gyserbøger til børn

Vi bliver aldrig trætte af at blive bange, og det gør børn heller ikke. Gyserbøger til børn skaber stor læseglæde for dem, der foretrækker det gåsehudsfremkalende.

Halloween er over os. Det er sæsonen for falske vampyrtænder, lagen-spøgelser og masser af græskar og slik. Det (u)hyggelige behøver dog ikke begrænse sig til Allehelgensaften d. 31. oktober. Det er ligeledes en stor kilde til læseglæde blandt børn og unge og oplagt at inddrage i undervisningen.

LÆS OGSÅ: Halloween! Her får du 12 uhyggelige bøger til årets (u)hyggeligste dag

Selv de mest modvillige læsere finder interessen frem, når spændingen skrues op. Derfor har vi samlet en liste med gode gyserbøger til børn og unge, der kan være med til at øge læseglæden eller starte interessante samtaler i klasselokalet.

LÆS OGSÅ: Monstergode børnebøger til halloween

Da der er en del bøger at give sig i kast med, kan du let springe til det alderstrin, der er mest relevant. Der venter bøger med godt gys og myrekryb til alle aldre.

Hop til det relevante alderstrin:




Gyserbøger til unge: 13+

Til dem på 13+ kan gys tage mange former. Om de er blodige, realistiske eller romantiske historier med et farligt twist, så er der garanteret krybende uhygge og spændingsmættede fortællinger.

Et godt eksempel er Stephenie Meyers verdensomspændende bestseller Twilight, hvor en ganske almindelig pige forelsker sig i en knap så almindelig dreng – nemlig vampyren Edward, der tørster efter hendes blod. Bogen blev startskuddet til læseglæde for en hel generation, der stadig den dag i dag betragter Twilight som en forgænger for Romantasy-genren.

LÆS OGSÅ: 20-års jubilæum: Med Twilight forelskede hele verden sig i vampyrer

Stephenie Meyer: Tusmørke

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Smuk jubilæumsudgave af den første bog i den internationale bestseller-serie Twilight.

I anledning af 20-års jubilæummet for den første bog i serien Twilight, udgiver forlaget en smuk udgave med farvesnit og mønster på bogens kanter, og med smukke illustrationer inde på bogens omslag.

Da Bella Swan flytter til byen Forks, forventer hun ikke andet end regn og kedsomhed. Og da hun starter på den lokale skole, bliver alle hendes forventninger da også indfriet. Indtil den mystiske og smukke Edward Cullen en dag møder op i skolen med sine søskende. 

Bella og Edwards forhold bliver mere og mere intenst, og da den hemmelighed, som Edwards familie har gemt på, bliver afsløret, kan ingen vide sig sikre. Mindst af alle Bella.

Twilight-serien har taget verden med storm. Det er en forførende og dybt betagende kærlighedshistorie, der bliver hos læseren, længe efter sidste side er vendt. 

Du kan købe Tusmørke online, f.eks. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.




Werner de König: Den Sidste Viking

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Hvis alle er gået i stykker, er ingen gået i stykker.

Den Sidste Viking er fortællingen om høvdingesønnen Baldur, der mister sin ene arm under et angreb på bygden. For at gøre Baldur lykkelig igen, beordrer Storhøvdingen, at hele bygdens befolkning skal have kappet deres ene arm af, for når Baldurs virkelighed ikke står til at ændre, så må virkeligheden omkring ham ændre sig i stedet.

Men jagten på lige lykke kan være en skæbnesvanger bestræbelse, og konsekvenserne kan være fatale.

Bogen er den udvidede fortælling af den historie, der indrammer Anders Thomas Jensens sorte komedie af samme navn. Bogen er skrevet af Anders Thomas Jensens karakter Werner De König, med illustrationer af A. Film.

Du kan købe Den Sidste Viking online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 8 oktober.




Line Kyed Knudsen: Mørkedyr

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

En efterskole, hvor ondskaben aldrig sover.

Oskar er svømmer, men en dag til træning går det galt. Han holder sin allerbedste ven alt for længe under vandet i vrede. Hans mor forstår det ikke. Han forstår det ikke selv. Han tager på efterskole for at komme til sig selv, blive klogere på sig selv.

Men efterskolen har en mørk fortid, som aldrig sluttede. Et mørke, der peger lige ind i de mørkeste kroge af Oskar. 

Natdyr er en gyser om at bevæge sig ind i sit eget mørke og komme ud på den anden side.  

Fra ca. 14 år

Du kan købe Mørkedyr online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Jonas Kleinschmidt: Spillets regler

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Hjemme på vejen er der Ruben, Asks nye ven. Ruben er blød, når man skal være hård, han griner, når han misser et mål, og han er ærlig, når noget gør ham bange. I skolen er der de andre. Ask ved godt, at man skal passe på, hvad man siger og gør. At der er regler, som alle følger. Det var aldrig meningen, at de to verdener skulle mødes, men så en dag begynder Ruben i Asks klasse … 

Spillets regler er en del af serien CARLSENS ILLUSTREREDE ROMANER; gribende fortællinger, der dykker ned i den forunderlige og foranderlige tid, der finder sted mellem barndom og voksendom.

Fra ca. 13 år

Du kan købe Spillets regler online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 30 oktober




Gyserbøger til børn: 9-12 år

Gys til de 9-12 årige er fyldt med mysterier. Hvad gemmer sig i spøgelseshuset? Hvilken hemmelighed er begravet i mørket? Hvordan undgår man konsekvenserne af et fristende valg?

Derudover hitter bøger, hvor man selv kan vælge handlingen. I Jas & Mika – Fanget i spøgelseshuset må læseren hjælpe med at få Jas, Mika og hunden Baloo sikkert ud af spøgelseshuset i den interaktive børnebog.

LÆS OGSÅ: Youtubestjerner som Jas & Mika og Comkean kan vække læselysten hos børn – især dem, de voksne aldrig har hørt om

Jas og Mika – Fanget i spøgelseshuset

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Vælg selv handlingen! Vil du være Jas, Mika eller Baloo? 

Jasmin har planlagt en tur til Spøgelseshuset i anledning af Mikas fødselsdag. Den falder nemlig på selveste Halloween – d. 31. oktober. Bare ærgerligt, at Mika er superbange for alt, der er det mindste smule uhyggeligt.

Baloo var egentlig ikke inviteret, men han har sneget sig med alligevel. Nu står de tre foran en sjov – og lidt uhyggelig – udfordring, når de skal igennem Spøgelseshuset ……  og hvis de skal gøre sig nogen som helst forhåbninger om at komme ud igen, er det op til DIG at hjælpe dem.

Men hvem vil du helst spille som?

Fra ca. 9 år.

Du kan købe Jas & Mika – Fanget i Spøgelseshuset online hos fx Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel fra d. 1. oktober.




Kasper Hoff: Øen (1) – Manden i fyrtårnet

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Hvad gemmer sig i mørket? 

Søskendeparret Mathilde og Silas sejler til en fjern ø for at finde den far, de aldrig har mødt, men øen gemmer på en dyster hemmelighed.

Skjulte øjne følger dem, og nogen prøver af al magt at forhindre dem i at nå frem. For hundrede år siden boede en videnskabsmand på øen, og de sære væsner, han skabte, lever stadig i øens dybe skove.

 Tør Mathilde og Silas træde ind i mørket? Bogen er første bind i en overnaturlig spændingsserie på fire bind om at være på jagt efter sin far og sig selv. 

Fra cirka 10 år.

Du kan købe Øen (1) – Manden i fyrtårnet online hos fx Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel.




Kasper Hoff: Øen (2) – Kvinden med de to hoveder

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Tør Mathilde og Silas blive på øen? 

Silas og Mathilde kender nu øens hemmelighed og burde derfor tage hjem i sikkerhed. Men skal man bare vende ryggen til den far, man efter mange år endelig har mødt? Er han til at stole på? Og er det ikke alt, alt for farligt og blive på en ø, hvor så mange er ude efter en? 

Bogen er andet bind i en overnaturlig spændingserie i fire bind om et søskendepar, der søger deres far på en ø med en ganske særlig fortid. 

Fra ca. 10 år.

Du kan købe Øen (2) – Kvinden med de to hoveder online hos fx Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel.




Skræk – Et plettet mareridt

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

13-årige Delia elsker alt, der har med mode og makeup at gøre. Hun bruger timer på at tage den perfekte selfie, og hendes største ønske er at blive venner med de smarte piger på sin nye skole. Men det er svært at følge med moden, når man ikke har penge til det hele. 

Så da Delia finder en smuk, kasseret pelsfrakke bag et modehus, tager hun den med. Hurtigt opdager hun, at frakken på magisk vis forvandler hende. Hun bliver smukkere, mere selvsikker og de populære piger begynder at bemærke hende. Endelig er hendes liv perfekt. 

Lige indtil frakkens oprindelige ejer, Cruella de Vil, dukker op. Hun vil have sin pels tilbage, og Delia må hurtigt finde en måde at slippe af med den forbandende frakke og dens ejer, før den ændrer hendes skæbne for altid. Skønhed er nemlig aldrig prisen værd … 

Fra ca. 9 år.

Du kan købe Skræk – Et plettet mareridt online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Skræk – Kloens kraft

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Kaptajn Klo fra Disneys ”Peter Pan” vender tilbage i et nyt og ekstra uhyggeligt eventyr.

11-årige Barrie har ikke lyst til at blive ældre. Han kan lide sit liv, som det er, og vil helst ikke have flere pligter, mere ansvar eller flere lektier som sin storesøster.

Så da han til en udstilling af gamle piratskibe finder en uhyggelig klo sammen med en seddel, der lover, at den, der besidder den, aldrig vil blive gammel, springer Barrie til og tager kloen med hjem. Men da kloen opfylder sit løfte, indser Barrie hurtigt, at det har frygtelige konsekvenser at forblive barn for altid. Nu må han finde en måde at bryde besværgelsen på, før det er for sent …

Fra ca. 9 år.

Du kan købe Kloens kraft online eller i din nærmeste boghandel.




Dommedagsarkivet (1) – Den hvileløse time

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

New Rotterdam er ikke for sarte sjæle, og det er nok dét, Emrys Houtman bedst kan lide ved byen. Emrys er besat af at udforske byens makabre myter – skumle væsner, forbandede genstande og folk, der forsvinder på uforklarlig vis – sammen med sine venner Hazel og Serena.

Men hvad der startede som en leg, bliver pludselig et spørgsmål om liv og død, da trioen falder over Dommedagsarkivet: en samling af artefakter med uanede – og dødbringende – kræfter.

Men ikke alle artefakter er sikkert gemt i arkivet. Da et mystisk, blodrødt timeglas dukker op, begynder børn i byen at forsvinde sporløst, og de tre venner må overvinde deres frygt og stå sammen for at bekæmpe den ondskab, der plager New Rotterdam. For hvis de fejler, vil konsekvenserne være fatale.

Den hvileløse time er første bind i gyserserien Dommedagsarkivet. Bogen indeholder fantastiske sort-hvid illustrationer, der er garant for indlevelse og uhygge.

Du kan købe Dommedagsarkivet (1) – Den hvileløse time online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Dommedagsarkivet (2) – Hjertetyvens maske

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Andet bind i serien Dommedagsarkivet introducerer et mystisk nyt artefakt og en skrækindjagende ny fjende!

For Hazel er det ikke lige så nemt at vænne sig til sin nye rolle som Ny Rotterdams beskytter, som det er for hendes venner Emrys og Serena. Hun er i forvejen bekymret for sin mor, der arbejder døgnet rundt for at få enderne til at mødes, og nu skal hun altså også til at bekæmpe onde, overnaturlige magter? Hvis bare Hazel kunne finde ud af at bruge sit artefakt, Magnuskronen, der besidder evnen til at transformere stof – for eksempel at lave bly om til guld, hvilket afgjort ville hjælpe på pengeproblemerne.

Men inden Hazel kan nå at regne kronens hemmeligheder ud, opdager trioen, at et nyt frygteligt monster hærger Ny Rotterdam. Uhyret lokker folk i døden ved at tilbyde dem det, de ønsker sig allermest, og noget tyder på, at Hazel er det næste offer i rækken.

Du kan købe Dommedagsarkivet (2) – Hjertetyvens Maske online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.




Kim Ace: Lucas O’Kult og Satans VHS

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Lucas O´Kult flytter til Kvæhlstrup med sin mor og to søskende. De har arvet farfarens hus, efter at han er forsvundet sporløst. En aften finder de en såkaldt VHS-afspiller i kælderen og ser den gyserfilm, der sidder i maskinen. Samtidig begynder der at ske grufulde ting i Kvæhlstrup. Ting, som minder uhyggeligt meget om filmens handling. Folk i byen begynder at mistænke Lucas og hans familie, og Lucas er nødt til at rense deres navn. Men måske er familien rent faktisk mere involveret, end de selv aner.

Fra ca. 9 år

Du kan købe Lucas O’Kult og Satans VHS online eller i din nærmeste boghandel.




Kim Ace: Lucas O’Kult og den store stygge musical

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Lucas har svært ved at falde til i Kvæhlstrup, så i et forsøg på at få nye venner, melder han  sig til skolens musical i et forsøg på at få nye venner. Lucas har bare lige glemt, at han lider af galoperende sceneskræk.

Samtidig sker det nogle meget besynderlige ting: Et lig forsvinder fra byens kirkegård, deres nye musicallærer begynder at opføre sig helt vanvittigt, og hvorfor hænger computernørderne og de seje gymnasiepigerne pludselig ud sammen? Lucas bliver nødt til at overvinde sin sceneskræk, hvis han skal nå at løse mysteriet, inden den store premiereaften.   

Fra ca. 9 år.

Du kan købe Lucas O’Kult og den store stygge musical online i din nærmeste boghandel.




Kim Ace: Lucas O’Kult vs. Postmord

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Tredje bind i den humoristiske gyserserie om Lucas O’Kult, som trods ekstrem mørkeræd får til opgave at bekæmpe intet mindre end mørkets kræfter. 

Lucas må samle alt sit mod, da byens pensionerede postbud begynder at opføre sig virkelig mærkeligt. I stedet for at bringe pakker ud til byens familier, kører han rundt og samler familier op i sin vogn. 

Lucas finder ud af, at postbudet er påvirket af en af de åbninger, hvor der mangler et kloakdæksel, men hvad skal han gøre, når han ikke har flere dæksler? Hvor mange familier vil forsvinde, før han finder en løsning?

Fra ca. 9 år

Du kan købe Lucas O’Kult (3) vs. PostMord online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.




Thomas Brunstrøm og Sophie Souid: To på ti (1) – En monstervild idé

to på ti (1) en monstervild idé

Tvillingerne Hans og Gretes forældre er taget på ferie, og de skal derfor være alene hjemme. De skal se film, være på Youtube, spise en masse slik og slappe af imens. De kan gøre præcis, hvad de har lyst til – tror de i hvert fald!

Virkeligheden er en lidt anden, og de får lange lister med pligter og bliver passet af deres mærkelige bedstefar. Men værst af alt, har forældrene slukket for internettet.

For at redde ugen, er tvillingerne nødt til at lægge en plan. Til planen skal de bruge alle deres lommepenge, naboens wi-fi og en robot. Dog går planen slet ikke som planlagt…

Fra ca. 7 år.

Du kan købe To på ti (1) – En monstervild idé online, eller i din nærmeste boghandel




Thomas Brunstrøm og Sophie Souid: To på ti (2) – En blodig weekend

to på ti (2), en blodig weekend, Thomas brunstrøm, sophie souid

Tvillingerne Hans og Grete skal lave en vigtig præsentation i skolen. Hvis præsentationen går godt, får de en belønning fra deres forældre – måske endda en hund!

De er bagud med opgaven, og deres mærkelige bedstefar ringer midt i det hele. Tvillingerne skal hjælpe ham med en vampyr, han har fået på halsen, og de må endnu engang finde på en vanvittig plan.

Til planen skal de bruge noget særligt vand fra kirken, mors falafler og en super soaker. Dog går planen slet ikke som planlagt…

Fra ca. 7 år.

Du kan købe To på ti (2) – En blodig weekend online eller i din nærmest boghandel.




Thomas Brunstrøm og Sophie Souid: To på ti (3) – Et mysterie med bid i

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Hans og Grete (nej ikke dem fra eventyret) får en hund af deres bedstefar. Herman er ikke som andre hunde, og han er ret ustyrlig, men tvillingerne elsker ham alligevel. 

Kort tid efter er der ballade i det lille villakvarter. Et eller andet bæst har gravet alle fru Jørgensen blomster op og har ædt Murer-Hennings kaniner. Alle naboerne er overbevist om, at det er Herman, der er skyld i det hele. Tvillingerne går straks på jagt efter den rigtige kanindræber. De må bevise hundens uskyld!  Men så kommer Hans i tvivl. Er han virkelig er så uskyldig, som de tror?  

Fra ca. 7 år.

Du kan købe To på ti (3) – Et mysterie med bid i online eller i din nærmeste boghandel.




Thomas Brunstrøm og Sophie Souid: To på ti (4) – En vandvittig sag

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Tvillingerne rejser med bedstefar til Skotland. Han har en mission! De skal finde og fange Loch Ness-uhyret. Men det er ikke helt ligetil. Allerede på flyet derover møder de den første udfordring. Bedstefars gamle ærkefjende, som også er på jagt efter Nessi. Tvillingerne må tage van(d)vittige midler i brug for at komme først. 

Fra ca. 7 år.

Du kan købe To på ti (4) – En vandvittig plan i online eller i din nærmeste boghandel.







Thomas Brunstrøm og Sophie Souid: To på ti (5) – En indviklet sag

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Tvillingerne Hans og Grete (nej, ikke dem fra eventyret) kommer hjem fra deres tur til Skotland. De har pakket deres monsterven Frank i en kuffert, men da de vil pakke ham ud, opdager de, at de har taget en forkert kuffert med hjem. Kufferten er nemlig fuld af sand og bandager. Hvor er Frank? Og hvorfor begynder bandagerne at røre på sig? Hans og Grete må både kæmpe mod nye monstre og sætte alt ind på at finde Frank – og måske er sagen mere kompliceret end bare en forbyttet kuffert.

Fra ca. 7 år.

Du kan købe To på ti (5) – En indviklet sag online eller i din nærmeste boghandel.




Gyserbøger til børn: 6-9 år

Monstre, atter monstre og gode grin. Gyserbøger til de 6-9-årige er spækket med gakkede og besværlige væsener, der måske slet ikke er så onde eller farlige, som de kan se ud.

Det er tilfældet i Bastian og Bomuldsmonstret-serien af Kim Ace, der er illustreret af Sofie Lind Mesterton. Her er drengen Bastian i problemer – han skal nemlig blive bedre til at rydde op, men Bastian vælger den nemme løsning og skubber sit rod ind i et skab. Det rod bliver dog levende og forvandler sig til et bomuldsmonster, der måske ikke er så uhyggeligt, men er meget svært at holde styr på.

LÆS OGSÅ: Mørkets fyrste-praktikant er tegneserien, der kan omvende selv de mest modvillige læsere




Kim Ace: Bastian og Bomuldsmonstret – Et kæmpe rod

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

I Bastian og bomuldsmonstret – Et kæmpe rod er Bastians mor vildt træt af, at Bastian roder. Han mener selv, at han helt styr på det. Han ved jo præcis, hvor alting er.

Men mor er hård. Hvis Bastian ikke lærer at rydde op, så er det slut med PlayStation. Bastian vælger den nemme løsning og skubber alt ind sit skab, men så sker der noget mystisk.

Ud af rodet opstår der et monster, som godt nok er utrolig blødt og fjollet, men desværre også helt ustyrligt.

Og hvad skal Bastian nu gøre? Hvis hans mor opdager, at hans rod ligefrem er blevet til et monster, så er der vel cirka nul procent chance for, at han nogensinde får lov til at spille playstation igen.

God fra omkring 5 år.

Du kan købe Bastian og bomuldsmonstret – Et kæmpe rod online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Bastian og bomuldsmonstret – Må gemme sig

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

I Bastian og bomuldsmonsteret må gemme sig får Bastian sin irriterende familie på besøg.

Hans lille fætter og kusine er som to tornadoer, som hele tiden vil lege, og når de leger, har de det med at ødelægge alt omkring dem.

Bastian gør, hvad han kan, for at slippe af med de små bæster, men så blander Bomuldsmonstret sig. Han vil også lege, og hvis nogen kan slå tvillingernes kaos, så er det Bommi.

God fra omkring 5 år.

Du kan købe Bastian og bomuldsmonsteret må gemme sig online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Kim Ace: Bastian og bomuldsmonstret – På sommercamp

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Bastians forældre har besluttet, at Bastian skal lære nogle af sine nye skolekammerater at kende – så de sender ham på noget så skrækkeligt som lejrskole. Og han skal endda overnatte der … uden Bommi!

Da Bastian kommer frem til skovhytten, er det præcis lige så slemt, som han havde frygtet, og Bastian vil bare gerne hjem og sove i sin egen seng.

Men da en plysset kanin, der minder mistænkeligt meget om Bommi, stjæler en af de andre drenges briller, må Bastian, Bente og den nærsynede dreng afsted på et episk eventyr for at erobre dem tilbage.

Og måske er det lige præcis dét, der skal til, for at Bastian kan overvinde sin hjemve. 

Fra ca. 5 år

Du kan købe Bastian og bomuldsmonstret – På sommercamp online hos fx Bog & Ide eller i din nærmeste boghandel.




Monsterklar

mesterlige monsterbørn

Mesterlige Monsterbørn – den populære serie fra Fredags-TamTam!

De tre søskende Edith, Bo og Ernest bor hos deres bedstefar i Grummebæk. Han er monsterjæger og har virkelig brug for deres hjælp til at fange en 100 meter høj monsterhaj med tre hoveder og smide den bag lås og slå. Edith, Bo og Ernest er klar på jagt, men er bare ikke altid helt enig med bedstefar om, at monstre skal tilintetgøres eller bekæmpes. Faktisk tværtimod. Monstre skal hjælpes. 

Dette er første bind i den populære serie Mesterlige Monsterbørn, kendt fra Ramasjang og Fredags-TamTam! Fra ca. 6 år.

Du kan købe Mesterlige monsterbørn online hos f.eks. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra den 28. juni.




Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Monsterklar er 10 sjove historier til børn på seks til otte år, der er klar på at grine og gyse på samme tid. Hør historien om drengen Aksel, der på ingen måde tør at gå ned i kælderen for at hente toiletpapir til sin far, der sidder og venter. Eller pigen Jytte, der er sikker på, at de mærkelige lyde, der kommer inde fra stuen er et monster, men heldigvis bare er far, som øver violin.    

Fra ca. 6 år. 

Du kan købe Monsterklar online eller i din nærmeste boghandel.




Gyserbøger til børn: 3-6 år

Det kan være uhyggeligt at være alene hjemme og høre mærkelige lyde og knagen i et tomt hus. Det kan også være lidt irriterende at have en far, der forsøger at skræmme en. I gyserbøger til de mindste er uhyggen varm og humoristisk. Her er det børnene, der tager sagen i egen hånd og afslører, at det uhyggelige måske slet ikke er så uhyggeligt alligevel.

LÆS OGSÅ: Sallys far er SYGT GOD som undervisningsmateriale

Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen: Sallys far er mega uhyggelig

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Det er halloween. Sallys far vil skræmme ungerne, og hver gang det lykkes, driller han Sally og siger, at hun ikke skal være så sart. Men det kommer han hurtigt til at fortryde.

Du kan købe Sallys far er mega-uhyggelig online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Sophia Souid og Emilia Rubæk: Sol over indre by og historien om et spøgelse

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Sol på spøgelsesjagt!

Hvad gør man, når man er alene hjemme for allerførste gang og hører en uhyggelig lyd?

Det aner Sol ikke, men hun ved, at hun hellere må løbe op til sine to venner – og sammen tager de på jagt efter et svar på, hvor den uhyggelige lyd kommer fra.

Gys!

Fra cirka 4 år.

 Du kan købe Sol over indre by og historien om et spøgelse online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.




Hvor er monsterpøllerne?

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Monster-pøllerne er på fri fod!

Kan du finde monsterpøllerne, når de gemmer sig de mærkeligste steder i denne hylesjove søg og find-bog for hele familien?

Kig godt efter i den skøre videnskabsmands laboratorium, i hjemsøgte huse og blandt raslende skeletter … hvis du altså tør!

Pøllerne er som sædvanlig med på den værste. De er altid klar til at flyde med strømmen for at se, hvor det næste skyl bringer dem hen!

På de sidste sider er der løsninger og en masse sjove ekstraopgaver med varierende sværhedsgrader.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Hvor er monsterpøllerne? online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Loui er mørkeræd

Gys er godt! Uhyggelige gyserbøger til børn og unge skaber læseglæde

Det er sovetid for hunden Loui. Loui opdager dog, at sovedyret Eddie er blevet glemt ude i haven, og nu er det helt mørkt udenfor! Heldigvis vil Louis ven, katten Mo, gerne hjælpe. Og sammen tør de godt gå ud i mørket – i hvert fald så længe lommelygten virker.

Loui er mørkeræd er en historie om at være bange. Bogen hjælper børn med at sætte ord på deres følelser, også de svære, som kan være hårde at være i og tale om.

God fra omkring 2 år.

Du kan købe Loui er mørkeræd online eller i din nærmest boghandel.