Fiktion Skønlitteratur

Tågernes by af Carlos Ruiz Zafón: Velkommen tilbage til De glemte bøgers kirkegård

zafón, tågernes by

Carlos Ruiz Zafón blev verdenskendt for romanen Vindens skygge. Nu kommer 11 af hans noveller posthumt på dansk. 

Da hovedværket Vindens skygge udkom i 2004, solgte den i millioner af eksemplarer verden over og blev blandt andet kaldt ”a gorgeuos read” af spændingsmesteren Stephen King. Herhjemme kaldte Politiken den en ”fejende fornøjelse” og kvitterede med en fuld plade af hjerter. Siden cementerede Carlos Ruiz Zafón sig som en af Spaniens største forfattere, der blandt var kendt for sin dybe kærlighed til selve historiefortællingens kunst.

LÆS OGSÅ: Mesterforfatteren Zafón røber de sidste hemmeligheder fra De glemte bøgers kirkegård

Novellesamlingen Tågernes by er den sidste udgivelse fra Zafóns hånd, og ligesom Vindens skygge inviterer den læseren ind i et spind af fortællinger om glemte bøger og mystiske skæbner. 

Skakspil og lejemordere 

I Tågernes by møder vi blandt andet drengen David, der fortæller historier for at imponere den dragende pige Blanca. Bogen byder også på dødbringende skakspil, mystiske lejemordere og en forfrossen ung kvinde, der sælger smykker på gaden. 

Alle steder pibler fortællingerne frem – altid med Barcelonas gamle bykerne som bagtæppe.

I katedralens skygge 

Carlos Ruiz Zafón voksede op i Barcelona, og allerede som barn holdt han af at fortælle gotiske historier til sine klassekammerater. Han var især inspireret af den ikoniske katedral La Sagrada Familia, som han boede et stenkast fra, og hvis imponerende buer og søjler satte gang i hans livlige fantasi.  

Men det var først som 29-årig, at Zafón gjorde alvor af sine forfatterdrømme, da han sagde sit job op i reklamebranchen og flyttede til Los Angeles for at skrive. Det skulle blive til fire ungdomsromaner, før han skrev hovedværket Vindens skygge. Bogen var ifølge ham selv et forsøg på at skrive ”en historie af historier”.

Ingen af novellerne i Tågernes by har været udgivet i Danmark før, og både gamle og nye fans er inviteret til at forsvinde ind i endnu en zafónsk labyrint af fortællinger.


Læs mere om Tågernes by:

Tågernes by af Carlos Ruiz Zafón: Velkommen tilbage til De glemte bøgers kirkegård

Velkommen tilbage til den mytiske serie De glemte bøgers kirkegård med denne posthume novellesamling af bestsellerforfatteren Carlos Ruiz Zafón. Samlingen består af elleve historier med gotisk tone og unikke karakterer. Fortællingerne har ikke tidligere været udgivet på dansk.

Læs om drengen, der beslutter at blive forfatter for at imponere en reserveret ung skønhed, og rejser med en labyrintmager fra Konstantinopel til det pesthærgede Barcelona. Mød en mystisk herre, der frister Cervantes til at skrive en bog, hvis sider kan forlænge livet for kvinden, han elsker, og følg Antoni Gaudí på en skæbnesvanger rejse til New York.

Zafóns uforlignelige stemme, hans varme, vid og humor vil tryllebinde læserne og få dem til at drømme. Et must for fans af den gotiske litteratur og Zafóns øvrige værker.

Du kan købe Tågernes by online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.