Blandede bøger Fiktion Inspirationslister og guides

10 bøger du bør unde dig selv at læse i august

10 bøger du bør unde dig selv at læse i august

Har du læst alle bøgerne i reolen og mangler derfor inspiration til, hvad du skal læse i august? Vi guider dig til 10 gode bøger, du trygt kan kaste dig over.


Sommeren går så småt på hæld, og selvom vi kommer til at savne at slænge os på stranden eller i havestolen med en god bog, er der meget godt i vente! Efteråret byder nemlig på en perlerække af spændende nye bøger, som i den grad fortjener at komme på læselisten.

LÆS OGSÅ: Bøger på vej. Se vores liste med nye og kommende bøger

Men hvad skal du så læse i august? Vi har samlet en liste med et par augustnyheder og andre store læseoplevelser, som vi i den grad kan anbefale at læse i august.

stærke biografier, læse i august


Sårbar roman om transkønnethed, venskab og kærlighed

10 bøger du bør unde dig selv at læse i august

Maveskind er en sårbar coming of age-historie om transkønnethed, venskab og den første store kærlighed.

Tom møder Ming til en dragfest, mens de begge læser på universitetet. De bliver hurtigt kærester, men langsomt starter en forskydning i deres forhold. Ming ændrer sig lidt efter lidt, og det bliver tydeligt, at han ikke føler sig hjemme i sin egen krop og gerne vil skifte køn. Mings transition lægger et stort pres på deres forhold, og åbner op for en række spørgsmål omkring, hvorvidt det er værd at miste en del af sig selv for at blive den man gerne vil være.

Maveskind sætter fokus på transkønnethed og med sin kærlige tilgang til spørgsmålet, giver den et tættere og mere autentisk billede af, hvad det vil sige, ikke at føle sig hjemme i sin krop. Hvad det vil sige at skifte køn, selvom det betyder, at man må miste meget af det, man havde før.

Du kan købe Maveskind online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.



Barsk debutroman fra norsk kometforfatter

Oliver Lovrenski, Da vi var yngre,

Da vi var yngre er Oliver Lovrenskis debut; en rå coming-of-age roman fra moderne Oslo. 

De er unge, fulde af angst, piller, håb og kærlighed. Forældrene er magtesløse, politiet er forhadte og børneforsorgen har ingen kontrol. Ivor og hans bedste venner Marco, Jonas og Arjan er seksten år gamle og falder længere og længere ned i en verden fyldt med rus, vold og kriminalitet. Men centralt for dem er også deres fællesskab, som er et ubrydeligt bånd mellem dem.

Da vi var yngre er en roman om venskab og håb, om at vokse op for hurtigt og at længes efter noget, man aldrig har haft. Romanen følger drengenes daglige liv gennem noter og længere passager, hvor Ivor deler sine tanker og følelser frit på siderne. Det er en hård historie, som er gennemsyret af vold og kriminalitet såvel som varme og kærlighed.

Du kan købe Da vi var yngre online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.




Årets feel good-roman i Sverige i 2021

Dine farver var blå, marcus jarl

Lina arbejder på neonatalafdelingen i Stockholm og længes efter selv at få et barn, men hendes mand, Samuel, har gjort det klart, at han ikke ønsker at være far. 

I en gammel skotøjsæske bagerst i garderobeskabet, gemmer Lina på minderne fra sin første kæreste: den mystiske Ted, som forsvandt ud i den blå luft. Hver tirsdag udøver Samuel en art selvpineri, hvor han læser deres gamle breve.

En dag vender Ted pludselig tilbage med beskeden om, at han har få måneder tilbage at leve i, og et ønske, der lægger et stort pres på Lina og Samuels forhold. Men Lina bliver nødt til at vide, hvad der skete for alle de år siden, og det går op for Samuel, at det måske er den eneste mulighed for at redde deres ægteskab.

Dine farver var blå er en rørende roman om længe ventede tilståelser, håb, lidenskab og den store kærlighed fra Sveriges nye feelgood-stjerne, Marcus Jarl.

Du kan købe Dine farver var blå online fx hos Bog&idé eller i nærmeste boghandel.




Carolyne Kaddu Rasmussens rørende fortælling om moderskab

Carolyne Kaddu Rasmussen, Omfavnet af et moderhjerte,

Omfavnet af et moderhjerte er en fortælling om at være mor, kvinde og en del af en større familiehistorie med både de lyse og mørke sider. På en rejse til Uganda begynder Carolyne Kaddu Rasmussen at dykke ned i kvindernes i sin families historie. Det er en historie, som trækker røde tråde frem til hendes liv.

For hvad er det, vores mødre betyder for os? Og hvad er det for en historie, de giver os med på vejen? Da den yngste datter, Melissa, mistede et barn og stod midt i den største sorg, oplevede Carolyne at mangle sin egen mor at kunne læne sig op ad.

Da Melissa få måneder efter tabet rejste til Uganda med sine andre børn, spurgte hun Carolyne: “Hvor er mændene henne her i familien?“ I Carolynes barndomshjem var der usagte historier og fortællinger, som ingen kendte til. Fortællinger om stærke kvinder, der bærer sig selv og en hel familie; kvinder, der tager chancer, men også kvinder der er nødsaget til at følge nogle normer, der ikke altid tilgodeser dem. Det er fortællinger, som har været med til at forme hele Carolynes familie.

Du kan købe Omfavnet af et moderhjerte online eller i din nærmeste boghandel.




Sofi Oksanens Samme flod to gange: Om svækkelse af kvinders rettigheder

Sofi Oksanen, Samme flod to gange

I april 2023 medvirkede Sofi Oksanen i Svenska Akadamiens konference ”Truth and thought under pressure” med en bemærkelsesværdig tale om krigen i Ukraine, og i bogen Samme flod to gange uddyber hun nu sine tanker. Om Putins bevidste svækkelse af kvinders rettigheder med redskaberne desinformation og propaganda, seksuel vold i krig og autoritær lovgivning. Sofi Oksanen retter sit skarpe blik og pen mod Putin og tegner et øjenåbnende billede af, hvordan kvindehad er blevet et stadigt mere effektivt våben for diktatorer og imperialister.

Du kan købe Samme flod to gange online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.




Spændende historisk roman

Bogbinderen fra Jericho, Pip Williams,

Peggy og hendes tvillingesøster Maude arbejder i bogbinderiet hos Oxford University Press. Peggy drømmer om en dag at kunne læse bøgerne, mens Maude er fint tilfreds med kun at folde dem. De bor sammen på en husbåd i forstaden Jericho, som grænser op til Oxford.

Da Første Verdenskrig bryder ud, drager størstedelen af mændene fra Oxford University Press mod Vestfronten. Efterladt tilbage er kvinderne, der må holde forlaget og resten af nationen kørende. De usikre tider skaber store forandringer i Peggy og Maudes ellers forudsigelige tilværelse og giver nye bekendtskaber. Fra frivillige sygeplejersker til flygtninge, på flugt fra besættelsens rædsler, bringer krigen kvinder fra alle samfundslag sammen, og med dem følger nogle svære valg for Peggy.

Bogbinderen fra Jericho er en roman om viden – hvem skaber den, hvem kan få adgang til den og hvilke sandheder går tabt i processen?

Du kan købe Bogbinderen fra Jericho online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.



Et særligt indblik i de største dramaer fra skakhistorien

dronning til h6, morten runge, skak

Seks af de største skakdramaer nogensinde fortalt af DR-journalist Morten Runge. Selvom historierne tager udgangspunkt i de samme 64 felter, handler de om alt fra Den Kolde Krig, kønnenes kamp, storpolitik og konspirationer til bedrag og kunstig intelligens. Uanset om du er historieinteresseret eller skaknørd, er det her en bog, du får svært ved at slippe.

Du kan blandt andet læse om Vera Menchik, kvinden der tog kampen op mod mændene, Bobby Fischer, der fik hele verden til at holde vejret, Garri Kasparov, der blev billedet på mennesket mod maskinen, og Magnus Carlsen, som havde hovedrollen i en af nyere tids største skakskandaler.

Bogen afsluttes med detaljerede beskrivelser af udvalgte skakpartier.

Morten Runge er vært på P1 Morgen og DR’s skakkommentator. Han har selv spillet skak, siden han var otte år, bl.a. i Holbæk Skakklub.

Du kan købe Dronning til h6 online eller i din nærmeste boghandel.




McManus’ medrivende roman om et mordmysterie

10 bøger du bør unde dig selv at læse i august

Kat og hendes mor, Jamie, har i årevis levet som lovløse juveltyve. De har altid kun haft hinanden – bortset lige fra dengang i Las Vegas, hvor Jamie blev gift, og Kat fik en stedbror, Liam. Det endte dog lynhurtigt i skilsmisse, og Kat og Liam har ikke talt sammen siden.

Nu vil Jamie lægge sit kriminelle liv bag sig, men først har hun én sidste opgave: Hun skal snige sig ind til milliardæren Ross Sutherlands fødselsdagsfest og stjæle en halskæde – og Kat har besluttet sig for at følge med. Men hvad ingen af dem ved, er, at Liam og hans far også kommer til festen. De er de sidste mennesker, Kat og Jamie har lyst til at møde. 

Planen begynder at falde fra hinanden, og festen tager en farlig drejning, da der pludselig bliver begået et mord. Det eneste Kat og Liam ved er, at de kun kan stole på hinanden.

Du kan købe Farlige løgne online eller i din nærmest boghandel.




Ny roman af Christina Englund om det, der ligger os nærmest, og det, der virker fjernest

10 bøger du bør unde dig selv at læse i august

En villavej i Virum. En nationalpark i Utah. En forsvinden. Hemmeligheder og trusler fra det ydre rum.

Sara vågner til lyden af hoveddøren, der smækker. Hendes mand Michael er på vej til USA for at deltage i en konference om sorte huller. Aftenen inden har de skændtes. Nu er Sara alene tilbage med børnene Malte og Lærke på 17 og 10 år. Michael er astrofysiker og har holdt familien i et stramt greb baseret på videnskab, selvdisciplin og praktiske rutiner. I hans fravær begynder de varme, tørre julidage at blive mere og mere underlige – en svimmel fornemmelse af, at noget er lidt ved siden af, eller at noget er på vej.

Den sidste sol er en roman om den lille kernefamilie under det store kosmos, om det ganske nære og det allerfjerneste. Og om de dragende, destruktive kræfter, der kan styre begge dele

Du kan købe Den sidste sol online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.



Anna Grues minikrimi om et bryllup, der ikke ligefrem byder på ren idyl

Forårets bedste krimier

En geskæftig kvinde findes død under forberedelserne til et bryllup på en herregård. Og der er ikke tale om et hvilket som helst bryllup, for det er den selvbestaltede privatdetektiv Anne-Maj Mortensens datter, der skal giftes. Da Anne-Maj går i gang med at undersøge omstændighederne ved dødsfaldet, opdager hun hurtigt, at der måske er tale om mord. Og snart følger flere …

Blodigt bryllup er en minikrimi baseret på Familiejournalens føljeton om den ukonventionelle efterlønner Anne-Maj Mortensen, der opklarer forbrydelser midt i hverdagens tumult.

Du kan købe Blodigt bryllup online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel



læse i august

Vil du gerne have løbende inspiration til din læsning? Så følg Lindhardt og Ringhof på Instagram – så er du altid opdateret på de nyeste udgivelser!


Jeg blev bogafhængig i en ung alder, hvor jeg var blandt det lokale biblioteks top tre mest lånende brugere. Siden har jeg tygget mig igennem krimier, kærlighedsbøger, tykke murstensromaner og alt derimellem – og jeg har ingen planer om at stoppe lige foreløbigt! På Bog.dk skriver jeg artikler samt laver lister og læseprøver for at give den gode historie videre til andre bogorme.