ming.
Et smil krøb over mine læber. Kulden bed mig i de rødmende kinder. Jeg så ned på mine fødder. Måske vil han have mig. Måske er det ikke en latterlig tanke.
”Du minder lidt om Liza Minnelli,” sagde han.
”Nå.”
Satans, jeg vidste det. Ming støttede albuen mod rækværket og satte sig på hug i græsset.
”Fryser du?” spurgte jeg.
”Se lige mine brystvorter.” Han pegede på dem, runde som hagl.
”Man kunne prikke et øje ud med dem. Jeg skal bare lige sidde ned lidt. Jeg har ondt i fødderne.”
Jeg grinede og satte mig nær ved ham i græsset. Jeg trak knæene ind til brystet. Han lænede sig frem og lod sin albue hvile på mit lår, så hans håndryg strejfede mit knæ. Jeg tømte mit plastikkrus. Der var en million interessante ting at sige, og jeg kunne ikke komme i tanker om en eneste af dem.
”Mødte du Lisa gennem stykket?” spurgte jeg og stønnede indvendigt.
”Vi var venner i forvejen. Hun var godt nok ikke sprunget ud endnu. Hun var truppens eneste homojomfru.”
Jeg lo igen. Jeg mærkede min krops tyngde i det fugtige græs. Fugten i jorden krøb op gennem Sarahs kjole.
”Du og Sarah har været kærester, ikke?”
”Jo, for længe siden.”
”Så længe siden er det da ikke.”
Et glimt af flovhed sitrede gennem mig. Jeg forsøgte at slå det hen med en latter.
”Nej, det ved jeg godt.”
Ming tværede cigaretgløden ud i gruset.
”Var det svært?” spurgte han. ”Altså at være bøsse og date en pige?”
Det havde været svært. Sarah havde været min første og eneste pigekæreste, men mod slutningen af forholdet var de tanker, jeg længe havde undgået, kommet sivende som madfarve i vand, en grøn væske, der bredte sig, indtil jeg ikke så andet end grønt.
Og så begyndte det at vende sig i mig, når hendes krop nærmede sig min, og jeg faldt først til ro, når jeg vendte ryggen til hende i sengen. Og ubehaget, der altid havde grebet mig, når Sarah og jeg knaldede, fik en ny betydning, og jeg kunne se, at de bånd, der bandt os til hinanden, var spundet af fejhed.
Det var én ting at fornemme min modvilje, men noget helt andet at forstå den eller sætte ord på den eller handle efter den. Jeg fik en knude i maven af at tænke på det igen.
”Jeg tvang ikke ligefrem mig selv til det,” sagde jeg. ”Jeg troede bare, at det var det, jeg ville have, og senere forstod jeg, at det ikke var. Sådan var det også for hende, tror jeg.”
Jeg satte kruset fra mig i græsset ved siden af Mings og skoddede cigaretten. Jeg bød ham af lommelærken. Hans lange fingre snoede sig om låget, mens han skruede det af. Han tog en hurtig tår. Smagen fik ham til at skære ansigt. Han rakte den tilbage, og så kyssede han mig på kinden. Dét fik mig til at vågne. Jeg blev hed i kinderne.
”Tak,” sagde han.
Hans varme ånde flød ind i mit øre. Jeg blev hård. Inden jeg kunne nå at bøje mig frem mod ham, talte han igen.
”Men det var godt, at I fandt ud af det sammen.”
Jeg så på ham og smilede spagt. Jeg følte mig omtåget, og det strammede om hovedet igen.
”Jeg er stadig langsom til det hele,” sagde jeg.
”Hvad mener du?”
”Jeg sprang vel bare sent ud.”
Jeg fortalte ham for meget, men han charmerede ordene ud af mig. Folk spurgte ikke nok til de ting. Ingen vil indrømme, at folk kommer ud af skabet, men ikke ud af rummet.
Jeg kiggede igen til venstre på folkene i gården. På den anden side af plænen var Rob dukket op. Han havde spildt lyserøde stænk af tranebærsaft på sin kjole. Han talte med en pige. Hun var smuk, men radmager på en måde, der stjal ungdommen fra hendes ansigt. Hendes røde latexkjole sad stramt som kirsebærskind. Hun havde albuelange, matchende handsker på. De stod under en gul projektør, som hang på muren.
Rob var i sit es. Han grinede og gestikulerede hen over hovedet på hende. Armene dansede gennem den smalle lysstråle, og hans ansigtstræk var store og udtryksfulde. Jeg vidste, hvad han sagde. Kender du Tom? Han er bøsse! Fuck, hvor er drinksene dyre nede sydpå, hvad? Har du nogensinde haft en trekant? Det er sådan en naturlig måde at knalde på, hvis man tænker over det, ikke? Pigen fnes. Rob behøvede aldrig at gøre sig umage.
”Er det Rob?” spurgte Ming. ”Ja.”
”Det er min sambo, Cass. Hun synes, han er lækker.” ”Det er han også.”
”Men du er lækrere,” sagde Ming.
”Nej, jeg er ej.”
”Jo, du er.”
”Nej.”
”Hold op,” sagde han.
”Med hvad?”
”Der findes ikke noget så kedeligt som at være lækker uden selv at vide det.”
Han gav min arm et klem. Min pik rørte på sig i strømpebukserne. Jeg mimede et lydløst tak.
”Jeg mener det,” sagde han. ”Og for resten er du ikke kommet for sent til noget som helst. Hvis du kan, så lad være med at bekymre dig om det. Lad os gå ind igen.”
Jeg fik pludselig lyst til at forsvare mig, selv om det var mig, der havde bragt emnet på bane. Hvem siger, at jeg er bekymret? Jeg er overhovedet ikke bekymret. Jeg skubbede mig op fra græsset. Han hældte mere af lommelærkens indhold i sig og rakte mig sin frie hånd. Jeg trak ham op at stå.
Indenfor var det tyndet ud rundt om baren, så Ming banede sig vej til disken og bestilte to drinks til os. Sarah og Lisa havde ikke flyttet sig. Sarah stod stadig med ryggen til døren og bøjede let i knæene, så Lisa blev højere end hende.
Mit blik faldt på Sarahs hofter. Bækkenet vippede frem og tilbage. Sarah foran. Mig bagved. De lagde ikke mærke til, at vi gik efter lyden forbi dem og ind i det andet lokale. Jeg så mig om efter vagter og hældte de sidste dråber fra lommelærken i vores drinks.
Oppe på scenen snurrede en dragqueen rundt i et skørt af røde plastikkrus. Ming og jeg dansede i mængden. Mine knoer strejfede hans hofte, og så gled min hånd om til hans ryg, og jeg mærkede den smalleste del af korsettet under fingerspidserne. Vi så på hinanden, mens vi svajede, først til musikken, men så slet ikke.
Mens Ming og jeg stirrede på hinanden, mærkede jeg frygten fra den sommer, der netop var forbi. Den samme frygt, jeg havde følt, da jeg knaldede ham fyren, der boede i nærheden af mine forældre. Han var på besøg hos sin bedstemor og inviterede mig hjem, mens hun var ude. Der hang fotos af familien alle vegne, og de smilede opmuntrende, mens jeg pumpede løs i fløjlssofaen.
Den samme frygt havde jeg forsøgt at tømme ned i halsen på den rødhårede bankier, og mit håb havde været, at han ville sluge den, men den blev, hvor den var. Han hostede, satte hænderne i siden, satte sig på hælene og prustede. Det var mindst to gram protein, min dreng! Jeg gav hans skuldre et forsigtigt puf, for at han skulle flytte sig lidt, og det var lige, før han væltede. Perverse stodder!
Ming og jeg dansede tættere og tættere, indtil hans smil strejfede mine læber. Vores tungespidser gav hånd. Han lænede sig lidt tilbage, og så hviskede han mig i øret.
”Vil du med hjem til mig?”
Ming og jeg gik hjemad hånd i hånd. Hans fingre var kolde i modsætning til hans varme krop. Jeg gned hans håndryg langsomt med tommelfingeren, overførte en smule varme. Vi tog et af hovedstrøgene gennem byen, gik mellem de lukkede butikker.
En flok fulde mænd grinede ad os fra en pub på den anden side af gaden. De lignede nogen, der smadrede stole i ryggen på hinanden for sjov. Jeg havde glemt, hvordan jeg var klædt. En af dem trådte ud på vejen. Hans muskuløse lår svulmede i de stramme jeans. Han havde bruncreme på. Selv i mørket kunne jeg se hans boomerangbryn, skabt med varm voks og en lidt for ivrig pincet.
”De damer, giver I et kys?” råbte han.
Jeg gik videre, men Ming satte farten ned. Han sendte manden et fingerkys. Manden lo, og Ming lo, og mændene på den anden side af gaden lo. Jeg havde det, som om det var mig, de grinede ad. Vi gik videre.
”Det er interessant, ikke?” sagde Ming. ”Han var lige så meget i drag som mig. Det er ligesom hesteskoteorien, bare med køn. De blander garanteret Armani Code i deres drinks.” Han standsede.
”Stop lige. Mine fødder.” Ming lagde hånden på min skulder og hev først den ene, så den anden sko af. ”Jeg går barfodet,” sagde han. ”Og hvis nogen fucker med dig, så –” Han løftede en stiletbevæbnet hånd.
Jeg grinede lidt. Gåturen føltes afslappet igen, og jeg holdt op med at tænke på leopardkjolen og de dumme sko, der ikke passede til. Vi drejede ind på en sidegade og gik op ad trinnene til hans gadedør. Han viste mig op ad en dunkel trappe og ind på sit værelse.
Lyset blev tændt. Hans værelse var enkelt. Et skrivebord ved vinduet, en pæn seng. Et stort spejl, en kommode og et tøjstativ ved væggen. Jeg så en bunke tøj, som stak ud under sengen bagerst i rummet. Jeg kunne ikke fordrage rod, men muligvis var der en god forklaring. En brandalarm, netop som han skulle til at rydde op. En hjernerystelse.
Jeg kiggede på det store, indrammede maleri af et flækket granatæble, der hang over sengen. Kernerne var på størrelse med min håndflade. Flere af de lyserøde kugler havde revet sig løs af den hvide membran og var faldet ud af den rødmende skal.
Han trak parykken af og afslørede sit korte, svedige hår, mørkt og skilt på midten ligesom mit, men glattere. Han åbnede en skuffe og tog en pakke ansigtsservietter ud.
”Jeg løj,” sagde han. ”Jeg har faktisk makeup på.”
Jeg grinede. Jeg grinede temmelig meget. Det strammede i mundvigene og det nederste af kinderne. Lad være med at grine hele tiden. Sig noget interessant. Jeg kunne ikke komme i tanker om noget.
Han hev et par servietter ud og rakte mig dem. Jeg så på, mens han tørrede sin sminke af. Servietten gled hen over huden, der rynkede og blev strakt i takt med hans grimasser. Stregerne i panden forsvandt, og da limen blev opløst, dukkede hans sorte, buskede øjenbryn frem. Han trak i huden omkring øjenlågene og skrubbede den tykke eyeliner af.
Hans firkantede kæbe krøb frem under de forsvindende lag af pigment, hans øjne virkede mindre, og hans næse knap så elegant. Det eneste, der ikke forandrede sig, var hans trutmund. Jeg havde lyst til at kysse ham og mærke ham igen, men jeg rørte mig ikke. Opførte mig som en homojomfru.
”Hvordan ser jeg ud?” spurgte han.
”Smuk,” sagde jeg.
Jeg satte mig på sengen og tørrede mig i ansigtet. Jeg skrubbede, indtil jeg var sikker på, at det fugtige papir havde fjernet al farven fra min hud. Jeg kiggede op på Ming. Han pegede over på gulvspejlet ved skrivebordet. Jeg rejste mig og så mig i spejlet. Den mørke øjenskygge sad tværet ud omkring mine øjne som gamle blå mærker. Den havde bredt sig helt ned til det øverste af mine kindben. Den røde læbestift sad tykt omkring min brede mund. Vi grinede.
”Gør det forsigtigt,” sagde han.
Han gav mig en ny serviet. Jeg gnubbede øjnene med den, indtil den var møgbeskidt. Røde pletter blomstrede på mine kinder, og det øverste hudlag sved.
”Meget bedre,” smilede han.
Han tog mig med ud på badeværelset ude på gangen og pumpede en klat hvid væske i først sin egen håndflade og så min. Han masserede den ind i kinderne og panden. Jeg gjorde det samme. Jeg plaskede vand fra hanen i ansigtet, og de små dråber ramte mig i øjnene. Han tørrede sit ansigt og gav mig håndklædet. Jeg gemte ansigtet i de fugtige pletter, hans ansigt allerede havde rørt ved.
Vi gik ind på værelset igen, og jeg satte mig ved hans hovedpude og tegnede trekanter på det hvide lagen med pegefingeren. Stilheden var tung mellem os. Jeg skulle have kysset ham ude på badeværelset.
”Har du noget at drikke?” spurgte jeg.
Ming sendte mig et overrasket smil, som smeltede til noget venligt og forstående. Jeg følte mig lidt dum. Kys altid på badeværelset!
”Jeg henter nogle øl til os,” sagde han.
Han smuttede ud og kom tilbage med to dåser og to tomme glas, som han skænkede op i. Jeg tog en tår øl, mens han satte sig i den anden ende af sengen, og det eneste, jeg fik i munden, var skummet, som opløste sig til dråber af væske og brus og blev siddende øverst i brystet, da jeg sank. Jeg pegede på maleriet bag mig.
”Er det dig, der har malet det?” spurgte jeg. ”Det er smukt.”
”Ja, i sommer. Da jeg var hjemme hos min far.”
”Hvor er hjemme?” spurgte jeg.
”Kuala Lumpur.”
”Du lyder ikke som en fra Malaysia.”
”Hvordan lyder en fra Malaysia?”
Jeg grinede ned i mit glas. I det øjeblik føltes min verden lille og pinlig.
”Bor dine forældre der stadig?” spurgte jeg.
”Min far gør,” sagde han. ”Min mor døde for seks år siden.” ”Det gør mig ondt.”
Han smilede mildt til mig og nikkede, mens han trak begge ben op på sengen for at komme tættere på. Han hang med skuldrene ind over glasset, som han holdt mellem lårene. Hans blik drev ned til den ravfarvede brønd mellem hans ben.
”Kunne du finde på at flytte tilbage?”
”Nej.”
”Hvorfor ikke?”
”Det er ikke så fedt at være bøsse der,” sagde han. ”Jeg blev skånet for det værste af det, men jeg kunne jo ikke have holdt en mand i hånden, du ved. Det er rart at bo et sted, hvor jeg kan det.” Jeg rakte ud efter Mings hånd med strakte fingre. Den var blød. Min tommelfinger gned hen over hans knoer, huden, der rynkede hen over knoglerne.
Jeg stillede ølglasset på natbordet til højre for mig. Jeg tog hans glas og stillede det på bordet til venstre, og så rykkede jeg nærmere.
Han lå på ryggen, mens vi kyssede med stadig ivrigere tunger.
Han satte sig op og vendte ryggen til. Han løftede armene og bad mig løsne korsettet. Der var så mange knuder. Jeg hev i massen af sorte snore, indtil de flettede snører hang ned. Korsettets paneler skiltes med samme tektoniske langsomhed som kontinenter, der glider fra hinanden. Hans ryg var jordens kappe. Han vendte sig om, og jeg åbnede hægterne foran. Han sukkede dybt, da korsettet gled af. Trak vejret ind, så ribbenene svulmede.
Jeg trak kjolen over hovedet og hev hans fløjlsbukser af. Jeg lod munden glide over hans krop, spidsen af hans brystvorte gled ind i hulrummet mellem mine fortænder. Den landede i min mund. Ming smilede.
Mens vi knaldede, smilede jeg stort set hele tiden. Vi fumlede rundt, men det var mere sjovt end klodset, og da han ved et uheld gav mig en albue i fjæset, tog han mig om kæben og kyssede smerten væk.
Bagefter, mens jeg lå oven på Ming og fik vejret, boblede en følelse op under mit fjollede grin: en fætter til frygten, jeg havde følt hen over sommeren og på dansegulvet med Ming. Den var voldsommere, end den havde været med bankieren og ham den anden, og nu vidste jeg, at det var mere end min ungdomsskams ømme led. Jeg ville ikke have flere bankierer eller fyre i gamle damers sofaer. Hvad nu, hvis det bare er det? Hvad nu, hvis han ikke vil se mig igen?
Vi vaskede os og lagde os sammen under dynen. Han krummede ryg og lod hovedet glide fra mit bryst ned på min mave.
”Hvad laver du?” spurgte jeg.
”Man kan høre alt,” sagde han. ”Ikke på en klam måde, det virker beroligende. Jeg lå altid på min mors mave, da jeg var lille. Prøv selv.”
Han løftede hovedet og satte sig op. Jeg lagde øret til hans maveskind og lyttede til den lave gurglen under huden. Systemet derinde virkede større og kraftigere end nogen drengemave. Ming strøg mig over håret og lagde hånden over mit øre. Jeg lukkede øjnene. Det var en mørk og endeløs kløft. Det dybe, dybe hav. Det ydre, ydre rum.
”Har du lyst til at prøve drag igen, tror du?” spurgte han.
Jeg løftede hovedet og lagde mig ved siden af ham.
”Jeg ved det ikke,” sagde jeg. ”Jeg kunne ikke lide det. Vil du?” Han lukkede øjnene og gabte med den ene hånd i min og den anden på brystet.
”Ja,” sagde han. ”Det giver mig mere selvsikkerhed, hvad angår min krop.”
”Kan du normalt ikke lide din krop?”
”Hvem kan det?”
Jeg mødte spørgsmålet med tavshed. Jeg elskede ikke ligefrem hvordan Sarah altid havde nevet sig i elskovshåndtagene foran spejlet og jamret over sine korte ben. Jeg trøstede hende, som jeg troede, at en kæreste skulle. Du har da flotte, lange ben! Måske de længste ben, jeg nogensinde har set. Du må aldrig forandre dig!
”Hvordan er det så, når du er i drag?” spurgte jeg.
Han gabte igen og gned sin tommelfinger mod min.
”Så føles det ligesom ikke længere som min krop. Altså, jeg føler mig ikke så selvbevidst.”
”Hvor sært.”
Han sagde ingenting. Hans tommelfinger blev slap. Jeg fortrød mit tonefald.
”Du har en smuk krop,” sagde jeg.
Han åbnede øjnene og smilede til mig. Jeg kyssede ham. Vi lå med ansigterne tæt.
”Lad os sove,” sagde han.
Han slukkede lampen og klikkede os ind i mørket. Vi puttede os længere ned under dynen, og jeg faldt i en drømmeløs søvn.
Ming lå uroligt i sengen, da jeg vågnede morgenen efter. Vi rørte ikke ved hinanden. Lyset i værelset borede sig ind under mine øjenlåg. Jeg tvang mig selv til at åbne øjnene. Jeg lå med ansigtet vendt mod træbordet ved siden af sengen. Jeg studerede hakkerne i den hvide maling. Mit ølglas stod der stadig. Langs øllets overflade lå en hårfin, statisk rand af bobler, som hverken bristede eller gik i opløsning. Et vindstød susede ind gennem vinduet og hen over min kind. Det ramte glasset, og boblerne gyngede.
Nicola Dinan: Maveskind
Maveskind er en sårbar coming of age-historie om transkønnethed, venskab og den første store kærlighed.
Tom møder Ming til en dragfest, mens de begge læser på universitetet. De bliver hurtigt kærester, men langsomt starter en forskydning i deres forhold. Ming ændrer sig lidt efter lidt, og det bliver tydeligt, at han ikke føler sig hjemme i sin egen krop og gerne vil skifte køn. Mings transition lægger et stort pres på deres forhold, og åbner op for en række spørgsmål omkring, hvorvidt det er værd at miste en del af sig selv for at blive den man gerne vil være.
Maveskind sætter fokus på transkønnethed og med sin kærlige tilgang til spørgsmålet, giver den et tættere og mere autentisk billede af, hvad det vil sige, ikke at føle sig hjemme i sin krop. Hvad det vil sige at skifte køn, selvom det betyder, at man må miste meget af det, man havde før.
Du kan købe Maveskind online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: