INTERVIEW. Tine og Sara Fasmer Hansen står bag Livet i havet, et storværk om zoologen Theodor Mortensen, der i begyndelsen af 1900-tallet rejste ud for at udforske verdenshavene. I dag er han stort set ukendt uden for videnskabelige kredse, men det vil de to forfattere lave om på.
I 1913 påbegyndte den berømte danske zoolog Theodor Mortensen en ambitiøs jordomrejse, der endte med at vare over 900 dage. Turen gik blandt andet til Filippinerne, Japan, Australien, New Zealand, Hawaii, Californien og Panama og fandt sted, mens 1. Verdenskrig rasede, og kolonialismen var i opbrud. Undervejs indsamlede han utallige eksemplarer af havdyr, særligt søpindsvin, som han sendte hjem til Zoologisk Museum i København.
Mortensen på jagt efter dyr i vandkanten ved den marinbiologiske station ved Misaki i Japan. Foto: Karl Alfred Sixten Bock
”Theodor Mortensen var i sin samtid en verdenskendt og banebrydende videnskabsmand,” fortæller journalist Tine Fasmer Hansen, der sammen med biokemiker Sara Fasmer Hansen står bag Livet i havet – Theodor Mortensens Stillehavsekspedition 1913-1916. ”Ligesom danske avislæsere fulgte med i Knud Rasmussens opdagelser i Arktis, læste de også om Theodor Mortensen og hans rejser på verdenshavene.”
Mortensen modtog da også som den første dansker nogensinde The Linnean Society of Londons prestigefyldte medalje i 1951. Og selvom det er over 100 år siden, at han indsamlede havdyr til Zoologisk Museum, har man stadig ikke færdigforsket hans mange fund.
”Så sent som i 2019 opdagede en specialestuderende en lille tæppehaj i museets samling, som Mortensen sendte hjem fra Australien i 1914. Det er et af de to eneste kendte eksempler i verden af den art, og det har ligget gemt væk på museet i al den tid. Hvis bare man havde opdaget den haj lidt tidligere, kunne man i Danmark have været de første til at artsbestemme den,” fortæller Sara Fasmer Hansen.
Ruten på Mortensens 900-dage lange jordomrejse. Illustration fra bogen
9000 breve
Tine og Sara Fasmer Hansen har en ganske særlig forbindelse til Theodor Mortensen. Han er nemlig henholdsvis deres olde- og tipoldefar, og Tine og Sara Fasmer Hansen selv er faster og niece.
Det var egentlig også for at få bedre styr på familiehistorien, at Sara Fasmer Hansen begyndte at grave i historien om hans liv.
”Jeg henvendte mig til Zoologisk Museum og spurgte sådan lidt ydmygt, om jeg måtte se Mortensens bidrag til samlingen,” fortæller hun. ”Og de svarede straks: ’Ja! Hvad vil du se? Vil du se vådsamlingen eller tørsamlingen først?’ De havde simpelthen et hav af materiale. Det var helt overvældende.”
I museets samling var der masser af dyr, Mortensen havde indsamlet, fotos fra hans ekspeditioner og en hel kasse med læderindbundne dagbøger med hans rejseoptegnelser.
Senere opdagede Sara Fasmer Hansen, at Det Kongelige Bibliotek gemte på Theodor Mortensens enorme brevsamling.
”Der var knap 9000 breve! De strakte sig fra slutningen af 1800-tallet og frem til hans død i 1952. Jeg viste det straks til Tine, som sagde: ”Vi er jo nødt til at skrive en bog om hans liv.’”
Fra da af begyndte de to at arbejde målrettet på at formidle historien om Mortensens liv og videnskabelige virke.
Den 45-årige Mortensen fotograferet inden afrejsen i 1913. Foto: Det Kongelige Bibliotek, Billedsamlingen (Frederik Riise)
Det lå egentlig ikke i kortene, at Theodor Mortensen skulle blive en af sin tids store videnskabsmænd. Han kom af en meget religiøs familie og blev sendt på universitetet for at læse teologi. Problemet var bare, at han var langt mere interesseret i naturvidenskab.
”På teologistudiet blev de studerende advaret kraftigt imod at læse Darwins Arternes oprindelse, fordi den var fuld af farlige idéer,” fortæller Tine Fasmer Hansen.
”Men hvad gjorde Mortensen så? Han skyndte sig selvfølgelig at opstøve bogen, og den kom til at ryste hans verden. Det gik op for ham, at han var nødt til at skifte studie, og i tiden, der fulgte, holdt han sandsynligvis op med at tro på Gud.”
Det blev startskuddet til Mortensens imponerende karriere, som han især viede til at forske i søpindsvin og andre pighuder.
En kraftpræstation
Helt frem til sin død i 1952 arbejdede Theodor Mortensen på sin største bedrift: et mastodontværk i 16 bind om samtlige kendte arter af søpindsvin. Mange af dem havde han selv opdaget og artsbestemt.
”Det var en kraftpræstation, som han heldigvis nåede at færdiggøre,” fortæller Tine Fasmer Hansen.
Siden er Theodor Mortensens zoologiske opdagelser gået i glemmebogen hos de fleste. Men med Livet i havet håber de to forfattere på at vise, at den danske zoolog fortjener en central plads i dansk videnskabshistorie.
”Han satte et markant aftryk på zoologien,” slår Tine Fasmer Hansen fast.
Læs mere om Livet i havet – Theodor Mortensens Stillehavsekspedition 1913-1916:
Theodor Mortensen (1868-1952) var en dansk zoolog, som inspireret af Darwins opdagelser rejste verden rundt for at indsamle havdyr, særligt søpindsvin. Bogens ramme er en godt to år lang jordomrejse fra 1913 til 1916, der blandt andet gik til Filippinerne, Japan, Australien, New Zealand, Hawaii, Californien og Panama, mens 1. Verdenskrig rasede, og kolonialismen var i opbrud.
Theodor Mortensen opnåede international anerkendelse for sin forskning og bidrog markant til opbygningen af Zoologisk Museum i Danmark. I dag er hans bedrifter dog stort set ukendte uden for den videnskabelige verden, selv om han som den første dansker modtog The Linnean Society of Londons guldmedalje i 1951.
INTERVIEW. Tine og Sara Fasmer Hansen står bag Livet i havet, et storværk om zoologen Theodor Mortensen, der i begyndelsen af 1900-tallet rejste ud for at udforske verdenshavene. I dag er han stort set ukendt uden for videnskabelige kredse, men det vil de to forfattere lave om på.
I 1913 påbegyndte den berømte danske zoolog Theodor Mortensen en ambitiøs jordomrejse, der endte med at vare over 900 dage. Turen gik blandt andet til Filippinerne, Japan, Australien, New Zealand, Hawaii, Californien og Panama og fandt sted, mens 1. Verdenskrig rasede, og kolonialismen var i opbrud. Undervejs indsamlede han utallige eksemplarer af havdyr, særligt søpindsvin, som han sendte hjem til Zoologisk Museum i København.
”Theodor Mortensen var i sin samtid en verdenskendt og banebrydende videnskabsmand,” fortæller journalist Tine Fasmer Hansen, der sammen med biokemiker Sara Fasmer Hansen står bag Livet i havet – Theodor Mortensens Stillehavsekspedition 1913-1916. ”Ligesom danske avislæsere fulgte med i Knud Rasmussens opdagelser i Arktis, læste de også om Theodor Mortensen og hans rejser på verdenshavene.”
Mortensen modtog da også som den første dansker nogensinde The Linnean Society of Londons prestigefyldte medalje i 1951. Og selvom det er over 100 år siden, at han indsamlede havdyr til Zoologisk Museum, har man stadig ikke færdigforsket hans mange fund.
”Så sent som i 2019 opdagede en specialestuderende en lille tæppehaj i museets samling, som Mortensen sendte hjem fra Australien i 1914. Det er et af de to eneste kendte eksempler i verden af den art, og det har ligget gemt væk på museet i al den tid. Hvis bare man havde opdaget den haj lidt tidligere, kunne man i Danmark have været de første til at artsbestemme den,” fortæller Sara Fasmer Hansen.
9000 breve
Tine og Sara Fasmer Hansen har en ganske særlig forbindelse til Theodor Mortensen. Han er nemlig henholdsvis deres olde- og tipoldefar, og Tine og Sara Fasmer Hansen selv er faster og niece.
Det var egentlig også for at få bedre styr på familiehistorien, at Sara Fasmer Hansen begyndte at grave i historien om hans liv.
”Jeg henvendte mig til Zoologisk Museum og spurgte sådan lidt ydmygt, om jeg måtte se Mortensens bidrag til samlingen,” fortæller hun. ”Og de svarede straks: ’Ja! Hvad vil du se? Vil du se vådsamlingen eller tørsamlingen først?’ De havde simpelthen et hav af materiale. Det var helt overvældende.”
I museets samling var der masser af dyr, Mortensen havde indsamlet, fotos fra hans ekspeditioner og en hel kasse med læderindbundne dagbøger med hans rejseoptegnelser.
Senere opdagede Sara Fasmer Hansen, at Det Kongelige Bibliotek gemte på Theodor Mortensens enorme brevsamling.
”Der var knap 9000 breve! De strakte sig fra slutningen af 1800-tallet og frem til hans død i 1952. Jeg viste det straks til Tine, som sagde: ”Vi er jo nødt til at skrive en bog om hans liv.’”
Fra da af begyndte de to at arbejde målrettet på at formidle historien om Mortensens liv og videnskabelige virke.
LÆS OGSÅ: Tag på rejse med kongehuset til Grønland gennem hundrede år
Farlige idéer
Det lå egentlig ikke i kortene, at Theodor Mortensen skulle blive en af sin tids store videnskabsmænd. Han kom af en meget religiøs familie og blev sendt på universitetet for at læse teologi. Problemet var bare, at han var langt mere interesseret i naturvidenskab.
”På teologistudiet blev de studerende advaret kraftigt imod at læse Darwins Arternes oprindelse, fordi den var fuld af farlige idéer,” fortæller Tine Fasmer Hansen.
”Men hvad gjorde Mortensen så? Han skyndte sig selvfølgelig at opstøve bogen, og den kom til at ryste hans verden. Det gik op for ham, at han var nødt til at skifte studie, og i tiden, der fulgte, holdt han sandsynligvis op med at tro på Gud.”
Det blev startskuddet til Mortensens imponerende karriere, som han især viede til at forske i søpindsvin og andre pighuder.
En kraftpræstation
Helt frem til sin død i 1952 arbejdede Theodor Mortensen på sin største bedrift: et mastodontværk i 16 bind om samtlige kendte arter af søpindsvin. Mange af dem havde han selv opdaget og artsbestemt.
”Det var en kraftpræstation, som han heldigvis nåede at færdiggøre,” fortæller Tine Fasmer Hansen.
Siden er Theodor Mortensens zoologiske opdagelser gået i glemmebogen hos de fleste. Men med Livet i havet håber de to forfattere på at vise, at den danske zoolog fortjener en central plads i dansk videnskabshistorie.
”Han satte et markant aftryk på zoologien,” slår Tine Fasmer Hansen fast.
Læs mere om Livet i havet – Theodor Mortensens Stillehavsekspedition 1913-1916:
Theodor Mortensen (1868-1952) var en dansk zoolog, som inspireret af Darwins opdagelser rejste verden rundt for at indsamle havdyr, særligt søpindsvin. Bogens ramme er en godt to år lang jordomrejse fra 1913 til 1916, der blandt andet gik til Filippinerne, Japan, Australien, New Zealand, Hawaii, Californien og Panama, mens 1. Verdenskrig rasede, og kolonialismen var i opbrud.
Theodor Mortensen opnåede international anerkendelse for sin forskning og bidrog markant til opbygningen af Zoologisk Museum i Danmark. I dag er hans bedrifter dog stort set ukendte uden for den videnskabelige verden, selv om han som den første dansker modtog The Linnean Society of Londons guldmedalje i 1951.
Du kan købe Livet i havet online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: