INTERVIEW. Kenneth Bøgh Andersen er aktuel med romanen Valhalla – Gudernes land, en genfortælling af de ikoniske tegneserier. Læs med her, hvor han og Valhalla-tegneren Peter Madsen fortæller, hvorfor nordisk mytologi bliver ved med at fascinere – og at guderne i Asgård slet ikke er rene actionhelte.
Da de to menneskebørn Tjalfe og Røskva får besøg af tordenguden Thor og den luskede Loke, ændrer deres liv sig for altid. Pludselig kastes de ud på en hæsblæsende rejse til gudernes verden, Asgård. Selvom børnene virker som ubetydelige brikker i gudernes spil, kommer de til at spille en uventet rolle i kampen mod de onde kræfter, der truer både aser og mennesker.
Valhalla – Gudernes land er en actionfyldt og humoristisk fortælling fyldt med alle de elskede karakterer fra Valhalla-tegneserien. Romanen er skrevet af den populære forfatter Kenneth Bøgh Andersen, mens Peter Madsen, tegneren bag den originale serie, har illustreret tre opslag inde i bogen.
Vi har sat dem stævne for at tale om Valhalla og nordisk mytologi. Og så løfter Peter Madsen sløret for, hvordan jætteungen Quark blev til.
Kenneth, hvordan har det været at skrive en roman baseret på Valhalla-tegneserien?
KENNETH: Jeg voksede op med tegneserien, så det har været ret fantastisk for mig at få lov til at skrive en bogudgave af den. Jeg læste serien, da jeg gik i folkeskolen, og jeg kan huske, at jeg gik og nynnede med på Tjalfe, Røskva og Quarks sang, da biograffilmen kom engang i 80’erne.
I mine andre romaner har jeg ikke rigtig beskæftiget mig med nordisk mytologi, og det er faktisk lidt Valhallas skyld! Jeg syntes nemlig, at Peter og Henning Kure (medskaber af Valhalla-tegneserien, red.) havde vredet den karklud på præcis den måde, den skulle vrides. Så det var fedt endelig at få lov at lege med nordisk mytologi gennem Valhalla, når jeg nu syntes, at de havde spoleret det for mig.
Det var selvfølgelig også forbundet med en vis ærefrygt at skrive romanen. Det var vigtigt for mig, at Peter og Henning kunne stå inde for projektet og ikke fortrød, at de havde givet mig roret.
PETER: Det måtte aldrig blive sådan, at Kenneth skulle lave romanerne med ført hånd. Den eneste måde at give legetøjet videre på var at have tillid til, at Kenneth ville træffe nogle gode beslutninger – og det gjorde han. Hvis Henning og jeg skulle sidde og pille i hver eneste detalje, ville projektet ikke få nogen sjæl.
Valhalla er fyldt med humor. Hvordan kom I først på at fortolke nordisk mytologi så sjovt og uhøjtideligt, Peter?
PETER: Humoren er enormt vigtig i tegneserien, men den findes også i de gamle myter. Historien om Thors brudefærd er jo næsten et tegneseriemanuskript – der er så meget fjolleri i den, det er bare at tage det op.
Vi har nok et billede af nordisk mytologi som noget lidt højstemt; noget med store kampe og alvorlige guder. Men mange af historierne er fulde af humor og menneskelighed. Jætterne er ikke bare onde, de er også en del af festen, og guderne er bestemt ikke altid tjekkede actionhelte. Odin, for eksempel, er måske nok kongegud og dødsgud, men han er også en forfærdelig svinepels.
KENNETH: Han ville nok få nogle MeToo-sager på nakken i dag.
PETER: Helt sikkert! Han er fuld af billige tricks, og så har han en libido, som vil noget. Vi har heldigvis ikke taget alt med i tegneserien…
Hvordan omformede du tegneserien til en roman, Kenneth?
KENNETH: Med romanen kunne jeg træde ind i hovederne på de karakterer, som man jo kun følger udefra i tegneserien og filmen. I en tegneserie kan der selvfølgelig godt være tankebobler hist og pist, men man har ikke adgang til følelsesregisteret på samme måde som i en roman.
Hvad tænker Tjalfe egentlig, da Thor siger: ”Nu kommer du altså med os til Asgård, dreng. Sig farvel til din mor og far.” Det er ikke nødvendigvis en superfed oplevelse for en dreng på 14 år. Hvad føler han, når han står der og vinker farvel til sin familie? Det ville jeg gerne dykke ned i.
PETER: Jeg har altid syntes, at tankebobler i en tegneserie er lidt af en krykke, ligesom voice overs i film. Det er lidt snyd – show it, don’t tell it. Men det er der, hvor en roman virkelig kan gå ind og gøre noget andet. Man kan komme helt ind under huden på karaktererne, og derfor kan det virkelig give noget, når man fortæller den samme historie på vidt forskellige måder.
LÆS OGSÅ: Makkerparret bag gyserserien Dommedagsarkivet: Det hele startede med Dungeons & Dragons!
Hvorfor synes I, at nordisk mytologi stadig er relevant for os i dag?
KENNETH: Noget af det fede ved nordisk mytologi er, at den hiver guddommene ned på et menneskeligt plan. I dag tænker vi ofte på ’gud’ som noget udefineret, vi aldrig kan komme i nærheden af. Men i nordisk mytologi er guderne menneskelige, og de vinder ikke hver gang. Nogle gange taber de sgu, som da Thor og Loke dyster mod jætterne hos Udgårdsloke. Selvom jætterne godt nok snyder i konkurrencen.
PETER: Der er nogle rigtig interessante måder at se verden på i den nordiske mytologi. Det er for eksempel svært at sige, om man virkelig har troet på tordenguden Thor dengang, eller om han bare var en tolkning af tordenens kraft. Men det kan næsten være lige meget, for hvor er det en fantastisk tolkning! Det samme gælder regnbuen, som i nordisk mytologi er en bro, du kan vandre henover, og som forbinder verdenerne. Det er en idé, der overlever tusind år.
KENNETH: Og man gad virkelig godt selv gå over sådan en regnbuebro!
Jætteungen Quark skaber både kaos og sjov i fortællingerne. Hvor kom idéen til ham fra?
PETER: Man kan måske få det indtryk, at Quark som figur var virkelig gennemtænkt. Det var han slet, slet ikke. Da vi lavede tegneserien, sad vi og legede med forskellige jættenavne. Urjætten i nordisk mytologi hedder Ymer, og det syntes vi var lidt sjovt, for ymer er jo også et morgenmadsprodukt. Vi overvejede en kort overgang, om vi skulle opfinde en jætte, der hed Yoghurt, men stavet med Hj: Hjoghurt. Man kan næsten se ham for sig.
Men så kom der et nyt surmælksprodukt på markedet, som hed kvark. Det blev solgt i nogle små, fladtrykte kartoner, og det gav mig lyst til at tegne en ”kvark”. Han skulle være en lille, tyk, sur én. I starten bed han i alting. Han dukkede pludselig op på alle mine papirer, og til sidst måtte vi give ham en plads i tegneserien.
Hvis I selv kunne være en af figurerne i Valhalla-universet, hvem ville I så vælge?
KENNETH: Så ville jeg helst være Thor og have tordengudens styrke. Plus en hammer, der kan tilkalde lyn og torden, og en bukkevogn, man kan flyve over himlen i!
PETER: Jeg tror egentlig godt, jeg ville være Tjalfe, for han får lov at opleve et helt vildt eventyr og komme op til gudernes verden.
KENNETH: Nå, men så vælger jeg altså en gud mere: Heimdal. Han har superkræfter, kan se tusind mil borte og høre ulden vokse på fårene. Lad os sige, at jeg får de to, og så får du Tjalfe, Peter.
Læs mere om Valhalla – Gudernes land:
Valhalla kommer nu som romantrilogi for børn!
Den populære forfatter Kenneth Bøgh Andersen står bag bøgerne, der tager afsæt i de klassiske Valhalla-tegneserier.
Han har naturligvis beriget historierne med sin egen enestående, sjove og spændende vinkel, der giver både gamle og nye fans af Valhalla en endnu større oplevelse. Der bliver ikke lagt låg på hverken humor eller spænding.
Den første bog tager afsæt i følgende bind i tegneserien Valhalla: Ulven er løs, Thors brudefærd, Historien om Quark, og Rejsen til Udgårdsloke. Bogen er delt op i tre dele, der er adskilt af tre smukke illustrationer af Valhalla-tegneren Peter Madsen.
INTERVIEW. Kenneth Bøgh Andersen er aktuel med romanen Valhalla – Gudernes land, en genfortælling af de ikoniske tegneserier. Læs med her, hvor han og Valhalla-tegneren Peter Madsen fortæller, hvorfor nordisk mytologi bliver ved med at fascinere – og at guderne i Asgård slet ikke er rene actionhelte.
Da de to menneskebørn Tjalfe og Røskva får besøg af tordenguden Thor og den luskede Loke, ændrer deres liv sig for altid. Pludselig kastes de ud på en hæsblæsende rejse til gudernes verden, Asgård. Selvom børnene virker som ubetydelige brikker i gudernes spil, kommer de til at spille en uventet rolle i kampen mod de onde kræfter, der truer både aser og mennesker.
Valhalla – Gudernes land er en actionfyldt og humoristisk fortælling fyldt med alle de elskede karakterer fra Valhalla-tegneserien. Romanen er skrevet af den populære forfatter Kenneth Bøgh Andersen, mens Peter Madsen, tegneren bag den originale serie, har illustreret tre opslag inde i bogen.
Vi har sat dem stævne for at tale om Valhalla og nordisk mytologi. Og så løfter Peter Madsen sløret for, hvordan jætteungen Quark blev til.
Kenneth, hvordan har det været at skrive en roman baseret på Valhalla-tegneserien?
KENNETH: Jeg voksede op med tegneserien, så det har været ret fantastisk for mig at få lov til at skrive en bogudgave af den. Jeg læste serien, da jeg gik i folkeskolen, og jeg kan huske, at jeg gik og nynnede med på Tjalfe, Røskva og Quarks sang, da biograffilmen kom engang i 80’erne.
I mine andre romaner har jeg ikke rigtig beskæftiget mig med nordisk mytologi, og det er faktisk lidt Valhallas skyld! Jeg syntes nemlig, at Peter og Henning Kure (medskaber af Valhalla-tegneserien, red.) havde vredet den karklud på præcis den måde, den skulle vrides. Så det var fedt endelig at få lov at lege med nordisk mytologi gennem Valhalla, når jeg nu syntes, at de havde spoleret det for mig.
Det var selvfølgelig også forbundet med en vis ærefrygt at skrive romanen. Det var vigtigt for mig, at Peter og Henning kunne stå inde for projektet og ikke fortrød, at de havde givet mig roret.
PETER: Det måtte aldrig blive sådan, at Kenneth skulle lave romanerne med ført hånd. Den eneste måde at give legetøjet videre på var at have tillid til, at Kenneth ville træffe nogle gode beslutninger – og det gjorde han. Hvis Henning og jeg skulle sidde og pille i hver eneste detalje, ville projektet ikke få nogen sjæl.
Valhalla er fyldt med humor. Hvordan kom I først på at fortolke nordisk mytologi så sjovt og uhøjtideligt, Peter?
PETER: Humoren er enormt vigtig i tegneserien, men den findes også i de gamle myter. Historien om Thors brudefærd er jo næsten et tegneseriemanuskript – der er så meget fjolleri i den, det er bare at tage det op.
Vi har nok et billede af nordisk mytologi som noget lidt højstemt; noget med store kampe og alvorlige guder. Men mange af historierne er fulde af humor og menneskelighed. Jætterne er ikke bare onde, de er også en del af festen, og guderne er bestemt ikke altid tjekkede actionhelte. Odin, for eksempel, er måske nok kongegud og dødsgud, men han er også en forfærdelig svinepels.
KENNETH: Han ville nok få nogle MeToo-sager på nakken i dag.
PETER: Helt sikkert! Han er fuld af billige tricks, og så har han en libido, som vil noget. Vi har heldigvis ikke taget alt med i tegneserien…
Hvordan omformede du tegneserien til en roman, Kenneth?
KENNETH: Med romanen kunne jeg træde ind i hovederne på de karakterer, som man jo kun følger udefra i tegneserien og filmen. I en tegneserie kan der selvfølgelig godt være tankebobler hist og pist, men man har ikke adgang til følelsesregisteret på samme måde som i en roman.
Hvad tænker Tjalfe egentlig, da Thor siger: ”Nu kommer du altså med os til Asgård, dreng. Sig farvel til din mor og far.” Det er ikke nødvendigvis en superfed oplevelse for en dreng på 14 år. Hvad føler han, når han står der og vinker farvel til sin familie? Det ville jeg gerne dykke ned i.
PETER: Jeg har altid syntes, at tankebobler i en tegneserie er lidt af en krykke, ligesom voice overs i film. Det er lidt snyd – show it, don’t tell it. Men det er der, hvor en roman virkelig kan gå ind og gøre noget andet. Man kan komme helt ind under huden på karaktererne, og derfor kan det virkelig give noget, når man fortæller den samme historie på vidt forskellige måder.
LÆS OGSÅ: Makkerparret bag gyserserien Dommedagsarkivet: Det hele startede med Dungeons & Dragons!
Hvorfor synes I, at nordisk mytologi stadig er relevant for os i dag?
KENNETH: Noget af det fede ved nordisk mytologi er, at den hiver guddommene ned på et menneskeligt plan. I dag tænker vi ofte på ’gud’ som noget udefineret, vi aldrig kan komme i nærheden af. Men i nordisk mytologi er guderne menneskelige, og de vinder ikke hver gang. Nogle gange taber de sgu, som da Thor og Loke dyster mod jætterne hos Udgårdsloke. Selvom jætterne godt nok snyder i konkurrencen.
PETER: Der er nogle rigtig interessante måder at se verden på i den nordiske mytologi. Det er for eksempel svært at sige, om man virkelig har troet på tordenguden Thor dengang, eller om han bare var en tolkning af tordenens kraft. Men det kan næsten være lige meget, for hvor er det en fantastisk tolkning! Det samme gælder regnbuen, som i nordisk mytologi er en bro, du kan vandre henover, og som forbinder verdenerne. Det er en idé, der overlever tusind år.
KENNETH: Og man gad virkelig godt selv gå over sådan en regnbuebro!
Jætteungen Quark skaber både kaos og sjov i fortællingerne. Hvor kom idéen til ham fra?
PETER: Man kan måske få det indtryk, at Quark som figur var virkelig gennemtænkt. Det var han slet, slet ikke. Da vi lavede tegneserien, sad vi og legede med forskellige jættenavne. Urjætten i nordisk mytologi hedder Ymer, og det syntes vi var lidt sjovt, for ymer er jo også et morgenmadsprodukt. Vi overvejede en kort overgang, om vi skulle opfinde en jætte, der hed Yoghurt, men stavet med Hj: Hjoghurt. Man kan næsten se ham for sig.
Men så kom der et nyt surmælksprodukt på markedet, som hed kvark. Det blev solgt i nogle små, fladtrykte kartoner, og det gav mig lyst til at tegne en ”kvark”. Han skulle være en lille, tyk, sur én. I starten bed han i alting. Han dukkede pludselig op på alle mine papirer, og til sidst måtte vi give ham en plads i tegneserien.
Hvis I selv kunne være en af figurerne i Valhalla-universet, hvem ville I så vælge?
KENNETH: Så ville jeg helst være Thor og have tordengudens styrke. Plus en hammer, der kan tilkalde lyn og torden, og en bukkevogn, man kan flyve over himlen i!
PETER: Jeg tror egentlig godt, jeg ville være Tjalfe, for han får lov at opleve et helt vildt eventyr og komme op til gudernes verden.
KENNETH: Nå, men så vælger jeg altså en gud mere: Heimdal. Han har superkræfter, kan se tusind mil borte og høre ulden vokse på fårene. Lad os sige, at jeg får de to, og så får du Tjalfe, Peter.
Læs mere om Valhalla – Gudernes land:
Valhalla kommer nu som romantrilogi for børn!
Den populære forfatter Kenneth Bøgh Andersen står bag bøgerne, der tager afsæt i de klassiske Valhalla-tegneserier.
Han har naturligvis beriget historierne med sin egen enestående, sjove og spændende vinkel, der giver både gamle og nye fans af Valhalla en endnu større oplevelse. Der bliver ikke lagt låg på hverken humor eller spænding.
Den første bog tager afsæt i følgende bind i tegneserien Valhalla: Ulven er løs, Thors brudefærd, Historien om Quark, og Rejsen til Udgårdsloke. Bogen er delt op i tre dele, der er adskilt af tre smukke illustrationer af Valhalla-tegneren Peter Madsen.
Du kan købe Valhalla (1) – Gudernes land online hos fx. Bog&Idé eller i din nærmeste boghandel fra d. 6. maj 2025.
Andre læste også: