Kategori: Tonny Vorm

Tonny Vorm
Tonny Vorm. Foto af Berit Lund

Tonny Vorm (f. 1967) er cand.mag. i Amerikanske Studier, litteraturkritiker ved Information, oversætter og forfatter til romaner, essays og nonfiktion. Han er en af landets førende cykelskribenter med øje for ikoniske bedrifter, de bedste historier og de mindste cykeltekniske detaljer, der på et splitsekund kan gøre forskellen på udbrud eller styrt, succes eller fiasko.

Tonny Vorm har skrevet flere anmelderroste bøger og bestsellere om cykelsport, senest Monumenter fra 2023.

Det skrev pressen om Monumenter: 

“Tonny Vorm har skabt en født klassiker om klassikerne .. En blændende bog ..De spændstige sider er med deres drama, anekdoter, kloge ord og fine sprog til fulde så spændende som begivenhederne på tv-skærmen” – Politiken

“En suite af poesi og cykelkraft, af årstider, landskaber og historie” – Weekendavisen

“Tonny Vorm … er både observant og en sikker stilist” – Jyllands-Posten

“Seriøs og professionel” – Information

“300 spændende sider, der vil gøre enhver cykelelsker klogere” – Berlingske

“Tonny Vorm har skrevet en dansk klassiker .. Absolut underholdende læsning” – historie-online.dk