INTERVIEW. De var unge og ugifte, gravide og desperate. Tommy Heisz skriver historien om de kvinder, der blev dømt for at føde i skjul og slå deres børn ihjel omkring 1900-tallet. Hvordan kunne det ske?
Hvad får en kvinde til at slå sit nyfødte barn ihjel? Det er for et moderne menneske i en moderne verden en ubegribelig tanke. Men det var det ikke for Emma, Anne Marie, Maren, Ingrid, Agnes, Dagny og en hel masse andre unge kvinder, der levede i Danmark omkring 1900-1930, og hvis historier man kan læse i Tommy Heisz’ bog De dømte kvinder, der kaster lys over et mørkt kapitel i danmarkshistorien.
Dødsstraf for barnedrab
Sager om barnedrab er ikke noget nyt i historiebøgerne. Det er beskrevet langt tilbage, hvor det blev betragtet som en meget alvorlig forbrydelse, der udløste dødsstraf til kvinden. Går man tilbage til 1700-tallet, var kirkens magt omfattende, og samfundsmoralen gjorde, at almindelige kvinder stort set ingen rettigheder havde. Og blev man gravid udenfor ægteskabet, var kvinden meget dårligt stillet og blev stemplet som syndig og kriminel. At få barnet var skamfuldt og at skille sig af med det, var lig med døden, hvis det blev opdaget.
I 2020 skrev Tommy Heisz sammen med retsmediciner Markil Gregersen bogen Dødens årsag, der handlede om obduktioner i historisk perspektiv. Senere læste Heisz en masse aviser fra 1900-tallet og stødte på overraskende mange sager om fødsler i skjul og spædbørnsdrab.
”Jeg blev meget overrasket over alle de sager, der dukkede op. Det var utroligt, når man tænker på, hvor Danmark var på vej hen på det tidspunkt. Det var jo blevet et moderne samfund, hvor tanker om demokrati og menneskerettigheder var brændt igennem. Kvinder havde ganske vist ikke fået stemmeret endnu, men siden grundloven i 1849 havde der været en demokratiseringsproces i gang, og man havde generelt fået en større respekt for det enkelte menneske. Alligevel sker det igen og igen, at kvinder slår deres egne børn ihjel,” siger Tommy Heisz.
Tommy Heisz. Foto: Thomas A
Fortalt med kvindernes egne stemmer
Tommy Heisz satte sig for at undersøge sagerne nærmere og gik i gang med at læse politirapporter, obduktionsrapporter og dykkede ned i sagsmapper på Rigsarkivet. Det særlige ved kriminalsager er, at de producerer kilder, og at kvinderne hermed selv har fået lov at forklare sig med egne ord. Det gav forfatteren en helt særlig adgang til almindelige kvinders tanker og bevæggrunde for at gøre, som de havde gjort – fortalt med deres egen stemme. Mængden af sager var enorm, og der begyndte at tegne sig et mønster.
Det, som disse kvinder havde til fælles, var, at de var unge, oftest nederst i samfundet, arbejdede som tjenestepiger og stod alene med en uønsket graviditet, fordi manden af den ene eller den anden grund ikke ville tage medansvar.
Hvad havde disse kvinder af handlemuligheder?
”Hun kunne opsøge sin arbejdsgiver, der også ofte var det sted, hun boede, hvis hun var tjenestepige. Det har i de fleste tilfælde været lig med en fyreseddel, fordi man som tjenestepige skal stå til rådighed døgnet rundt, og hvem kan det med et barn på armen? Hun risikerede altså at miste både arbejde og hjem,” forklarer Tommy Heisz og fortsætter:
”Så har hun kunnet søge hjælp hos sin familie. Men ifølge kvindernes egne historier var det forbundet med så stor skam, at mange af dem ikke kunne få sig til at gøre det. De stod altså tilbage med den eneste mulighed at klare det selv. Enten ved fosterfordrivelse, som var strafbart, eller ved at få barnet og opfostre det, hvilket gav dystre fremtidsudsigter og i værste fald en tilværelse på fattiggården. Og så var der den sidste mulighed: at føde i skjul og skaffe barnet af vejen på den ene eller den anden måde. Enten dræbe det eller sende det i pleje.”
Det var denne samfundsorden, der gjorde en skikkelse som Dagmar Overby mulig: kvinden der tog spædbørn i pleje for siden at dræbe dem, og som regnes for Danmarks første seriemorder. Hun er skildret i den aktuelle danske spillefilm Pigen med nålen, der var nomineret til en Oscar.
Overby blev i marts 1921 dømt for drab på otte børn, og i retten sagde hendes forsvarer således i den afsluttende procedure:
”Til hende kom de mødre, der kun tænkte på at slippe af med børnene, ligegyldig på hvilken måde. Bag disse kvinder står en lang række af mænd, som kun havde det ene formål: at holde sig fri af det hele og slippe så billigt som muligt fra deres ansvar, og bag dem står atter samfundet, som støder mødrene med de uægte børn fra sig. Det er disse mødre, disse fædre, dette slette samfund, i hvis hænder Dagmar Overby er blevet redskabet til forbrydelserne.”
Engeline Kjergaard, 20 år. Indsat i Christianshavn Straffeanstalt
Datidens kvindesyn
Hvilket kvindesyn dominerer samfundet i denne periode? Hvad er de så at sige oppe imod?
”Helt kort er kvinden sat i verden for at føde børn indenfor ægteskabet. Det var et ideal fra gamle dage, men til trods for, at kirken på det her tidspunkt ikke var så dominerende længere, var det stadig normen i befolkningen. I stedet for kirken var videnskaben kommet til, men her var man nået frem til præcis de samme konklusioner: Kvinden skal føde børn indenfor ægteskabet. Og så skal hun i øvrigt foretage sig så lidt som muligt derudover; alle træk i hendes personlighed og fysiologi havde til formål at understøtte netop den funktion. Konsekvensen af det er, at hvis hun ikke går ind i ægteskabet, så skal hun ikke have børn. At være såkaldt uægte barn var med stor sandsynlighed lig med en tilværelse på bunden af samfundet,” siger Tommy Heisz.
Det var et mønster, som kvinderne i begyndelsen af 1900-tallet havde til fælles med kvinder flere hundrede år før dem. Straffene var måske nok blevet mildere i forhold til 1700-tallet, men mekanismerne i disse sager var næsten de samme: komplet isolation, mangel på hjælp og stor risiko for moralsk udstødelse.
Den gamle verden kastede altså fortsat skygger ind i det moderne samfund, og videnskabens nye blik viste sig omtrent lige så konservativt som fortidens kvindesyn.
Tommy Heisz (fotograf: Thomas A)
Voldsomt stof
De dømte kvinder er en dokumentarisk skildring af et stykke danmarkshistorie, der både er socialhistorie og kvindehistorie. Bogen veksler mellem at være faktuel historieskrivning og at fortælle de enkelte kvinders personlige historie i en dramatiseret form, så man er helt tæt på dem i ”gerningsøjeblikket”. En vekselvirkning, der skildrer perioden og baggrunden for, at disse kvinder kunne handle, som de gjorde. Den form for historieskrivning gør engagementet i kvinderne og måske endda forståelsen for deres situation større. Det er et bevidst valg, forklarer Tommy Heisz.
”Jeg vil gerne have, at den her historie påvirker læseren og er lige så spændende som en historisk roman eller en Netflix-serie, hvor vi også forholder os til nogle karakterer og deres følelser. Men det her er jo virkelighed, hvilket er en afgørende forskel for mig. Jeg har selv mærket ubehaget ved at beskæftige mig med de her sager, og det vil jeg gerne overføre til læseren, ikke for at svælge i voldsomme detaljer, men for at bruge dem til at belyse de dybereliggende ting og baggrunden for det: synet på kvinders kroppe, juraen og de manglende rettigheder.”
“Jeg vil gerne sætte læseren i kvindernes sted for at komme tættere på en forståelse af deres desperation. Derfor bruger jeg en dramatiserende fortællemåde ud fra de kilder, jeg har til rådighed.”
Emma, indsat i Christianshavns Straffeanstalt
Har du så undervejs selv nået til et punkt, hvor du kunne forstå kvinderne og deres ulykkelige valg?
”Det kom jeg til. Det kunne jeg ikke til at starte med, der var det bare ubegribeligt. Men jo flere historier, jeg læste og især dem, hvor jeg kunne følge kvinderne gennem et længere stræk, gjorde indtryk. Jeg mærkede en omsorg for dem og ville ønske, jeg kunne gå tilbage i tiden og vise dem andre veje. Men der var bare ikke rigtig alternativer i deres situation. I dag tænker vi på det, som om man frarøver et barn et liv, men en kvinde dengang har muligvis set anderledes på det: Hun skåner det for livet.”
”Sympatien er så at sige på deres side i min bog. Jeg har ikke ønsket at fremstille dem som gemene forbrydere; snarere at forstå deres situation og portrættere dem som hele mennesker”.
Tommy Heisz slutter sin fortælling i 1930, hvor antallet af barnedrab falder gevaldigt. Det skyldes flere ting, men blandt andet sker der et generelt et socialt løft i samfundet, og der kommer nye initiativer, der skal hjælpe enlige kvinder med blandt andet kvindehjem og stiftelser. Det er fortsat ulovligt at få abort, men der kommer flere illegale muligheder for det, hvilket stadigvæk er forbundet med fare. Prævention bliver mere tilgængelig, og samtidig sker der et skifte i omverdenens syn på kvinder, der er kommet i ulykke, som det hed.
Petra, indsat i Christianshavns Straffeanstalt
Intet er givet – rettigheder kan spoles tilbage
Hvorfor er disse kvinders historier stadig vigtig for os at beskæftige os med i dag?
”Kvindernes erfaringer fra dengang er vigtige at trække frem i lyset, fordi vi nogle gange kan komme til at tro, at historien er et lineært forløb, hvor alting hele tiden bliver en anelse bedre, når det gælder basale rettigheder. Men intet er givet – heller ikke kvindens ret til at bestemme over egen krop. Noget kan rulles tilbage, og det kan gå ret hurtigt. Se bare ud i verden, hvor kvinders ret til at bestemme over egen krop i dén grad er under pres. Tag for eksempel USA eller Færøerne, hvor der ikke er fri abort. I 2024 stemte Lagtinget på Færøerne nej til at sikre kvinders ret til abort frem til 12. uge. Dermed gælder stadig den lov, som stammer helt tilbage fra 1956, og som gør det vanskeligt for en færøsk kvinde at få tilladelse til en abort.”
“Vi risikerer, at fortidens spøgelser kommer frem igen – lige fra uhyrlige metoder for fosterfordrivelse til fødsler i skjul og drab på nyfødte,” slutter Tommy Heisz.
Læs mere om De dømte kvinder:
De dømte kvinder tager afsæt i kriminalsager fra begyndelsen af 1900-tallet og går tæt på politiets og retsmedicinernes arbejde. Det var en tid, hvor Danmark var hjemsøgt af en bølge af sager om fødsler i skjul og drab på nyfødte.
Bag forbrydelserne stod desperate mødre, som i mange tilfælde var blevet svigtet af barnets far, hvorefter samfundet havde vendt dem ryggen.
I et Danmark, der ellers var trådt ind i en moderne tidsalder, var kvinderne stadig fanget i et system, der trak tråde tilbage til 1700-tallet. I det 20. århundrede var man stoppet med at henrette, men hårde fængselsdomme og manglende retssikkerhed var stadig i spil.
Bogen kaster lys over et mørkt kapitel af danmarks-historien, men er også fortællingen om en tid, hvor stemningen omkring den enlige mor skifter, og kvinder efterhånden får flere rettigheder.
INTERVIEW. De var unge og ugifte, gravide og desperate. Tommy Heisz skriver historien om de kvinder, der blev dømt for at føde i skjul og slå deres børn ihjel omkring 1900-tallet. Hvordan kunne det ske?
Hvad får en kvinde til at slå sit nyfødte barn ihjel? Det er for et moderne menneske i en moderne verden en ubegribelig tanke. Men det var det ikke for Emma, Anne Marie, Maren, Ingrid, Agnes, Dagny og en hel masse andre unge kvinder, der levede i Danmark omkring 1900-1930, og hvis historier man kan læse i Tommy Heisz’ bog De dømte kvinder, der kaster lys over et mørkt kapitel i danmarkshistorien.
Dødsstraf for barnedrab
Sager om barnedrab er ikke noget nyt i historiebøgerne. Det er beskrevet langt tilbage, hvor det blev betragtet som en meget alvorlig forbrydelse, der udløste dødsstraf til kvinden. Går man tilbage til 1700-tallet, var kirkens magt omfattende, og samfundsmoralen gjorde, at almindelige kvinder stort set ingen rettigheder havde. Og blev man gravid udenfor ægteskabet, var kvinden meget dårligt stillet og blev stemplet som syndig og kriminel. At få barnet var skamfuldt og at skille sig af med det, var lig med døden, hvis det blev opdaget.
LÆS OGSÅ: Hvad kan døden sige om livet? Ikke så lidt viser bogen Dødens årsag
I 2020 skrev Tommy Heisz sammen med retsmediciner Markil Gregersen bogen Dødens årsag, der handlede om obduktioner i historisk perspektiv. Senere læste Heisz en masse aviser fra 1900-tallet og stødte på overraskende mange sager om fødsler i skjul og spædbørnsdrab.
”Jeg blev meget overrasket over alle de sager, der dukkede op. Det var utroligt, når man tænker på, hvor Danmark var på vej hen på det tidspunkt. Det var jo blevet et moderne samfund, hvor tanker om demokrati og menneskerettigheder var brændt igennem. Kvinder havde ganske vist ikke fået stemmeret endnu, men siden grundloven i 1849 havde der været en demokratiseringsproces i gang, og man havde generelt fået en større respekt for det enkelte menneske. Alligevel sker det igen og igen, at kvinder slår deres egne børn ihjel,” siger Tommy Heisz.
Fortalt med kvindernes egne stemmer
Tommy Heisz satte sig for at undersøge sagerne nærmere og gik i gang med at læse politirapporter, obduktionsrapporter og dykkede ned i sagsmapper på Rigsarkivet. Det særlige ved kriminalsager er, at de producerer kilder, og at kvinderne hermed selv har fået lov at forklare sig med egne ord. Det gav forfatteren en helt særlig adgang til almindelige kvinders tanker og bevæggrunde for at gøre, som de havde gjort – fortalt med deres egen stemme. Mængden af sager var enorm, og der begyndte at tegne sig et mønster.
Det, som disse kvinder havde til fælles, var, at de var unge, oftest nederst i samfundet, arbejdede som tjenestepiger og stod alene med en uønsket graviditet, fordi manden af den ene eller den anden grund ikke ville tage medansvar.
Hvad havde disse kvinder af handlemuligheder?
”Hun kunne opsøge sin arbejdsgiver, der også ofte var det sted, hun boede, hvis hun var tjenestepige. Det har i de fleste tilfælde været lig med en fyreseddel, fordi man som tjenestepige skal stå til rådighed døgnet rundt, og hvem kan det med et barn på armen? Hun risikerede altså at miste både arbejde og hjem,” forklarer Tommy Heisz og fortsætter:
”Så har hun kunnet søge hjælp hos sin familie. Men ifølge kvindernes egne historier var det forbundet med så stor skam, at mange af dem ikke kunne få sig til at gøre det. De stod altså tilbage med den eneste mulighed at klare det selv. Enten ved fosterfordrivelse, som var strafbart, eller ved at få barnet og opfostre det, hvilket gav dystre fremtidsudsigter og i værste fald en tilværelse på fattiggården.
Og så var der den sidste mulighed: at føde i skjul og skaffe barnet af vejen på den ene eller den anden måde. Enten dræbe det eller sende det i pleje.”
LÆS OGSÅ: Tommy Heisz: Jeg tror på, at fortiden vil os noget
Dagmar Overby
Det var denne samfundsorden, der gjorde en skikkelse som Dagmar Overby mulig: kvinden der tog spædbørn i pleje for siden at dræbe dem, og som regnes for Danmarks første seriemorder. Hun er skildret i den aktuelle danske spillefilm Pigen med nålen, der var nomineret til en Oscar.
Overby blev i marts 1921 dømt for drab på otte børn, og i retten sagde hendes forsvarer således i den afsluttende procedure:
”Til hende kom de mødre, der kun tænkte på at slippe af med børnene, ligegyldig på hvilken måde. Bag disse kvinder står en lang række af mænd, som kun havde det ene formål: at holde sig fri af det hele og slippe så billigt som muligt fra deres ansvar, og bag dem står atter samfundet, som støder mødrene med de uægte børn fra sig. Det er disse mødre, disse fædre, dette slette samfund, i hvis hænder Dagmar Overby er blevet redskabet til forbrydelserne.”
Datidens kvindesyn
Hvilket kvindesyn dominerer samfundet i denne periode? Hvad er de så at sige oppe imod?
”Helt kort er kvinden sat i verden for at føde børn indenfor ægteskabet. Det var et ideal fra gamle dage, men til trods for, at kirken på det her tidspunkt ikke var så dominerende længere, var det stadig normen i befolkningen. I stedet for kirken var videnskaben kommet til, men her var man nået frem til præcis de samme konklusioner: Kvinden skal føde børn indenfor ægteskabet. Og så skal hun i øvrigt foretage sig så lidt som muligt derudover; alle træk i hendes personlighed og fysiologi havde til formål at understøtte netop den funktion. Konsekvensen af det er, at hvis hun ikke går ind i ægteskabet, så skal hun ikke have børn. At være såkaldt uægte barn var med stor sandsynlighed lig med en tilværelse på bunden af samfundet,” siger Tommy Heisz.
Det var et mønster, som kvinderne i begyndelsen af 1900-tallet havde til fælles med kvinder flere hundrede år før dem. Straffene var måske nok blevet mildere i forhold til 1700-tallet, men mekanismerne i disse sager var næsten de samme: komplet isolation, mangel på hjælp og stor risiko for moralsk udstødelse.
Den gamle verden kastede altså fortsat skygger ind i det moderne samfund, og videnskabens nye blik viste sig omtrent lige så konservativt som fortidens kvindesyn.
Voldsomt stof
De dømte kvinder er en dokumentarisk skildring af et stykke danmarkshistorie, der både er socialhistorie og kvindehistorie. Bogen veksler mellem at være faktuel historieskrivning og at fortælle de enkelte kvinders personlige historie i en dramatiseret form, så man er helt tæt på dem i ”gerningsøjeblikket”. En vekselvirkning, der skildrer perioden og baggrunden for, at disse kvinder kunne handle, som de gjorde. Den form for historieskrivning gør engagementet i kvinderne og måske endda forståelsen for deres situation større. Det er et bevidst valg, forklarer Tommy Heisz.
”Jeg vil gerne have, at den her historie påvirker læseren og er lige så spændende som en historisk roman eller en Netflix-serie, hvor vi også forholder os til nogle karakterer og deres følelser. Men det her er jo virkelighed, hvilket er en afgørende forskel for mig. Jeg har selv mærket ubehaget ved at beskæftige mig med de her sager, og det vil jeg gerne overføre til læseren, ikke for at svælge i voldsomme detaljer, men for at bruge dem til at belyse de dybereliggende ting og baggrunden for det: synet på kvinders kroppe, juraen og de manglende rettigheder.”
“Jeg vil gerne sætte læseren i kvindernes sted for at komme tættere på en forståelse af deres desperation. Derfor bruger jeg en dramatiserende fortællemåde ud fra de kilder, jeg har til rådighed.”
Har du så undervejs selv nået til et punkt, hvor du kunne forstå kvinderne og deres ulykkelige valg?
”Det kom jeg til. Det kunne jeg ikke til at starte med, der var det bare ubegribeligt. Men jo flere historier, jeg læste og især dem, hvor jeg kunne følge kvinderne gennem et længere stræk, gjorde indtryk. Jeg mærkede en omsorg for dem og ville ønske, jeg kunne gå tilbage i tiden og vise dem andre veje. Men der var bare ikke rigtig alternativer i deres situation. I dag tænker vi på det, som om man frarøver et barn et liv, men en kvinde dengang har muligvis set anderledes på det: Hun skåner det for livet.”
”Sympatien er så at sige på deres side i min bog. Jeg har ikke ønsket at fremstille dem som gemene forbrydere; snarere at forstå deres situation og portrættere dem som hele mennesker”.
Tommy Heisz slutter sin fortælling i 1930, hvor antallet af barnedrab falder gevaldigt. Det skyldes flere ting, men blandt andet sker der et generelt et socialt løft i samfundet, og der kommer nye initiativer, der skal hjælpe enlige kvinder med blandt andet kvindehjem og stiftelser. Det er fortsat ulovligt at få abort, men der kommer flere illegale muligheder for det, hvilket stadigvæk er forbundet med fare. Prævention bliver mere tilgængelig, og samtidig sker der et skifte i omverdenens syn på kvinder, der er kommet i ulykke, som det hed.
Intet er givet – rettigheder kan spoles tilbage
Hvorfor er disse kvinders historier stadig vigtig for os at beskæftige os med i dag?
”Kvindernes erfaringer fra dengang er vigtige at trække frem i lyset, fordi vi nogle gange kan komme til at tro, at historien er et lineært forløb, hvor alting hele tiden bliver en anelse bedre, når det gælder basale rettigheder. Men intet er givet – heller ikke kvindens ret til at bestemme over egen krop. Noget kan rulles tilbage, og det kan gå ret hurtigt. Se bare ud i verden, hvor kvinders ret til at bestemme over egen krop i dén grad er under pres. Tag for eksempel USA eller Færøerne, hvor der ikke er fri abort. I 2024 stemte Lagtinget på Færøerne nej til at sikre kvinders ret til abort frem til 12. uge. Dermed gælder stadig den lov, som stammer helt tilbage fra 1956, og som gør det vanskeligt for en færøsk kvinde at få tilladelse til en abort.”
“Vi risikerer, at fortidens spøgelser kommer frem igen – lige fra uhyrlige metoder for fosterfordrivelse til fødsler i skjul og drab på nyfødte,” slutter Tommy Heisz.
Læs mere om De dømte kvinder:
De dømte kvinder tager afsæt i kriminalsager fra begyndelsen af 1900-tallet og går tæt på politiets og retsmedicinernes arbejde. Det var en tid, hvor Danmark var hjemsøgt af en bølge af sager om fødsler i skjul og drab på nyfødte.
Bag forbrydelserne stod desperate mødre, som i mange tilfælde var blevet svigtet af barnets far, hvorefter samfundet havde vendt dem ryggen.
I et Danmark, der ellers var trådt ind i en moderne tidsalder, var kvinderne stadig fanget i et system, der trak tråde tilbage til 1700-tallet. I det 20. århundrede var man stoppet med at henrette, men hårde fængselsdomme og manglende retssikkerhed var stadig i spil.
Bogen kaster lys over et mørkt kapitel af danmarks-historien, men er også fortællingen om en tid, hvor stemningen omkring den enlige mor skifter, og kvinder efterhånden får flere rettigheder.
Du kan købe De dømte kvinder online hos fx. Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 14. marts.
Andre læste også: