Børnebøger Bestsellere Carlsen Klassiske børnebøger Totte og Lotte bøger

Retro-læsning, der holder. Totte og Lotte har stadig grydehår

Totte og Lotte, totte, lotte. gunilla holde, 50 år, børnebøger, billedbøger, billedbog, totte går ud

Bøgerne om drengen Totte og pigen Lotte, som de fleste danskere – børn som voksne – har fået læst op, bladret i på biblioteket eller selv har stående hjemme i bogreolen, fyldte 50 år i 2019 – og får stadig nye læsere.

I 1969 lancerede tegneren og forfatteren Gunilla Wolde Totte badar og Totte går ut, som udkom første gang på dansk i 1973 som Totte bader og Totte går ud. Bøgerne om Lotte, som hedder Emma på svensk, udkom først midt i halvfjerdserne, men blev altså lanceret stort set samtidigt som Totte herhjemme.

”Totte og Lotte er blevet børnebogsklassikere for flere generationer. Det er let at identificere sig med de små hverdagsdramaer, der handler om at rydde op, bade eller skulle til lægen. Og så er Gunilla Woldes streg ikonisk for 70’erne. Derfor lever bøgerne stadig i bedste velgående,” siger Christian Bach, forlagschef hos Carlsen.

Humor og hverdagsliv i børnehøjde

Mange af bøgerne er udkommet i 25-30 oplag i Danmark gennem årene, og serierne om Totte og Lotte er oversat til 14 sprog.

”Der var meget humor i bøgerne. Det er derfor, de er gået så godt. Humor har reddet mig i det meste i livet,” fortalte Gunilla Wolde selv i et interview få år før sin død.

Inspirationen til Totte kom fra Gunillas lille søn Per, der selv er oppe i årene i dag. Gunilla Wolde er født i Gøteborg, hun studerede ved en reklameskole og endte med at være forfatter og tegner. Hun leverede både tekst og illustrationer til Totte og Lotte, og skrev desuden adskillige andre bogserier til børn, samt bøger til voksne om ledelse og stress.

“Totte og Lotte kom til verden længe før, der var noget, der hed gluten-allergi, så de bager stadig boller af hvidt mel, de er stadig grydeklippede og går stadig i kassebukser,” fortæller Christian Bach.

Stor samlebog om Totte og Lotte: Den store Totte- og Lotte-bog

Den store Totte og Lotte bog, Gunilla Wolde

De skønne hverdagshistorier om Totte og Lotte, som i 2019 fyldte 50 år, har længe haft en velfortjent status som klassikere i mange danske småbørnshjem. 

I enkel fortællestil rammer børnebogsforfatter og -tegner, Gunilla Wolde, helt plet hos sine små billedbogslæsere.

Fra ca. 2 år.



Du kan købe Den store Totte- og Lotte-bog online eller i din nærmeste boghandel.


Fire nye bøger i anledning af 50-jubilæet i 2019:

Totte går ud – og tre andre historier

Eksklusivt jubilæumsbog, der udkommer i forbindelse med 50 års-jubilæet for udgivelsen af Totte går ut  i Sverige. Bogen indeholder den første historie om Totte – Totte går ud  samt tre andre historier: Totte bager, Totte rydder op og Totte bader.

Fra ca. 2 år

Du kan købe Totte går ud og tre andre historier her eller hos din lokale boghandler.

Lotte modsat og tre andre historier

Lottes jubilæumsbog indeholder den første historie om Lotte – Lotte modsat – samt tre andre historier: Lotte støvsuger, Lottes værksted og Lottes børnehavevenner.

Fra ca. 2 år

Du kan købe Lotte modsat og tre andre historier her eller hos din lokale boghandler.

Totte og Lotte leger inde

Totte og Lotte, totte, lotte. gunilla holde, 50 år, børnebøger, billedbøger, billedbog, totte går ud

En helt ny fortælling om Totte og Lotte med Gunilla Woldes elskede og tidløse tegninger: Det er morgen. Totte og Lotte er klar til en dag fuld af leg. I børnehaven bliver der tumlet i puderummet, og Totte leger gemmeleg med elefanten.

Fra ca. 2 år

Du kan købe Totte og Lotte leger inde her eller hos din lokale boghandler.

Totte og Lotte leger ude

En helt ny fortælling om Totte og Lotte med Gunilla Woldes elskede og tidløse tegninger: Sommer, vinter, efterår eller forår – alle årstider er gode, når man skal lege udenfor med Totte og Lotte. Tag med på stranden en solskinsdag , og hjælp børnene i Lottes børnehave med at finde deres efterårstøj.

Fra ca. 2 år

Du kan købe Totte og Lotte leger ude her eller hos din lokale boghandler.

Du kan fine alle bøgerne om Totte og Lotte her.